Christen Espensen blev født omkring 1729, og han er sandsynligvis født i Fjelstrup sogn, men Fjelstrup kirkebog fra 1727-1763 er meget dårlig bevaret. Flere sider mangler, af andre sider er der afrevet store stykker, og ellers er siderne snavsede eller overtegnede, så det er derfor næsten umuligt at finde noget i denne bog. Det opgives derfor indtil videre at finde flere oplysninger om ham, og derfor vides det heller ikke hvem han var søn af, eller hvor mange søskende han havde.

Han var gift med Anna Nielsdatter. Hun må være født omkring 1727 sikkert også i Fjelstrup, men som før nævnt er det heller ikke her muligt at se hvem hun var datter af eller hvor mange søskende hun havde.

Christen og Anna blev gift omkring 1754, men hvis de er gift i Fjelstrup er det ikke muligt at finde, idet kirkebogen som før nævnt er meget dårlig, og så det faktum ar der ikke findes nogen vielses registreringer mellem 1755 og 1759.

Både Christen og Anne blev altså født i slutningen af Frederik IV’s regeringstid, idet han jo døde natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730. Han blev efterfulgt af Christian VI, der kort tid efter med et pennestrøg ophævede landmilitsen, der ikke var særlig populær blandt bønderkarlene. Christen og Anne har således også nok fået de nye hårde tider at mærke idet der de næste år kom en alvorlig afsætningskrise i landbruget, hvor mange bønder måtte gå fra gården, og såkaldte gårdforsiddere blev mere og mere almindelig de steder hvor bønderne havde misligholdt deres del af fæstekontrakten. Efter kun tre år blev landmilitsen så igen indført og godsejerne skulle nu herefter stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for dette, fik de så til gengæld stavnsbåndet indført, og det gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. 2 år senere blev stavnsbåndet så udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år. Det system har Christen så måttet leve under, og har derfor følt stavnsbåndet på sin krop. Da kong Christian VI døde d. 6. august 1746, blev landets nye regent Frederik V, men han havde hverken lyst eller evne til at styre landet, så i stedet for blev A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins, nu Danmarks nye stærke mand.

Christen Espensen arbejdede som skibstømrer i Fjelstrup, og ham og Anna fik en datter søndag d. 30. maj 1756 ved 18 tiden. Hun blev hjemmedøbt hvor hun fik navnet Magdalene Christensdatter, og på Sankt Hans dag torsdag d. 24. juni 1756 blev hendes dåb så bekræftet i Fjelstrup kirke. Det er ikke helt klart om hun var deres første barn.

Christen og Anna ventede igen familieforøgelse, og fredag d. 19. oktober 1759 klokken seks om aftenen fik de en lille pige. Hun blev også døbt derhjemme hvor hun fik navnet Mette Maria Christensdatter, og hun blev så fremstillet i Fjelstrup kirke søndag d. 23. december 1759. Det gik imidlertid ikke så godt med den lille pige, og fredag d. 13. februar 1761 døde hun, og blev derefter begravet på Fjelstrup kirkegård onsdag d. 18. februar 1761. Anna ventede sig igen og oven på dette triste, kunne hun nu trods alt glæde sig og se frem til et nyt barn, men det gik imidlertid heller ikke som det skulle, for tirsdag d. 6. oktober 1761 fødte Anna en dødfødt pige. Lykken var ikke rigtig med dem. Søndag d. 11. oktober 1761 blev den lille pige så begravet på Fjelstrup kirkegård.

Foruden de nævnte tre børn havde Christen og Anna også børnene Hans Christensen og Marie Christensdatter samt endnu en pige ved navn Mette Maria ligesom deres afdøde datter, men om dem vides der intet. Det har ikke været muligt at finde dem.

Danmarks konge Frederik V døde tirsdag d. 14. januar 1766, og han blev efterfulgt af sin søn Christian VII, der senere blev sindssyg, og han gjorde så i januar 1769 Johann Friedrich Struensee til sin livlæge. Han tiltog sig imidlertid mere og mere magt og indflydelse, og tog også dronning Caroline Mathilde som elskerinde, hvilket der så også kom et barn ud af.

Midt i al den virak der efterhånden var skabt i hovedstaden, blev Christen og Annas datter Magdalene Christensdatter så konfirmeret i Fjelstrup kirke palmesøndag d. 24. marts 1771. Situationen omkring Struensee blev mere og mere tilspidset, og da han nu efterhånden var blevet enehersker i Danmark, blev det for meget, og ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 blev han så arresteret, og senere kendt skyldig i majestætsforbrydelse. Han blev så henrettet for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1. Han kom således op på skafottet hvor hans adelige skjold blev slået i stykker, og derefter blev hans højre hånd afhugget. Derefter blev hovedet adskilt fra kroppen, og liget parteret i fire dele, der så blev lagt på hjul og stejle, og hovedet og hånden blev sat på en stage. Alt dette grusomme, der jo var normalt dengang, blev hurtigt kendt i det ganske land.

