Christen Nielsen Moesgaard er født i 1749 og døbt søndag d. 14. december i Torum Sogn i Salling. Han var det syvende barn ud af en søskendeflok på i alt ni, og han var søn af Niels Christensen Moesgaard og Maren Jacobsdatter i Møgeltorum. Ved hans dåb var Anders Pedersens hustru i Junget hans gudmoder, og blandt hans faddere var der en Maren ____. Resten har ikke kunnet læses i den utydelige og udviskede kirkebog.

Christen havde en række søskende, men om dem vides der ikke ret meget. En bror ved navn Jacob, der var født i 1736, en søster ved navn Margrethe, der var født i 1738, men som var død, og endnu en søster ved navn Margrethe der var født i 1739. Så havde han en bror der var født i 1742 og døbt søndag d. 22. april 1742 i Junget-Torum sogn og som også hed Christen, men som givet vis må være død, og så var der en søster her hed Anne som var født i 1744 og døbt søndag d. 11. oktober 1744 i Junget-Torum sogn og en søster der hed Karen, som var født i 1748 og døbt søndag d. 7. maj 1747, ligeledes i Junget-Torum sogn. Han havde desuden et par yngre søstre, nemlig Anne Marie, der var født 1752 og Maren der var født i 1755. De fleste af hans søskende er ikke fundet i kirkebøgerne, men henføres alene til en lille lap papir der var indsat i Junget-Torum sogns kirkebog over viede, mellem årene 1722 og 1723. Hvorfor præsten har sat denne lap papir ind mellem disse sider er et stort spørgsmål.

Hans mor Maren Jacobsdatter døde sidst på året 1780 i en alder af 69 år.

Christen blev tirsdag d. 30. november 1784 trolovet med Anne Nielsdatter, og hun var ligesom Christen også fra Lille Torum. Deres forlovere var Christens far Niels Moesgaard og en Niels Thomsen. Man kan her formode at Niels Thomsen har været Anne´s far, men hvis hun er født i sognet, så er der ingen Niels Thomsen der har haft en datter ved dette navn. Derimod er der to andre muligheder, nemlig en Niels Bache fra Junget, hvis datter Anne blev døbt søndag d. 21. oktober 1742, og en Niels Mortensen fra Lille Torum, hvis datter Anne blev døbt søndag d. 18. oktober 1744. Da der desuden er uoverensstemmelse med hendes alder ved folketælling og ved død, svingende fra 1743 til 1751, er det ikke muligt at komme sagen nærmere. En ting der lige skal bemærkes er, at ved dåben af Niels Baches datter var Niels Moesgaard med som fadder.

Christen og Anne levede altså på den tid da Frederik V var konge i Danmark, men hvor landets stærke mand i stedet for var A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins, fordi Frederik V hverken havde lyst eller evne til at styre landet. De har således hørt om Frederik V’s død d. 14. januar 1766, og at han blev efterfulgt af sin søn Christian VII. Også al den virak der var omkring kongens livlæge Johann Friedrich Struensee, der havde gjort sig til enehersker og taget dronning Caroline Mathilde som elskerinde, må de have hørt noget om. Også hvordan han endte sit liv på skafottet i april 1772, hvor han blev lagt på hjul og stejle, sigtet majestætsforbrydelse.

Christen og Anne fik deres første barn godt et halvt år efter deres trolovelse. Det var i 1785 og det blev en pige der ved dåben i Torum kirke søndag d. 12. juni fik navnet Inger Marie Christensdatter. Hendes gudmoder var Jens Jeppesens pige Johanne, og de øvrige faddere var Jeppe Jensen, Peder Meelsens søn Meelsen, Jens Pedersens broder Anders, Niels Nielsens søster Maren og Christen Gadborgs datter Kirsten, der alle var fra Lille Torum.

Kong Christian VII udstedte d. 8. juni 1787 de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og denne fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse. Bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse, og træhest, hundehul og halsjern fremover forbudt som afstraffelsesmiddel. Alt sammen noget Christen og Anne må have været glade for. De må således også have fester og været glade over stavnsbåndets ophævelse i 1788, og at det i 1791 blev forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt. Det samme kom dog ikke til at gælde for fæstehusmænd.

