Peder Thomsen blev født 1709 i Egen på Als som søn af boelsmand Thomas Thomsen og hustru Anne Marie Hansdatter, på gården, det nuværende Sebbelundvej nr. 25 i Egen. Da Egen kirkebog først begynder i 1734, er det ikke muligt at fastslå dette mere nøjagtigt.

Kun året efter at Peder var født, døde hans far Thomas Thomsen. Det var i 1710, og han er derefter blevet begravet på Egen kirkegård. Peders mor stod nu alene tilbage med sine 4 børn, idet Peder havde 3 søskende. Først var det en storesøster der var født i 1702 som hed Marie Thomasdatter, og derefter en storebror der hed Hans Thomsen. Desuden var der en storesøster der var født i 1706 som hed Anna Thomasdatter. Peders mor har givet vis stået i en meget ulykkelig situation så hun var nødt til at finde en ny mand, som kunne drive gården videre. I 1713 giftede hun sig så igen med den omkring 5 år yngre Hans Nielsen fra Ketting, der var født i 1678 som søn af en Niels Julmand i Ketting. Peder har derfor aldrig kendt sin rigtige far, og Hans Nielsen har da givet vis også været en god far for ham. Da Hans Nielsen og Anne Marie Hansdatter gik på aftægt i 1738 blev gården derefter overtaget af Peder, og således fik han på Egen Herredsting skødet på sin fars boel i Egen, som han havde fået på Egen Herredsting d. 8. februar 1702 af herredsfoged Jens Lassen, da han giftede sig med Peders mor, der jo var datter af den foregående ejer Hans Klausen Møller, Egenmølle.

Peder Thomsen blev altså født i Frederik IV’s tid, og han har måske set Danmarks første pengeseddel, der var en 1 rigsdaler seddel, og som blev udstedt i 1713 i forbindelse med den store nordiske krig. Ikke mange havde tillid til sedlerne, der skulle regnes som lige så værdifulde som tilsvarende beløb i klingende mønt, så de faldt meget snart faldt i værdi og måtte afhændes med store tab af de uheldige modtagere.

Hvordan Peders opvækst har været kan der kun gættes på, men på et tidspunkt er han truffet på den otte år yngre Dorothea Sophie Edvardsdatter Schultz, der var datter af degnen Edvard Edvardsen Schultz i Lysabild og dennes hustru Anne Marie Hansdatter. Hun var født i 1717 og hun var blevet døbt i Lysabild kirke onsdag d. 21. april. Hun var holdt til dåben af Maria Adelheit, og hendes fadderne var en Pedersens hustru i Sarup, R. T. Christian Degn af Tandslet, Hans Nielsen, Peder Hansen der var svend i Sarup, Maren Peders i Lysabild og Kirsten ____datter.

Dorothea Sophie havde en storebror som var født i 1711 og som ved dåben torsdag d. 12. marts 1711 havde fået navnet Edvard Edvardsen ligesom sin far. Derefter havde hun en storesøster der var født i 1714 og som havde fået navnet Katharine Schultz ved dåben onsdag d. 10. januar 1714. Desuden havde hun tilsyneladende også en søster ved navn Anna Marie Schultz, der var født omkring 1714, men hende kendes der ikke noget nøjagtigt fødselsår på. Da Dorothea Sophie var omkring de 5 år fik hun omkring 1722 en lillebror som fik navnet Hans Schultz. Hans nøjagtige fødselsår kendes ikke. Foruden de nævnte søskende havde hun tilsyneladende endnu en bror, der døde kun 3 år gammel, men han er ikke kendt. Om hun havde andre søskende vides ikke.

Peder og Dorothea Sophie har på forskellig måde oplevet at Danmark i 1730 fik en ny konge da Frederik IV døde i oktober 1730, og blev efterfulgt af Christian VI, der i 1733 genindførte den af ham tre år i forvejen ophævede landmilits. Godsejerne skulle nu stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård, og som modydelse for at stille mandskab til militsen, fik de så til gengæld stavnsbåndet der gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 18 og 36 år måtte forlade sit fødegods. 2 år senere blev stavnsbåndet så udvidet til at gælde fra det fyldte fjortende år.