Tiden gik nu frem til 1776 hvor Christen og Anna igen ventede på familieforøgelse, og torsdag d. 21. november 1776 fødte Anna så en dreng, der blev døbt Christen Espensen, ligesom sin far, derhjemme den samme dag, og han blev så derefter fremstillet i Fjelstrup kirke søndag d. 19. januar 1777.

Omkring 1779 kunne Christen og Anna så fejre deres sølvbryllup, men hvor meget man har gjort ud af dette på denne tid, vides naturligvis ikke. Midlerne har jo givet vis været små, så det har nok ikke været det helt store.

Det gik ikke som det skulle med deres sidstfødte søn, og i en alder af kun 4 år og 7 måneder døde han om onsdagen d. 20. juni 1781 og blev så derefter begravet på kirkegården i Fjelstrup søndag d. 24. juni 1781. Lykken tilsmilede i hvert fald ikke Christen og Anna.

Datteren Magdalene har på et tidspunkt truffet på en ung mand ved navn Jens Hansen, der var søn af inderste Hans Matthiasen og hustru Anna Dorothea Christensdatter i Aller. Magdalene var blevet med barn, og fredagen d. 30. november 1781 blev de gift i Fjelstrup kirke. Kun godt 5 uger senere, fik de deres første barn, og Christen og Anna havde fået et barnebarn. Det var mandag d. 7. januar 1782, og den nyfødte pige fik navnet Anna Maria Bekling. Hvis ikke før, så kunne Christen og Anna i hvert fald nu kalde sig bedsteforældre. To år senere fik Christen og Anna igen et barnebarn, der denne gang blev en dreng. Det var langfredag d. 9. april 1784 da Magdalene og Jens fik deres andet barn. Han fik navnet Christen Espensen Bekland. På et tidspunkt derefter er deres datter og svigersøn Magdalene og Jens så flyttet fra Fjelstrup til Stenderup, og godt to år efter deres sidste barn, fik de om torsdagen d. 13. juli 1786 en pige der fik navnet Anna Dorthea Jensdatter.

Tiderne ændrede sig, og kong Christian VII udstedte d. 8. juni 1787 de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter. Den fastslog at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og at bønderne ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt som afstraffelsesmiddel. Året efter blev stavnsbåndet så ophævet under stor offentlig bevågenhed, og den skulle så afvikles over en årrække frem til 1800, og samtidig overgik udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen.

Christen og Anna fik igen et barnebarn tirsdag d. 24. februar 1789, da datteren Magdalene fødte en pige, og hun fik navnet Mette Maria Jensdatter.

I 1791 blev det så forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Tiden gik nu frem til 1793, hvor Magdalene og Jens ventede deres femte barn. Denne gang blev det en dreng, og han blev født lørdag d. 11. maj. Han fik navnet Hans Jensen. Tre år senere fik de så deres sjette og sidste barn, og det blev også en dreng. Han blev født tirsdag d. 7. juni 1796, og han fik navnet Nicolai Christian Jensen.

Alt dette kunne Christen og Anna så glæde sig over, men også dette fik en ende, idet de mandag d. 28. september 1801 modtog den triste besked, at deres datter Magdalene i en alder af kun 45½ år var afgået ved døden. Hun blev begravet på Stenderup kirkegård fredag d. 2. oktober 1801, og kun godt to måneder senere fik de så igen en trist besked, idet deres svigersøn Jens Hansen også var død. Han var sikkert aldrig kommet sig over sin kones død, for om onsdagen d. 9. december endte han også sine dage i en alder af kun 44 år. Han blev begravet på Stenderup kirkegård søndag d. 13. december 1801.

Kun seks dage sene døde Christen Espensen i Fjelstrup i en alder af 72 år om lørdagen d. 19. december 1801, og Anna stod nu tilbage som enke efter 47 års ægteskab med hele sin sorg. Om det har været sorgen over sin datter og svigersøn der har gjort sit til det, eller om der har været sygdom, skal være usagt. Christen stod julen over, og blev begravet på Fjelstrup kirkegård 2. juledag lørdag d. 26. december 1801. Anna var nu alene tilbage sammen med sine 3 børn, døtrene Marie og Mette Maria samt sønnen Hans

I 1803 kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

Anna kunne så i året 1808 opleve en ny konge i Danmark idet Christian VII døde og Frederik VI kom på tronen. Han blev således den femte konge i Annas levetid.

Tiden gik, og i en alder af 95 år, døde Anna Nielsdatter så om tirsdagen d. 1. oktober 1822. Hun blev derefter begravet på Fjelstrup kirkegård søndag d. 6. oktober 1822. Ved sin død efterlod hun sig sine 3 børn, Hans Christensen i Sillerup, Marie der var gift med Niels Bodholdt i Egehave og Mette Marie der var gift med Søren Jacobsen i Fjelstrup. Et langt liv havde nu fundet sin afslutning.