Anders Jensen blev født i maj måned 1747 som søn af Jens Andersen og hustru Kirsten Frendesdatter i Flade på Mors. Han blev døbt søndag d. 28. maj 1747 og han blev frembåret til dåben af Johanne Andersdatter, og hans øvrige faddere var Laus Christensen, Peder Kortbach, Christen Christensen og Sidsel Sørensdatter. Han fik samme navn som en tidligere afdød bror, der var blevet født i 1745, og døbt søndag d. 24. oktober, men som kun 11 dage gammel døde torsdag d. 4. november 1745 og blev begravet på Flade kirkegård søndag d. 7. november 1745.

Da Anders var godt 2 år gammel, fik han i august 1749 en lillebror der blev døbt Christen Jensen ved dåben søndag d. 24. august 1749, og da Anders så var 6½ år gammel fødte hans mor tvillinger om lørdagen d. 24. november 1753. Det blev både en dreng og en pige, og de blev begge to døbt straks efter derhjemme, hvor drengen fik navnet Thomas Jensen, og pigen fik navnet Maren Jensdatter. Dåben blev derefter bekræftet i Flade kirke søndag d. 2. december 1753, men det gik imidlertid ikke så godt med den lille Thomas, og torsdag d. 20. december 1753 døde han kun 4 uger gammel, og blev derefter begravet på Flade kirkegård.

Da Anders var blevet knap 8 år gammel døde hans sidste lillesøster, tvillingen Maren i februar 1755, i en alder af kun 2 år og 2 måneder, og hun blev derefter begravet på Flade kirkegård fastelavnssøndag d. 9. februar 1755.

Anders var efterhånden blevet godt 10 år gammel da hans mor igen fødte tvillinger. Det var onsdag d. 10. august 1757 og denne gang blev det 2 drenge. De blev begge to døbt derhjemme 2 dage senere om fredagen d. 12. august 1757 hvor de fik navnene Villads Jensen og Thomas Jensen.

Anders må have været omkring de 13 år da han først på året 1760 fik en lillesøster der fik navnet Karen Jensdatter, men hun er ikke fundet registreret i Flade sogns kirkebøger. Foruden dem havde Anders nogle halvsøskende fra hans fars tidligere ægteskab med en Maren Pedersdatter. Det var en pige ved navn Kirsten Jensdatter der var født i 1731, og en anden pige ved navn Margrethe Jensdatter, der var født i 1736.

Tiden gik for Anders, og da han var blevet omkring de 18 år, blev han i foråret 1765 konfirmeret i Flade kirke. Derefter ser det ud til at han har haft et godt øje til sin halvkusine Margrethe Pedersdatter. Hun var født i december 1744 som datter af Peder Frendesen og hustru _____ Christensdatter, og døbt søndag d. 6. december 1744 i Sønder Dråby kirke og hun blev holdt til dåben af en Kirsten ____ . Blandt de der stod faddere var Peder Sallingbo, Jens Pedersen Nielsen, Anne Willadsdatter og Anne Frendesdatter. Margrethe var altså datter af Anders’ mor Kirsten Frendesdatters halvbror Peder Frendesen. Det er ikke kendt hvor mange søskende Margrethe havde.

Anders og Margrethe levede altså på den tid da Frederik V var konge i Danmark. Han blev konge i 1746 da Christian VI døde. Frederik V havde hverken lyst eller evne til at styre landet, så i stedet for blev A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammer page og opdrager mens han var kronprins, nu Danmarks nye stærke mand. Kong Frederik V døde tirsdag d. 14. januar 1766, og han blev derefter efterfulgt af sin søn Christian VII. Han var imidlertid blevet sindssyg, og i januar 1769 gjorde han Johann Friedrich Struensee til sin livlæge. Han fik efterhånden større og større magt og indflydelse, og han tog sågar dronning Caroline Mathilde som sin elskerinde, hvilket der så kom et barn ud af.

Da Anders og Margrethe var såkaldte slægts søskende børn, skulle man søge om ægteskab før dette kunne lade sig gøre, og efter kongelig allernådigst bevilling, som det står noteret, blev de så trolovede, og derefter gift i Flade kirke fredag d. 4. januar 1771.

Tilsyneladende fik Anders og Margrethe deres første barn inden deres vielse, idet deres førstefødte blev født tirsdag d. 20. november 1770 og døbt Villads Andersen søndag d. 25. november. Han blev frembåren af Peder Kortbachs hustru, og de øvrige faddere var Jens Marcussen fra Tødsegaard samt Christen Pedersen og Christen Jensen.

