Hans Christensen blev født i Stevning i 1729. Han var søn af Christen Schmidt i Stevning på Nordals, men det er lidt uklart og dog overvejende sandsynligt at det er smeden i Stevning Christen Christensen, der er hans far. Han blev døbt søndag d. 8. maj 1729 og det var Ellen Voigt der bar han til dåben. Hans faddere var Peter Torre fra Stevning, Hans Jensen samt Peter Schmidt og en Anna H____ fra Stevning. Hvem hans mor var, eller hvor mange søskende han havde er ikke kendt, men han havde muligvis en lillesøster ved navn Kirsten, der blev født i 1731, og endnu en lillesøster med samme navn Kirsten der blev født i 1737. Den første kan så være død inden den næste, men dette vides der ikke noget om. I det hele taget vides der ikke meget om Hans Christensen fra den tid.

På et ukendt tidspunkt i sit voksen liv er han truffet på den pige han ville dele sit liv med. Hun hed Maria Jørgensdatter og hun var datter af syns- og tolvmand Jørgen Jensen og hustru Thøre Pedersdatter i Lunden i Havnbjerg sogn på Als. Hun var født i 1730 og døbt søndag d. 17. december 1730. Maria havde en storesøster ved navn Maren Jørgensdatter der var døbt søndag d. 9. december 1725, og en anden storesøster der hed Karen Jørgensdatter og som var født i 1727. Da Maria var godt 4 år fik hun en lillebror. Han blev født sidst på året 1734 og døbt på 1. nytårsdag lørdag d. 1. januar 1735, hvor han fik navnet Jens Jørgensen. Maria var kun 12 år gammel, da hendes mor Thøre Pedersdatter pludselig døde i 1742 i en alder af kun omkring de 46 år, og hun blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård. Marias far levede derefter videre som enkemand, indtil han fredag d. 26. november 1751 igen giftede sig i Havnbjerg kirke med Sidzel Pedersdatter, der ligeledes var fra Lunden, og som var datter af boelsmand Peder Hansen og hustru Mette Jørgensdatter på boel nr. 2 i Lunden. Hvordan Marias opvækst og liv har formet sig vides der ikke noget om, men på et tidspunkt er hendes veje blevet krydset af Hans Christensens veje.

Hans blev dermed født mens Frederik IV var konge, hvorimod Marie først blev født i Christian VI’s tid, idet Frederik IV døde natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730, og derefter var det så Christian VI der var konge i Danmark. De oplevede så altså begge to kongeskiftet i 1746, da Christian VI døde d. 6. august 1746, og hans efterfølger blev Frederik V, men da hverken havde lyst eller evne til at styre landet, blev hans kammerpage og opdrager mens han var kronprins, A. C. Moltke, i stedet for landets nye stærke mand.

Hans og Maria besluttede sig for at blive gift, eller også har det været deres forældre der har gjort dette, og onsdag d. 19. marts 1760 blev de så gift i Havnbjerg kirke. Det nygifte par bosatte sig i Egen sogn, hvor Hans blev hjulmager, og det var her de fik deres første barn, en dreng der fik navnet Jørgen Hansen ved dåben tirsdag d. 6. januar 1761. Godt to år senere fik Hans og Maria en pige og hun blev døbt søndag d. 1. maj 1763 hvor hun fik navnet Mette Marie Hansdatter.

Marias stedmor Sidzel Pedersdatter døde i 1764, og blev begravet på Havnbjerg kirkegård onsdag d. 5. december 1764, og derefter sad hendes far så igen tilbage som enkemand.

2½ år efter deres sidste barn, fik Hans og Maria igen en pige og hun fik navnet Thøre Hansdatter ved dåben søndag d. 10. november 1765. Atter engang kunne Hans og Maria opleve et kongeskift, da Frederik V døde tirsdag d. 14. januar 1766, og han blev efterfulgt af sin søn Christian VII. Efter igen en toårig periode siden deres sidste barn, fik Hans og Maria denne gang en dreng som de gav navnet Christen Hansen ved dåben søndag d. 1. november 1767.

Hans og Maria hørte også nyheden om Johann Friedrich Struensee, der i januar 1769 var blevet Christian VII’s livlæge, og at han havde tiltaget sig større og større magt og indflydelse, og taget dronning Caroline Mathilde til sig som sin elskerinde, hvilket der så senere kom et barn ud af. Også Struensee fald har de givet vis hørt om, idet han jo blev arresteret d. 16. januar 1772, og senere henrettet på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, hvor han blev halshugget og lagt på hjul og stejle.

I 1772 blev det besluttet at udparcellere Hjortsprings jorder, og Hans besluttede sig derfor for at han ville købe een af parcellerne, og starte en ny tilværelse som parcellist og landmand i Svenstrup sogn.

Hans og Maria flyttede derefter fra Egen til Svenstrup sogn, og begyndte så som kolonist at bygge deres nye hjem på den jord som senere skulle blive deres. Det må have været i foråret 1772, for på en gammel bjælke der har siddet som overligger til den gamle bagdør, og som nu er placeret inde i stuen på gården "Stevning Hjørne" har man skrevet følgende:

Først ved sommertide er købekontrakt så blevet underskrevet idet den er underskrevet af kong Christian VII under ordene: Under Vort Kongelige Haandtegn og Segl. Givet paa Vort Slot Frederiksberg, d. 23 July 1772.

