Jens Pedersen må være født omkring 1773, hvilket er udregnet efter alder ved folketælling og ved død, men hvor han er født og hvem der var hans forældre er lidt uklart. Hvis han er fra Harte-Bramdrup sogn kan han godt være søn af en Niels Nielsen væver og hustru Anna Jensdatter i Stubdrup, og i så fald er han født og døbt omkring Helligtrekonger i 1772. Det er dog bemærkelsesværdigt at den fundne er døbt Jens Pedersen, hvor det mest logiske efter datidens navngivning ville have været Jens Nielsen. Formodning om at Niels Nielsen Væver er far til Jens, er altså kun et gæt, hvilket der senere redegøres for.

Jens voksede op og fik arbejdede som smed i Harte, og på et tidspunkt forelskede han sig i den nogenlunde jævnaldrende pige Inger Marie Jeppesdatter fra Harte. Hun kan være født i foråret 1771, hvilket også her er udregnet efter alder ved død, men ved udregning efter alder ved folketælling er hun født omkring 1774, så her er der også nogen usikkerhed. Hvor hun er født, eller hvem der var hendes forældre, samt hvor mange søskende hun havde vides der ikke noget om. Det vil næppe nogensinde blive fundet, for i Harte-Bramdrup sogn i den perioden er der ingen fødte piger ved navn Inger Marie, og hvor faderen hedder Jeppe.

Både Jens og Inger Marie blev altså født mens Christian VII var konge i Danmark, og de har så begge stiftet bekendtskab med de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, som kong Christian VII udstedte d. 8. juni 1787. Disse love fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og bønderne måtte nu ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt som afstraffelsesmiddel. Også stavnsbåndets ophævelse, der under stor offentlig bevågenhed fandt sted i 1788, har Jens og Inger Marie været vidne til, og har kunnet glæde sig over den gradvise afvikling af denne frem til året 1800. Udskrivningen af soldater overgik nu samtidig til et statsligt sessionsvæsen. Også forbudet for godsejerne og deres fogeder om at måtte revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt blev forbudt i 1791, men samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Jens og Inger Maries bryllupsdag blev fastsat, og lørdag d. 10. maj 1800 fremstod de så i Påby præstegård, for i vidners nærværelse at love hinanden ægteskab, og om lørdagen d. 7. juni 1800 blev de så gift i Harte kirke. Inger Marie ventede sit første barn, og i det lille smedehjem fødte Inger Marie så om lørdagen d. 27. september 1800 en pige, som fik navnet Mette Cathrine Jensdatter ved dåben i Harte kirke lørdag d. 1. november på alle helgen dag 1800. Den lille pige blev båret til dåben af Hans ____s hustru i Påby, og de øvrige faddere var Thule Iversen, Søren Hansen og Søren Madsen, der alle var fra Harte.

Foruden at være smed ernærede Jens også sig og sin lille familie som husmand, idet han også havde lidt jord ved siden af, og som sådan levede de ved folketællingen der fandt sted søndag d. 1. februar 1801. Året efter ventede Jens og Inger Marie deres næste barn, og torsdag d. 15. juli 1802 fødte Inger Marie så igen en pige, som fik navnet Barbara Jensdatter ved dåben i Harte kirke søndag d. 29. august 1802. Hun blev båret til dåben af Maren Pedersdatter fra Gelballe, og de øvrige faddere var Thule Iversen, Søren Olesen og Peder Andersen fra Harte.

I 1803 kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattig huse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

Godt to år efter deres sidste barn ventede Jens og Inger Marie igen familieforøgelse. Denne gang fik de en dreng, og han blev født tirsdag d. 4. september 1804 og døbt søndag d. 21. oktober 1804 i Harte kirke. Han fik navnet Jeppe Jensen, og det var en Peder Andersen der bar ham til dåben, og de øvrige faddere var Thule Iversen, Mads Søren og Jens Sørensen der alle var fra Harte.

Atter gik der to år, og familien blev igen større. Onsdag d. 3. september 1806 fødte Inger Marie en dreng der fik navnet Peder Jensen ved dåben i Harte kirke søndag d. 26. oktober 1806. Han blev båret af Knud Berthelsens kone fra Brøngaard, og de øvrige faddere var Lauge Mogensen og Anders Andersen fra Harte.

I året 1808 fik Danmark igen en ny konge idet kong Christian VII døde og Frederik VI kom på tronen. Sidst på året fik Jens og Inger Marie deres femte barn. Det skete mandag d. 21. november 1808 da Inger Marie fødte en pige, og hun blev døbt Karen Jensdatter ved dåben i Harte kirke søndag d. 15. januar 1809. Hun blev frembåret til dåben af Mads Sørensens kone i Harte, og de øvrige faddere var Knud Berthelsen fra Brøngård og Thomas Sørensen fra Sandberghus.

