Oksbøl gamle skole.

Bygningen var tidligere en del af matrikel nr. 60 af Oksbøl ejerlav.

Bygningen er ifølge BBR registret opført i 1859, men ifølge den gamle skolekronik blev skolen opført i 1867.

 

1867       Den første ansatte lærer ved den nye skole var degn og lærer H. R. Peters. Han blev ansat i embedet d. 1. november 1867.

1872       H. R. Peters fratrådte pr. 1. oktober 1872, og i stedet for ham kom Hans August Wilhelm Hansen, der var født d. 22. juni 1833, men hvorfra han var vides ikke.

 

1873       Det såkaldte Skolefællesskab for Oksbøl og Mjels blev indskrevet i den preussiske grundbog som ejer af stedet her efter den da gældende preussiske lov af 27. maj 1873.

 

1876       Hans August Wilhelm Hansen fratrådte stillingen pr. 1. december 1876 for at tiltræde en stilling i Lysabild, så hvem der har undervist derefter i det næste stykke tid vides ikke.

 

1877       Heinrich Hansen blev udnævnt som degn og lærer ved Oksbøl skole d. 5. februar 1877. Han var født d. 1. maj 1838 i Dybbøl som søn af Hans Peter Hansen og hustru Marie Sophie f. Petersen i Dybbøl. Han kom hertil fra et lærerembede i Bovrup i Varnæs sogn. Han var blevet gift i Løjt kirke d. 30. april 1861 med den knap 2 år yngre Mette Christine Thaysen der var født d. 30. marts 1840 i Løjt kirkeby som datter af Peter Møller Thaysen og hustru Botilla i Løjt kirkeby.

Før de kom her til sognet havde Mette Christine og Heinrich Hansen fået børnene:

Efter at Mette Christine og Heinrich Hansen var kommet her til sognet fik de børnene: 1881       I 1881 havde skolen et elevtal på 35 drenge og 36 piger, i alt 71 elever. 1886       Skolelærer Heinrich Hansen døde d. 6. februar 1886 i en alder af kun godt 47½ år, og hans hustru Mette Christine f. Thaysen sad derefter tilbage som enke med sine 6 børn.

Hun fraflyttede sognet, og flyttede til Tønder hvor hun døde d. 26. april 1912. (Hendes søn Henrik Christian Hansen blev konfirmeret i Tønder d. 31. marts 1895, og denne Henrik Christian Hansen blev senere gift i Oksbøl kirke d. 5. oktober 1905 med Marie Kirstine Hansen Vogt, der var født d. 27. juni 1874 som datter af bolsmand Jørgen Hansen Vogt og hustru Dorthea Auguste Hansen Schmidt Søholmvej 8 i Broballe.)

Lærerstillingen blev slået op og d. 18. juni 1886 blev lærer Marcus Nissen Flint fra Røllund Torp i Ensted sogn udnævnt so den nye lærer og han blev indsat i embedet d. 30. juni. Embedet som degn og organist overtog han d. 1. august 1886.

Marcus Nissen Flint var født d. 10. juli 1853 i Vollerup i Bjolderup sogn som søn af lærer N. C. Flindt. På grund af sit arbejde med at udbrede det tyske sprog i de dansktalende distrikter havde han i 1883 fået den høje kongelige regering i Slesvigs påskønnelse på 80 mark.

 

1887       Fra den kongelige regering i Slesvig kom der d. 10. oktober denne bekendtgørelse:

Det er forbudt lærere og lærerinder at slå pigerne i hovedet, rykke eller knibe i ørerne, rykke i håret eller på anden måde berøre elevens hoved med det formål at straffe. Legemlig afstraffelse skal i det hele taget bruges med måde og må kun anvendes, når andre straffemidler ikke har virket. Over for piger skal den helt undgås.

Skolens lærerinde frk. H. Lynge forlod skolen d. 10. november 1887, og førstelærer Marcus Nissen Flindt måtte undervise begge klasser. Den ældste klasse om mandag, onsdag, torsdag og lørdag, og elementærklassen om tirsdag og fredag. Der var ingen ansøgere til den ledige lærerstilling.

 

1888       Efter et nyt opslag kom der en ansøger og hun blev antaget. Det var lærerinde frk. Margrethe Hansen, der hidtil havde været lærerinde i Ullerup. Hun blev indsat i embedet d. 1. oktober 1888. Hun var født d. 10. juni 1867 som datter af landmand H. I. Hansen i Sønder Sejerslev i Emmelev sogn.