Afskrift fra tysk af Hans Christens købekontrakt ved købet at parcel nr. 1.

Købekontrakt                             Christian                            (Rigssegl)                   Chr. 7.         No. 2299               Rigsvaaben    Fire Rigsdaler                        1772   KONGELIG ALLERHØJESTE KØBE-KONTRAKT for Hans Christensen til Egen, Nordborg Amt angaaende den tidligere til det nedlagte Forværk HJORTSPRING paa Øen Als hørende Parcel No. 1 Frederiksberg, d. 23. Juli 1772 Vi CHRISTIAN den SYVENDE af Guds Naade KONGE af DANMARK, NORGE de Venders og de Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarskerne, Greve til Oldenborg og Delmenhorst: gør hermed vitterligt, at Vi i alle Maader har anderkendt og godkendt den her til Efterretning vedføjede trykte Salgs - Condition, paa grund af hvilken der den 6. August dette Aar afholdtes en offentlig Licitation over, og Salg af hver og een af de forskellige Familie-Landsteder og Parceller hvori Vi efter allerunderdanigst Henstilling fra Vort tyske Cancelli og paa Grund af Vor allerhøjeste Resolution af 5. Oktober ifjor, havde besluttet fuldstændig at nedlægge Vort hidtidige Forværk Hjortspring på Øen Als og opdele dette Gods i de nævnte Familie-Brug og Parceller. Da nu Vor Undersaat Hans Christensen fra Egen i Vort Amt Nordborg efter Salgs-Condition, og efter den Vejledning, der i Særtryk indeholder en, alle Købere bekendtgjort Beskrivelse af Parcellerne og Familie-Brugene - er Køber og "Pluslicitans" (Højstbydende) af den 20 Tønder 6 4/16 Skæpper store Parcel No. 1 og da Købesummen (21,4 Rigsdaler pr. Tønde) altsaa ialt: 438 Rdl. 8/6 Skilling = i Bogstaver: Fire Hundrede otte og tredive Rigsdaler otte sjette Dele Skilling Courant: ikke blot er udlovet, men præsteret ved Indbetaling med en Trediedel af Købeskillingen som Afdrag til Vor Amts-Kasse i Nordborg, og da der baade for Restsummen, saavelsom med Hensyn til Bebyggelses-Forpligtelsen er indleveret conditionsmæssige og protokollerede Forskrivninger med den i Conditionibus bestemte Kaution, kan Vi hermed give Køberen en formelig Kvittering. Som Følge deraf og i Henhold til den vedføjede trykte Condition tildeles Køberen nu Vor allernaadigste Kongelige, retsgyldige, uforanderlige og uigendrivelige KØBEKONTRAKT. At den føromtalte Parcel, som den er nævnt i den trykte Beskrivelse, med dens Grænser og Ender, den derpaa staaende Skov og de Køberen ifølge vedlagde trykte Condition tilstaaende Friheder og Rettigheder - overgaar i Køberens sande og rolige Ejendoms-Besiddelse, saa at han selv, hans Arvinger og Efterkommere faar tildelt Magt og Beføjelse til, efter Behag og efter Conditions Indhold, at skalte og valte med den omtalte Parcel som med anden ham tilhørende Ejendom, - dog med den Tilføjelse, at Vi forbeholder Os Ejendomsretten indtil Købesummen er fuldstændig afdraget og den conditionsmæssige Bygge-Forpligtelse er opfyldt. Vi og Vore Arve-Successorer i den Souveræne Landsregering giver kun Afkald paa vor hidtidige Ejendomsret til den omtalte Parcel, saafremt Køberen og Parcellens kommende Ejere, paa den Tid og paa den Maade som Conditionen foreskriver, promte indbetaler den fastsatte aarlige Canonem i Courant med 2 Rigsdaler og 16 Skilling pr. Tønde til det Nordborgske Amts-Register, og desuden punktlig opfylder de "Præstanda" der ifølge Conditionen paahviler Køberen. Tillige vil Vi og Vore Arve-Successorer i den Souveræne Landsregering dog give Køberen og hans Medunderskrivere Forsikringen om, at nærværende Købekontrakt uforanderlig vil forblive i Kraft uden at nogen af dem ved ev. Forandringer i den Kongelige Souveræne Arve-Regering, eller naar Parcellens Ejer "forandrer" sig, behøver allerunderdanigst at ansøge om Kongelig allerhøjeste Confirmation. Hvorefter Enhver allerunderdanigst sig haver at rette. Under Vort Kongelige Haandtegn og Segl Givet paa Vort Slot Frederiksberg, d. 23 July 1772 Christian  (Rigssegl)   Schak-Rathlou                                                                                  J.G.Molke                                                                                                                      J.H.Hallensen   Købe-Contrakt for Hans Christensen fra Egen, Nordborg Amt angaaende den til det nedlagte Forværk Hjortspring paa Øen Als hidtil hørende Parcel No. 1

