Jens Jørgensen var født i 1588 som yngste søn ud af en kendt søskendeflok på i alt 3, og som søn af boelsmand Jørgen Hansen og Cecilie Jørgens, der boede i det tredje boel i Brandsbøl i Havnbjerg sogn på Nordals, på den nuværende adresse Nederballe 8.

Jens blev altså født samme år som Kong Frederik II døde, og hvor hans efterfølger Christian IV endnu kun var 11 år gammel, og hvor rigsrådet derfor straks indsatte en formynderregering i stedet for.

Jens havde en storebror ved navn Nis Jørgensen, der var født i 1580, og en storesøster der var født i 1586 som hed Anna Jørgensdatter, men han kan sagtens have haft flere søskende, der i så fald ikke er kendte.

I august 1596 blev Christian IV kronet som Danmarks nye konge, og dette blev så overdådigt at det rygtedes over det hele. Året efter blev Christian IV gift med Anna Cathrine af Brandenburg.

Jens voksede op, og i en alder af 40 år blev han gift fredag d. 4. juli 1628 med den omkring 12 år yngre Kirsten Pedersdatter, der var datter af boelsmand Peder Henningsen og hustru Thøre Peders, og som boede i det fjortende boel i Brandsbøl. Kirsten var født i år 1600, og hun var deres fjerde barn ud af en kendt søskendeflok på i alt 7. Hun havde en storesøster der hed Maren Pedersdatter, og som var født i 1593, en storebror der var født i 1596 som hed Niels Pedersen, og endnu end storebror der var født i 1599 som hed Henning Pedersen.

Da Kirsten var omkring de 8 år gammel fik hun i 1608 en lillebror der fik navnet Las Pedersen, men han døde som barn på et ikke kendt tidspunkt. Senere da hun var omkring 9 år gammel fik hun i 1609 en lillesøster der fik navnet Margrethe Pedersdatter men også hun døde som barn, og heller ikke dette er kendt hvornår det har været. Da Kirsten var omkring de 12 år gammel fik hun så i 1612 en lillesøster der fik navnet Mette Pedersdatter. Andre søskende er ikke kendte.

Da Kirsten var 22 år gammel døde hendes far Peder Henningsen i en alder af 56 år, og han blev begravet på Havnbjerg kirkegård mandag d. 4. februar 1622. Derefter stod hendes mor Thøre Peders tilbage som enke.

I 1625 da rigsrådet ikke ville gå ind på Christian IV’s krigsplaner trådte han alligevel ind i krigen i sin egenskab af holstensk hertug, og rykkede over Elben, men det endte med et katastrofalt nederlag for de danske tropper i kampen mod den tyske general Tillys tropper, og et par år senere blev hele Jylland da også besat af den tyske general Wallensteins tropper, der hærgede og plyndrede over alt.

Jens Jørgensen blev altså gift med en søster til Maren, der var gift med hans bror Nis.

Jens og Kirsten bosatte sig derhjemme i Jens’ fødehjem i boel nummer 3 i Brandsbøl (Nederballe 8), som de overtog, og Jens’ forældre Jørgen Hansen og Cecilie Jørgens gik på aftægt.

I en alder af 74 år, døde Jens’ far Jørgen Hansen først i april 1629, og han blev begravet på Havnbjerg kirkegård torsdag d. 9. april 1629, og hans mor Cecilie Jørgens stod nu tilbage som enke. Samme år fik Jens og Kirsten deres første barn, som blev en dreng, og som fik navnet Jørgen Jensen, opkaldt efter sin afdøde farfar. Den lille dreng døde dog kort tid efter. De forsøgte igen, og året efter, i 1630, lykkedes det så igen at få en dreng. Også ham gav de navnet Jørgen Jensen.

To år senere var der igen barn i vente, og i 1632 fik de deres tredje barn, der også blev en dreng, og som fik navnet Peder Jensen. I 1635 fødte Kirsten sit fjerde barn, og denne gang blev det en pige, som fik navnet Sidsel Jensdatter, og igen efter to år fik de i 1637 deres femte barn. Det blev en pige, der blev døbt Thyra Jensdatter.

Igen gik der omkring 2 år, og i 1639 fik de en datter der fik navnet Maren Jensdatter. I 1641 fik de deres syvende barn, som også blev en pige, og som fik navnet Anna Jensdatter.