 

1889       Førstelærer Marcus Nissen Flint fik igen i januar 1889 en påskønnelse på 100 mark af den kongelige regering for sin udbredelse af det tyske sprog i dansktalende distrikter.

 

1891       Lærerinde Margrethe Hansen fraflyttede skolen pr. 1. november 1891 for at flytte til Hasee ved Kiel. Det ledige embede blev derefter foreløbig varetaget af præparant Johanne Moldt fra Nordborg.

I 1891 kom der et forslag om at ændre skolen fra en to klasses skole til en et klasses skole på grund af et lavt elevtal på kun 56 elever, men et flertal af skoleinteresserede stemte for fortsat at have en to klasses skole i Oksbøl.

 

1892       Den 13. juni 1892 blev lærerinde Anna Wilhelmine Iversen indsat som lærerinde i elementærklassen. Hun var født d. 17. februar 1867 i Altona ved Møgeltønder, og hun kom hertil direkte fra sin uddannelse på seminariet i Augustenborg.

1895       Førstelærer Marcus Nissen Flint fraflyttede skolen pr. 1. juni 1895 for at tiltræde et embede i Havnbjerg, og derefter blev førstelærer Jørgen Nissen Lorenzen ved skolen i Mjels udnævnt som førstelærer ved skolen her i Oksbøl. Han var født d. 14. juli 1849

 

1898       Lærerinde Anna Wilhelmine Iversen blev forflyttet til Quickborn ved Pinneberg, og i stedet for hende blev frk. Mize Skovmand ansat som den nye lærerinde. Hun var født d. 28. januar 1879 i Trollborg ved Ketting, og hun kom hertil fra seminariet i Slesvig.

1902       Frk. Mize Skovmand fratrådte sin lærergerning for at gifte sig, men der ikke udsigt til en erstatning for hende, så førstelærer Jørgen Nissen Lorenzen måtte undervise begge klasser, således at de store blev undervist om formiddagen og de små om eftermiddagen. Det betød undervisning i 24 timer ugentlig for de store og 15 timer ugentlig for de små.

 

1903       Til april 1903 blev frk. Espensen ansat som andenlærer ved Oksbøl skole. Hun var født i Klingbjerg ved Svenstrup, og hun var højst sandsynlig Anna Sophie Espensen, der var født d. 19. november 1883 som datter af Peter Espensen og hustru Marie Elisabeth f. Petersen i Klingbjerg.

 

1904       Frk. Espensen flyttede til Guderup, og i stedet for hende blev frk. Permiin ansat i oktober 1904.

 

1905       En ombygning af lærerindeboligen var nødvendig, og i foråret 1905 blev dette udført. I stedet for et værelse blev der indrettet opholdsstue og soveværelse. Desuden blev der indrettet et køkken med komfur samt en forgang fra trappen. Skolens stråtag blev erstattet af et fast brandsikkert tag. Under dette arbejde boede frk. Permiin i et privat hus i Broballe.

Førstelærer Jørgen Nissen Lorenzen, der var ugift, tog sig selv af dage d. 5. juni 1905 ved at skyde sig selv med et jagtgevær i et anfald af sindsforvirring og tungsind. Han blev knap 56 år gammel. Herefter varetog lærerne Martin Jensen Popp og Jürgen Bruhn fra skolen i Mjels undervisningen af de store elever. Pr. 1. oktober 1905 overtog lærer Christensen fra Hørup efter påbud den ledige stilling.

1906       Lærer Christensen fratrådte sit embede som førstelærer pr. 1. april 1906 for at tiltræde et embede som andenlærer i Skovby på Sydals, og i stedet for ham blev Simon Peter Christian Simonsen fra Bylderup udnævnt til førstelærer og degn.

 

1908       Andenlærer frk. Permiin fratrådte skolen d. 30. juni 1908 for at rejse til Kina, og førstelærer Simon Peter Christian Simonsen måtte overtage undervisningen af begge klasser indtil 1. oktober hvor frk. Christine Boysen fra Tinglev blev indsat i det ledige embede.

Da skolen efterhånden var blevet for lille, var der blevet besluttet at opføre en ny skolebygning nord for den gamle skolebygning. Der blev også opført et vaskehus med toilet og kul rum bag den nye bygning. D. 29. oktober 1908 var der rejsegilde på den nye skole, og der var derefter festspisning i Moos Gæstgiveri i Oksbøl (Oksbøl Kro, Oksbøl Søndergade 17).