To år efter at Peder Thomsen var blevet boelsmand i Egen. blev han og Dorothea Sophie om fredagen d. 15. juli 1740 gift i Egen kirke, og året efter deres bryllup, fødte Dorothea Sophie så sit første barn, der blev en datter. Hun blev døbt tirsdag d. 13. juli 1741 og hun fik navnet Anne Marie Pedersdatter. To år senere fik Peder og Dorothea Sophie så deres andet barn, der også blev en pige, og som blev døbt søndag d. 20. oktober 1743 hvor hun fik navnet Dorothea Sophie Pedersdatter, givetvis opkaldt efter sin mor.

Danmark fik igen en ny konge i 1746, da Christian VI døde og derefter var det så Frederik V, der skulle regere landet, men da han hverken havde lyst eller evne til dette, blev hans tidligere kammerpage og opdrager mens han var kronprins, A. C. Moltke, Danmarks nye stærke mand. Samme år fik Peder og Dorothea Sophie deres tredje barn, og det blev igen en pige, der blev døbt Mette Cathrine Pedersdatter ved dåben tirsdag d. 14. juni 1746. Det gik imidlertid ikke så godt for den lille pige, idet hun døde året efter og blev begravet på Egen kirkegård onsdag d. 20. september 1747.

Dorothea blev igen gravid og året efter fødte hun igen en pige. Hun fik samme navn som sin afdøde søster Mette Cathrine Pedersdatter ved dåben søndag d. 21. juni 1748. Kort tid efter mistede Dorothea Sophie sin far, idet Edvard Edvardsen Schultz den ældre, døde 81 år gammel lørdag d. 28. september 1748, og han blev begravet på Lysabild kirkegård fredag d. 4. oktober 1748. Peder mistede sin stedfar Hans Nielsen i 1748, idet han døde i en alder af 70 år. og hans mor stod igen tilbage som enke. Kun to år derefter, i 1750, døde også hans mor Anne Marie Hansdatter i en alder af 77 år. Hun blev begravet på Egen kirkegård tirsdag d. 10. marts 1750.

Et halvt år efter ventede Peder og Dorothea Sophie igen familieforøgelse. Denne gang fødte Dorothea Sophie en dreng. Han blev givet vis opkaldt efter sin farfar, og han fik navnet Thomas Pedersen ved dåben mandag d. 21. september 1750. Denne dreng fik ikke lov til at leve så længe, idet han døde kun året efter og blev begravet på Egen kirkegård om søndagen d. 20. juni 1751. Året efter ventede Peder og Dorothea Sophie deres sjette barn. Dorothea Sophie fødte igen en pige, og ved dåben søndag d. 19. marts 1752 blev hun navngivet Clara Elisabeth Pedersdatter, givetvis opkaldt efter sin oldemor, den noget sprælske præstefrue fra Lysabild Clara Elisabeth Christensdatter Schytte. Deres syvende barn fik Peder og Dorothea Sophie i 1754. Det blev igen en pige som blev døbt Christine Margrethe Pedersdatter om søndagen d. 25. august 1754.

Dorothea Sophies mor Anne Marie Hansdatter, der havde levet som enke i de sidste 7½ år døde 73 år gammel fredag d. 27. februar 1756 og blev begravet på Lysabild kirkegård onsdag d. 3. marts 1756. Godt tre år efter deres sidste barn, fik Peder og Dorothea Sophie så deres ottende og sidste barn, der også blev en pige. Hun fik navnet Helena Pedersdatter ved dåben 2. Juledag mandag d. 26. december 1757.

