Jørgen Jørgensen blev født i 1734 som søn af afdøde smed i Havnbjerg Jørgen Hendriksen og hustru Anna Pedersdatter, og han blev døbt skærtorsdag d. 22. april 1734. Jørgen Jørgensen kendte aldrig sin far, idet han var død før hans fødsel. Han døde nemlig i 1733, formentlig sidst på året, og blev begravet på Havnbjerg kirkegård. Samme år døde som også Jørgen Hendriksens forældre døde. Om der har været en smitsom sygdom i huset der har sat en stopper for deres virke, skal være udsagt, men ikke urealistisk Jørgens mor Anna Pedersdatter giftede sig derefter igen i 1734 med en smedesvend ved navn Jørgen Jørgensen Bladt fra Helved. Han var søn af høkeren Jørgen Jørgensen Bladt og hustru Anna Steffensdatter i Katry ved Fynshav, og han var døbt torsdag d. 17. november 1707 i Notmark kirke. Om det har været før eller efter Jørgens fødsel at Anna Pedersdatter giftede sig igen, er ikke kendt. Jørgen Jørgensen kendte derfor kun sin stedfar som sin rigtige far, og fik derfor også hans efternavn, Bladt. Jørgen havde en storebror der hed Hjerndre Jørgensen og som var født 1723. Derefter havde han en anden storebror der hed Peder Jørgensen og som var født i 1726 og døbt onsdag d. 20. februar 1726. Efter ham var der endnu en storebror der hed Rudolph Frederik Jørgensen og som var født i 1729 og døbt fredag d. 11. februar 1729. Jørgen havde også en storesøster der hed Anna Jørgensdatter og som var født i 1732 og døbt søndag d. 17. februar 1732.

Jørgen var omkring et par år gammel da han fik en lillesøster. Hun blev født i marts 1736 og døbt søndag d. 11. marts 1736 hvor hun fik navnet Anna Maria Jørgensdatter Bladt. To år senere fik han så igen en lillesøster, og hun blev døbt søndag d. 23. marts 1738 hvor hun fik navnet Margaretha Jørgensdatter Bladt. Godt 2½ år efter dette fik Jørgen så en lillebror og han blev døbt søndag d. 20. november 1740 hvor han fik navnet Stephen Jørgensen Bladt. Det gik ikke så godt med Jørgens lillesøster Anna Maria, og i en alder af omkring 5 år døde hun i 1741 og blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård. Året efter da Jørgen nu var blevet omkring 8 år fik han så igen en lillesøster og hun blev født i november 1742 og døbt Anna Maria Jørgensdatter Bladt ved dåben fredag d. 23. november 1742.

I en alder på 10 år mistede Jørgen Jørgensen også sin mor Anna Pedersdatter, idet hun efter 10 års ægteskab med Jørgen Jørgensen Bladt døde i 1744 hvorefter hun blev begravet på Havnbjerg kirkegård. Hvor gammel hun var på det tidspunkt eller hvornår på året det har været er ikke kendt. Ved sin død efterlod hun sin mand Jørgen og sine børn fra både første og andet ægteskab, hvoraf den ældste var omkring 21 år og den yngste var omkring de 2 år. Jørgens stedfar levede derefter videre som enkemand i 6 år indtil han i 1750 giftede sig for anden gang. Han blev trolovet i Lysabild kirke onsdag d. 22. januar 1750 med Kathrine Edvardsdatter Schultz der var en datter af degnen Edvard Edvardsen Schultz i Lysabild. De blev gift i Lysabild kirke fredag d. 12. juni 1750 med hendes bror Edvard Edvardsen Schultz i Lysabild og boelsmand Hans Hansen i Hagenbjerg, der var gift med en søster til hans afdøde hustru Anna Marie Pedersdatter, som deres Forlovere.

Ved indgåelse af dette ægteskab, fik Jørgens stedfar Jørgen Bladt en hel del midler. Hans nye kone var meget dygtig og akkurat, men hun var også vel skrap og streng imod børnene. Da Jørgens stedfar i 1762 byggede sig et aftægtshus bagved i gården, overlod han smedestedet til Jørgen, så han derefter kunne føre stedet videre.

