Hans Matthiasen blev født omkring 1712 i Aastrup by og sogn i Haderslev herred og amt som søn af Mathias Jensen og Anna Dorothea Hansdatter i Aastrup, men der vides intet om hans opvækst, ej heller om hvor mange søskende han havde.

Han var gift med den omkring 6 år yngre Anna Dorothea Christensdatter, og hun var født omkring 1718, muligvis i Hejls i Nørre Tyrstrup herred i Vejle amt som datter af sognefoged Christian Pedersen og Else Hansdatter i Hejls, men Hejls Kirkebog først begynder i 1729, så det er derfor ikke muligt at finde hendes fødsels- og dåbs dato. Der er dog et andet sted skrevet at hun var en pige fra Boyskov, hvilket godt kan være Bojskov i Tyrstrup sogn, Sønder Tyrstrup herred. Dette må dog forblive et åbent spørgsmål.

Hans og Anna Dorothea blev altså begge to født på Frederik IV’s tid, og da dan døde natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730, kunne de så opleve landets nye regent Christian VI, og de ændringer der herefter fulgte efter, bl.a. da han ophævede landmilitsen, der var alt andet end populær blandt bønderkarlene. De oplevede således også at de efterfølgende år blev præget af en alvorlig afsætningskrise i landbruget, og at mange bønder måtte gå fra gården. Som følge af at bønderne havde misligholdt sin del af fæstekontrakten, blev det mere og mere almindelig at der blev indsat såkaldte gårdforsiddere. Efter kun tre år blev landmilitsen så igen indført og godsejerne skulle herefter stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for dette fik godsejerne til gengæld stavnsbåndet indført, og den gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. Det blev så 2 år senere udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år.

Hans og Anna Dorothea oplevede så også endnu et kongeskift, idet Christian VI døde d. 6. august 1746, og han blev så efterfulgt af Frederik V, der dog hverken havde lyst eller evne til at styre landet, så den nye stærke mand i Danmark blev i stedet for A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins.

Hans og Anna Dorothea havde 4 børn, nemlig 4 sønner. Det var Christian, Matthias, Hans og Jens, der må være født omkring 1757. De tre førstnævnte sønners omtrentlige fødselsår er ikke kendt, hvorfor rækkefølgen kan være tilfældig.

Atter engang kunne Hans og Anna Dorothea opleve et kongeskift, idet Frederik V døde d. 14. januar 1766, og han blev så efterfulgt af sin søn Christian VII.

Hans og Anna Dorothea havde levet deres liv som inderste folk i Aller, men pludselig fik det hele en ende, idet Anna Dorothea i en alder af 48 år døde om søndagen d. 20. juli 1766, og Hans stod så tilbage som enkemand sammen med sine 4 sønner. Anna Dorothea blev begravet på Aller kirkegård tirsdag d. 22. juli 1766 uden nogen form for ceremoni. Hans Matthiasen fandt sig derefter hurtigt en ny livsledsager i en enke ved navn Catharina Nielsdatter, der var datter af en Niels E____ og Catharina Bertelsdatter i Moug, og som var enke efter afdøde Peder Steen i Aller. De blev gift i Aller kirke torsdag d. 30. april 1767.

De efterfølgende år blev præget af en del virak. Starten på dette blev skabt da Christian VII, der var blevet sindssyg, havde gjort Johann Friedrich Struensee til sin livlæge. Han tiltog sig større og større magt og indflydelse og tog sågar dronning Caroline Mathilde til sig som sin elskerinde. Hvilket resulterede i et barn. Struensee blev arresteret ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772, og efter at være kendt skyldig i majestætsforbrydelse, blev han henrettet for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1. Han kom op på skafottet, hvor han fik sit adelige skjold sønderbrudt, og derefter afhugget sin højre hånd og derefter hovedet. Liget blev derefter parteret i fire dele, og den mishandlede krop blev derefter lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Det var barske løjer dengang, og nyheden herom blev da også hurtigt spredt over det ganske land.

Sønnen Jens er på et tidspunkt rejst til Fjelstrup sogn, og her er han truffet på en pige ved navn Magdalene Christensdatter. Hun var datter af skibstømrer Christen Espensen og hustru Anna Nielsdatter i Fjelstrup, og med hende blev han gift i Fjelstrup kirke om fredagen d. 30. november 1781. Kun godt 5 uger senere, fik de deres første barn, og Hans havde nu, hvis ikke før ved nogen af de andre sønner, fået et barnebarn. Det var mandag d. 7. januar 1782, og den nyfødte pige fik navnet Anna Maria Bekling. To år senere fik Hans så igen et barnebarn, der denne gang blev en dreng. Det var langfredag d. 9. april 1784 da Jens og Magdalene fik deres andet barn. Han fik navnet Christen Espensen Bekland. På et tidspunkt derefter er Hans’s søn og svigerdatter Jens og Magdalene flyttet fra Fjelstrup til Stenderup, og godt to år efter deres barn nummer to, fik de om torsdagen d. 13. juli 1786 en pige der fik navnet Anna Dorthea Jensdatter.

Nye tider med nye love kom, og Hans oplevede således også da Christian VII d. 8. juni 1787 udstedte de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og denne fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse. Samtidig måtte bønderne ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse, og endelig blev træhest, hundehul og halsjern fremover forbudt som afstraffelsesmiddel. Året efter oplevede Hans så også at stavnsbåndet blev ophævet, og den skulle så afvikles over en årrække fra 1788 frem til 1800. Samtidig overgik udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen.

Hans fik igen et barnebarn tirsdag d. 24. februar 1789, da svigerdatteren Magdalene fødte en pige. Hun fik navnet Mette Maria Jensdatter. Ellers levede Hans nu som fattig inderste i Aller sammen med sin kone Catharina, indtil han om søndagen d. 18. april 1790 døde i en alder af 78 år. Han blev begravet på Aller kirkegård fredag d. 23. april 1790 uden nogen form for ceremoni, og ved sin død efterlod han sig sin kone Catharina, og sine 2 sønner Christian og Jens. Ud fra dette må hans 2 andre sønner, Matthias og Hans, være døde efter at hans første kone døde i juli 1766.