Datteren Anne Marie havde forelsket sig i den omkring 7 år ældre Jørgen Jørgensen, der var søn af afdøde smed i Havnbjerg Jørgen Hendriksen og hustru Anna Pedersdatter, og de blev gift i Havnbjerg kirke fredag d. 5. november 1762. Ved dette ægteskab fik Anne Marie som ældste datter og nærmeste arving til gården hjemme i Egen, udbetalt en større kontant sum penge forud for hendes øvrige søskende. Der gik nu to år inden Anne Marie og Jørgen fik børn, men i 1764 lykkedes det, og deres første barn blev en pige, som blev døbt søndag d. 23. september 1764 hvor hun fik navnet Anna Cathrine Jørgensdatter. Hvis ikke før, så kunne Peder og Dorothea Sophie nu kalde sig bedsteforældre.

Først på året 1766 hørte Peder og Dorothea Sophie budskabet om at kong Frederik V var død d. 14. januar 1766, og at han blev efterfulgt af sin søn Christian VII. Senere på året fik de så deres næste barnebarn, da Anne Marie og Peder fik en dreng, der ved dåben onsdag d. 3. september 1766 fik han navnet Peter Jørgensen. Derefter gik tiden frem til 1769 hvor Anne Marie og Jørgen fik deres tredje barn, en pige der fik navnet Dorothea Sophie Jørgensdatter ved dåben søndag d. 29. januar 1769. Det var også i januar 1769 at kong Christian VII, der var blevet sindssyg, gjorde Johann Friedrich Struensee til sin livlæge, og han tiltog sig efterhånden større og større magt og indflydelse i Danmark. Han blev også dronning Caroline Mathildes elsker, hvilket der så også kom et barn ud af. Struensee havde efterhånden gjort sig til enehersker i Danmark, men ved et hofbal om aftenen d. 16. januar 1772 blev han arresteret, og efter at være blevet kendt skyldig i majestætsforbrydelse, blev han for øjnene af en tusindtallig skare af nysgerrige mennesker på Østre Fælled d. 28. april 1772 henrettet i overensstemmelse med det ritual, der stod anført i Danske Lovs 6. bog, 4. kapitel paragraf 1, hvor han kom op på skafottet, og fik sit adelige skjold sønderbrudt. Derpå blev hans højre hånd afhugget og derefter hans hoved. Hans lig blev derefter parteret i fire dele, og den mishandlede krop blev lagt på hjul og stejle og hovedet med hånden sat på en stage. Det var barske tider, og alt dette mærkede de jo intet til i det alsiske, men nyheden derom blev dog hurtigt kendt.

Hvordan det er gået med Peder og Dorothea Sophies andre børn er ikke kendt, men datteren Dorothea Sophie blev på et ikke kendt tidspunkt gift med Jørgen Christensen på boel nummer 6 i Egen. Datteren Mette Cathrine blev gift med boelsmand Hans Pedersen i Stevning, og datteren Clara Elisabeth blev gift med boelsmand Jes Hansen i Elsmark.

Peder Thomsen blev enkemand i 1773, idet hans hustru Dorothea Sophie døde i en alder af hun 56 år og hun blev derefter begravet på Egen kirkegård fredag d. 8. januar 1773. Året efter fik Peder så igen et barnebarn idet datteren Anne Marie fødte en dreng der blev døbt søndag d. 13. marts 1774 hvor han fik navnet Jørgen Jørgensen. Det gik dog ikke så godt for den lille dreng, og året efter i en alder af kun 1½ år døde han og blev begravet på Havnbjerg kirkegård søndag d. 3. november 1776.

Peders datter Christine Margrethe, blev gift i 1776 med ejendomsbonde Hans Christensen i Egen, og datteren Helena blev også gift i 1776 med boelsmand Peder Thomsen i Egen.

Peder var i de sidste par år blevet mere og mere svagelig og skrøbelig, og han var desuden også blev halt. Hans kræfter slog ikke til mere, og i en alder af 67 år døde han så derhjemme i Egen i december måned 1776. Han blev derefter begravet på Egen kirkegård onsdag d. 11. december 1776.