Jens Hansen blev født omkring 1757 som søn af inderste Hans Matthiasen og hustru Anna Dorothea Christensdatter. Hvor han er født er ikke kendt, idet han ikke er fundet i Aller sogn, hvor hans forældre, på et tidspunkt, boede. Han var ud af en søskendeflok på i alt 4 drenge, og havde dermed 3 brødre ved navn Christian, Matthias og Hans, men fødselstidspunkterne for dem kendes heller ikke, så rækkefølgen af dem kan ikke fastsættes.

Da Jens var omkring 9 år gammel, døde hans mor Anna Dorothea Christensdatter i en alder af kun 48 år. Det var søndag d. 20. juli 1766, og hun blev begravet på Aller kirkegård tirsdag d. 22. juli uden ceremoni. Hun efterlod sig derved sin mand Hans Matthiasen og sine 4 drenge Christian, Matthias, Hans og Jens.

Året efter giftede Jens far sig igen. Han blev gift i Aller kirke torsdag d. 30. april 1767 med afdøde Peder Steens enke i Aller, Catharina Nielsdatter. Jens havde dermed fået en stedmor.

Hvordan tilværelsen har formet sig for Jens vides ikke, men på et tidspunkt må han være kommet til Fjelstrup sogn. Her har han givet vis truffet på hende som han ville dele sit liv med. Hun hed Magdalene Christensdatter, og hun var datter af skibstømrer Christen Espensen og hustru Anna Nielsdatter i Fjelstrup. Hun menes at være deres ældste barn, og hun var født søndag d. 30 maj 1756 klokken 18. Hun blev hjemmedøbt og hendes dåb blev bekræftet i Fjelstrup kirke på Sct. Hansdag torsdag d. 24. juni 1756.

Da Magdalene var omkring de 3½ år, fik hun fredag d. 19. oktober 1759 klokken seks om aftenen en lillesøster, der blev døbt derhjemme og som fik navnet Mette Maria Christensdatter. Hun blev derefter fremstillet i Fjelstrup kirke søndag d. 23. december 1759. Det gik imidlertid ikke så godt med den lille pige, og fredag d. 13. februar 1761 døde hun, og blev derefter begravet på Fjelstrup kirkegård onsdag d. 18. februar 1761. Magdalenes mor ventede sig igen, men heller ikke det gik som det skulle. Tirsdag d. 6. oktober 1761 fødte hun en dødfødt pige, så der var langt til glæde i det lille hjem. Søndag d. 11. oktober 1761 blev hun så begravet på Fjelstrup kirkegård.

Magdalene voksede op og da hun var blevet knap 15 år, blev hun konfirmeret i Fjelstrup kirke palmesøndag d. 24. marts 1771.

Magdalene var nu efterhånden blevet 20½ år gammel da hun torsdag d. 21. november 1776 fik en lillebror. Han blev døbt Christen Espensen, ligesom sin far, derhjemme den samme dag, og han blev derefter fremstillet i Fjelstrup kirke søndag d. 19. januar 1777. Også med denne dreng gik det ikke som det skulle, og i en alder af kun 4 år og 7 måneder døde han om onsdagen d. 20. juni 1781 og blev derefter begravet på kirkegården i Fjelstrup søndag d. 24. juni 1781. Foruden de før nævnte nu afdøde søskende, havde hun også en bror ved navn Hans Christensen og et par søstre ved navn Marie Christensdatter og Mette Maria Christensdatter. Om dem vides der bare intet.

Jens og Magdalene blev altså begge to født på Frederik V’s tid, og da kongen døde tirsdag d. 14. januar 1766, blev de således bekendt med at Danmarks nye konge fremover hed Christian VII. De har så også begge to uden tvivl hørt om al den virak der efterfølgende opstod, idet Christian VII, der var blevet sindssyg, havde gjort Johann Friedrich Struensee til sin livlæge. Han tiltog sig derefter mere og mere magt og indflydelse, og han tog sågar dronning Caroline Mathilde til sig som sin elskerinde, hvilket der så også kom et barn ud af. Alt dette resulterede så i at Struensee blev arresteret omaftenen d. 16. januar 1772, og efter at være kendt skyldig i majestætsforbrydelse, blev han henrettet d. 28. april 1772 for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1. Han kom op på skafottet, og fik sit adelige skjold sønderbrudt, hvorpå hans højre hånd blev afhugget og derefter hans hoved. Liget blev derefter parteret i fire dele, og den mishandlede krop blev derefter lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Det var en noget makaber måde man dengang havde som afstraffelses middel. Nyheden og dette blev hurtigt kendt over det ganske land.

