Anders Christensen blev født i Thise Sogn i Salling på et ikke kendt tidspunkt, men det må være omkring 1780 til 1783. Da den første kirkebog fra Thise sogn der findes, først begynder i 1813, er det ikke muligt at finde hans fødsels dato, samt hvem der var hans forældre. Uoverensstemmelse i hans alder ved folketællinger og ved dødsfald gør ikke sagen lettere. Der vides intet om hans opvækst og hvad han har bedrevet. På et ukendt tidspunkt i sit liv er han truffet sammen med den omkring 10 år yngre pige Anne Marie Nielsdatter. Hun var født i 1791 som datter af Niels Svensen og Maren Christensdatter i Hjerk i Salling, og hendes dåb var blevet bekræftet i Hjerk kirke søndag d. 22. maj 1791. Hun var blevet båret til dåben af Ester Savstrup, og de øvrige faddere var Svenning Jepsen i Andrup, Kirsten Bostrup, Jens Madsen, Inger Humle og Maren Jensdatter. Hun er givet vis kommet ud at tjene i en ung alder i et andet sogn, idet hun tilsyneladende ikke er konfirmeret i Hjerk sogn.

Anders og Anne Marie levede altså på den tid da Danmarks konge hed Christian VII. De må derfor på én eller anden måde have kendt til de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, som blev udsted d. 8. juni 1787og som fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og at bønderne nu ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Træhesten, hundehullet og halsjernet blev fremover forbudt som afstraffelsesmiddel. De må således også have oplevet stavnsbåndets ophævelse i 1788, der havde stor offentlig bevågenhed, og som så skulle afvikles over en årrække frem til 1800. For Anders må den nye lov om udskrivningen af soldater, der nu overgik til et statsligt sessionsvæsen, have haft betydning. Også forbudet for godsejerne og deres fogeder om retten til at revse deres hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, der blev indført i 1791, må have haft betydning for Anders og Anne Marie og deres familie. Det var dog fortsat lovligt at revse fæstehusmænd. Den nye fattiglov der blev indført i 1803 og som gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, må have haft betydning for Anders og Anne Marie på én eller anden måde. Rundt omkring i alle sogne blev der nemlig oprettet en fattigkommission, hvor præsten var født medlem sammen med tre til fire af sognenes bedste mænd, og der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne. Muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og som slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd. Året efter fik Danmark så en ny konge idet Kong Christian VII døde og Frederik VI kom på tronen. Omkring 1814 blev der indført en landsdækkende undervisningspligt, der dog ikke var skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret. Man kunne dog nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var i hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen. Denne lov har ikke haft betydning for Anders og Anne Marie, idet de for længst var over den skolesøgende alder.

Anders og Anne Marie blev gift, men det vides ikke noget om hvornår eller hvor de blev gift, dog er det i hvert fald før 1817. De bosatte sig i Vile i Salling, hvor Anders var gårdmand, og der fik de en dreng tirsdag d. 11. februar 1817. Han blev hjemmedøbt samme dag, med bondepige Dorthe Mortensdatter fra Harre og gårdmændene Jens Sørensen, Niels Jensen og Hans Christensen fra Vile som faddere, og han fik navnet Niels Andersen.

I 1820 om fredagen d. 25. august fødte Anne Marie atter en dreng, og også han blev hjemmedøbt samme dag hvor han fik navnet Christen Andersen. Blandt hendes faddere var bondepigen Ellen Maria Christensen.

Godt to et halvt år senere om lørdagen d. 8. marts 1823 fik de så en lille pige, som blev døbt samme dag derhjemme, og som fik navnet Else Marie Andersdatter. Det gik dog ikke så godt med hende for to uger senere døde hun om mandagen d. 24 marts 1823 og hun blev så begravet 2. påskedag mandag d. 31 marts 1823 på Vile kirkegård.

Cirka to år senere fødte Anne Marie igen en lille pige. Det var mandag d. 14. februar 1825 og hun blev døbt samme dag hvor hun fik navnet Else Marie Andersdatter, ligesom deres tidligere afdøde datter.