1909       Førstelærer Simon Peter Christian Simonsen fratrådte embedet pr. 1. april 1909 for at tiltræde en stilling i Sønderborg, og d. 1. juni 1909 blev der foretaget et valg af en ny lærer, og af de 3 mulige kandidater blev Hans Nissen Johannsen valgt som den nye lærer her ved skolen. Han tiltrådte ved skolen d. 1. oktober 1909 samtidig med at den nye skolebygning blev taget i brug. Dermed sagde man farvel til undervisning i den gamle skole.

Lærer Hans Nissen Johannsen var født d. 27. januar 1881 i Kraulundmark i Tønder amt som søn af husmand Rasmus Johannsen og hustru Anna Helene f. Petersen i Rødebæk. Han kom hertil fra et embede ved en enklasses skole i Lintrup i Haderslev amt.

1911       Lærerinde frk. Christine Boysen fratrådte sin lærerstilling for at rejse til Tinglev, og i stedet for hende blev frk. Ane Dorothea Lorenzen fra Bergholz ved Kliplev valgt af 2 mulige kandidater. Hun var født d. 9. august 1885 i Skærbæk sogn som datter af gårdejer Nis Lorenzen og hustru Maria Andrea f. Klit. Da hun imidlertid først kunne tiltræde stillingen pr. 1. oktober 1911 blev frk. Rasmussen fra Flensborg indsat i embedet i 2. klasse indtil 30. september 1911. Ane Dorothea Lorenzen overtog derefter undervisningen i 2. klasse fra 1. oktober 1911.
1917       Førstelærer Hans Nissen Johannsen fik indkaldelsesordre til krigen i februar 1917, og i hans fravær måtte lærerinde Ane Dorothea Lorenzen undervise i begge skolens klasser.

 

1919       I januar 1919 optog Hans Nissen Johannsen så igen sit embede og underviste derefter igen i 1. klasse. Han blev gift i Oksbøl kirke d. 24. januar 1919 med den 9 år yngre Thøre Marcussen, der var født d. 14. januar 1890 i Oksbøl som datter af Nis Nissen Marcussen og hustru Anne Cathrine Elisabeth f. Christiansen Oksbøl Søndergade 7 Oksbøl. De bosatte sig her i lærerboligen på skolen.

Thøre og Hans Nissen Johannsen fik børnene:

1920       Efter den tyske tid var det således den lokale befolkning der afgjorde om lærerne fra den tyske tid kunne genansættes i deres tidligere embeder, og her ved skolen i Oksbøl blev førstelærer Hans Nissen Johannsen, og andenlærer frk. Ane Dorothea Lorenzen genansat. Herefter blev de fastansat i deres embeder fra d. 1. oktober 1920.

 

1921       Ved den første folketællingen, efter den tyske tid, der fandt sted d. 1. februar 1921 boede skolelærer Hans Nissen Johannsen her på skolen sammen med sin hustru Thøre Johannsen og deres datter Helene Cathrine Johannsen. De havde en tjenestepige ved navn Bothilde Bahnsen fra Tinglev sogn boende hos sig, og så boede Hans Nissen Johannsens far enkemand Rasmus Johannsen også her på stedet. Også den ugifte lærerinde Ane Dorothea Lorenzen havde sin bopæl her på skolen. (hun er i listen også noteret som slægtning)

 

1922       I 1922 blev der indlagt elektrisk lys i skolen.

 

1923       I 1923 blev det ene gamle klasseværelse lavet om til 2 pæne stuer, og lærerinden fik kvistværelset til sin bolig.

1933       Lærerinde frøken Ane Dorothea Lorenzen blev gift d. 2. december 1933 i Oksbøl kirke med ungkarl og gårdejer i Vestergasse i Skærbæk sogn Peter Jensen Fisker, og de købte en byggegrund lige nord for skolen, hvor de byggede hus, på det nuværende Skolebakken 24.

 

1938       Den 24. januar 1838 blev der tinglyst en ekspropriationsforretning til Oksbøl skole. Hvad den har drejet sig om vides ikke.

 