I april måned 1771 døde Anders lillebror Villads i en alder af kun 13½ år, og han blev derefter begravet på Flade kirkegård søndag d. 7. april 1771.

Først på året 1772 må Anders og Margrethe have hørt nyheden om at Struensee ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 var blevet arresteret, og kendt skyldig i majestætsforbrydelse, hvorefter han blev henrettet for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1. Han kom op på skafottet, og fik sit adelige skjold sønderbrudt, hvorpå den højre hånd blev afhugget og derefter hovedet. Liget blev derefter parteret i fire dele, og den mishandlede krop blev derefter lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Alt dette mærkede de givet vis intet til på Mors.

Anders og Margrethe fik deres næste barn om tirsdagen d. 9. februar 1773 og hun fik navnet Johanne Andersdatter ved dåben om søndagen d. 14. februar 1773. Det var madam Ilum på Nandrup som bar hende, og de øvrige faddere var Monsr. Rollemann, Christen P. Frandsen, Christen Jensen og Jomfru Holm på Nandrup.

Anders far Jens Andersen døde fredag d. 16. april 1779 i en alder af 86 år og 10 måneder, og han blev derefter begravet på Flade kirkegård onsdag d. 21. april 1779.

Fra Anders og Margrethe sidst fik barn i 1773, gik der så vidt vides nu næsten syv år inden de fik deres næste barn. Det blev en pige, og hun blev født onsdag d. 10. maj 1780 og døbt 2. pinsedag mandag d. 15. maj, hvor hun fik navnet Anna Andersdatter. Det var Anne Michelsdatter der bar hende til dåben, og det var en Andersen, Knud Henrichsen, Thomas Jensen og Ane Larsdatter der stod fadder til hende.

Tre år senere ventede Anders og Margrethe igen familieforøgelse, og onsdag d. 14. maj 1783 fødte Margrethe en pige, der ved dåben lørdag d. 17. maj 1783 fik navnet Maren Andersdatter. Det var Kirsten Josephsdatter der bar hende til dåben, og det var Tøger Bak, Thomas Jørgensen, Søren Sørensen og Maren Sørensdatter der stod fadder til hende. Tiden gik, men med den lille pige gik det bare ikke så godt. Hun døde i en alder af 13 måneder torsdag d. 17. juni 1784 og hun blev derefter begravet på Flade kirkegård søndag d. 20. juni 1784.

Året efter dette triste ventede de så igen på småfolk, og de fik nu deres femte barn, der blev en pige, om tirsdagen d. 29. marts 1785 og hun fik navnet Kirsten Andersdatter ved dåben søndag d. 3. april 1785. Det var Maren Christensdatter som bar hende, og Christen Jensen, Thomas ____ , Michel Erichsen og Anna Pedersdatter stod fadder.

Anders mor der nu havde levet som enke i 7½ år, døde i en alder af 67 år og 6 måneder fredag d. 20. oktober 1786. Hun blev derefter begravet på Flade kirkegård lørdag d. 28. oktober 1786. Kort tid efter døde også Anders søster Karen Jensdatter om fredagen d. 10. november i en alder af 26 år og 9 måneder, og hun blev begravet på Flade kirkegård fredag d. 17. november 1786.

Mandag d. 18. december 1786 fik Anders og Margrethe deres sjette barn. Det blev en dreng, og han blev døbt mandag d. 1. januar 1787 hvor han fik navnet Jens Andersen. Det var Johanne Christensdatter som bar ham mens Christen Hansen, Søren Sørensen, Thomas Hansen og Bodil Andersdatter stod fadder.

Søndag d. 1. juli 1787 skulle Danmarks befolkning tælles, og Anders blev da også ført til protokols sammen med sin familie. Den da 40 årige gårdbonde Anders Jensen, der var i første ægteskab, boede i Flade by sammen med sin 39 årige hustru Margrethe Pedersdatter, der var madmoder og som også var i første ægteskab. Sammen med dem boede også børnene Villads på 16 år, Johanne på 14 år, Kirsten på 2 år og Jens på ½ år. Datteren Anna der nu var 7 år var der ikke længere. Hos dem boede også en tjenestepige ved navn Anne Andersdatter, der var 19 år gammel. Hvem hun var vides ikke, men mærkeligt da hun hedder det samme som deres datter Anna.

Kong Christian VII, udstedte d. 8. juni 1787 de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og denne fastslog, at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse. Bønderne måtte ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse, og endelig blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt. Året efter blev stavnsbåndet under stor offentlig bevågenhed i 1788 ophævet, og den skulle så afvikles over en årrække frem til 1800. Samtidig overgik udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen. I 1791 blev det forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.