Der gik nu igen godt to år inden den lille familie blev større, og lørdag d. 2. marts 1811 fødte Inger Marie en pige. Hun fik navnet Maria Louise Jensdatter ved dåben i Harte kirke søndag d. 12. maj 1811, op det var Anna Maria Jeppesdatter fra Skanderup der bar hende til dåben. De øvrige faddere var Peder _uber, Thule Iversen og Knud Berthelsen, der alle var fra Harte.

Jens og Inger Marie fortsatte med at udvide familien, og efter endnu godt to år fik de igen en datter. Det var om fredagen d. 27. august 1813 og denne pige kom til at hedde Maren Jensdatter ved dåben i Harte kirke søndag d. 10. oktober 1813. Hun blev frembåret til dåben af Jørgen Jacobsens kone, og de andre faddere var Thule Iversen, Hans Jacobsen og Peder Andersen, der alle var fra Harte.

Omkring 1814 blev der indført en landsdækkende undervisningspligt, der dog ikke var skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret. Dog kunne man nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var i hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen. Der blev undervist i religion, skrivning, læsning, regning og sang og om muligt også gymnastik.

I det lille smedehjem ventede de igen på småfolk i 1815, og mandag d. 2. oktober fødte Inger Marie tvillinger. Det blev to drenge, og de kom til at hedde Anders Jensen og Søren Jensen. De blev døbt nytårsdag mandag d. 1. januar 1816 i Harte kirke, og det var gårdmændene Knud Berthelsen og Hans Jacobsen i Harte samt Hans Christensen og pigen Gye Jensdatter, der ligeledes var fra Harte, der stod fadder til Anders. Til Søren var det gårdmændene Peder Jacobsen og Jørgen Jacobsen i Harte samt ungkarl Iver Thulesen fra Harte og pigen Henriette Pedersdatter fra Sandberggård, der stod fadder.

Pigen Gye Jensdatter, der stod fadder til den lille Anders, var datter af gårdmand Jens Thomasen og hustru Anne Marie Hansdatter i Harte, og Jens Thomasens stedfar hed Niels Nielsen, og netop her kommer det ind at Niels Nielsen kunne være far til Jens Pedersen, for hvorfor skulle Gye ellers stå fadder til Jens Pedersens barn, hvis ikke de var i en slags familie med hinanden. Usikkert, men alligevel sandsynligt.

Jens og Inger Marie havde nu 9 børn, og efterhånden var tiden nu gået så langt, at deres ældste datter Mette Cathrine skulle konfirmeres, og der blev hun så søndag d. 21. april 1816 i Harte kirke. Året efter var det så deres næste datter Barbara tur til at blive konfirmeret, og det blev hun søndag d. 13. april 1817, ligeledes i Harte kirke. Hun havde fået karakteren mådelig i kundskab og god i opførsel af præsten.

Jens og Inger Maries tredje barn, sønnen Jeppe blev konfirmeret i Harte Kirke søndag d. 18. april 1819, og samme år ventede Inger Marie så sit tiende barn. Hun fødte en dreng om fredagen d. 10. december, og han blev døbt derhjemme dagen efter om lørdagen d. 11. december 1819. Han fik navnet Jens Jensen og han havde ungkarl Niels Jensen der tjente i Kolding, gårdmændene Thule Iversen og Søren Madsen, samt Hans Jacobsens kone Karen Sørensdatter og Hans Maus kone Dorthe Kathrine Pedersdatter, der alle var fra Harte, som faddere.

Jens og Inger Maries fjerde barn sønnen Peder må være flyttet hjemmefra inden konfirmations alderen, der har været omkring 1821, idet han ikke er konfirmeret i Harte kirkesogn. Deres femte barn, datteren Karen blev derimod konfirmeret i Harte kirke søndag d. 6. april 1823, med karakteren god, og i 1825 om søndagen d. 10. april 1825 var det så deres sjette barn, datteren Louises tur til at blive konfirmeret. Hun fik karakteren meget god i kundskab og opførsel, af præsten. Søndag d. 13. april 1828 var det deres syvende barn, datteren Maren, der med karakteren meget god af kundskab og opførsel, blev konfirmeret i Harte kirke. Den ene af deres tvillingedrenge, sønnen Søren, blev konfirmeret i Harte kirke søndag d. 29. april 1832, også med karakteren meget god af kundskab og opførsel, men hvor den anden tvilling, sønnen Anders, er henne på dette tidspunkt, vides ikke. Han er ikke blevet konfirmeret i Harte kirke, så han må opholde sig udensogns.

