Forhistorien
til huset her på Skolebakken 30 tager sin begyndelse i et lille inderstested
nr. 84 med det senere matrikel nr. 41 af Oksbøl ejerlav, og som før
vejforlægningen af Skolebakken lå midt på den nuværende vej mellem Oksbøl gamle
skole Skolebakken 26 og ejendommen Kokhøjvej 3.
18xx På
et ikke kendt tidspunkt blev Erich
Hansen ejer af dette inderstested nr. 84.
Erich Hansen var født d. 21. august 1790 som søn af Hans Erichsen
og hustru Ane Steffensen, men hvor i Oksbøl sogn han er født er ikke læseligt.
Som tjenestekarl i Havnbjerg var han blevet gift i Havnbjerg kirke d. 2.
november 1816 med den 3 år yngre tjenestepige Dorothea Kirstine Johannesen, der
var født d. 19. maj 1793 i Elsmark i Havnbjerg sogn som datter af inderste Jep
Johannesen og hustru Ane Cathrine Nielsen i Elsmark. Dorothea Kirstine og Erich
Hansen kom her til sognet mellem 1817 og 1819.
Dorothea Kirstine og Erich Hansen havde datteren:
1845 Ved
folketællingen d. 1. februar 1845 boede daglønner Erich Hansen fortsat her i
huset sammen med sin hustru Dorothea Christine Johannesen.
1855 Ved
folketællingen d. 1. februar 1855 boede daglejer Erich Hansen stadigvæk her i
huset sammen med sin hustru Dorothea Christine Johannesen.
1859 Erich
Hansen solgte sit præsteinderstested nr. 84 til sin søn Hans Eriksen og efter et skøde af 25. januar 1859 blev han
indskrevet i skyld og panteprotokollen. Den 11. februar 1859 blev der desuden
protokolleret en købekontrakt ved hvilken Hans Eriksen blandt andet forpligtede
sig til at yde sine forældre sin bolig.
1860 Ved
folketællingen d. 1. februar 1860 boede daglejer Erich Hansen endnu her i huset
sammen med sin hustru Dorothea Christine Johannesen.
1865 Hans
Eriksen solgte huset til sin svoger Hans
Nielsen Skov, og han blev derefter indskrevet i skyld og panteprotokollen
som den nye ejer af huset efter et skøde af 28. februar 1865. Hans Nielsen Skov
var som nævnt i 1840 blevet gift i Oksbøl kirke d. 27. marts 1841 med Ellen
Erichsen, datter af de tidligere ejere Dorothea Kirstine og Erich Hansen.
Hans Nielsen
Skov var født omkring 1820 i Gram sogn, og efter deres ægteskab var de flyttet
til Oksbøl i et lejet hus, hvor de boede ved folketællingen i 1845 sammen med
deres 2 børn Niels Hansen Skov og Anna Margrethe Hansen Skov.
Ellen og Hans Nielsen Skov fik børnene:
1875 Hans
Nielsen Skovs svigerfar Erich Hansen, der var kaldet Hulvei, døde d. 5. februar
1875 i en alder af 84½ år, efter at have levet som enkemand i knap 10 år.
1878 I
1878 da Hans Nielsen Skovs datter Anne Dorthea Hansen Skov døde d. 16. oktober
1878 var han stenhugger i Oksbøl.
1879 Hans
Nielsen Skov solgte huset til Jens
Hansen Skov d. 19. april 1879 og han blev dermed indskrevet i skyld og
panteprotokollen som den nye ejer. Hvem han var i forhold til Hans Nielsen Skov
kan ikke siges.
Ellen og
Hans Nielsen Skov må være fraflyttet sognet idet de ikke er fundet døde i
Oksbøls kirkebøger.
1882 Efter
en købs og overladelseskontrakt af 2. maj 1882 blev Lorenz Nissen den nye ejer af huset, og han blev således
indskrevet i skyld og panteprotokollen, og efterfølgende også i den preussiske
grundbog efter den da gældende preussiske lov af 27. maj 1973.
Hvem Lorenz
Nissen var vides ikke.