Der gik nu tre et halvt år inden Anders og Anne Marie igen fik børn, og torsdag d. 7. august 1828 fik de så igen en pige som blev døbt Kirstine Andersdatter ved dåben i Vile kirke søndag d. 31. august 1828. Hendes faddere var husmand Christen Andersens kone Kirsten fra Nautrup, pigerne Else Madsdatter og Elisabeth Christensdatter samt husmændene Søren Carlsen og Søren Nielsen, der alle var fra Vile. Det gik ikke så godt med den lille pige, og i en alder af kun 19 uger, døde den lille Kirstine om lørdagen d. 13. december 1828, og hun blev så derefter begravet på 1. juledag torsdag d. 25. december 1828 på Vile kirkegård.

Anders og Anne Maries sjette barn blev igen en pige, og hun blev født langfredag d. 1. april 1831. Hun blev døbt i Vile kirke tirsdag d. 12. april 1831, hvor hun fik navnet Kjerstine Andersdatter. Som faddere til hende var huskonerne Ane Christensdatter, Dorthe Sørensdatter og Maren Petersdatter samt husmand Søren Mikkelsen og indsidder Christen Andersen, der alle var fra Kybe.

Anders ernærede sig og sin familie som fisker, og ved folketællingen tirsdag d. 18. februar 1834 boede alle børnene stadig hjemme hos Anders og Anne Marie i huset i Vile By. Anne Marie var gravid igen, og om lørdagen d. 14. juni 1834 fødte hun en lille dreng, der ved dåben i Vile kirke søndag d. 6. juli 1834 fik navnet Niels Andersen. Hans faddere var pigerne Maren Andersdatter fra Schylddahl og Marie Kjerstine Andersdatter samt huskone Dorthe Sørensdatter og ungkarlene Peder Jacobsen og Morten Christian Jensen der alle var fra Vile. Det kan undre at han fik navnet Niels, idet deres førstefødte jo også hed Niels.

Kong Frederik VI døde om morgenen d. 3. december 1839, og derefter var det så Christian VIII der blev landets nye konge. Selv om der var et voksende ønske blandt befolkningen om en ændret forfatning ville Christian VIII ikke ændre på enevælden, men han ville dog gerne medvirke til et større lokalt selvstyre i såvel land sogne som byer.

Lørdag d. 1. februar 1840 var der folketælling, og på det tidspunkt boede begge sønnerne Niels sammen med datteren Kjerstine derhjemme hos Anders og Anne Marie i huset i Vile, men ved folketællingen lørdag d. 1. februar 1845 var datteren Kjerstine flyttet hjemmefra. Det var da kun brødrene Niels der boede derhjemme, og den ældste søn Niels på 27 år er blevet betegnet som såkaldt almisselem. Anders ernærede sig selv og sin familie ved at binde fiskegarn.

Torsdag d. 20. januar 1848 døde Kong Christian VIII, og Danmarks nye konge blev Frederik VII. Det var så under ham at den såkaldte treårs krig mellem danskerne og slesvig-holstenerne blev indledt, men det mærkede de ikke det store til på Salling land. Året efter, nemlig d. 5. juni 1849, underskrev Kong Frederik VII Danmark første grundlov.

Anders og Anne Maries ældste datter Else Marie havde truffet ham hun ville dele sine liv med, og det var den 2½ år ældre Peder Kristian Nielsen, der var søn af tjenestekarl Niels Pedersen og hustru Inger Marie Christensdatter i Møgeltorum i Salling. Det blev besluttet at de ville giftes, og søndag d. 26. juni 1853 blev der så lyst for dem i Vile kirke. Torsdag d. 4 august 1853 blev de så gift i Vile kirke, og her var Anders så med som forlover sammen med en Christen Sørensen der også var fra Vile. Det nygifte par bosatte sig i Kybe, og her fik de så deres første barn. Det blev en dreng, og han blev født onsdag d. 29. marts 1854 og døbt derhjemme fredag d. 21 april 1854 hvor han fik navnet Mikkel Pedersen. Det var pigerne Anne Kirstine Christoffersen fra Grinderslev og Kirstine Andersen fra Oddense, samt ungkarlen Jens Peter Christoffersen fra Grinderslev, Christen Andersen fra Roslev og Niels Andersen fra Harre der stod som faddere til den lille dreng. Hvis ikke før, så havde Anders og Anne Marie nu fået et barnebarn, og kunne kalde sig bedsteforældre.

