Hvornår Jørgen Hendriksen er født er ikke kendt. Han var søn af smeden Henrik Kallesen og hustru Anna Hansdatter i Havnbjerg på Als, og han var tilsyneladende deres ældste barn. Jørgen må være født mens Christian V var konge i Danmark, hvilket han var fra 1670 til 1699. Jørgen fik en bror i 1682 der ved dåben søndag d. 25. juni 1682 fik navnet Peder Henriksen. I året 1686 fik han to tvillinge brødre, og de fik navnene Christen Henriksen og Kalle Henriksen ved dåben torsdag d. 29. juli 1686. I 1689 fik han en bror der fik navnet Jeb Henriksen, men det gik bare ikke så godt med Jeb, og i en alder af omkring de 5 år døde han og blev begravet 2. pinsedag mandag d. 28. maj 1694. Året efter fik han en søster der fik navnet Ellen Henriksdatter, men hendes fødselsdag er ikke kendt.

Jørgens far Henrik Kallesen døde sidst på året 1695 i en alder af omkring de 49 år, og han blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård søndag d. 22. december 1695. Hans mor stod nu tilbage som enke, indtil hun fastelavnssøndag d. 14. februar 1697 blev gift med en Niels Smed, der menes at have været smed hos hende.

Danmarks konge Christian V døde i 1699 efter de kvæstelser han havde pådraget sig under en jagt i Dyrehaven året forinden, og han blev efterfulgt af den dengang kun 27 årige Frederik IV.

Jørgen oplevede så i året 1700 det ejendommelige at en lang række dage forsvandt du af kalenderen, idet man indførte den gregorianske kalender i stedet for den julianske kalender, der havde en fejl der gjorde at tiden i løbet af 128,5347 år var blevet forskudt med 1 dag. I Danmark udelod man 11 dage i februar måned sådan at søndag d. 18. februar 1700 blev efterfulgt af mandag d. 1. marts 1700. Dette skift til det nye kalendersystem blev dog indført meget forskelligt i de forskellige lande, så det må på tværs af grænserne have givet en del forviklinger.

I forbindelse med den store nordiske krig blev der i 1713 udsendt en én rigsdalerseddel i 120.000 eksemplarer, og set var Danmarks første pengeseddel. Den skulle regnes som lige så værdifulde som tilsvarende beløb i klingende mønt, men danskerne havde kun ringe tillid til sedlerne, der meget snart faldt i værdi og måtte afhændes med store tab af de uheldige modtagere. Denne seddel har Jørgen måske også haft kendskab til.

Jørgen Smed, som han blev kaldt, var blevet forelsket i en Anna Pedersdatter der var datter af boelsmand Peder Jensen Møller og hustru Margrethe Christensdatter ved søen i Brandsbøl, og hun var født i 1702 og døbt søndag d. 6. august 1702. Hvor mange søskende hun havde vides ikke helt præcist, men det vides at hun havde en lillesøster ved navn Eleonore der var født først på året 1704, og så havde hun også en søster ved navn Anna Maria, men hvornår hun er født er ikke kendt.

Jørgen Smed og Anna Pedersdatter blev gift på et ikke kendt tidspunkt i 1722 i Havnbjerg kirke, og året efter at de var blevet gift, fik de i 1723 en søn, der fik navnet Hjerndre Jørgensen, og i 1726 fik de en søn, der ved dåben onsdag d. 20. februar 1726 fik navnet Peder Jørgensen. Annas far Peder Møller døde i 1728 og han blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård, men hvor gammel han var, eller hvornår på året det har været, er der ikke noteret noget om. I 1729 fik de så atter en søn, der ved dåben fredag d. 11. februar 1729 fik navnet Rudolph Frederik Jørgensen.

I 1730 fik Danmark så igen en ny konge idet Frederik IV døde natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730, og han blev derefter efterfulgt af Christian VI. Han ændrede forskellige ting, og kun kort tid efter ophævede han landmilitsen, der var alt andet end populær blandt bønderkarlene. De næste år blev præget af en alvorlig afsætningskrise i landbruget, og mange bønder måtte gå fra gården. Da mange bønder havde misligholdt deres del af fæstekontrakten, blev gårdforsiddere mere og mere almindelig. Efter kun tre år indførte Christian VI igen landmilitsen og godsejerne skulle nu stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for at stille mandskab til militsen, fik godsejerne til gengæld stavnsbåndet indført, der gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. 2 år senere blev stavnsbåndet udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år.

I året 1732 fik Jørgen og Anna så en datter, der ved dåben søndag d. 17. februar 1732 fik navnet Anna Jørgensdatter.

Jørgens mor Anna Hansdatter døde i 1733 i en alder af 84 år, og hun blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård, og kun året efter døde også hans stedfar Niels Smed. Jørgen Smed, som han var kaldet, døde også sidst på året 1733, og han blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård, og Anna stod nu tilbage som enke med 4 børn, hvoraf den ældste var omkring 10 år og den yngste var kun 1 år gammel. Om der har været en smitsom sygdom i huset der har sat en stopper for hans virke, skal være udsagt, men ikke urealistisk.

Anna ventede barn med sin netop afdøde mand, og i april 1734 fødte hun en dreng der ved dåben skærtorsdag d. 22. april 1734 fik navnet Jørgen Jørgensen. Om det har været før eller efter at Anna fødte sit barn, er ikke kendt, men året efter sin mands død, giftede hun sig engang i 1734 i Havnbjerg kirke med den omkring 5 år yngre Jørgen Jørgensen Bladt fra Helved, der var søn af høker Jørgen Jørgensen Bladt og hustru Anna Steffensdatter i Katry ved Fynshav på Midtals, og han var blevet døbt torsdag d. 17. november 1707 i Notmark Kirke. Han var udlært smed, og dermed kunne han overtage smedefunktionen i Havnbjerg, og han fik da også hurtigt ry for at være en dygtig, duelig, pæn og agtværdig mand. Den nyfødte Jørgen kendte derfor kun ham som sin far.

Et par år efter deres bryllup, fik Anna og Jørgen i marts 1736 deres første barn sammen. Det blev en pige, der ved dåben søndag d. 11. marts 1736 fik navnet Anna Maria Jørgensdatter Bladt.

I 1737 døde Annas søster Anna Maria fra Brandsbøl og hun blev begravet på Havnbjerg kirkegård som den 25. i dette år .

To år senere fik de igen en pige, der ved dåben søndag d. 23. marts 1738 fik navnet Margaretha Jørgensdatter Bladt. Godt 2½ år senere fødte Anna en dreng, der ved dåben søndag d. 20. november 1740 fik navnet Stephen Jørgensen Bladt.

Det gik ikke så godt med deres lille datter Anna Maria, og i en alder af omkring 5 år døde hun i 1741 og blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård.

Året efter fødte Anna så i november 1742 sit niende og sidste barn. Det blev pige, og hun blev navngivet Anna Maria Jørgensdatter Bladt ved dåben fredag d. 23. november 1742.

Efter 10 års ægteskab med Jørgen Jørgensen Bladt, døde Anna Pedersdatter i 1744 og blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård. Hvor gammel hun var på det tidspunkt eller hvornår på året det har været er ikke kendt. Ved sin død efterlod hun sin mand Jørgen og sine børn fra både første og andet ægteskab, hvoraf den ældste var omkring 21 år og den yngste var omkring de 2 år.