1899 Efter
en købekontrakt af 14. september 1899 købte en Jørgen Thomsen huset og han blev efterfølgende indskrevet i
den preussiske grundbog som husejer d. 18. september 1899. Hvem han var kan
ikke siges.
1921 Hvem
der boede i huset ved den første folketælling efter den tyske tid der fandt
sted d. 1. februar 1921 kan ikke siges, idet der er flere mulige på listen.
1928 Handelsmand
Jacob Jørgensen og hustru Anne Christine Jørgensen f. Grau
fra Svenstrup blev indskrevet i grundbogen efter et tinglyst udskrift fra
skiftebogen af 5. maj 1928. De havde købt huset for en købesum på 1.000 kr.
1929 Anne
Christine og Jacob Jørgensen solgte huset til sadelmager Karl Vilhelm Christian Hænde for en købesum på 4.000 kr. og
på dette fik han d. 6. januar 1929 et tinglyst skøde.
Karl Vilhelm Christian Hænde var født d. 26. januar 1893 i
Brunsnæs i Broager sogn som søn af arbejdsmand Johan Christian Hænde og hustru
Henriette Elisabeth f. Jørgensen i Brunsnæs, og han var blevet gift i Oksbøl
kirke d. 2. august 1925 med den godt 5½ år yngre Anna Maria Sandbeck der var
født i Broager d. 23. oktober 1898 som datter af arbejdsmand Johan Heinrich Sandbeck
og hustru Anne Marie f. Lyck i Broager.
Anna Maria og Karl Vilhelm Christian Hænde fik børnene:
1933 Enkefru
Anna Maria Hænde blev
indskrevet i grundbogen som ejer af huset i uskiftet bo efter et tinglyst
skiftebogs udskrift af 21. januar 1933.
1935 Ifølge
en skrivelse fra amtet af 12. juli 1935, indskrevet i grundbogen d. 17. juli
1935, blev matrikel nr. 41 af Oksbøl ejerlav delt i matrikel nr. 41 og i
matrikel nr. 118. Hvad matrikel nr. 118 var vides ikke. (Det eksisterer ikke
mere)
1936 Anna
Maria Hænde havde fundet sig en ny mand, og d. 17. marts 1936 blev hun gift i
Oksbøl kirke med den 8½ år ældre Peter Hansen, der var født d. 23. maj 1890
i Ketting sogn som søn af Christian Hansen og hustru Inger Marie Helene f.
Johansen i Ketting.
1944 Linjeføringen
af vejen til Broballe det nuværende Skolebakken skulle ændres og derved kom husets
placering til at ligge midt på den nye vej. Oksbøl Sognekommune solgte derfor
nuværende grundstykke til Skolemarken 30 til arbejder Peter Hansen
og han fik således et skøde på matrikel nr. 130 af Oksbøl ejerlav d. 8.
september 1944. Købesummen bliv i grundbogen sat til 864 kr.
Det gamle
hus blev nedbrudt, og de materialer fra det gamle hus der kunne genbruges blev
anvendt i det nye hus.
1963 Peter
Hansen døde d. 14. april 1963 i en alder af næsten 73 år, og hans hustru Anna
Maria Hansen sad derefter igen tilbage som enke.
1972 Ved
tinglyst skifte d. 6. december 1972 overgik huset til hustruen Anna Maria
Hansen og huset var da sat til en købesum på 65.000 kr. Anna Maria Hansen
var kogekone og hun blev kaldt for Anna Hænde.
1984 Ingrid
M. og Ole J. Petersen fraflyttede huset og flyttede til Guderup. Huset blev sat
til salg og først på året 1984 blev det købt af Anna Mette Marie Nielsen
og Claus-Jørn Hjelm for en købesum på 317.000 kr. og d. 24.
februar 1984 fik de et tinglyst skøde på dette.
Anna Mette
Marie Hjelm blev født som datter af Inger og Benned Nielsen
senere Færgevej 7 og Claus-Jørn Hjelm blev født som søn af Birthe
og Thyge Hjelm Næsvej 38 Mjels.
1989 Husets
tidligere ejer Anna Maria Hansen døde på Nordborg plejehjem d. 6. maj 1989 i en
alder af 90½ år, efter at have levet som enke i 26 år.