Peder Jessen må være født omkring 1727. Han er muligvis født i Have i Fjelstrup sogn i Sønder Tyrstrup herred i Haderslev amt, men da der ikke findes nogen kirkebog i Fjelstrup sogn mellem 1719 og 1737, kan hans fødsels- og dåbs dato ikke findes. Han var søn af halvgårdmand Jes Hansen og Gunder Hjendresdatter i Have, og han havde i alt fire søskende. Tre brødre og en søster. Brødrene hed Hjendre, Hans og Ole, og søsteren hed Maria. Deres fødsels- og dåbs dato kendes ikke

Hvordan Peters opvækst har været vides der intet om, men omkring 1758 blev han gift med den omkring 3 år yngre Mette Kirstina Jensdatter. Hun må være født omkring 1730, og hun er muligvis også født i Have, men som tidligere nævnt er det ikke muligt at finde hendes fødsels- og dåbs dato. Hun var datter af Jens Madsen og Kiesten Madsdatter i Have, men hvor mange søskende hun havde kendes der ikke noget til. Mette Kirstina blev altså født omkring samme tid som Frederik IV døde og hvor Christian VI blev konge i 1730.

Det var så på den tid da Christian VI ophævede landmilitsen, der ikke var særlig populær blandt bønderkarlene, og både Peder og Mette Kirstina må så også på forskellig måde have oplevet de dårlige tider med de alvorlige afsætningskriser der kom i landbruget, og hvor mange bønder måtte gå fra gården. De har nok ikke selv bemærket det så meget, men det må have været at mærke i deres hjem. Mange bønder kunne overholde deres del af fæstekontrakten, og derfor blev gårdforsiddere mere og mere almindelig. Efter kun tre år blev landmilitsen så igen indført og godsejerne skulle nu stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård, og som modydelse til dette fik de så stavnsbåndet indført, der gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. Dette blev så 2 år senere udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år. Denne ordning har haft betydning for Peder. Peder og Mette Kirstina kunne så opleve et kongeskift, da Christian VI døde d. 6. august 1746, og at hans efterfølger blev Frederik V, der hverken havde lyst eller evne til at styre landet, så den nye stærke mand i Danmark blev i stedet for A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins.

Peder og Mette Kirstina var altså blevet gift, og de ventede nu deres første barn. Tidlig om morgenen søndag d. 24. september 1758 fødte Mette Kirstina så en pige, og hun blev dødt derhjemme hvor hun fik navnet Gunder Pedersdatter. Hendes dåb blev bekræftet i Fjelstrup kirke søndag d. 29. oktober 1758, og hun blev holdt til dåben af Dorothea Hjendresdatter fra Aller og de øvrige faddere var Oluf Jessen og Karen Bygwraa.

Halvandet år senere fik de så deres næste barn. Det blev også en pige, og hun blev født tirsdag d. 1. april 1760 klokken 4 om morgen og hjemmedøbt skærtorsdag d. 3. april 1760, hvor hun fik navnet Kirsten Pedersdatter. Hun blev holdt til dåben af Maria Jørgens fra Knud mens Christian Pedersen i Gammelby og en Maria ____ fra Fjelstrup stod faddere til hende. Hendes dåb blev bekræftet i Fjelstrup kirke søndag d. 11. maj 1760.

Året efter i sommeren 1761 fik Peder og Mette Kirstina så en søn. Han blev døbt derhjemme og han fik navnet Nis Pedersen. Han blev fremstillet i Fjelstrup kirke søndag d. 19. juli 1761, og han blev holdt til dåben af Niss Leerskov og ført af Maren Jørgens i Knud med Simon Hansen i Bygvrå og Marie Jensdatter i Sillerup som faddere.

Omkring maj 1763 må Peder og Mette Kirstina have fået endnu en søn, som fik navnet Jes. Han er ikke til at finde i Fjelstrups kirkebog, idet bogen er meget dårligt bevaret, og flere blade mangler. Af andre sider er der afrevet store stykker, og ellers er siderne snavsede og overtegnede.