CONDITIONES hvorefter de PAA ØEN ALS beliggende Landerier TIL FORVÆRKET HJORTSPRING skal sælges Stykkevis paa offentlig Licitation og med fuldkommen Ejendomsret. § 1 Den Conditionen vedhæftende Beskrivelse af de til Salg afstukne Parceller viser disses Beliggenhed og Størrelse i Tønder Land, desuden hvilke Stykker af Ager og Engjord der er tillagt, saavelsom de til enkelte Parceller an- og udlagte Veje. Den Beskrivelse der er foretaget paa Grundlag af forudgaaende specielle Opmaalinger og Markering med Pæle, tjener enhver Køber som Rettesnor saavelsom til Købekontraktens Udfærdigelse. § 2 Hver Tønde Land er beregnet til 320, hver Skæppe til 40, og 2/16 dels Skæpper til 2½ Kvadrat-Roder, hver Rode til 16 Fod Hamborgsk Maal. Da Opmaalingen er foretaget af Hr. Capitaine og Landmaaler Bruyn med den største Accuratesse, saa findes der ingen Invendinger derimod. Det forbliver altsaa uforandret ved de i Beskrivelsen angivne Maal, og Købere, der overtager dem uden den ringeste Indvending eller Modsigelse, er derfor ogsaa pligtige til at betale det i "Canonis" fastsatte Afdrag, ihvorvel det staar dem frit at lade det af dem erhvervede Land maale efter. Dog skal det herved oplyses, at ganskevist er de til Indhegningen hørende Volde ikke medregnet, hvorimod dette er Tilfældet med de forhaandenværende Grøfter. Det er altsaa Midten af Diget der udgør Skellet, det gælder ogsaa de Parceller der grænser ind til de Stevninger, Sjelleruper, Svenstruper, Taaruper og Klingenbergske Marker. Ogsaa her gaar Maalet ikke længere end til Midten af Diget, og Køberen har ikke Ret til at gøre Indvendinger hvor der, paa enkelte Steder udenfor Parcellen, er en Grøft. Han er derimod forpligtet til, halvt om halvt med Landliggeren, at vedligeholde Diget, saavelsom at tage den til Digets Reparation nødvendige Jord af egen Grund. Det er endvidere en Selvfølge at alle og enhver Landligger - uden Forskel - er pligtig til, halvt om halvt at udlægge Land, anlægge Dige og vedligeholde dette. § 3 Ved Licitationen bliver Parcellerne hver for sig udbudt til Salg i den Rækkefølge som de er opført i Beskrivelsen. Erlæggelsen af en vis Købeskilling for hver Tønde Ager- og Engjord, er en Forudsætning for hvert Bud. Den Højstbydende faar Tilslag for den udbudte Parcel indtil Aprobationen som den Højstbydende ganskevist kan vente at faa inden 6 Uger efter endt Licitation, maaske - alt efter Omstændighederne - i endnu kortere Tid. § 4 Angaaende det Træ paa Roden der staar i de til Salg udbudte Parceller, da har Køberen frit Valg, om han vil beholde det til fri Ejendom, og med Ret og Frihed til at skalte og valte med det efter Behag, til den Pris, som to upartiske Sandemænd under Hr. Justitsraad og Amtsforvalter Ambders Direktion, vil taksere det til - efter at der er oprettet og rettidig offentlig bekendtgjort et "Instrumenti" [Salgsbetingelse] der vil være at give i Trykken før Licitationen finder Sted. Isaafald skal Køberen erklære sig straks efter Tilslaget. Men vil een eller anden af Køberne ikke have Træet til "pro pretio taxato" [til den fastsatte Takst] da vil det blive solgt ved offentlig Auktion - før den virkelige og fuldstændige Overdragelse af Parcellen til Køberen finder sted. Køberen maa isaafald give Tilladelse til at den - eller de - der faar Tilslag paa Træet ved Auktionen uhindret faar Adgang til at fælde og borttransportere det indenfor den Frist efter Licitationen, der vil blive foreskrevet, og som sandsynligvis vil vare et Aar - under bestemte Hensyn, vel ogsaa et Par Maaneder længere. § 5 Med Hensyn til saavel Købesummen som ogsaa for den Sum der skal erlægges for Træet naar Køberen skulde beslutte at tage det til Taksten, men særlig hvad angaar Parcellens Bebyggelse - i den Art og indenfor den Frist, der senere vil blive omtalt - gælder Følgende: Køberen skal - forsaavidt de ikke som Bosiddende i nærværende Hertugdømme er istand til at eftervise og dokumentere tilstrækkelig gældsfrie "Immobilier", hvis Pantsættelse vil give den fornødne Sikkerhed - straks ved Tilslaget yde en tilstrækkelig og antagelig Kaution, der vil være i uformindsket Kraft indtil Træets Takst er fuldt betalt og en Trediedel af Parcellens Købesum er erlagt ved Tiltrædelsen. Resten af Købesummen. saavelsom Køberens Byggeforpligtigelse indføres som en Forskrivning [Gældsbrev] i Nordborg Amts Skyld og Panteprotokol. Ved Pantsættelsen af Køberens Gods tages Forbehold overfor Hans Kongelige Majestæt tilstaaende Ejendomsret. §6 Enhver Parcels Tiltrædelse sker den 1 Mai det af Gud forventede Aar 1772, til dette Tidspunkt vil samtlige Parceller - efter Beskrivelsen - blive overdraget Køberne. Dog vil enhver af Køberne faa Lov til Allerede før, nemlig til Martini [Mortensdag] i det nuværende Aar at begynde med Gravning, Husbygning og Saaning af Vintersæd. Desuden vil det af Godsundersaatterne pligtige Pløjearbejde, til Lettelse for Nybyggerne, saavidt som muligt blive fordelt efter Tønder Land. § 7 Som før nævnt skal der ved Køberens Tiltræden, d. 1. Mai 1772 erlægges en Trediedel af Købesummen og den Pris som Træet koster efter Taksten til Amtstuen