Jørgen Jørgensen havde forelsket sig i sin stedmors søsters datter Anne Marie Pedersdatter fra Egen. Hun var ældste datter af boelsmand Peder Thomsen og Dorothea Sophie Edvardsdatter Schultz i Egen, og hun var født i 1741 og døbt tirsdag d. 13. juli 1741. Da Anne Marie var godt 2 år fik hun en lillesøster, og hun fik navnet Dorothea Sophie Pedersdatter ved dåben søndag d. 20. oktober 1743. Tiden gik, og i 1746 fik hun så igen en lillesøster. Hun blev døbt Mette Cathrine Pedersdatter ved dåben tirsdag d. 14. juni 1746, men det gik bare ikke så godt med den lille pige, idet hun døde året efter og blev begravet på Egen kirkegård onsdag d. 20. september 1747. Da Anne Marie efterhånden nu var blevet knap 7 år fik hun en ny lillesøster, og hun fik også navnet Mette Cathrine Pedersdatter, ligesom hendes afdøde søster, ved dåben søndag d. 21. juni 1748. Anne Marie var nu efterhånden blevet godt 9 år da hun fik en lillebror. Han fik navnet Thomas Pedersen ved dåben mandag d. 21. september 1750, men den lille dreng fik ikke lov til at leve så længe, idet han døde kun året efter og blev begravet på Egen kirkegård om søndagen d. 20. juni 1751. Året efter fik Anne Marie så igen en lillesøster. Hun blev døbt søndag d. 19. marts 1752 og hun blev navngivet Clara Elisabeth Pedersdatter, givetvis opkaldt efter sin oldemor, den noget sprælske præstefrue fra Lysabild Clara Elisabeth Christensdatter Schytte. I 1754 fik Anne Marie igen en lillesøster, der blev døbt Christine Margrethe Pedersdatter ved dåben søndag d. 25. august 1754, og da hun efterhånden var blevet 16½ år gammel fik hun så sin sidste lillesøster. Hun fik navnet Helena Pedersdatter ved dåben 2. Juledag mandag d. 26. december 1757.

Både Jørgen og Anne Marie blev altså født på Christian VI’s tid, der jo også var stavnsbåndets tid, hvor ingen dreng eller mand mellem 14 og 36 år måtte forlade sit fødegods. Begge har de så også i sommeren 1746 hørt nyheden om et kongeskift da Christian VI døde d. 6. august 1746, og at hans efterfølger nu var Frederik V, men han havde hverken lyst eller evne til at styre landet, så landets nye stærke mand blev i stedet for A. C. Moltke, der havde været Frederiks kammerpage og opdrager mens han var kronprins.

Anne Marie havde som tidligere nævnt forelsket sig i Jørgen Jørgensen, og de blev gift i Havnbjerg kirke fredag d. 5. november 1762, og ved dette ægteskab fik Jørgen en pæn formue, idet hans kone Anne Marie som ældste datter var nærmeste arving til gården hjemme i Egen, men i stedet for lod sig affinde med en kontant sum penge forud for hendes øvrige søskende.

Der gik nu to år inden Jørgen og Anne Marie fik børn, men i 1764 lykkedes det, og deres første barn blev en pige, som blev døbt søndag d. 23. september 1764 hvor hun fik navnet Anna Cathrine Jørgensdatter.

Først på året 1766 hørte Jørgen og Anne Marie budskabet om at kong Frederik V var død d. 14. januar 1766, og at han blev efterfulgt af sin søn Christian VII. Deres næste barn blev en dreng som blev født i 1766, og ved dåben onsdag d. 3. september 1766 fik han navnet Peter Jørgensen.

Tiden gik nu frem til 1769 hvor Jørgen og Anne Marie fik deres tredje barn, en pige der fik navnet Dorothea Sophie Jørgensdatter ved dåben søndag d. 29. januar. Det var også i januar 1769 at kong Christian VII, der var blevet sindssyg, gjorde Johann Friedrich Struensee til sin livlæge, og han tiltog sig efterhånden større og større magt og indflydelse i Danmark. Han blev også dronning Caroline Mathildes elsker, hvilket der så også kom et barn ud af. Struensee, der som tiden gik havde gjort sig til enehersker i Danmark, blev ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 arresteret for at have begået en majestætsforbrydelse, og kort tid derefter havde Jørgen og Anne Marie om søndagen d. 2. februar 1772 igen barnedåb, idet de havde fået endnu en datter, som ved dåben blev navngivet Anne Marie Jørgensdatter. Struensee blev kendt skyldig i majestætsforbrydelse, og han blev derefter for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 henrettet i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1. Han kom op på skafottet, hvor han fik sit adelige skjold sønderbrudt. Derpå blev hans højre hånd afhugget og derefter hans hoved. Liget blev derefter parteret i fire dele, og den mishandlede krop blev lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Det var barske tider, og alt dette mærkede de jo intet til i det alsiske, men nyheden derom blev dog hurtigt kendt.

I 1773 havde Anne Marie den sorg at hun mistede sin mor Dorothea Sophie Edvardsdatter Schultz. Hun døde i en alder af kun 56 år og blev begravet på Egen kirkegård fredag d. 8. januar 1773.