Året efter mistede Jens sin mor Cecilie Jørgens, der nu havde levet som enke de sidste 13 år. Hun døde i en alder af 82 år først i maj måned 1642, og blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård lørdag d. 7. maj 1642.

Tiden gik derefter frem til 1647 hvor Jens og Kirsten fik deres sidste barn, og også det blev en pige, som fik navnet Ellen

Danmark var stadigvæk præget af uro og krige, og hen imod slutningen af året 1643 ændrede Danmarks situation sig dramatisk, idet den svenske general Torstensson uden forudgående krigserklæring gik over grænsen sydfra og erobrede hertugdømmerne på bare et par uger. I januar måned havde han besat hele Jylland, og så var det jo i 1644 at Kong Christian IV mistede synet på sit højre øje i et stort slag med de Svenske tropper.

Mandag d. 28. februar 1648 døde Kong Christian IV og hans efterfølger blev Kong Frederik III, der blev kronet torsdag d. 23. november 1648 som Danmarks nye regent.

Fredag d. 25. januar 1650 havde Jens og Kirsten den sorg at miste et af deres børn, idet deres datter Thyra var gået sammen med sin fætter Thomas, altså Nis og Marens jævnaldrende søn, ud på isen på Mjelsgårds sø, hvor de faldt gennem isen og druknede. En trist og sørgelig historie, der givet vis har berørt dem meget.

Kirsten havde yderligere den sorg året efter at hendes mor, Thøre Peders, der nu havde levet som enke i 29 år, døde i en alder af 84 år i 1651, og hun blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård.

Kong Frederik III pønsede på en revanche mod Sverige, og i december 1656 fik han rigsrådets tilslutning til dette. Onsdag d. 22. april 1657 gav rigsrådet så kongen tilladelse til at erklære Sverige krig. De svenske tropper kom syd fra over grænsen, og erobrede der hele på sin vej frem. I august stod den svenske hær i Kolding, og i løbet af september og oktober, var hele Jylland erobret at svenskerne.

Jens og Kirsten oplevede altså begge de to svenske krige fra 1643-45 og fra 1657-60, og under den sidste har de sikkert som så mange andre lidt megen nød og trængsel, dette siden Jens netop bukkede under i denne krig. Han døde i en alder af 70 år, og blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård søndag d. 21. november 1658.
Præsten Anders Beyerholm skrev derefter i kirkebogen: En gudfrygtig mand af gammel tro og sand oprigtigelse. Jeg frygter for, at det betyder for vort land og folk lidet godt og meget ondt, at de fleste af de bedste mænd og sognekvinder i dette år monne være hensovede. O! hvilket ondt og sørgeligt Aar har dette Aar 1658 ikke været, men Gud bevare os for et endnu værre Aar. O! Jesus min kæreste Herre Jesus! Amen!. - Det må være et vidnesbyrd om, at Jens Jørgensen har været en af sognets bedste mænd, som præsten har sat stor pris på.

1658 var så også det år, hvor den danske Svend Poulsen Gønge og hans Snaphaner gjorde livet usikkert for de svenske tropper i Skåne og Sydsjælland, efter at de var gået over isen fra Jylland til Sjælland i den hårde isvinter.

I 1660 på fastelavnssøndag d. 4. marts blev Kirstens søn Jørgen trolovet med Maren Chrestensdatter, der var datter af møller og tømmermand Chresten Johansen og hustru Marens Jørgensdatter i Havnbjerg, og Store Bededag fredag d. 18. maj 1660 blev de så gift i Havnbjerg kirke. Derefter overtog Jørgen så boelet nummer 3 i Brandsbøl, (Nederballe 8), og Kirsten gik på aftægt.

Onsdag d. 9. februar 1670 døde Kong Frederik III, og hans søn Christian V var derefter automatisk arvekonge og enevoldsherre, Ved kroningshøjtideligheden onsdag d. 7. juni 1671 i Frederiksborg slotskirke satte den nye konge selv kronen på hovedet før han trådte ind i kirken.

Kirsten levede derefter videre som enke i 23 år, indtil hun i 1681 døde i en alder af 81 år, Hun blev begravet på Havnbjerg kirkegård søndag d. 5. juni 1681.