Boelsmand Peder Jensen Møller og hans kone Margrethe Chrestensdatter boede ved søen i Brandsbøl i Havnbjerg sogn på Nordals, men om disse personer vides der ikke meget. Hvor eller hvornår de er blevet født samt hvem der var deres forældre vil i al fremtid stå hen i det uvisse.

Peder og Margrethe, (eller Margit som hun også er nævnt) må være født mens Christian V regerede i Danmark, hvilket han gjorde fra 1670 til 1699, og de har således også hørt om hans efterfølger Frederik IV. Det var under denne konge at man i året 1700 oplevede det ejendommelige at en lang række dage forsvandt du af kalenderen. Det skete da man i Danmark indførte den gregorianske kalender og derved udelod 11 dage i februar måned således at søndag d. 18. februar 1700 blev efterfulgt af mandag d. 1. marts 1700. I den tidligere Julianske kalender var der nemlig en fejl, der gjorde at tiden i løbet af 128,5347 år var blevet forskudt med 1 dag.

Peder og Margrethe blev gift i Havnbjerg kirke søndag d. 30. oktober 1701, og året efter fik de så deres første barn. Det blev en pige, og hun blev døbt søndag d. 6. august 1702 i Havnbjerg sogn, men om det så har været i kirken eller derhjemme vides der ikke noget om. Først på året 1704 fik de så deres næste barn, der også blev en pige. Hun blev døbt Eleonore, men hvornår dette har været er ikke kendt.

Peder og Margrethe må også på et tidspunkt have fået en datter ved navn Anna Maria, men om der så også har været andre børn vides der ikke noget om.

Peder og Margrethe må på én eller anden måde have hørt om Danmarks første pengeseddel som blev udstedt i 1713 i forbindelse med den store nordiske krig. Det var en én rigsdalerseddel men ikke mange havde tillid til sedlerne, så de faldt hurtigt i værdi og måtte afhændes med store tab af de uheldige modtagere.

Datteren Anna havde fået et godt øje til en Jørgen Hendriksen, der var smed i Havnbjerg og som var søn af smeden Henrik Kallesen og hustru Anna Hansdatter, og engang i 1722 blev de så gift i Havnbjerg kirke. Året efter fik de så i 1723 en søn, der fik navnet Hjerndre Jørgensen, og hvis ikke før, så kunne Peder og Margrethe nu kalde sig bedsteforældre. I 1726 fik de så igen et barnebarn, der var en dreng og som ved dåben onsdag d. 20. februar 1726 fik navnet Peder Jørgensen.

Peder Møller døde i 1728 og blev begravet på Havnbjerg kirkegård, men hvor gammel han var, eller hvornår på året det har været, er der ikke noteret noget om. Margrethe stod nu tilbage som enke. I 1729 fik Margrethe så atter et barnebarn der ved dåben fredag d. 11. februar 1729 fik navnet Rudolph Frederik Jørgensen.

Danmark fik en ny konge i 1730 da Frederik IV døde natten mellem d. 11. og 12. oktober 1730. Han blev efterfulgt af Christian VI, der først ophævede landmilitsen, og indførte den igen kun 3 år efter. Derefter skulle godsejerne så stille en soldat for hver 60 tønder hartkorn, eller for ca. hver tiende til tolvte gård, og som modydelse til dette fik de så til gengæld indført stavnsbåndet der gik ud på at ingen dreng eller mand mellem 14 og 36 år måtte forlade sit fødegods.

Flokken af børnebørn voksede og i året 1732 fik Anna og Jørgen så en datter, der ved dåben søndag d. 17. februar 1732 fik navnet Anna Jørgensdatter. Margrethes svigersøn Jørgen Smed, som han var kaldet, døde sidst på året 1733, og han blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård, og datteren Anna stod nu tilbage som enke med 4 børn, hvoraf den ældste var omkring 10 år og den yngste var kun 1 år gammel. Hun ventede atter et barn med sin netop afdøde mand, og i april 1734 fødte hun en dreng der ved dåben skærtorsdag d. 22. april 1734 fik navnet Jørgen Jørgensen. På et ukendt tidspunkt i 1734 fik Margrethe så en ny svigersøn, da datteren Anna blev gift i Havnbjerg kirke med den omkring 5 år yngre Jørgen Jørgensen Bladt fra Helved, der var søn af høker Jørgen Jørgensen Bladt og hustru Anna Steffensdatter i Katry ved Fynshav på Midtals. Et par år efter deres bryllup, fik de så i marts 1736 deres første barn sammen, der blev en pige, som ved dåben søndag d. 11. marts 1736 fik navnet Anna Maria Jørgensdatter Bladt.

I 1737 havde Margrethe så den sorg at miste sin datter Anna Maria, der boede i Brandsbøl og hun blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård. Hvornår det har været vides ikke, men det var som den 25. begravede i dette år. Året efter fik Margrethe igen et barnebarn, der ved dåben søndag d. 23. marts 1738 fik navnet Margaretha Jørgensdatter Bladt, og godt 2½ år senere igen et barnebarn der ved dåben søndag d. 20. november 1740 fik navnet Stephen Jørgensen Bladt. Det gik ikke så godt med Margrethes lille barnebarn Anna Maria, og i en alder af omkring 5 år døde hun i 1741 og blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård.

Året efter fødte datteren Anna så i november 1742 sit niende og sidste barn. Det blev pige, og hun blev navngivet Anna Maria Jørgensdatter Bladt ved dåben fredag d. 23. november 1742. Margrethe havde så i 1744 den sorg at hendes datter Anna efter 10 års ægteskab med Jørgen Jørgensen Bladt, døde hvorefter hun blev begravet på Havnbjerg kirkegård.

2 år senere døde Margrethe, og hun blev begravet på Havnbjerg kirkegård som den sjette begravede i 1746. Hvornår det har været er der ikke skrevet noget om i de gamle kirkebøger. Det var samme år hvor Christian VI døde og blev efterfulgt af Frederik V.