Christen Plejdrup må være født omkring 1776, men hvor han er født, eller hvem der er hans forældre vides ikke. Man kan godt forestille sig at han og hans tidligere slægter stammer fra Flade Sogn på det nordlige Mors, idet der i sognet findes en gård ved navn Plejdrup, og som i gammel tid hed Pleidrup. I Flade kirkebog er der mange personer med navnet Pleidrup eller Plejdrup. Den eneste der måske kan være hans far og mor er en gårdmand Anders Plejdrup og hans hustru Karen Christensdatter i Flade. Det der styrker troen på dette, er de to børn som Christen Plejdrup senere får bliver døbt Anders og Karen, og da det tit var almindeligt at opkalde børnene efter bedsteforældrene, ja så hvorfor ikke.

Christen Plejdrup var gift med den omkring 3 år ældre Johanne Andersdatter, men hvornår de er gift, eller hvor dette er sket vides ikke, men det må være før 1807. Det er muligvis i Flade, og det er da også mest naturligt, men med sikkerhed kan dette ikke konstateres.

Johanne Andersdatter blev født tirsdag d. 9. februar 1773 som barn nummer to ud af en kendt søskendeflok på i alt fem. Hun var datter af gårdbonde Anders Jensen og hustru Margrethe Pedersdatter i Flade. Hun blev døbt søndag d. 14. februar 1773 og det var madam Ilum på Nandrup som bar hende. De øvrige faddere var Monsr. Rollemann, Christen P. Frandsen, Christen Jensen og Jomfru Holm på Nandrup.

Johanne havde en storebror der tilsyneladende var født før hendes mor og far var blevet gift. Han blev født tirsdag d. 20. november 1770 og døbt Villads Andersen søndag d. 25. november. Da Johannes mor og far var såkaldte slægts søskende børn, skulle de først søge om ægteskab før dette kunne lade sig gøre, og efter kongelig allernådigst bevilling, som det står noteret, blev de så trolovede, og derefter gift i Flade kirke fredag d. 4. januar 1771.

Noget tyder på at Johanne var 7 år gammel før hun fik en lillesøster. Hun blev født onsdag d. 10. maj 1780 og døbt 2. pinsedag mandag d. 15. maj, hvor hun fik navnet Anna Andersdatter.

Tre år senere fik Johanne onsdag d. 14. maj 1783 igen en lillesøster, der ved dåben lørdag d. 17. maj 1783 fik navnet Maren Andersdatter. Tiden gik, men med den lille pige gik det bare ikke så godt, og hun døde i en alder af kun 13 måneder torsdag d. 17. juni 1784 og blev derefter begravet på Flade kirkegård søndag d. 20. juni 1784.

Johanne var efterhånden blevet 12 år da hun tirsdag d. 29. marts 1785 igen fik en lillesøster, der fik navnet Kirsten Andersdatter ved dåben søndag d. 3. april 1785, og da hun var på vej mod de 14 år fik hun så en lillebror. Han blev født mandag d. 18. december 1786 og døbt mandag d. 1. januar 1787 hvor han fik navnet Jens Andersen.

Christen Plejdrup og Johanne levede altså på Christian VII’s tid, og har derfor uden tvivl stiftet bekendtskab med kongens første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter der blev udstedt d. 8. juni 1787. De fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig blev træhest, hundehul og halsjern fremover forbudt som afstraffelsesmiddel. Året efter oplevede de så stavnsbåndets ophævelse, og den skulle så afvikles over en årrække frem til 1800. Samtidig overgik udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen. Et par år senere, nemlig i 1791, blev det forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Søndag d. 1. juli 1787 skulle Danmarks befolkning tælles, og Johanne boede da stadigvæk hjemme hos sin mor og far sammen med sine søskende. Tiden var nu kommet at Johanne skulle konfirmeres, og det blev hun så i Flade kirke søndag d. 19. april 1789.

Johanne var nu på vej mod de 17 år da hun fredag d. 27. november 1789 fik en lillebror, der blev døbt derhjemme den samme dag, hvor han fik navnet Peter Andersen.

Tiden gik for Johanne uden at der vides noget om hvordan den gik, men da hun var 22 år, mistede hun 2 af sine brødre. Først var det hendes storebror Villads der døde torsdag d. 30. april 1795 i en alder af kun 24 år og han blev begravet på Flade kirkegård fredag d. 8. maj, og så kun tolv dage senere om onsdagen d. 20. maj døde også hendes lillebror Jens i en alder af kun 8 år og 4 måneder, og han blev begravet på Flade kirkegård 2. pinsedag mandag d. 25. maj.

