Peter Christensen og Hustru.

4 x Tipoldeforældre til Jørgen Jessen.

(hans farmors mormors farfars forældre)

Der vides stort set ikke noget om Peter Christensen. Hvornår han var født, hvor han var født, hvem der var hans forældre, hvem han var gift med eller hvor og hvornår han er død, er indtil videre et åbent spørgsmål, der endnu ikke har fundet er svar. Der er i Nordborg kirkebog fundet flere steder hvor Peter Christensens navn indgår, men det ser ud til at være mere ene én person med dette navn på denne tid. Et er dog sikkert, at han har levet medens Frederik IV var konge i Danmark, idet han regerede fra 1699 til 1730.

Mandag d. 29. september 1704 blev Peter Christensens barn døbt og han fik navnet Nis, og søndag d. 16. november 1704 blev Peter Christensens hustru i Holm igen introduceret i kirken efter fødslen. Kun 14 dage senere om søndagen d. 30. november 1704 blev Peter Christensen i Holm gift med Ellen Hinrichsdatter i Nordborg kirke. Alene dette siger der må være mindst 2 personer i Holm der hedder Peter Christensen.

2. pinsedag mandag d. 13. juni 1707 blev Peter Christensens barn i Sandvej døbt i Nordborg kirke hvor han fik navnet Peter. Det kan være en anden Peter Christensen, men det kan også være én af de tidligere nævnte. Denne Peter Christensen i Sandvej antages at være den rigtige i slægtslinien, idet sønnen Peter passer med alt andet omkring ham.

Søndag d. 8. september 1709 blev Peter Christensens barn i Holm døbt hvor hun fik navnet Kirsten, men det gik tilsyneladende ikke så godt med den lille pige, for lige efter påske 1710 blev Peter Christensens barn begravet på Nordborg kirkegård, og det antages at det må være den lille Kirsten.

Året efter havde Peter Christensen igen fået et barn, der omkring påske, først i april måned 1711 blev døbt derhjemme, men allerede en søndag mellem 26. april og 10. maj 1711 blev Peter Christensens barn begravet på Nordborg kirkegård.

2. pinsedag mandag d. 25. maj 1711 havde Peter Christensen Sandvej en dreng til dåben i Nordborg kirke, som her fik navnet Niels.

Mere har der indtil videre ikke været at finde om Peter Christensen, og sandsynligheden for at der bliver kastet mere lys over dette er nok ikke stor.

 

 

     


til top
Ajourført oktober 2013
www.jessenb.dk