1939       I en avis fra 1939 stod der at læse:

Sogneskole eller Centralskole i Oksbøl? Under denne Titel skriver Chr. Eriksen, Broballe, en Artikel i hvor han anbefaler Sognets Befolkning endnu engang at overveje dette Spørgsmaal, hvis det ikke allerede er forsent. Chr. Eriksen har mange Betænkeligheder ved at sende Børnene til Nordborg, han frygter bl. a., at der om nogle Aar kan blive Utilfredshed med Befolkningen, at de mindste Børn ogsaa har godt af engang imellem at tumle sig i en Gymnastiksal, og han sti1ler Spørgsmaalet, om vi her i Sognet har tabt Troen paa os selv, og til Slut udtaler han Ønsket om, at vi i dette Spørgsmaal maa finde Vej til et stærkt Oksbøl Sogn, hvor Sammenholdet spiller igennem. Hvis Chr. Eriksen havde overværet Mødet i Mels Kro den anden Juli 1938, hvor Folk fra hele Sognet, var mødt frem for at drøfte denne Sag, vilde han maaske have set lidt anderledes paa dette Spørgsmaa1. Stemningen paa dette møde viste nemlig, at Sognets Befolkning, paa ganske faa nær, var enige om, at Børnene fra deres tiende Aar sku1de til Nordborg, idet det er ganske indlysende, at den Skole, hvor hver Lærer er uddannet specielt i det Fag, han underviser i, har større mulighed for at give Børnene den Uddannelse de har krav paa, end den Skole, hvor en eller to Lærere skal klare samtlige Fag. Med Hensyn til, at Børnene under ti Aar kunde have godt af en Omgang Gymnastik, så er der til at sige at de Lokaler, som ved Sammenlægningen med Nordborg bliver overflødige, jo udmærket kan anvendes til dette Brug. Nej, lader vi Børnene komme til Nordborg, da giver vi dem en Mulighed for en virkelig god Undervisning, og alt kan man fratage et Menneske, blot ikke det, Mennesket har lært. Lynge, den 9. Marts 1939 Christen Christensen

I 1939 fra d. 1. april at regne blev der oprettet en overenskomst hvor Nordborg - Pøl skoleforbund optog Oksbøl kommune i skoleforbundet. Overenskomsten var gældende i 10 år, regnet fra den dag Oksbøl kommune sendte deres børn i Nordborg skole.

I Overenskomstens foreslåede ordning regnede Oksbøl kommune med et højt børnetal, nemlig 60 børn, og den samlede udgift ville derfor være 8.940 kr. minus nedgang i lærerlønninger på ca. 5.000 kr. således at beløbet blev på 3.940 kr. For dette beløb fik man så bl.a. skolebøger og skolemateriel, sløjdmateriale og vedligeholdelse af værktøj, varer i skolekøkkenet og vedligeholdelse af køkkenredskaber, renholdelse og opvarmning af de 2 skolestuer, den fornødne lærerhjælp i køkken og håndarbejde, fri adgang til den praktiske mellemskole og eksamens mellemskolen samt fri befordring af børnene. Den virkelige udgift for Oksbøl kommune blev på 5.940 kr., regnet efter 8.940 kr. til skolepenge til Nordborg skole minus 3.000 kr. i tilskud ved udligningsloven.

 

Lærer Hans Nissen Johannsen skrev i Skole kronikken fra Oksbøl at de større børn fra Oksbøl og Mjels skoler pr. 1. april 1939 blev overført til Nordborg centralskole, og skolen her derefter kun havde 28 elever mens skolen i Mjels kun havde 15 elever.

 

1940       På grund af den strenge vinter var Oksbøl skole lukket fra d. 13. til d. 27. februar, for at spare på brændslet, idet det var svært at få kul forsyning frem på grund af hav is.

 

1945       Lærer Hans Nissen Johannsen døde efter få dages sygdom d. 11. maj 1945 i en alder af kun knap 64½ år, og hans hustru Thøre Johannsen sad derefter tilbage som enke.

 

Den 1. september 1945 blev lærer Edmund William Bruun ansat ved Oksbøl skole. Han var født d. 21. august 1909 i Høng i Holbæk amt, og han dimitterede fra Haslev Seminarium d. 22. maj 1931. Han var gift med Hildur Schmidt Lunderup der var født d. 18. juli 1910 i Dyrhave på Løjt land.

Hildur og Edmund William Bruun kom her til sognet fra Tunø og med sig havde de børnene:

Efter at de var kommet her til sognet fik de børnene: 1950       Den 28. juli 1950 blev der igen tinglyst en ekspropriationsforretning til skolen tilhørende Oksbøl Sognekommune. 1961       Skolen var igen blevet for lille, og der var i 1960 blevet opført en ny skole, beliggende på Spangsmosevej 45, som skulle være Oksbøl Sogns Centralskole. Den blev taget i brug d. 14. august 1961.

 

Oksbøl sogneråd satte i en annonce dagbladet Sønderjyden d. 8. juli 1961:

Oksbøl skole med tilhørende beboelses hus og udenoms areal til salg. Skolen kan beses d. 17., 18. og 19. juli fra kl. 14 – 20. Nærmere oplysninger og betingelser fås på kommunekontoret, hvortil evt. tilbud må være indleveret senest onsdag d. 26. juli 1961 klokken 19.