Jens og Magdalene havde som nævnt mødt hinanden, og derved var Magdalene blevet gravid, så de blev enige om at det nok var bedst at gifte sig. Det blev de så i Fjelstrup kirke fredag d. 30. november 1781, og kun godt 5 uger senere fødte Magdalene så sit første barn. Det var om mandagen d. 7. januar 1782, og det blev en pige der blev hjemmedøbt dagen efter om tirsdagen d. 8. januar 1782, og som fik navnet Anna Maria Bekling. Dette efternavn kan undre, og hvorfra det stammer vides ikke. Hendes faddere var Lauritz Simonsen, Hans Christensen og Christina Hedevig Rudbek fra Fjelstrup. Dåben blev bekræfter i Fjelstrup kirke fastelavnssøndag d. 10. februar 1782.

To år senere ventede Jens og Magdalene igen familieforøgelse, og langfredag d. 9. april 1784 fødte Magdalene en dreng, der samme dag blev hjemmedøbt og som fik navnet Christen Espensen Bekland . Efternavnet kan også her undre lidt. Han blev fremstillet i Fjelstrup kirke, hvor dåben blev bekræftet 2. pinsedag mandag d. 31. maj. Som faddere havde han Nis Jensen, Jørgen Jochumsen og Mette Magdalena Rasmusdatter fra Fjelstrup.

På et tidspunkt derefter er Jens og Magdalene flyttet fra Fjelstrup til Stenderup, og godt to år efter deres sidste barn, kom der så i 1786 et nyt medlem i familien. Det skete torsdag d. 13. juli da Magdalene fødte en pige. Hun blev døbt søndag d. 16. juli 1786 i Stenderup kirke og hun fik navnet Anna Dorothea Jenses. Hendes faddere var Hans Jacobsens kone Mette, Maren Hanses og Jacob Rasmussen, der alle var fra Stenderup.

Jens og Magdalene har måske også mærket Christian VII’s første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter der blev udstedt d. 8. juni 1787. De fastslog nemlig at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og at bønderne nu ikke længere måtte kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt som afstraffelsesmiddel. Året efter oplevede de således også ophævelsen af det forhadte stavnsbånd, og den blev da også under stor offentlig bevågenhed ophævet i 1788, og skulle så afvikles over en årrække frem til 1800. Udskrivningen af soldater overgik samtidig til et statsligt sessionsvæsen.

Jens var begyndt at arbejde som skrædder i Stenderup, og tirsdag d. 24. februar 1789 fødte Magdalene så deres fjerde barn, der igen blev en pige. Hun blev døbt dagen efter om onsdagen d. 25. februar 1789, og hun fik navnet Mette Maria Jenses. Hendes faddere var Nis Petersen Guldbechs kone Maren, Dorthe Marie Jenses og Christian Friederich Wegge, der alle var fra Stenderup.

Jens far Hans Matthiasen, der havde levet som fattig inderste i Aller, døde i en alder af 78 år om søndagen d. 18. april 1790, og han blev begravet på Aller kirkegård fredag d. 23. april 1790 uden nogen form for ceremoni. Ved sin død efterlod han sig sin kone Catharina, og sine 2 sønner Christian og Jens., så ud fra dette må Jens to brødre Matthias og Hans jo være døde på et eller andet tidspunkt efter juli 1766, hvor Jens mor døde.

Der skete meget nyt i den tid, og i 1791 blev det så forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt. Denne begrænsning kom derimod dog ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Tiden gik nu frem til 1793, hvor Jens og Magdalene ventede deres femte barn. Denne gang blev det en dreng, og han blev født lørdag d. 11. maj 1793 og døbt dagen efter om søndagen d. 12. maj 1793. Han fik navnet Hans Jensen, og han havde Laue Fallesen, Christen Matzen og Mette Clauses fra Stenderup som faddere. Tre år senere fik de så deres sjette og sidste barn. Det blev også en dreng, og han blev født tirsdag d. 7. juni 1796. Han blev døbt dagen efter om onsdagen d. 8. juni 1796 og han fik navnet Nicolai Christian Jensen. Hans faddere var Niels Johansen, Michel Jessen og Anna Christina Peters, der alle var fra Stenderup.

Tiden gik for familien, men i 1801 blev der sat en brat stopper for det hele idet Magdalene om mandagen d. 28. september 1801 døde i en alder af kun 45 år, og efterlod sig Jens sammen med børnene Anna Marie, Christen, Anna Dorothea , Mette Maria, Hans og Nicolai Christian. Hun blev begravet på Stenderup kirkegård fredag d. 2. oktober 1801. Kun godt to måneder senere døde også Jens. Han kom sig måske aldrig over sin kones død, for om onsdagen d. 9. december 1801 endte han sine dage i en alder af kun 44 år. Han blev begravet på Stenderup kirkegård søndag d. 13. december 1801, og børnene, der nu var forældreløse, havde kun seks dage senere ydermere den sorg at deres morfar Christen Espensen i Fjelstrup også døde om lørdagen d. 19. december 1801 i en alder af 72 år og han blev derefter begravet på Fjelstrup kirkegård 2. juledag lørdag d. 26. december 1801.