Ved danmarkshistoriens næste folketælling der fandt sted søndag d. 1. februar 1801, boede Johanne stadigvæk derhjemme hos sine forældre som det eneste tilbageblevne barn.

I 1803 kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

Christen og Johanne blev altså gift, og de bosatte sig derefter i Flade Sogn, hvor de fik deres, så vidt vides, første barn på een af de sidste dage i året 1806, eller på een af de første dage i 1807. Han blev hjemmedøbt fredag d. 2. januar 1807 hvor han fik navnet Anders Christensen, og han blev så fremstillet i Flade kirke fastelavnssøndag d. 8. februar 1807. Hans gudmoder var Zidsel Michelsdatter og de øvrige faddere var Anders Jensen, Michel Thomasen, Peder ___ og Zidsel Plejdrup, der alle var fra Flade.

I året 1808 hvor Danmark fik en ny konge idet Kong Christian VII døde og Frederik VI kom på tronen, fik Christen og Johanne så deres næste barn, der blev en pige og som blev døbt derhjemme tirsdag d. 24. maj 1808. Hun fik navnet Karen Christensdatter, og hun blev fremstillet i Flade kirke søndag d. 26. juni, hvor hendes gudmor var Ane Andersdatter fra Nykøbing, og de andre faddere var Anders Jensen, Christen Jensen, Michel Thomasen og Zidsel Andersdatter, der alle var fra Flade.

For Johanne og børnene begyndte året 1809 ikke særlig godt, idet Christen Plejdrup døde i en alder af kun 33 år, og han blev begravet på Flade kirkegård fredag d. 20. januar. Johanne Andersdatter stod nu tilbage som enke med to små børn i alderen 2 og 1 år, en situation der ikke var særlig god for hende, men kun fire måneder senere giftede hun sig igen. Det var torsdag d. 18. maj 1809, og hun blev gift i Flade kirke med Jens Thomasen. Deres forlovere var gårdmændene Michel Thomasen og Johannes far Anders Jensen i Flade.

Hvordan det så er gået i de næste fire et halvt år med Johanne og børnene vides ikke, men i 1813 i november fødte Johanne tvillinger. Det blev to piger, og de fik navnene Grethe og Johanne ved dåben derhjemme onsdag d. 10. november 1813. Grethe døde og kom ikke med i kirken, så det var kun Johanne, der blev fremstillet i Flade kirke, men hvornår dette skete kan desværre ikke læses i kirkebogen.

Der var omkring 1814 blevet indført en landsdækkende undervisningspligt, men ikke skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret. Dog kunne man nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var i hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen. Fagrækken var religion, skrivning, læsning, regning og sang og om muligt også gymnastik.

To år efter det sidste barn, fødte Johanne så igen en lille pige. Det var mandag d. 27. november 1815, og hun blev døbt derhjemme samme dag, og fik navnet Grethe, ligesom sin afdøde søster. Hendes dåb blev bekræftet i Flade kirke 2. juledag tirsdag d. 26. december.

Johanne mistede sin far fæstegårdmand Anders Jensen i Flade i efteråret 1818 idet han døde i en alder af 73 år om fredagen d. 20. november 1818, og han blev derefter begravet på Flade kirkegård søndag d. 29. november 1818. Hvornår Johannes mor Margrethe Pedersdatter er død vides ikke. Hun er ikke fundet død i Flade, så hun kan være rejst til et andet sogn efter sin mands død.

Hvor længe Johannes barn af første ægteskab, Karen Christensdatter, er blevet boende hjemme vides ikke, for da der var folketælling tirsdag d. 18. Februar 1834 var det kun børnene Anders Christensen på 28 år, Johanne Jensdatter på 21 år og Grethe Jensdatter på 18 år, der boede hjemme på gården i Flade hos Jens og Johanne.

Kong Frederik VI døde om morgenen d. 3. december 1839, og derefter var det Christian VIII der var Danmarks nye konge. Ønsket om en ændret forfatning ville Christian VIII ikke være med til, men han ville dog gerne medvirke til større lokalt selvstyre i såvel land sogne som byer, men enevælden ville han ikke rokke ved.

Jens og Johanne var kommet på aftægt, og her døde Johanne Andersdatter om torsdagen d. 26. september 1844 af alderdom i en alder af 72½ år. Hun blev begravet på Flade kirkegård søndag d. 6. oktober 1844.