i Nordborg. Derimod faar Køberen til Afdrag af de øvrige to Trediedele to Terminer, saaledes at den ene Trediedel i 1773 og den anden og sidste Trediedel i 1774 vil være at aflevere paa Amtstuen, og at begge disse Trediedele fra 1. Mai 1772 - Tiltrædelsesdagen - at regne, vil være at forrente med 4%. Dog kan Køberen selv bestemme, enten at betale det Hele paa een Gang, eller at benytte de fastsatte Terminer, når han ¼ Aar i Forvejen meddeler dette til det Kongelige Rentekammer. Hvem af Køberne der benytter sig af de to Terminer, med 4% Forrentning indtil hele Købesummen er betalt, forpligtes efter de Bestemmelser der er omtalt i Slutningen af § 5. Det samme gælder for Restgælden for Træets Vedkommende, ogsaa for den ved Tilslaget stillede Kaution. § 8 Gennem Overdragelsen faar Køberne den uindskrænkede Ejendomsret over de dem tilslagne Parceller, med Forbehold overfor Hans Kongelige Majestæts Sikkerhed for Købesummen og Bebyggelsespligten - indtil disse fuldstændige Opfyldelse, hvilket ogsaa utrykkelig vil blive fastlagt i de Købekontrakter hver Enkelt vil faa tildelt. Ligesaa utrykkeligt vil det deri blive tilkendt Køberne Ret til at omgaas Parcellerne efter samme behag som deres andre velerhvervede Ejendele, saa de kan pantsætte dem, lade dem gaa i Arv eller ogsaa naar de vil, enten helt eller stykkevis, at sælge eller opdele dem. Dog er der til sidstnævnte Salgsmaade knyttet den Betingelse, at de nye Ejere ligeledes er forpligtede til at bebygge deres Land. Om de bortsolgte Stykker er store eller smaa - maa dog først ansøges om Tilladelse i Nordborg Amtshus. Naar Tilladelsen gives bliver det paa ustemplet Papir, uopholdeligt og omsonst og Tilladelsen vil ikke blive nægtet uden at der foreligger betydelige Aarsager dertil, selv ikke ifald Bebyggelsespligten for de nye Ejere endnu ikke er afklaret. Gælder Salget derimod hele Parcellen under eet, er det kun Af- og Omskrivningen i det Nordborgske Ejendomsregister der skal besørges. Iøvrigt overlades alt til Købernes og kommende Ejeres selvstændige Beslutning. § 9 Enhver Parcel skal bebygges af Køberen og paa hans Bekostning med et "Familie-Sted" og samme skal til enhver Tid være at holde i god Stand. Dog bliver der indrømmet enhver Køber en 4 aarig Frist fra Tiltrædelsesdagen at regne til Bebyggelsen af sin Parcel. Bygningerne skal - naar de er opført - indskrives i Brandkassen, og dertil skal Ejeren indbetale det aarlige Bidrag i behørig Tid. § 10 Som "Canone" eller aarlig Afgift har Køberne intet andet at betale end det efter Maalangivelsen i Beskrivelsen anførte Tøndetal med 2 Rdl. 16 Skilling for hver Tønde. En saadan Afgift skal dog kun betales af de i Beskrivelsen af enhver Parcel angivne Antal Tønder, Skæpper og 16/del Skæpper, af de anførte Kvadratroder og Fod skal derimod intet betales nogensteds. Køberen af den 3. Parcel kommer de i Beskrivelsen angivne Friheds-Aar tilgode, saa den aarlige Afgift fordeles paa Maade, at 2 Trediedele deraf betales til Jul og den sidste Trediedel til Majdag i Nordborg Amts-Register, begyndende med Aar 1772 og 1773. § 11 Den eengang fastsatte aarlige "Canone" [Afgift] skal forblive uforandret, og vil i Fredstid - af ingen Aarsag og paa ingen Maade, hvad Navn den end maatte have - blive forhøjet. Ejheller vil Køberne, saalidt som de kommende Ejere, faa paalagt mere end det der er fastsat i det følgende, derimod vil de, ligesom alle andre "Præstandis" uden Forvarsel blive fuldstændig befriet særlig for Lands-Udvalgets Rekrut- og Sø-Indrullering, saasnart de har bebygget og beboer den af dem erhvervede Parcel. I Krigstider vil der kun blive afkrævet dem hvad Ejerne af Fribøndergaarde ogsaa skal yde. Uanset at Købere og fremtidige Ejere af Parcellerne i Fredstid ligeledes er fritaget for alle Amts-Kørsler uden Forskel, saa maa de alligevel overtage og forrette den Part af Kørsler der er nødvendige for Befordring, naar det Kongelige Allerhøjeste Herskab og dets Følge er paa Hen- og Tilbagerejse paa herværende Ø. Dog vil de ogsaa i saadanne Tilfælde kun komme til at yde Reserve-Kørslerne - hvilket almindeligvis kun bliver udskrevet af Forsigtighed udover det i Fourier-Rullen opgivne Antal - naar nemlig de i den øvrige Nordborgske Amtskreds udskrevne Kørsler ikke er tilstrækkelige. Er disse Kørsler derimod tilstrækkelige, vil Parcelejerne blive fuldstændig fritagne for Kørslerne, eller hvis de alligevel skulle møde paa Relais-Stedet, vil de faa Lov til, straks efter endt "Suite" at føre deres Heste og Vogne hjem. Disse Reservekørsler er Husfogden anholdt at meddele Parcelejerne i god Tid, og skulle de føle dem forurettet, hvad sidstnævnte Kørsler angaar, vil de kunne andrage om, og omgaaende faa gratis Haandhævelse af deres Rettigheder i det Kongelige Amtshus. Til dette Sted skal ogsaa indbetales den Skrive- og Kvitteringsgebyr, der ligesom paa de øvrige paa Als nedlagte Godser andrager: af 100 Rdl. = 16 Skilling, af 50 Rdl. = 8 Sk., fra 25 Rdl. og derunder = 4 Sk. - saavelsom en ev. Peinsesseskat, og de alligevel kun personlige saakaldte Extra-Skatter, saalænge disse varer. § 12 Hvad der i Slutningen af § 2  er nævnt angaaende Digerne og disses Vedligeholdelse halvt om halvt - gælder ogsaa for Indhegningen af de Kongelige Skove, baade hvor saadanne er anlagt og hvor de endnu er at opføre og beplante med levende Træbuske af Godsets Undersaatter i behørig og holdbar Stand. De Parcelejere hvis Jord grænser til Skoven er pligtige til halvt om halvt at vedligeholde Hegnet, enskønt de hverken har Del i Diget eller den dertilhørende Grøft, der betragtes som tilhørende Skoven. Grunden er ikke tilmaalt Parcellerne og er derfor ej heller belagt med nogen Afgift. § 13 Bække, Aaer og andre Vandløb skal forblive i deres uhindrede Løb. De maa ikke om- eller afledes, endnu mindre maa nogen deri anlægge Stigbord eller Dæmninger. Tværtimod maa enhver Landligger rense Afløbene og holde Grøfterne i en behørig Bredde og Dybde, saa Overfladevandet faar frit Afløb. Desuden skal hver Landligger tage en andens Overfladevand - om fornødent - i en Grøft over sin Grund. Iøvrigt vil Vandløbet, der leder Vandet fra Melvedmaj gennem Solbjergkobbel og Nord-Lunden til Skarborg, saasnart som Omstændighederne tillader det, blive sat i behørig Stand paa Kongelig Bekostning. Den tilbørlige og hensigtsmæssige Vedligeholdelse af dette Vandløb tilfalder nu og i Fremtiden Køberen af den 3. Parcel og hans Efterkommere. § 14 Hærveje og Landeveje, saavelsom de nødvendige Sideveje der gaar over Godset, er udlagt og markeret med Pæle, men de er ikke medregnet i Opmaalingen. Derfor maa en Parcellist tillade den anden Benyttelsen af saadanne Sideveje, tildels ogsaa Overkørsler over sin Grund, saadan som det er beskrevet for hver Parcels Vedkommende. Hvad nu den kommende Istandsættelse og Vedligeholdelse af Vejnettet i det hele taget angaar, saa maa denne til Fremme for Kommunikationen mellem Parcellerne og de nye Familiebrug, foretages af Landliggerne selv og dem der bruger Vejene. Derimod vil Anlæg og Vedligeholdelse af de Hær- og Landeveje der gaar hen over Godset tilfalde samtlige Lehnets Undersaatter og vil derfor ikke falde Parcellerne og deres komende Ejere til Last. § 15 Samtlige Købere og senere Ejere af Familiebrugene maa sammen med den øvrige Del af Godsets Undersaatter bære Criminal- og Physikats-Omkostningerne, fordelt efter Tøndetal. Ligeledes er de sammen om Møllepligten, dog kun hvad Kornets Formaling angaar, for andre Møllekørsler og forefaldende Reperationstjenester er de fuldkomen fritaget. Mølleren paa Behrensmølle maa ikke dæmme op for Vandet til Skade for Parcellernes Købere, men skal rette sig efter et Regulativ der vil blive ham tilstillet. Til Gengæld vil samtlige Købere blive frit Stillet og faa Tilladelse til, ved indtræffende Vind- eller Vandmangel, nu og da at køre til en anden bekvemmere liggende Mølle, dog ikke før de har haft deres Korn liggende i 3 Dage paa Behrensmølle - uden at kunne faa det malet. § 16 Samtlige Købere af de nye Familiebrug vil blive lagt til Svenstrup Kirke. Dog er de hverken pligtige til at betale Kirketiende eller andre faste Afgifter til Kirke eller Præst - udover de sædvanlige Gebyrer og Offerpenge. § 17 Over- og Underjagten er ikke indbefattet i Salget. Den forbliver under fuldstændig Udelukkelse af Parcellernes Købere og senere Ejere, som Godsets øvrige Jagt, forbeholdt Hans Kongelige Majestæt - uden at Parcelejerne derfor vil lide nogen Skade. § 18 De nye Ejere af Familiebrugene vil - ligesom Lehnets øvrige Undersaatter i Civil- og Criminalsager være undergivet Nordborg Amts Retsvæsen. § 19 Ved Parcellernes Overdragelse, naar Køberen har erlagt en Trediedel af Købesummen og Restancerne og naar den i § 5 nævnte conditionsmæssige Bygge-Forpligtelse er i Orden, modtager enhver af Køberne af Hans Kongelige Majestæt og under Højtsammes Eget Navn et KØBEBREV der overdrager Ejendomsretten til den paagældende Parcel - efter den foreskrevne Condition. Køberen betaler kun den sædvanlige Kammer- og Udfærdigelses-Jura derfor, intet for det Stemplede Papir, ligesaalidt som nogen af dem behøver at ansøge om Confirmation [Bekræftelse] ved Forandring i Regeringen eller lignende. Med den eengang modtagne Købekontrakt er han, hans Efterkommere eller Efterfølgere tilstrækkelig sikret. § 20 Sluttelig bliver hermed bekendtgjort til Efterretning, at der straks efter Parcellernes Salg vil blive holdt offentlig Licitation over samtlige Forværkets Bygninger, forsaavidt som ikke en Del af dem - efter Beskrivelsen - er forbunden med Parcellerne og solgt sammen med disse. Den Mestbydende indtil Approbation, vil faa Tilslag under den Betingelse, at de ikke paabegynder Nedbrydningen før St. Hans 1772, hvilket er Tidspunktet for Aflevering. Nedbrydningen skal dog være tilendebragt inden 8 Uger, Materialerne skal være fjernet og Pladsen - der er indrømmet dem til forbigaaende Benyttelse af andre Købere - skal være rømmet og renset. Forøvrigt skal Købere af Bygningerne der faar Tilslagt, enten betale hele Købesummen, eller ned til en Trediedel. I sidste Tilfælde - ligesom i Conditionen over Parcelsalget - yde en tilstrækkelig og antagelig Kaution. Flensborg, Trykt i det Serringhausenske Bogtrykkeri 1771