Det gik godt derhjemme på gården i Have, og Peder og Mette Kirstina ventede deres femte barn, og søndag d. 24. marts 1765 fik de en søn, der blev døbt derhjemme samme dag, og som fik navnet Jens Pedersen. Det var Jørgen Troelsen, Maria Hanses fra Have og Erik Nielsen fra Knud, der stod fadder, og søndag d. 5. maj 1765 blev han så fremstillet i Fjelstrup kirke.

Peders mor Gunder Hjendresdatter døde fredag d. 17. maj 1765 i en alder af 66 år, og hun blev begravet på kirkegården i Fjelstrup torsdag d. 23. maj 1765, og kun et par måneder senere døde også Peders far Jes Hansen i en alder af 77 år, mandag d. 22. juli 1765 og han blev så ligeledes begravet på Fjelstrup kirkegård søndag d. 28. juli 1765. Peder havde nu kun sine søskende Hjendre, Hans, Ole og Maria tilbage.

Året efter fik Danmark en ny konge idet Frederik V døde tirsdag d. 14. januar 1766, og han blev så efterfulgt af sin søn Christian VII. Det gik imidlertid ikke så godt med Peder og Mette Kirstinas lille søn Jens, og i en alder af kun godt 10 måneder døde han om onsdagen d. 19. februar 1766 og blev begravet på Fjelstrup kirkegård søndag d. 23. februar 1766. Ovenpå denne sorg havde Peder og Mette Kirstina så den glæde at de året efter fik en ny søn. Han blev født torsdag d. 23. juli 1767, og døbt derhjemme dagen efter. Han fik navnet Jens Pedersen, lige som sin afdøde bror. Han blev fremstillet i Fjelstrup kirke og dåben blev hermed bekræftet søndag d. 23. august 1767. Det var Simon Hansen i Bygwraa, Rasmus Hansen og Catharina Jensdatter, der begge var fra Fjelstrup, der stod fadder. Året efter havde Peder og Mette Kirstina så igen den store sorg at miste et barn, idet deres fjerde barn, sønnen Jes, døde i en alder af kun godt 5 år døde onsdag d. 7. september 1768 og han blev så derefter begravet på Fjelstrup kirkegård søndag d. 11. september 1768. Året efter dette triste, ventede de så deres syvende barn, og søndag d. 16. april 1769 fødte Kirstine en pige som blev døbt dagen efter, og som fik navnet Anna Sophia Pedersdatter, men det gik bare ikke så godt med den lille pige, og kun 16 dage gammel døde hun om onsdagen d. 3. maj 1769 og blev så derefter begravet på Fjelstrup kirkegård søndag d. 7. maj 1769. Humøret derhjemme på gården i Have har nok ikke været særlig godt.

Det var så også i 1769 at Christian VII, der var blevet sindssyg, gjorde Johann Friedrich Struensee til sin livlæge, men som tiden gik tiltog han sig større og større magt og indflydelse, og han blev også dronning Caroline Mathildes elsker, som så resulterede i et barn.

Året efter fødte Mette Kirstina så deres ottende barn, og det blev også en pige som blev født mandag d. 13. august 1770. Hun blev døbt derhjemme den samme dag og fik navnet Anna Sophia Pedersdatter ligesom sin afdøde søster, og dåben blev bekræftet ved fremstillingen i Fjelstrup kirke søndag d. 9. september 1770 med Falle Jepsen fra Knud, en Inger ___ fra Fjelstrup og Maren Enevold fra Fuglsang, som faddere.

Det var efterhånden ved at blive for meget med ham Struensee, og ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 blev han så arresteret, og kendt skyldig i majestætsforbrydelse. For dette fik han dødsstraf, og i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1 blev han så henrettet for øjnene af en meget stor skare nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772. De så at han kom op på skafottet, hvor han først fik sit adelige skjold ødelagt, og derefter sin højre hånd afhugget og derefter hovedet. Hans lig blev derefter parteret i fire dele, og den mishandlede krop blev så lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Nyheden om dette grusomme blev hurtigt kendt over hele landet.

