Peter Christensen må være født omkring 1691, og han menes at være søn af boelsmand Christen Petersen og hustru Kirsten på boel nummer 3 i Dyndved ved Guderup i Egen sogn. Da der ikke findes nogen kirkebog for Egen sogn fra før 1734, kan dette ikke bevises. Det er i det hele taget lidt usikkert om han er den rigtige ane, men der er dog flere ting der peger i den rigtige retning.

Peter var gift med den jævnaldrende Anne Jacobsdatter, der må være født omkring 1692, men hvor hun er født eller hvem der var hendes forældre vides ikke.

I 1720 overtog Peter boel nummer 3, den såkaldte ”Aage Frandsens gård” i Dyndved, beliggende Søndergade 9.

Peter og Anne havde en række børn. Først var det en dreng ved navn Christen Pedersen der var født omkring 1717. Derefter en pige ved navn Anne Petersdatter der var født omkring 1718, en pige ved navn Kirsten Petersdatter der var født omkring 1721, en pige ved navn Maren Petersdatter der var født omkring 1723 og endnu en pige ved navn Mette Petersdatter der var født omkring 1725. Efter dem havde de en dreng ved navn Jacob Pedersen der var født omkring 1730, og endnu en dreng ved navn Hans Pedersen der var født omkring 1731.

Peter og Anne blev altså begge to født mens Christian V var konge i Danmark, og da han døde i 1699 efter de kvæstelser han havde pådraget sig under en jagt i Dyrehaven året forinden, blev han så efterfulgt af den dengang kun 27-årige Frederik IV. Peter og Anne har således også i deres unge år oplevet det ejendommelige at en lang række dage forsvandt du af kalenderen, idet man i Danmark udelod 11 dage i februar måned således at søndag d. 18. februar 1700 blev efterfulgt af mandag d. 1. marts 1700. Alt dette skyldtes indførelsen af den gregorianske kalender i stedet for den Julianske kalender hvor der var en fejl der gjorde at tiden i løbet af 128,5347 år ville blive forskudt med 1 dag. Også Danmarks første pengeseddel, der blev udstedt i 1713 i forbindelse med den store nordiske krig, kan Peter og Anne have oplevet. Det var en én rigsdalerseddel der skulle regnes som lige så værdifuld som tilsvarende beløb i klingende mønt, men da danskerne kun havde ringe tillid til sedlerne, faldt de hurtigt i værdi og måtte afhændes med store tab af de uheldige modtagere. Peter og Anne oplevede så endvidere i 1730 at der kom en ny konge efter at Frederik IV døde natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730, og han blev så efterfulgt af Christian VI. Den nye konge ophævede landmilitsen, der ikke var særlig populær blandt bønderkarlene, men genindførte den så igen tre år efter, og da skulle godsejerne så i stedet for stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård. Som modydelse for dette blev stavnsbåndet indført, og det gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. Det blev så to år senere udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år. Peter har således ikke været omfattet af dette bånd.

Hvordan tilværelsen har været for Peter og Anne er ikke til at sige, men som tiden gik, blev deres datter Anna der nu var blevet 22 år, gift i Egen kirke søndag d. 3. april 1740 med den omkring 10 år ældre Niels Nielsen, der var søn af afdøde boelsmand Niels Petersen og Maren på boel nummer 9 i Dyndved, det sted der har den nuværende adresse Dyndvedgade 28. Niels og Anna fik deres første barn i 1740, og det blev en dreng der fik navnet Niels Nielsen da han blev døbt. Datoen for denne dåb ligger dog mærkværdigvis før deres bryllup, idet den er noteret som onsdag d. 17. februar 1740. Om præsten har skrevet forkert et eller andet sted skal være usagt, eller om barnet er født før ægteskabet, hvilket jo også er en mulighed, men det står der intet om. Hvis ikke før så var Peter og Anne i hvert fald nu blevet bedsteforældre, og kun året efter fik Niels og Anna deres næste barn, der blev en pige som ved dåben søndag d. 29. oktober 1741 fik navnet Anne Nielsdatter.

Peters mor, Kirsten, der efterhånden var blevet 80 år, og som havde levet som enke i en ukendt tidsperiode, døde derhjemme i Dyndved i marts måned 1743, og hun blev begravet på Egen kirkegård søndag d. 17. marts 1743.