Her i deres nye hjem “Stevning Hjørne”, fik Hans og Maria så deres femte barn, og det blev en datter som blev døbt i Svenstrup kirke søndag d. 8. november 1772, hvor hun fik navnet Marie Hansdatter, og hun blev båret af Marie Bonde, mens Jørgen Christensen og Christen Jessens kone var faddere.

Maria havde i 1777 den sorg at miste sin far, Jørgen Jensen i Lunden, idet han døde i en alder af 88 år, og blev begravet på Havnbjerg kirkegård torsdag d. 13. februar 1777.

Hans og Marias datter Mette Marie blev konfirmeret i Svenstrup kirke i 1779, og to år senere i 1781 var det datteren Thøre der blev konfirmeret. Sønnen Christen blev derefter konfirmeret i 1784, ligeledes i Svenstrup kirke.

På “Stevning Hjørne” boede der desuden en mand ved navn Christen Christensen, og det er ham der menes at være far til Hans. Hvorfor skulle han ellers bo der? Denne Christen Christensen døde i en alder af 93 år, og blev begravet på Svenstrup kirkegård søndag d. 3. september 1786. Kort tid efter om lørdagen d. 28. oktober 1786, blev Hans og Marias tredje barn datteren Thøre gift i Svenstrup kirke med den omkring 5 år ældre Jacob Hansen Moos, der var søn af boelsmand Hans Moos i Svenstrup, og året efter fik de så deres første barn, og det blev en dreng der fik navnet Hans Moos ved dåben i Svenstrup kirke søndag d. 22. april 1787. Hans og Maria havde nu fået deres første barnebarn, og kunne nu kalde sig for bedsteforældre.

Der begyndte at komme nye tider i Danmark, da kong Christian VII d. 8. juni 1787 udstedte de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og de fastslog at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og at bønderne ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig med det blev træhesten, hundehullet og halsjernet nu forbudt at anvende ved afstraffelse af folket. Året efter kunne Hans og Maria så opleve at stavnsbåndet blev ophævet, og den skulle så afvikles over en årrække fra 1788 frem til 1800. Samtidig med dette overgik udskrivningen af soldater nu til et statsligt sessionsvæsen. I 1788 blev Hans og Marias yngste datter Marie så også konfirmeret i Svenstrup kirke, ikke så lang tid senere fik de så deres næste barnebarn, da Thøre og Jacob i Svenstrup fik deres næste barn, der blev født mandag d. 11. august 1788 og døbt i Svenstrup kirke søndag d. 17. august 1788 hvor han fik navnet Jacob Jacobsen Moos.

