Jørgen Hansen var født omkring 1555, men hvem han er søn af, og om han er født i Havnbjerg sogn, er ikke kendt. Han blev gift i 1580 eller før med den omkring 5 år yngre Cecilie Jørgens, der var født omkring 1560. Hvem hun er datter af, eller om hun er fra sognet er ikke til at sige. Sandsynligheden for at de begge er fra Havnbjerg sogn, er dog rimelig stor, idet man på daværende tidspunkt ikke rejste så meget rundt.

Jørgen og Cecilie levede på den tid da Kong Christian III regerede i Danmark, og Hans Tausen var bisp over Ribe Stift indtil sin død i 1561.

Søndag 1. januar 1559 døde Christian III, og hans søn Frederik II blev derefter Danmarks nye regent. Onsdag d. 25. januar døde den tidligere Kong Christian II, der jo som bekendt sad fanget i Sønderborg Slot i 1532 som Danmarks og Hertugdømmernes fange.

I sommeren 1563 blev den nordiske Syvårskrig indledt, og den blev ført hovedsagelig med tyske og skotske lejesoldater. I 1570 truede Frederik II med at gå af hvis ikke han fik bevilliget skatter til fortsat krigsførelse. Først i januar 1571 ratificerede Frederik II fredsaftalen med Sverige.

Jørgen og Cecilie boede på det tredje boel i Brandsbøl i Havnbjerg sogn på Nordals. Det sted der har den nuværende adresse Nederballe 8.

Jørgen og Cecilie havde 3 kendte børn. Først var det sønnen Nis Jørgensen der blev født i 1580. Dernæst fik de en datter i 1586 der fik navnet Anna Jørgensdatter, og i 1588 fik de igen en søn der fik navnet Jens. De må have haft flere børn, idet der sagtens kan have været nogen mellem 1580 og 1586, og igen efter 1588, men i så fald er de ikke kendte.

1588 døde Kong Frederik II, men da hans efterfølger Christian IV endnu kun var 11 år gammel, indsatte rigsrådet derfor straks en formynderregering i stedet for, og Christian IV blev først i august 1596 kronet som Danmarks nye konge, i en overdådig ceremoni, som rygtedes over det ganske land. Året efter blev Christian IV gift med Anna Cathrine af Brandenburg.

Jørgen og Cecilie ældste søn Nis blev fastelavnssøndag d. 11. februar 1616 gift med den 13 år yngre enke Maren Pedersdatter, nu kaldet Maren Lasses efter sin afdøde mand boelsmand Las Chrestensen på boel nummer 8 i Brandsbøl (Overballe 18). Maren var datter af Peder Henningsen og Thøre Peders på boel nummer 14 i Brandsbøl, (Oksbølvej 32). På den måde gik Nis hen og blev boelsmand, og han startede med at blive far til hendes 2 børn, en dreng ved navn Chresten på knap 3 år, og en lille dreng på knap ½ år ved navn Las. Jørgen og Cecilie havde derved fået nogen de kunne være bedsteforældre til.

Hos sønnen og svigerdatteren Nis og Maren gik det fint, og i 1617 fik de deres første barn, som blev en pige der fik navnet Ingrid. I 1620 fik de deres næste barn, der blev en dreng som fik navnet Jørgen. Maren og Nis fik igen en datter i 1622, som fik navnet Thøre, og 2 år senere fik de igen en datter der fik navnet Maren. Det var i 1624. Atter gik der ca. 2 år og igen fik de en datter der blev døbt Anna ved dåben fredag d. 21. april 1626.

Den såkaldte Tredveårskrig var startet i 1618 i Prag, og i forbindelse med den havde Christian IV i 1625 planer om at gå ind i denne krig. Dette ville rigsrådet dog ikke gå med til, men Christian IV trådte alligevel ind i krigen i sin egenskab af holstensk hertug. Det endte med et katastrofalt nederlag for de danske tropper i kampen mod den tyske general Tillys tropper, og et par år senere blev da også hele Jylland besat af den tyske general Wallensteins tropper, der hærgede og plyndrede over alt.

I 1628 var det så Jørgen og Cecilies yngste søn Jens der blev gift. Han var nu blevet 40 år, så det var nok på tide. Han blev gift fredag d. 4. juli 1628 med den omkring 12 år yngre Kirsten Pedersdatter, der var datter af boelsmand Peder Henningsen og hustru Thøre Peders, i boel nummer 14 i Brandsbøl, og dermed søster til Maren der var gift med hans bror Nis.

Maren og Nis ventede igen familieforøgelse, og i 1628 fik de en dreng der ved dåben søndag d. 14. september 1628 fik navnet Chresten.

I en alder af 74 år, døde Jørgen Hansen først i april 1629, og han blev begravet på Havnbjerg kirkegård torsdag d. 9. april 1629, og Cecilie stod nu tilbage som enke.

Hos sønnen og svigerdatteren Jens og Kirsten gik det fint, og de fik deres første barn i 1629. Det blev en dreng der fik navnet Jørgen, opkaldt efter sin farfar, men han døde kort tid efter. De forsøgte igen, og året efter lykkedes det så igen, og også dette blev en dreng. Også ham gav de navnet Jørgen, efter hans farfar. Det var i 1630.

Maren og Nis fik deres syvende barn i 1631, og det blev en pige der blev døbt Ellen, torsdag d. 7. januar 1631. Også hos Kirsten og Jens var der børn i vente, og de fik deres tredje barn i 1632 og han fik navnet Peder. Der blev ved med at komme børnebørn, og hos Maren og Nis fik de en søn der blev døbt Peder ved dåben mandag d. 25. marts 1633. Igen hos Kirsten og Jens kom der børn og her fik de deres fjerde barn i 1635, der denne gang blev en pige, og som fik navnet Sidsel.

Året efter, i 1636, mistede Cecilie et af sine efterhånden mange børnebørn, idet Maren og Nis’ datter Maren døde i en alder af kun 12 år. Året efter, i 1637, fik Kirsten og Jens også familieforøgelse, idet de fik deres femte barn. Det blev en pige, der blev døbt Thyra, og samme år fik Maren og Nis så et nyt barn som de navngav Thomas.

Cecilie havde i 1637 den sorg at miste sin ældste søn Nis. Han døde i en alder af 57 år i december 1637 og blev derefter begravet på Havnbjerg kirkegård onsdag d. 20. december 1637.

Cecilie levede sit liv videre, og efter nu at have levet som enke i 13 år, døde hun i en alder af 82 døde først i maj måned 1642. Hun blev begravet på Havnbjerg kirkegård lørdag d. 7. maj 1642.