Johann Heinrich Johannsen blev født lørdag d. 25. august 1832 som søn af hyreinderste Johannes Johannsen og hustru Hanna Maria Knibbe i Syd Klixbüll i Slesvig i det nordlige Tyskland, og han blev døbt søndag d. 2. september i Klixbüll kirke, hvor hans faddere var en inderste i Klixbüll ved navn S. P. Petersen samt Edlef Jansen og Ingeborg Jansen fra Buttarsbüll. Det er ukendt hvilket nummer han var i en evt. søskende række, eller hvor mange søskende han i det hele taget havde. Hvordan hans opvækst har formet sig vides der heller ikke noget om, men på et eller andet tidspunkt er hans veje blevet krydset af den omkring et halvt år yngre pige Anna Dorothea Margaretha Nissen. Hun var født mandag d. 28. januar 1833 som datter af hyreinderste Peter Nikolai Nissen og hustru Metta Catharina Nikolaisen i Boesbüll, og hun blev døbt i Klixbüll kirke søndag d. 3. februar 1833. Det er heller ikke kendt hvor mange søskende hun havde, og derfor ukendt hvilket nummer hun var i en evt. søskende række. Hun blev konfirmeret i Klixbüll kirke søndag d. 9. april 1848.

Johann Heinrich og Anna Dorothea levede altså i slutningen den dansk-tyske helstats storhedstid, hvor både Slesvig og Holsten blev regeret af den danske konge Frederik VI. I 1830 havde revolutionerne i Frankrig og Belgien sat den enevældige kongemagt under tryk, og i 1834 blev der så oprettet fire stænderforsamlinger i det danske monarki. Den ene var for hertugdømmet Slesvig og her blev stænderforsamlingen snart centrum for den fremspirende nationale modsætning mellem dansk og tysk. På tysk sige ønskede man at Slesvig sammen med Holsten skulle udgøre en selvstændig stat med sin egen liberale forfatning, og kun være løst knyttet til Danmark. På dansk side var hovedkravene at dansk indførtes som rets- og forvaltningssprog i det nordlige Slesvig, og at dansk blev ligeberettiget med tysk i de slesvigske stænderforsamlinger. Danmark ville også have grænsen sat ved Ejderen således at Slesvig var mere knyttet sammen med kongeriget end med Holsten. Frederik VI døde om morgenen d. 3. december 1839, og derefter var det så Christian VIII der blev landets nye konge. Han regerede indtil sin død torsdag d. 20. januar 1848 hvorefter det så var Frederik VII, der var den nye regent. Den såkaldte treårs krig mellem danskerne og slesvig-holstenerne blev indledt med et stort slag ved Bov d. 9. april 1848, og varede ved indtil d. 25. juli 1850, da krigens største slag ved Isted i Slesvig blev indledt klokken 3.30 om morgenen, og hvor slesvig-holstenerne ved middagstid overgav sig til danskerne.

Johann Heinrichs far husmand Johannes Johansen der nu boede i Rückenstadt lidt nord for Klixbüll og Anna Dorothea Margarethas far husmand Peter Nicolai Nissen i Boesbüll, var begge to døde inden Johann Heinrich og Anna Dorothea havde besluttet sig til at de ville giftes, men hvornår det har været er ikke kendt. Det var således kun deres mødre der kunne være med til deres bryllup, der fandt sted i Klixbüll kirke påskedag søndag d. 24. april 1859.

Hvor Johann Heinrich og Anna Dorothea bosatte sig er ikke kendt, og det er heller ikke kendt hvor mange børn de fik, men der kan sagtens været født børn i 1859 – 1861 – 1863 – 1865 – 1867 – 1869 – 1871 – 1873 inden de fredag d. 12. februar 1875 fik en lille pige derhjemme i Nord Klixbüll som blev døbt søndag d. 28. februar 1875 i Klixbüll kirke, hvor hun fik navnet Metta Cathrina Johannsen. Det var Christine Sönnichsen og Hans Christiansen fra Nord-Klixbüll samt Ingeline Iversen, der stod fadder til hende.