To år senere i 1787 fik Christen og Anne så deres næste barn. Det blev en dreng og han fik navnet Frederik Christensen ved dåben søndag d. 15. juli i Torum kirke. Hans gudmoder var Jacob Moesgaard´s datter Maren fra Nørre Thise, og faddere var Peder Bondgaard fra Sønder Thise, Anders __sens søn Christen og Jens Pedersens broder Christen der begge var fra Hinnerup, samt Jeppe Villassens pige og Niels Jensens datter fra Møgeltorum.

Christens far Niels Moesgaard der boede i Møgeltorum, og som levede af almisser og tiggeri, døde i efteråret 1787, hvorefter han blev begravet søndag d. 18. november 1787 på Torum kirkegård.

Christen og Anne var flyttet til Møgeltorum, og året 1790 begyndte ikke så godt for dem. Deres første barn, datteren Inger Marie døde i en alder af kun 5 år, og blev begravet søndag d. 24. januar på Torum kirkegård. Et stykke tid derefter er de så igen flyttet, og denne gang bosatte de sig ved Torum Kirke. Her fødte Anne så sit tredje barn, og dermed sin anden søn. Han fik navnet Mikkel Christensen og han blev døbt søndag d. 22. april 1792. Der var Else Christensdatter fra Roslev der frembar barnet i Torum kirke og pigen Johanne Christensdatter og Jørgen Mogensen ved Torum Kirke, samt Jens Mogensen fra Grættrup og karlen Esper Andersen fra Junget, stod fadder.

Christen og Anne´s ældste søn Frederik var blevet syg. Han havde fået kopper, og det døde han af i en alder af kun 7 år. Han blev begravet søndag d. 5. januar 1794 på Torum kirkegård.

Året efter skulle der så igen være familieforøgelse. Da fødte Anne en datter og det var tirsdag d. 18. august 1795. Hun blev døbt derhjemme og fik navnet Inger Marie Christensdatter, ligesom sin afdøde søster, og derefter blev dåben bekræftet i Torum kirke søndag d. 27. september. Det var Jacob Moesgaards datter Maren fra Thise som bar hende til dåben, og Niels Vest stod fadder.

Der gik så knap tre år igen og da fødte Anne så sit sidste barn. Det var tirsdag d. 3. juli 1798, og det blev en søn. Han blev døbt derhjemme og fik navnet Jesper Christensen. Hans dåb blev bekræftet i Torum kirke søndag d. 15. juli, og det var pigen Inger Nielsdatter fra Grættrup som frembar barnet og fadderne var Jens Mogensen og en Niels ____ der også var fra Grættrup, samt Jørgen Mogensen ved Torum Kirke og pigen Inger Nielsdatter fra Torumgård.

Christen Nielsen Moesgaard levede nu som en fattig husbonde i Torum, og ved folketællingen søndag d. 1. februar 1801 boede børnene Mikkel, Inger Marie og Jesper hjemme sammen med ham og Anne.

I 1803 kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og det må uden tvivl have berørt Christen og hans familie. Rundt omkring i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd, og der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne. Muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

I året 1808 fik Danmark så igen en ny konge idet Kong Christian VII døde og Frederik VI kom på tronen. Han fik omkring 1814 indført en landsdækkende undervisningspligt, der dog ikke var skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret. Dog kunne man nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var i hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen.

Tiden gik derefter helt frem til 1821 uden at vi ved hvordan det er gået med den lille familie, men om onsdagen d. 23. maj 1821 døde Christen Nielsen Moesgaard i en alder af 72 år, og han blev begravet på Torum kirkegård på Kristi himmelfartsdag torsdag d. 31 maj 1821. Anne stod nu tilbage som enke, og som sådan levede hun af almisser indtil hun lørdag d. 11. januar 1823 døde i en alder af 80 år. Hun blev derefter begravet på Torum kirkegård søndag d. 19. januar 1821.