Peder og Mette Kirstina ventede nu deres niende barn, og mandag d. 29. juni 1772 fik de en dreng som blev døbt den samme dag derhjemme på gården i Hav, hvor han fik navnet Jes Refshave, men hvorfor han er døbt med dette navn, kan godt undre. Hvorfra kommer dette navn Refshave? Det gik imidlertid ikke så godt med den lille dreng, og kun 6 uger gammel døde han om tirsdagen d. 11. august 1772. Han blev begravet på Fjelstrup kirkegård søndag d. 16. august 1772, og atter engang var Peder og Mette Kirstina ramt af en tragedie. Der gik nu et år og lørdag d. 21. august 1773 fik de så igen en dreng der blev døbt den samme dag derhjemme hvor han fik navnet Jes Hansen Refshave, og det var så deres tredje søn der fik navnet Jes. Hvorfor han så er døbt Hansen Refshave er ikke kendt. Han blev fremstillet i Fjelstrup kirke søndag d. 3 oktober 1773 med Christian Pedersen Gammelbye, Michel Michelsen fra Have og Mette Jørgensdatter i Knud som faddere. Denne dreng blev så Peder og Mette Kirstinas sidste barn.

Peder og Mette Kirstinas barn nummer to, datteren Kirsten Pedersdatter, havde truffet den omkring 2 år ældre Christen Hansen Dal, der var søn af halvgårdmand Hans Christensen og hustru Anne Cathrine Pedersdatter. Christen, var blevet gårdmand i Fjelstrup, og Kirsten ham besluttede at gifte sig, og det blev de så mandag d. 24. oktober 1785 i Fjelstrup kirke, med Jørgen Roy og Peder Pedersen fra Fjelstrup som vidner. Året efter om tirsdagen d. 11. april 1786, fik Christen og Kirsten deres første barn, og Peder og Mette Kirstina var dermed blevet bedsteforældre. Det blev en dreng som fik navnet Hans Dall. Året efter på bededag fredag d. 4. maj 1787 fik de endnu en dreng, og Peder og Mette Kirstina havde nu 2 børnebørn. Han fik navnet Peder Dall.

Der kom nye tider i Danmark, da Christian VII d. 8. juni 1787 udstedte de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og de fastslog at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og at bønderne ikke længere måtte kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt som afstraffelsesmiddel. Året efter kunne Peder og Mette Kirstina så også opleve at stavnsbåndet blev ophævet, og den skulle så afvikles over en årrække fra 1788 frem til 1800. Samtidig overgik udskrivningen af soldater så til et statsligt sessionsvæsen.

Peder og Mette Kirstina fik deres tredje barnebarn torsdag d. 25. september 1788 da datteren Kirsten fødte sit tredje barn. Det blev en dreng, og han fik navnet Troels Dall, og deres fjerde barnebarn blev en pige som blev født mandag d. 22. februar 1790 og hun fik navnet Gunder Dall. Peder og Mette Kirstinas ottende barn, datteren Anna Sophia, havde forelsket sig i en gårdmand fra Knud ved navn Jens Dinesen, der var søn af Dines Erichsen og Anna Jensdatter i Knud, og de blev så gift i Fjelstrup kirke mandag d. 29. marts 1790. Peder og Mette Kirstinas tredje barn, sønnen Nis, stod også foran ægteskab, idet han var blevet forelsket i en pige ved navn Sara Petersdatter, der var datter af gårdmand Peter Mathiesen og hustru Karen Jensdatter i Sillerup, og de blev gift i Fjelstrup kirke fredag d. 22. oktober 1790.