Året efter i 1774 fødte Anne Marie så igen en søn. Han blev døbt søndag d. 13. marts 1774 og han fik navnet Jørgen Jørgensen. Det gik dog ikke så godt for den lille dreng, og året efter i en alder af kun 1½ år døde han og blev begravet på Havnbjerg kirkegård søndag d. 3. november 1776. Kun kort tid efter denne tragiske hændelse havde Anne Marie også den sorg at miste sin far Peder Thomsen i Egen. Han var i de senere år blevet skrøbelig og svag og haltede en del, og han døde så i en alder af 67 år i december måned 1776. Han blev begravet på Egen kirkegård onsdag d. 11. december 1776.

Tiden gik nu frem til 1779 hvor Anna Marie fødte sit sjette barn, der blev en dreng, og som fik samme navn som sin afdøde bror Jørgen Jørgensen ved dåben onsdag d. 3. marts 1779. Han blev holdt til dåben af Jes Hansen fra Elsmark og Jørgen Hjulmand fra Havnbjerg samt Christen Dominicussens kone stod fadder.

To år senere fik Jørgen og Anne Marie så deres syvende og sidste barn. Det blev en pige, og hun blev navngivet Margrethe Elisabeth Jørgensdatter ved dåben søndag d. 21. januar 1781. Det var boelsmand Jens Hansens kone Klara Elisabeth fra Elsmark, der holdt hende til dåben, mens boelsmand Peder Pedersen og Peder Jørgensen fra Elsmark samt møllersvend Andreas, Karen Thomasdatter og Anne Pedersdatter stod fadder.

Jørgen stedfar, den gamle smed Jørgen Jørgensen Bladt døde i 1784 i en alder af 77 år, og han blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård lørdag d. 10. januar.

Jørgen Jørgensen var en dygtig smed, men han begik engang et slemt fejltrin, der satte en plet på hans gode navn og rygte og udsatte sin hæderlige familie for skam. Han gik nemlig en nat over i præstens frugthave og stjal et par sække æbler. Det blev opdaget og det gav ham i længere tid navnet “Æbletyven”.

Danmarks konge, Christian VII, udstedte d. 8. juni 1787 de første reformlove om fæstebønders rettigheder og pligter, og den fastslog at der nu skulle holdes uvildigt syn og skøn både ved fæsteindgåelse og afståelse, og at bønderne ikke længere kunne sættes fra deres gård uden en retskendelse. Samtidig blev træhesten, hundehullet og halsjernet fremover forbudt som afstraffelsesmiddel.

Jørgen og Anne Maries ældste datter Anna Cathrine var i 1787 kommet lidt galt af sted, idet hun havde lagt sig i en andens seng. En seng der tilhørte en ungkarl ved navn Jacob Jessen fra Brandsbøl og som tjente på Havnbjerg præstegård. Resultatet blev et såkaldt uægte barn, en pige der om lørdagen d. 27. oktober 1787 blev døbt og navngivet Kirstine Marie Jessen. Jørgen og Anne Marie var nu blevet bedsteforældre.

I 1788 blev stavnsbåndet under stor offentlig bevågenhed ophævet, og den skulle så afvikles over en årrække frem til 1800. Samtidig overgik udskrivningen af soldater til et statsligt sessionsvæsen. I 1791 blev det desuden også forbudt for godsejerne og deres fogeder at revse hoveri gørende fæstegårdmænd og deres koner korporligt, men samme begrænsning kom derimod ikke til at gælde for fæstehusmænd.

Jørgen og Anne Maries ældste datter Anna Cathrine havde truffet den 3 år yngre Christen Hansen som var søn af hjulmand og parcellist Hans Christensen og hustru Maria Jørgensdatter på “Stevning Hjørne”. Han ville gerne være far til hendes uægte barn, og de blev så trolovet i Egen kirke, og derefter gift i Havnbjerg kirke fredag d. 13. april 1792. Det nygifte par bosatte sig i Havnbjerg, muligvis hos hendes forældre, og her fødte hun så torsdag d. 30. august 1792 en dreng, der blev døbt i Havnbjerg kirke søndagen d. 2. september 1792 hvor han fik navnet Hans Hansen. (Præsten har her mod sædvane skrevet faderens efternavn i stedet for faderens fornavn med et sen bagefter efter, og senere hen er altid nævnt som Hans Christensen. På et tidspunkt derefter flyttede Anna Cathrine og Christen fra Havnbjerg til Bærensmølle i Svenstrup sogn, og senere igen flyttede de til Stevning.