Hos datteren og svigersønnen Anna og Niels ventede de deres tredje barn, og i august 1743 fødte Anna en dreng, der blev navngivet Peder Nielsen ved dåben søndag d. 11. august 1743.

Året efter mistede Peter sin hustru Anne Jacobsdatter idet hun døde derhjemme i Dyndved i en alder af kun 52 år, og Peter blev dermed enkemand. Anne blev derefter begravet på Egen kirkegård torsdag d. 4. juni 1744.

Efter Anna Jacobsdatters død, blev der lørdag d. 27. februar 1745 holdt skifte i Egen Herredsting, og her fortalte Peter at han ville begive sig udi ægteskab med Maren Poulsdatter fra Pøl. Ved skiftet fortalte han endvidere, at hans formue og midler ikke strakte sig til at han kunne give sine børn nogen arvepart efter deres salige moder, eftersom han sad udi megen gæld, men han lovede, at han med Guds hjælp og med sit yderste ville bruge al sin flid på, at sørge for sine børn, som en kristelig fader bør gøre. Fem dage senere om torsdagen d. 4. marts 1745 indgik Peter så et nyt ægteskab med den 17 år yngre Maren Poulsdatter fra Pøl ved Nordborg.

I slutningen af året 1745 fik Peter så igen et barnebarn idet datteren Anna fødte en dreng, der fik navnet Hans Nielsen ved dåben 1. nytårsdag lørdag d. 1. januar 1746, men det gik bare ikke så godt med den lille dreng, og han døde og blev så begravet på Egen kirkegård søndag d. 6. februar 1746.

Danmark fik igen ny konge, da Christian VI døde d. 6. august 1746. Han blev efterfulgt af Frederik V, der hverken havde lyst eller evne til at styre landet, så i stedet for ham blev hans kammerpage og opdrager mens han var kronprins, A. C. Moltke nu landets nye stærke mand.

Peter fik endnu et barnebarn i 1747, da datteren Anna fødte sit femte barn, og det blev en pige, som fik navnet Maren Nielsdatter ved dåben søndag d. 5. november 1747, og i 1749 fik Anna og Niels deres sjette barn som også blev en pige, og hun blev navngivet Kirsten Nielsdatter ved dåben søndag d. 14. december 1749. Igen i 1752 fik de en dreng, der ved dåben 2. påskedag mandag d. 16. april 1752 fik navnet Christen Nielsen. Godt to år senere fik Anna og Niels deres ottende barn, der blev en dreng, der ved dåben søndag d. 18. august 1754 fik navnet Jørgen Nielsen, og i 1757 fødte Anna igen en dreng, som blev navngivet Hans Nielsen ved dåben onsdag d. 30. marts 1757. Peters tiende barnebarn af Anna og Niels blev født i 1759, og det blev også en dreng som fik navnet Christian Nielsen ved dåben søndag d. 18. november 1759.

Kong Frederik V døde tirsdag d. 14. januar 1766, og derefter blev Danmarks nye konge Frederik V’s søn Christian VII. Peters levede videre i Dyndved sammen med sin nye hustru Maren i 21 år men pludselig fik også dette en ende i 1766, da Maren døde i en alder af 58 år og blev derefter begravet på Egen kirkegård bededag fredag d. 25. april 1766. Peter stod nu igen tilbage som enkemand for anden gang.

Fredag d. 14. august 1767 blev der igen holdt skifte i Egen Herredsting, og her blev hele boet opgjort til skifte og deling. Det var takseringsmændene Jes Torre fra Stevning, Peter Lorentzen fra Stolbro, Jacob Clausen fra Svenstrup og Hans Mos fra Elstrup, der var tilstede ved skiftet.