Flokken af børnebørn voksede, idet der palmesøndag d. 17. april 1791 blev født en dreng hos datteren og svigersønnen Anna Sophia og Jens i Knud, og han fik navnet Dines Jensen Bassøe. Også hos sønnen og svigerdatteren Nis og Sara i Sillerup ventede de deres første barn, og tirsdag d. 27. september 1791 fik de en datter, der fik navnet Karen Refshave. Det var så også i 1791 at det blev forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoverigørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom derimod dog ikke til at gælde for fæstehusmænd.

I Fjelstrup hos Kirsten og Christen, var der også barn i vente. Det var deres femte barn, og det blev en pige som blev født onsdag d. 30. maj 1792, og hun fik navnet Sille Maria Dall.

Hos Anna Sophia og Jens i Knud fik de deres andet barn søndag d. 6. januar 1793, og det blev en pige og hun kom til at hedde Gunner Kierstin Basøe. Også hos Nis og Sara i Sillerup skulle der være familieforøgelse, og Peder og Mette Kirstina ventede dermed på deres niende barnebarn. Tirsdag d. 19. november 1793 fødte Sara en dreng, der blev døbt Peder Jessen, men det gik bare ikke så godt med den lille dreng, for kun 6 dage senere om mandagen d. 25. november døde han. Han blev derefter begravet på Fjelstrup kirkegård lørdag d. 30. november 1793. Hos Kirsten og Christen i Fjelstrup ventede de deres sjette barn, og det blev en pige som blev født mandag d. 10. marts 1794. Hun fik navnet Anna Catharina Dall. Det var så Peder og Mette Kirstinas tiende barnebarn, og året efter kom der igen et barnebarn, da Anna Sophia og Jens i Knud fik deres tredje barn. Det blev en pige, som blev født lørdag d. 10. januar 1795, og som fik navnet Anna Jensens Basøe.

Peder og Mette Kirstinas yngste søn Jes, havde forelsket sig i en søster til sin bror Nis’ kone Sara. Hun hed Anna Maria Pedersdatter, og hun var derfor også datter af gårdmand Peter Mathiesen og hustru Karen Jensdatter i Sillerup. Jes og Anna Maria blev gift i Fjelstrup kirke søndag d. 8. februar 1795. Deres ældste datter Gunder må på et tidspunkt før 1795 være blevet gift med en Gregers Nielsen i Have, men hvornår dette har været er ikke kendt. Han må derefter være død, for lørdag d. 19. september 1795 blev hun gift i Aller kirke, og denne gang med smeden Peder Jensen i Aller, der var søn af Jens Pedersen og Karen Hansdatter i Aller.

Hos Kirsten og Christen i Fjelstrup ventede de deres syvende barn, og det blev en pige, som blev født fredag d. 6. maj 1796, og som blev døbt Mette Kierstina Dall. I Sillerup hos Nis og Sara, ventede de også familieforøgelse, og fredag d. 21. oktober 1796 fødte Sara en dreng, der fik navnet Peder Mathiasen Rebis Hav. Også i Aller hos Gunder og Peder ventede de barn, men her gik det bare ikke så godt, idet Gunder om lørdagen d. 3. december 1796 fødte en dødfødt dreng, der så blev begravet på Aller kirkegård onsdag d. 7. december 1796. Gunder og Peder forsøgte igen, og nøjagtig 1 år senere om søndagen d. 3. december 1797 fødte Gunder en dreng og en dødfødt tvilling dreng. Den lille dreng blev døbt Jens Hansen Pedersen, og den dødfødte dreng blev begravet på Aller kirkegård torsdag d. 7. december 1797.

Hos Anna Sophia og Jens i Knud ventede de på deres fjerde barn. Fredag d. 16. februar 1798 fødte Anna Sophia en dreng og en dødfødt tvilling pige. Drengen blev døbt Peder Jessen Barsøe dagen efter, og den dødfødte pige blev begravet på Aller kirkegård tirsdag d. 20. februar 1798. Kun 2 dage efter om torsdagen d. 22. februar 1798 døde også deres nu 6 dage gamle dreng, og atter engang måtte Anna Sophia og Jens på kirkegården i Aller for at begrave deres barn. Det var onsdag d. 28. februar 1798. Peder og Mette Kirstinas yngste søn Jes og svigerdatter Anna Maria, der også havde bosat sig i Have efter deres ægteskab i 1795, ventede deres første barn, og det fik de fredag d. 23. februar 1798. Det blev en pige, og hun fik navnet Gunner Jesses Rævshave.