Jydske Tidende skrev den samme dag:

Oksbøl gamle skole sælges. Nu, da den ny skole i Oksbøl snart står klar til brug, har sognerådet udbudt Oksbøl gamle skole til salg. Det er både skolebygningen og førstelærerboligen, der sælges. Bygningerne er egnet til mange formål, bl.a. småindustri, håndværk og lign. Skolen forevises 17., 18. og 19. juli og tilbud skal være indsendt inden d. 26. juli.

Oksbøl Kommune solgte den gamle skole til lærer Edmund William Bruun og hustru Hildur Schmidt Bruun for en købesum på 23.300 kr., og fra matrikel nr. 60, der var Oksbøl kommune, blev skolebygningerne frastykket og oprettet som matrikel nr. 206 af Oksbøl ejerlav, og tinglyst d. 17. august 1961.

Hildur og Edmund William Bruun blev dermed boende i den gamle skolebygning.

 

1962       Den 9. januar 1962 blev der udstedt et tinglyst skøde til lærer Edmond William Bruun der nu havde bevis på sit ejerskab.

 

1963       Den store skolebygning blev udlejet til den nystartede DCT Danish Carbide Tools værktøjsfabrik. Den blev startet d. 1. april 1963 af Jørgen Dalvig og Uffe Nielsen der lavede præcisionsværktøj. Da de senere fraflyttede på grund af pladsmangel, blev bygningen udlejet til Nordals Amatørteater.

 

1970       Den 1. september 1970 kunne overlærer Edmund William Bruun Oksbøl skole fejre 25 års jubilæum i folkeskolens tjeneste.

 

1992       Edmond William Bruun døde i oktober 1992 og han blev derefter begravet på Løjt kirkegård. Hans hustru Hildur Schmidt Bruun sad derefter tilbage som enke.

 

1994       Hildur Schmidt Bruun skrev i januar 1994 følgende:

Lidt om da særundervisningen begyndte i Oksbøl gamle skole. Så vidt jeg husker, var det til maj 1955, at en pige flyttede hertil. Hun blev den ældste i 2. klasse og kunne ikke et bogstav. Der var ca. 40 elever på 3 årgange og skulle undervises samtidig. Der var ikke tid til at tage sig af dem der trængte mest til det. Min mand og jeg talte sammen om hvad vi kunne gøre. Det blev til at hun kom ind i stuen til mig 1 time daglig. Det var helt privat og uden løn til mig. Hun var villig og glad for at komme ind til mig og med megen tålmodighed og påhit lykkedes det at lære hende at læse i ”Ole Bole”. I sommerferien hjalp Edmond en nabo med at tærske bræmmet korn, og der gav en meget alvorlig lungesygdom. Han var opgivet, men kom sig og ville i gang igen efter juleferien. Under sygdommen var provst Alshauge vikar i sang, religion og historie, og jeg i de øvrige timer. Christian tog organisttjenesten. Efter juleferien blev skolekommissionen samlet her hos os, og de kunne indse, hvor vigtigt det var at få de mange børn delt, så 1. klasse kom til at gå om eftermiddagen, men jeg husker ikke hvornår det trådte i kraft. Jeg fortsatte med den ene elev, for hun skulle helst nå kammeraterne. Senere lykkedes det at få konsulenten for særundervisning Nygaard til et møde her hos os sammen med skolekommissionen. Det blev bestemt at særundervisning skulle indføres som fag men er nok ikke trådt i kraft før til det nye skoleårs begyndelse 1. april. Herefter fik jeg 4 – 5 børn ind ved spisebordet 1 time daglig og fik nu den almindelige løn for det.

I juni 1994 blev den gamle skolebygning kaldet Teaterhuset opmålt og optegnet til erindring om hvordan den så ud. Derefter blev den gamle skolebygning fra 1909 nedbrudt.

 

1996       Hildur Schmidt Bruun døde d. 29. august 1996 i en alder af 86 år, efter at have levet som enke i knap 4 år. Hun blev begravet på Løjt kirkegård efter en begravelseshøjtidelighed i Oksbøl kirke d. 4. september 1996.

 

1997       Efter en skiftebehandling d. 10. marts 1997 overgik den gamle skole nu til arvingerne Hans Erik Bruun, Christian Bruun, Jørgen Bruun, Niels Anders Bruun, Gunhild Bruun og Otto William Bruun, men samme dag blev der udstedt et såkaldt arveudlægsskøde til den nye ejer Christian Bruun der havde købt huset for en købesum på 600.000 kr.

2017       Christian Bruun ejer og bebor fortsat den gamle skolebygning.