Året efter blev ikke noget godt år for Hans og Maria, idet de mistede to af deres børn. Først var det datteren Mette Marie der døde af en halssyge i en alder af 25 år og hun blev derefter begravet på Svenstrup kirkegård onsdag d. 11. februar 1789. Kun måneden efter døde også deres yngste barn datteren Marie. Ligesom sin søster døde også hun af en halssyge, og hun blev kun 16 år gammel. Hun blev ligeledes begravet på Svenstrup kirkegård om onsdagen d. 18. marts 1789. Senere på året blev Hans og Marias ældste søn Jørgen gift i Svenstrup kirke fredag d. 23. oktober 1789 med den omkring to år yngre pige Sophie Cathrine Moos fra Svenstrup. Hun var datter af boelsmand Hans Moos i Svenstrup, og dermed var hun en søster til Jørgens søster Thøres mand Jacob. Jørgen og Sophie Cathrine bosatte sig derhjemme på ”Stevning Hjørne”.

Hans og Maria fik deres tredje barnebarn, da Thøre og Jacob i Svenstrup fik en pige onsdag d. 3. marts 1790 og hun fik navnet Ellen Moos ved dåben i Svenstrup kirke. Hjemme på gården ventede Jørgen og Sophie deres første barn og hen i september 1790 fik de så en pige der ved dåben søndag d. 26. september 1790 i Svenstrup kirke fik navnet Marie Jørgens.

Hans Christensen gik efterhånden og tænkte på at gå på aftægt, og i 1791 solgte han så parcel nr. 1 “Stevning Hjørne” til sin ældste søn Jørgen, så han kunne køre stedet videre. 1791 var så også året hvor det blev forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom dog endnu ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Hans og Maria fik deres femte barnebarn torsdag d. 24. maj 1792 da Thøre og Jacob i Svenstrup fik deres fjerde barn. Det blev en pige, og ved dåben i Svenstrup kirke 2. pinsedag mandag d. 28. maj 1792 fik hun navnet Marie Jacobsdatter Moos. Året 1792 var så også året hvor Hans og Marias søn Christen blev trolovet i Egen kirke med den 3 år ældre Anna Cathrine Jørgensdatter fra Havnbjerg, der var datter af smed Jørgen Jørgensen og hustru Anne Marie Pedersdatter i Havnbjerg, og som var født i 1764. Anna Cathrine havde et såkaldt uægte barn ved navn Kirstine Marie Jessen som var født i efteråret 1787 og døbt lørdag d. 27. oktober 1787, og det var en ungkarl ved navn Jacob Jessen fra Brandsbøl der var blevet udlagt som far til den lille pige.

Christen ville gerne være far til Anna Cathrines lille pige og de blev så gift i Havnbjerg kirke fredag d. 13. april 1792, og Hans og Maria fik så igen en pige som de kunne være bedsteforældre for.

Christen og Anna Cathrine bosatte sig i Havnbjerg, muligvis hos hendes forældre, og her fødte hun så torsdag d. 30. august 1792 en dreng, der blev døbt i Havnbjerg kirke søndagen d. 2. september 1792 og som fik navnet Hans Hansen, men som senere hen altid er nævnt som Hans Christensen. Kun 14 dage senere om lørdagen d. 15. september 1792 fik sønnen og svigerdatteren Jørgen og Sophie deres næste barn, der blev en pige, og som blev døbt dagen efter om søndagen d. 16. september 1792 hvor hun fik navnet Ellen Jørgens.

På et tidspunkt flyttede Christen og Anna Cathrine fra Havnbjerg til Bærensmølle i Svenstrup sogn, og senere igen flyttede de så til Stevning, og i 1794 ventede alle Hans og Marias børn så på familieforøgelse. Først var det Jørgen og Sophie derhjemme på ”Stevning Hjørne” der mandag d. 30. juni 1794 fik deres tredje barn, og det blev en pige, der ved dåben søndag d. 6. juli 1794 i Svenstrup kirke fik navnet Anna Sophie Jørgens. Derefter fik Thøre og Jacob i Svenstrup om søndagen d. 28 september 1794 en dreng, og to dage senere fik Christen og Anna Cathrine i Stevning så også om tirsdagen d. 30. september 1794 en dreng. Søndag d. 5. oktober 1794 var der så dobbelt barnedåb i Svenstrup kirke, og her fik Thøre og Jacobs dreng navnet Jørgen Jacobsen Moos, og Christen og Anna Cathrines dreng fik navnet Jørgen Christensen. Det gik bare ikke så godt med Thøre og Jacobs lille dreng, og kun godt et par måneder gammel døde han fredag d. 19 december 1794 og blev derefter begravet på Svenstrup kirkegård.