Jørgen og Anne Maries datter Anna Cathrine fødte sit næste barn tirsdag d. 30. september 1794. Det blev en dreng som blev født søndag d. 5. oktober 1794 i Svenstrup kirke, hvor han fik navnet Jørgen Christensen. Præsten har i kirkebogen noteret at bedstefaderen i Havnbjerg tog drengen til sig, men at han døde som barn, så han kom altså hjem til Jørgen og Anne Marie. Anna Cathrine og Christen fik en pige torsdag d. 9. februar 1797 og ved dåben i Svenstrup kirke søndag d. 12. februar 1797 fik hun navnet Anne Marie Christensdatter. Jørgen og Anne Marie havde fået endnu et barnebarn.

Jørgen havde den sorg at miste sin hustru Anne Marie, idet hun døde tirsdag d. 18. oktober 1796 i en alder af kun 54 år. Hun blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård lørdag d. 22. oktober 1796. Jørgen stod nu tilbage som enkemand, og han gik på aftægt og overlod smedestedet til sin søn Peter, der på et ikke kendt tidspunkt var blevet gift med pigen Syndet Mathiesen.

I 1798 døde også Jørgens stedmoder Kathrine Edvardsdatter Schultz i en alder af 84 år om søndagen d. 28. oktober 1798.

Jørgens datter og svigersøn Anna Cathrine og Christen flyttede i foråret 1798 til gården ”Stevninghjørne” som de overtog efter at Christens bror var flyttet til en gård i Broballe, og her fødte Anna Cathrine så en pige onsdag d. 27. marts 1799, som søndag d. 31. marts 1799 blev døbt Marie Cathrine Christensdatter.

Jørgens barn nummer fire, datteren Anne Marie Jørgensen Bladt, døde om onsdagen d. 25. februar 1801 i en alder af kun 30 år, og hun blev begravet på Havnbjerg kirkegård søndag d. 1. marts 1801. Hun var ugift.

Jørgen fik flere børnebørn, og lørdag d. 11. april 1801 fik Anna Cathrine og Christen en dreng, der fik navnet Peter Christensen ved dåben i Svenstrup kirke søndag d. 19. april 1801. Det gik bare ikke så godt med den lille dreng, for i en alder af kun 10 uger døde han og han blev derefter begravet på Svenstrup kirkegård mandag d. 22. juni 1801. Derefter gik der nu knap et års tid, og lørdag d. 15. maj 1802 fik de så igen en dreng, og han fik navnet Christian Christensen ved dåben i Svenstrup kirke søndag d. 23. maj 1802.

Atter engang skulle der være folketælling i Danmark, og den fandt sted søndag d. 13. februar 1803. Jørgen boede da på aftægt sammen med sin ugifte datter Dorothea Sophie på 34 år, hos sin søn Peter, der nu havde stedet og var kådner og smed med land, og dennes hustru Syndet Mathiesen. Desuden boede sønnen Jørgen også der som medhjælper i smedjen samt datteren Margrethe Elisabeth. Desuden boede der en Jørgen Hansen på 9 år, som må være identisk med Jørgens barnebarn Jørgen Christensen, der blev født i 1794. Også i 1803 kom der en ny fattiglov, der gav alle fattige ret til understøttelse hvis ikke de kunne ernære sig på anden vis, og i alle sogne blev der oprettet en fattigkommission, med præsten som født medlem og tre til fire af de bedste sognemænd. Der blev bygget fattighuse i næsten alle sogne, og muligheden for at ældre og syge husmænd og deres familier endte under fattigvæsnet blev ikke mindre efter 1807, da husmandsforordningen udkom og slog fast at staten ikke ønskede at blande sig i det frie kontraktforhold mellem jordejere og husmænd.

Flokken af børnebørn voksede og hos Anna Cathrine og Christen fik de søndag d. 13. maj 1804 en dreng der fik navnet Peder Christensen ved dåben i Svenstrup 2. pinsedag mandag d. 21. maj 1804.

Jørgen oplevede så i året 1808 at Danmark igen skulle have en ny konge idet kong Christian VII døde og Frederik VI derefter blev landets nye regent.

Igen torsdag d. 11. juni 1807 fik Anna Cathrine og Christen en dreng som fik navnet Jacob Christensen ved dåben onsdag d. 17. juni 1807, og i året 1810 fik de så deres sidste barn, som også blev en dreng, og han blev født lørdag d. 19. maj 1810, og døbt søndag d. 27. maj 1810 i Svenstrup kirke hvor fik han navnet Christen Christensen.

Jørgen sad i mange år på aftægt indtil han fredag d. 19. november 1824 døde i en alder af 90½ år. Han blev begravet på Havnbjerg kirkegård tirsdag d. 23. november 1824. Et langt liv havde taget sin afslutning.