Sønnen Jeppe, der nu var 29 år, rejste hjemmefra. Det har sikkert været til d. 1. november, idet han er registreret som værende udrejst d. 5. november 1833 til Skanderup sogn.

Jens og Inger Maries barn nummer to, datteren Barbara, der nu var 30 år gammel, havde forelsket sig i den jævnaldrende ungkarl Jens Jepsen fra Lunderskov i Skanderup sogn, og de blev så gift i Harte kirke lørdag d. 14. december 1833 med kirkesanger afgåede skolelærer N. J. Tranik fra Harte og Poul Jepsen fra Lunderskov som forlovere.

Jens og Inger Marie gik herefter på aftægt, men han fortsatte dog med at være smed, og Barbara og Jens overtog gården. Ved folketællingen tirsdag d. 18. februar 1834 boede de således på gården, og sammen med dem boede også Jens og Inger Maries yngste søn Jens. Deres søn Peder var registreret på bopælen men var indkaldt til militæret ved et regiment nr. 56 i København.

Jens og Inger Maries 5. barn datteren Karen Jensdatter, der var flyttet til Haderslev, havde forelsket sig i den jævnaldrende ungkarl Christian Jepsen Knudsen, og lørdag d. 2. maj 1835 blev de så gift i Harte kirke. Ved dette bryllup var Jens så med som forlover for sin datter, sammen med gårdmand Jens Jepsen. Hvor det nygifte par bosatte sig vides der ikke noget om. Kun en måneds tid senere døde Inger Marie Jeppesdatter i en alder af 64 år og 3 måneder. Det var onsdag d. 3. juni 1835 og Jens stod nu tilbage som enkemand. Inger Marie blev begravet på Harte kirkegård tirsdag d. 9. juni 1835.

Søndag d. 1. november 1835 rejste sønnen Jeppe ,efter afsluttet tjeneste hos gårdmand Hans Andersen i Skanderup by tilbage til Harte, sikkert for at hjælpe sin far, og sønnen Peder må være kommet hjem fra militæret omkring den tid. Han havde mødt pigen Anne Kirstine Thulesdatter, og de må være blevet gift omkring 1836, men hvor det er sket vides ikke. Det var ikke i Harte, selv om de bosatte sig i Harte, hvor Peder blev smed.

Søndag d. 10. april 1836 blev Jens’ yngste søn Jens, der var flyttet hjemmefra, og som boede hos skolelærer Frølik i Harte, konfirmeret i Harte kirke. Han havde fået karakteren temmelig godt i kundskab og meget godt i opførsel. Sønnen Jeppe rejste igen fra Harte engang i 1836 til Kisbøl i Lejrskov sogn, hvor han på et tidspunkt mødte hende som han ville dele sit liv med. Det var den 12 år yngre Kirsten Jesdatter, der var datter af Jes Michelsen og Else Sørensdatter på Jordrup Mark. De blev gift lørdag d. 2. juli 1836 i Lejrskov kirke, og de bosatte sig i Kirstens fødehjem på Kisbøl.

Sønnen Peder og svigerdatteren Anne Kirstine ventede deres første barn, og tirsdag d. 10. januar 1837 fik de så deres første barn, og Jens fik dermed er barnebarn. Det blev en dreng, og han blev døbt Thule Pedersen ved dåben søndag d. 9. april 1837 i Harte kirke.

Sønnen Anders, der jo var tvilling, er på et tidspunkt kommet tilbage til sit fødehjem, muligvis på grund af sygdom, for i en alder af kun 21½ år døde han af ”brystvattersot”, hvilket er en ansamling af stærkt æggehvideholdigt væske i lungesækken der med sit store tryk giver kraftig åndenød, derhjemme hos Jens om onsdagen d. 14. juni 1837. Han blev begravet på Harte kirkegård tirsdag d. 20. juni 1837.

Sønnen og svigerdatteren Peder og Anne Kirstine ventede deres næste barn, og det blev også en dreng, der blev født fredag d. 16. marts 1838 og døbt søndag d. 27. maj 1838 i Harte kirke, hvor han fik navnet Jens Pedersen.

Jens’ søn og svigerdatter Jeppe og Kirsten fik deres første barn om lørdagen d. 18. februar 1837. Det blev en pige, og hun fik navnet Inger Marie Jeppesen, og hun blev dermed opkaldt efter sin farmor.

Jens gik på aftægt, og sønnen Peder overtog smedestedet i Harte. Jens blev syg af ”brystvattersot”, og af dette døde han så om torsdagen d. 21. februar 1839 i en alder af 66 år, efter at have levet som enkemand i knap 4 år. Han blev begravet på Harte kirkegård søndag d. 3. marts 1839.