For Mette Kirstina, eller Stine, som hun oftest blev kaldt, blev året 1798 ikke noget godt år. Hun blev enke, idet Peder i en alder af knap 71½ år døde derhjemme på gården i Have om mandagen d. 30. april 1798. Han blev derefter begravet på Fjelstrup kirkegård lørdag d. 5. maj 1798, og Stine sad nu tilbage sammen med sine 6 børn Gunder, Kirsten, Nis, Jens, Anna Sophie og Jes samt en lang række børnebørn.

Hos Nis og Sara i Sillerup fik de deres fjerde barn, der blev en pige, om søndagen d. 13. maj 1798, og hun blev døbt Mette Kierstina Nisdatter Rævshave. I Fjelstrup hos Kirsten og Christen, ventede de deres ottende barn, og det blev en pige som blev født tirsdag d. 26. juni 1798, og som blev døbt Elsebeth Dals . Stine havde fået endnu et barnebarn. I Knud hos Anna Sophia og Jens Dinesen fik de i 1799 en søn som blev døbt Peder Jensen Smit. Hos Gunder og Peder Jensen i Aller gik det ikke så godt, idet deres eneste barn sønnen Jens Hansen Pedersen i en alder af 1 år og 3 måneder døde mandag d. 11. marts 1799, og han blev så derefter begravet på Aller kirkegård.

Stines søn og svigerdatter Jes og Anna Maria var nu flyttet til Fjelstrup, og her fødte Anna Maria så sit andet barn. Det blev en pige og hun blev født søndag d. 14. september 1800. Hun blev dødt Karen Jesdatter Rævshav. Også hos Nis og Sara i Sillerup, ventede de familieforøgelse, og mandag d. 27. oktober 1800 fik de deres femte barn, der blev en pige, og som blev døbt Gunder Nisdatter Rævshav.

Stines barn nummer seks, sønnen Jens var blevet forelsket i gårdmand Jeppe Hansen og Kjerstine Hansdatters datter Inger Jeppesdatter fra Fjelstrup, og lørdag d. 26. juni 1802 blev de gift i Fjelstrup kirke.

Hos Gunder og Peder Jensen Schmidt i Aller ventede de igen på barn, men også denne gang gik det ikke som forventet. Mandag d. 19. juli 1802 fødte Gunder en dødfødt pige, som blev begravet dagen efter på Aller kirkegård. Lykken var ikke med dem.

I 1803 kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

I Fjelstrup hos Kirsten og Christen ventede de deres niende barn, og tirsdag d. 25. september 1804, fødte Kirsten en pige som fik navnet Anna Cathrine Dall. Det gik bare ikke så godt med den lille pige, for i en alder af kun syv en halv måned døde hun bededag fredag d. 10. maj 1805, og blev begravet på Fjelstrup kirkegård tirsdag d. 14. maj. Kun tre måneder senere havde Stine endnu en sorg, idet hendes ældste datter Gunder døde i Aller i en alder af kun knap 48 år om torsdagen d. 15. august. Hun blev begravet tirsdag d. 20. august 1805 på Aller kirkegård, og efterlod sig sin mand Peder Jensen Smed i Aller som enke.

Stine, eller rettere Mette Kierstina Jensdatter, som hun jo var døbt, havde nu levet som enke i knap 8 år, men søndag d. 9. februar 1806 var det slut, idet hun døde i en alder af 75½ år. Hun blev begravet på Fjelstrup kirkegård lørdag d. 15. februar 1806 efterladende sig sine børn Jes i Andst, Jens i Fjelstrup, Nis i Sillerup, Anna Sophie i Knud, Kirsten i Fjelstrup samt et stort antal børnebørn.