Den samlede arvemasse blev opgjort til 277 rigsdaler og 45 skilling. mlede arvemasse beløb sig til 277 rigsdaler 45 skillingDen samlede arvemasse beløb sig til 277 rigsdaler 45 skilling

en samledt arvemasse der beløb sig til 277 rigsdaler 45 skillingsamlet arvemasse der beløb sig til 277 rigsdaler 45 skilling

Ud af den samlede arvemasse skulle datteren Mette have 14 rigsdaler til en hest ligesom hendes søstre havde fået. Det skulle hendes brødre Jacob og Hans også have. Datteren Maren skulle have 2 rigsdaler i såkaldt forlag for en ko, der var død. Sønnerne Jacob og Hans skulle også hver have 7 rigsdaler til en ko, samt 5 rigsdaler og 16 skilling hver til kobber husgeråd. Sønnen Jacob skulle desuden have 6 rigsdaler til en kiste og en dragkiste og datteren Maren skulle have 3 rigsdaler til kniplinger til sin seng. I alt 77 rigsdaler 32 skilling. Derefter var der så endnu 200 rigsdaler 13 skilling tilovers.

Peter selv fik 100 rigsdaler 6½ skilling, men af dette beløb måtte han godtgøre sønnen Jacob 18 rigsdaler til hans seng, hvilket beløb faderen beholdt, da sønnen skyldte faderen pengene, og det var han så godt tilfreds med.

De 3 brødre og søstre var enige med hensyn til den nuværende deling, dog med det forbehold, at de efter deres fars død arvede den dobbelte portion af den fastsatte, at arve i lige dele 16 rigsdaler 33 giver 100 rigsdaler 6½ skilling. Atter fratrukket den ovennævnte sum på 200 rigsdaler 13 skilling.

Dermed blev skiftet sluttet, således at deres fremtidige stedmoder efter faderens død i resten af sit liv skulle have aftægt og aftægts hus, der skulle være istandsat. Skiftet blev så underskrevet d. 14. august 1767 af herredsfogden J. G. Tielemann, af retsskriveren og af sand- og synsmændene.

Efter at have levet som enkemand i omkring 1½ år, og hvor Peter i den tid havde fundet sig en ny livsledsager, blev han så lørdag d. 27. november 1767 gift igen i Egen kirke med en Karen Christensdatter.

Danmarks konge Christian VII, der efterhånden var blevet sindssyg, gjorde i januar 1769 Johann Friedrich Struensee til sin livlæge, men han tiltog sig efterhånden større og større magt og indflydelse og som tiden gik havde han gjort sig til enehersker i Danmark. Han blev også dronning Caroline Mathildes elsker, og fik dermed et barn sammen med hende. Alt dette blev efterhånden for meget, og ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 blev han arresteret, og kendt skyldig i majestætsforbrydelse. Straffen for dette var henrettelse, og det blev han så for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, hvor hans adelige skjold først blev ødelagt og derefter blev hans højre hånd afhugget og derefter hovedet. Hans lig blev derefter parteret i fire dele og den mishandlede krop blev så lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Alt dette mærkede de givet vis intet til i det alsiske, men nyheden derom blev hurtigt kendt.

Peter og Karen fik godt 5 år sammen, indtil Peter døde i januar 1773 i en alder af 81½ år, og han blev så derefter begravet på Egen kirkegård søndag d. 24. januar 1773.

Der blev derefter så igen afholdt offentlig skifte og deling efter Peder Christensen på Egen Herredsting den 29. maj 1773, og ved skiftet var sand- og synsmændene Jes Torre fra Stevning og Lorenz Pedersen fra Stolbro indkaldt som sandmænd og Jens Jørgensen fra Lunden og Jacob Clausen fra Svenstrup indkaldt som synsmænd. Boelet blev efter allerhøjeste kongelig resolution overdraget som ejendom til den ældste søn Christen Pedersen.

Ved skifteforretningen blev boets formue opgjort til i alt 386 rigsdaler 30 skilling. Heraf blev bygningerne takseret til 90 rigsdaler, og udgifterne ved skiftet var delingsgebyr inklusive den halve taksation af boelets bygninger 8 rigsdaler 36 skilling.

Datteren Mettes arveandel var 50 rigsdaler 33 skilling, sønnen Jacobs 49 rigsdaler 1 mark 1 skilling, sønnen Hans 43 rigsdaler 1 mark 1 skilling, datteren Marens 27 rigsdaler 33 mark 1 skilling, datteren Annas 16 rigsdaler 33 mark 1 skilling og sønnen Christens 16 rigsdaler 33 mark 1 skilling. Gælden ved skiftet beløb sig til i alt 416 rigsdaler 38 mark 6 skilling.