Flokken af børnebørn voksede og voksede og fredag d. 11. december 1795 fik Thøre og Jacob i Svenstrup en pige der ved dåben i Svenstrup kirke søndag d. 13. december 1795 fik navnet Thøre Jacobsdatter Moos. Derefter gik der så lige et stykke tid frem til torsdag d. 9. februar 1797 hvor Christen og Anna Cathrine fik en pige, der ved dåben i Svenstrup kirke søndag d. 12. februar 1797 fik navnet Anne Marie Christensdatter, og hos Thøre og Jacob på møllen i Svenstrup fik de fredag d. 10. november 1797 en dreng der ved dåben i Svenstrup kirke søndag d. 26. november 1797 fik navnet Jørgen Jacobsen Moos. Det gik bare ikke så godt med den lille dreng, og kun godt en måned gammel døde han og blev begravet søndag d. 17. december 1797 på Svenstrup kirkegård.

Hans og Marias søn og svigerdatter Jørgen og Sophie havde købt en gård i Broballe i Oksbøl sogn på Nordals, og derfor solgte han så ”Stevning Hjørne” til sin bror Christen, og denne handel blev underskrevet lørdag d. 7. april 1798. Herefter var det så Christen og Anna Cathrine der havde alle aftægtsforpligtelser overfor Hans og Maria, og de flyttede så fra Stevning til ”Stevning Hjørne”.

Hans og Maria fik igen et barnebarn da Thøre og Jacob på møllen i Svenstrup torsdag d. 13. december 1798 fik en pige der ved dåben i Svenstrup kirke søndag d. 16. december 1798 fik navnet Anne Kirstine Jacobs Moos. Også Christen og Anna Cathrine ventede småfolk, og onsdag d. 27. marts 1799 fik de en pige der søndag d. 31. marts 1799 blev døbt i Svenstrup kirke hvor hun fik navnet Marie Cathrine Christensdatter. Igen onsdag d. 27. august 1800 fik Thøre og Jacob på møllen i Svenstrup en dreng der ved dåben søndag d. 31. august 1800 fik navnet Christian Jacobsen Moos. Hen på foråret 1801 ventede Christen og Anna Cathrine igen familieforøgelse, og lørdag d. 11. april 1801 fik de en dreng, der fik navnet Peter Christensen ved dåben i Svenstrup kirke søndag d. 19. april 1801. Også hos Jørgen og Sophie i Broballe ventede de barn, og i maj måned fik de en dreng, der ved dåben i Oksbøl kirke 2. pinsedag mandag d. 25. maj 1801 fik navnet Hans Jørgensen Voigt. Det gik ikke så godt med Christen og Anna Cathrines lille dreng og i en alder af kun 10 uger døde han og han blev så derefter begravet på Svenstrup kirkegård mandag d. 22. juni 1801. Onsdag d. 6. januar 1802 fik Thøre og Jacob på møllen i Svenstrup deres tiende barn. Det blev en dreng der ved dåben søndag d. 10. januar 1802 fik navnet Jørgen Jacobsen Moos, og Christen og Anna Cathrine ventede nu deres sjette barn sammen og det blev også en dreng, der ved dåben i Svenstrup kirke søndag d. 23. maj 1802 fik navnet Christian Christensen.

Søndag d. 13. februar 1803 var der folketælling i Danmark, og på Hjortspring parcellen ”Stevning Hjørne” boede Hans og Maria på aftægt, og Christen og Anna Catharina boede på gården sammen med deres børn Kirstine Marie, Hans, Anna Maria, Marie Kathrine og Christen. Det var så også i 1803 at der kom en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

Hans og Maria var nu efterhånden bedsteforældre til mange, og der kom endnu flere. Thøre og Jacob på møllen i Svenstrup fik fredag d. 30. september 1803 en pige der ved dåben søndag d. 2. oktober 1803 fik navnet Mette Marie Jacobsdatter Moos, og året efter om søndagen d. 13. maj 1804 fik Christen og Anna Cathrine deres syvende barn, der blev en dreng, som fik navnet Peder Christensen ved dåben i Svenstrup 2. pinsedag mandag d. 21. maj 1804. Derefter fik Thøre og Jacob så søndag d. 19. maj 1805 deres tolvte barn, der blev en dreng, og som ved dåben i Svenstrup kirke Kristi himmelfartsdag torsdag d. 23. maj 1805 fik navnet Christen Jacobsen Moos.

Maria gik og døjede med et åbent sår på underlivet, som hun havde haft i flere år, og af dette døde hun så i en alder af 76½ år om onsdagen d. 8. januar 1806. Hun blev derefter begravet på Svenstrup kirkegård søndag d. 12. januar 1806, og Hans sad nu tilbage som enkemand. Det har han givet vis ikke kunnet komme over, for kun året efter døde også han om torsdagen d. 19. februar 1807 i en alder af 78 år, og han blev så derefter begravet på Svenstrup kirkegård søndag d. 22. februar 1807 ved siden af sin Maria.

Ved deres død efterlod Hans og Maria sig deres 3 børn Jørgen, Thøre og Christen samt alle deres børnebørn. Som tiden gik, fik Jørgen og Sophie i alt 4 børn, Thøre og Jacob fik i alt 15 børn og Christen og Anna Catharina fik i alt 9 børn, så der var mange efterkommere efter Hans og Maria. Hans og Marias svigersøn Jacob Hansen Moos blev på et ikke kendt tidspunkt dømt 5 års fængsel for at have huset en bankseddelmager og have haft del i falske sedlers udgivelse.