Søndag d. 28. maj 1854 døde Anders Christensen så i en alder af omkring 72 år og han blev begravet på Vile kirkegård pinsedag søndag d. 4. juni, samme dag som hans barnebarn Mikkel Pedersen blev fremstillet Vile kirke.

Anne Marie stod nu tilbage som enke, og hun gik derefter på aftægt. Else Marie og Peder Kristian overtog så huset, og her boede de så ved folketællingen torsdag d. 1. februar 1855. Sønnen Niels Andersen der nu var 38 år, boede stadigvæk derhjemme som såkaldt almisselem.

Året efter fik Anne Marie igen et barnebarn, da datteren Else Marie fødte en pige. Hun blev født

søndag d. 6. juli 1856 og døbt Benne Marie Pedersen i Vile kirke søndag d. 3. august 1856. Som faddere havde hun Anne Katrine Andersen og husmand Jens Christensens Datter Anne Jensen samt ungkarl Niels Andersen og husmændene Christen Boel og Jens Christensen og ungkarl Niels Andersen, der alle var fra Kybe i Vile sogn. Tre år senere i 1859 fik de så deres tredje barn. Det blev igen en pige og hun blev født lørdag d. 18. juni 1859. Hun fik navnet Inger Marie Pedersen ved dåben Vile kirke søndag d. 17. juli 1859, og som fadder havde hun pigerne Anne Magdalene Christoffersen og Anne Kirstine Christoffersen, der begge var fra Grinderslev Kloster Sogn, samt ungkarl Niels Andersen og husmændene Christen Sørensen og Jens Christensen fra Kybe.

Anne Marie ventede nu sit fjerde barnebarn fra datteren og svigersønnen Else Marie og Peder Kristian, og det blev også en pige, der blev født lørdag d. 28. juni 1862. Hun blev hjemmedøbt søndag d. 6. juli 1862, hvor hun fik navnet Marie Kirstine Pedersen. Hun blev fremstillet i Vile kirke søndag d. 3. august 1862, og fadderne til hende var husmand Mikkel Pedersens kone Kirsten Andersen fra Lyby og sypige Mette Andersen samt husmændene Niels Andersen, Christian Sørensen og Hans Christensen, der alle var fra Vile.

Året efter må der have været en sygdoms epidemi i området, for tirsdag d. 21. april 1863døde Else Marie og Peder Kristians tredje barn, den knap fire årige Inger Marie, og hun blev begravet på Vile kirkegård lørdag d. 25. april 1863. Kun to dage derefter, om mandagen d. 27. april 1863, døde Else Marie og Peder Kristians ældste barn Mikkel i en alder af 9 år, og dagen efter igen, om tirsdagen d. 28. april 1863 døde deres andet barn Benne Marie, der var næsten 6 år gammel. Både Mikkel og Benne Marie blev begravet på Vile kirkegård søndag d. 3. maj 1863, og samme dag døde deres fjerde barn Marie Kirstine, der kun var blevet 10 måneder gammel. Det hele var frygtelig tragisk, og alle Anne Maries børnebørn var nu døde. Også for hende selv endte livet i 1863, idet hun i en alder af 72 år døde torsdag d. 7. maj 1863, efter at have levet som enke i 9 år, og hun blev derefter begravet på Vile kirkegård onsdag d. 13. maj 1863 sammen med sit yngste barnebarn Marie Kirstine Pedersen.

Hendes datter og svigersøn stod nu alene tilbage med hele deres ulykke.