For Anders og Margrethes datter Johanne Andersdatter var tiden nu kommet at hun skulle konfirmeres, og det blev hun så i Flade kirke søndag d. 19. april 1789.

Anders og Margrethe ventede deres syvende barn, og fredag d. 27. november 1789 fik de en dreng, der blev døbt derhjemme den samme dag, hvor han fik navnet Peter Andersen. Han blev frembåret i Flade kirke d. 30. november 1789 af Kirsten Pedersdatter, hvor de andre faddere var Christen Jensen, Knud Lauridsen, Søren Sørensen og Bodil Andersdatter.

Herefter vides der intet om familien og hvad der evt. er sket, men i året 1795 havde Anders og Margrethe den store sorg at miste deres to sønner. Deres ældste søn Villads døde om torsdagen d. 30. april i en alder af 24 år og han blev begravet på Flade kirkegård fredag d. 8. maj. Kun tolv dage derefter om onsdagen d. 20. maj døde deres anden søn Jens i en alder af kun 8 år og 4 måneder, og han blev begravet på Flade kirkegård 2. pinsedag mandag d. 25. maj.

Danmarkshistoriens næste folketælling fandt sted søndag d. 1. februar 1801, og Anders boede da stadig samme sted sammen med Margrethe og datteren Johanne Andersdatter. Deres to døtre Anna og Kirsten samt deres sidst fødte søn Peter boede ikke derhjemme på det tidspunkt, men der boede en tjenestekarl ved navn Poul Christensen samt en tjenestedreng på 6 år ved navn Christen Sørensen.

I 1803 kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

På et ukendt tidspunkt blev deres datter Johanne gift med den omkring 3 år yngre Christen Plejdrup, og de bosatte sig i Flade. Her fik de så vidt vides, deres første barn blev født på een af de sidste dage i året 1806, eller på een af de første dage i 1807. Han blev hjemmedøbt fredag d. 2. januar 1807 og fik navnet Anders Christensen, og han blev så fremstillet i Flade kirke fastelavnssøndag d. 8. februar.

Året efter fik de så deres næste barn, en pige, der blev døbt derhjemme tirsdag d. 24. maj 1808 og som fik navnet Karen Christensdatter. Hun blev fremstillet i Flade kirke søndag d. 26. juni, og her ses Anders Jensen blandt fadderne. Året 1808 var også året hvor Danmark fik en ny konge idet Kong Christian VII døde og Frederik VI kom på tronen.

Der var omkring 1814 blevet indført en landsdækkende undervisningspligt, men ikke skolepligt, for alle børn fra deres syvende år til de blev konfirmeret. Dog kunne man nøjes med skolegang hver anden dag, og fra 1. juni til høsten var i hus, skulle de ældste børn kun møde to dage om ugen. Fagrækken var religion, skrivning, læsning, regning og sang og om muligt også gymnastik.

Allerede i 1809 blev Johanne enke og Anders og Margrethe mistede deres svigersøn, idet Christen Plejdrup i en alder af kun 33 år døde og han blev derefter begravet på Flade kirkegård fredag d. 20. januar 1809. Johanne Andersdatter stod nu som enke med to små børn i alderen 2 og 1 år, en situation der ikke var særlig god for hende, men kun fire måneder senere giftede hun sig igen. Det var torsdag d. 18. maj 1809, og hun blev gift i Flade kirke med en Jens Thomasen. Ved dette bryllup var Anders Jensen med som forlover sammen med en Michel Thomasen.

Hvordan det så er gået i de næste fire et halvt år med Johanne og børnene vides ikke, men i 1813 i november fødte Johanne tvillinger. Det var to piger, og de fik navnene Grethe og Johanne ved dåben derhjemme onsdag d. 10. november 1813. Grethe døde og kom ikke med i kirken, så det var kun Johanne, der blev fremstillet i Flade kirke. Hvornår dette skete kan desværre ikke læses i kirkebogen.

Tiden gik derefter frem til efteråret 1818 hvor fæstegårdmand Anders Jensen i Flade døde i en alder af 73 år. Det var fredag d. 20. november, og han blev begravet på Flade kirkegård søndag d. 29. november 1818.

Hvad der derefter er sket med Margrethe Pedersdatter vides ikke. Hun er ikke fundet død i Flade, så hun kan være rejst til et andet sogn. Spørgsmålet er blot, hvilken. ?