Er der nogen der kan hjælpe mig med oplysninger om nedennævnte personer.
Jeg har endnu ikke kunnet finde dem, og håber nu ad denne vej om det kan lykkes.

Ribe Amt, Anst Herred, Gesten Sogn

Caroline Friederike Auguste Schütte var født i 1829 i Perleberg i Tyskland, og hun blev gift i Perleberg i 1855 med snedkersvend Johan Christian Friederich Wenndorf, der var født i Ranzau i Holsten i Tyskland d. 14. november 1821. De fik datteren at Pauline Wilhelmine Friederike Wenndorf i 1855, og sammen med hende rejste de til Danmark, og slog sig ned i Asbo i Bække Sogn, Anst Herred, Ribe Amt. I 1859 fik de datteren Birgitte Christine Magdalene Wenndorf, og i 1861 datteren Hedvig Agnes Antonie Wenndorf, der døde i 1868. I 1864 fik de datteren Otilde Anne Magdalene Wenndorf, der også døde i 1868 og i 1867 datteren Otilde Anne Magdalene Wenndorf. I juni 1868 rejste familien fra Bække Sogn til Vester Gesten i Gesten Sogn, Anst Herred, Ribe Amt, og der fik de i 1873 datteren Hedvig Agnes Antonie Wenndorf.
I oktober 1884 døde Johann Christian Friederich Wenndorf også kaldet Fritz Wenndorf, og han blev begravet på Gesten kirkegård.

Herefter forsvinder hans hustru Caroline Friederike Auguste Schütte ud af billedet. Er hun rejst til et andet sogn, eller hvor er hun blevet af.
Det er for mig endnu et ubesvaret spørgsmål.


Pantefoged Emil Hansen og hustru Christine Dall, boede i Sommersted By og Sogn, Gram Herred, Haderslev Amt i 1952.
Han var født d. 30-3-1884 som søn af parcellist Peder Pedersen Hansen og hustru Anne født Thomsen i Neder Jerstal. Hun var født d. 16-6-1890 som datter af arbejder Christen Christensen Dall og hustru Inge Marie f. Jensen i Bæk, Vonsbæk Sogn, Haderslev Herred og Amt.
De blev gift d. 28-8-1908 i Vonsbæk kirke.

Jeg mangler oplysninger om deres efterkommere. Er der nogen der er bekendt med deres børn og børnebørn?


Hvis der er nogen der kan hjælpe mig med mine uløste spørgsmål, vil jeg blive meget glad for et modtage en E-mail:
mailto



til top
Ajourført april 2013
www.jessenb.dk