1960 Jørgen
Jensen Kådnervej 3 solgte jord til den daværende Oksbøl Sognekommune der så
udstykkede det til byggegrunde. Oksbøl Sognekommune fik skøde på dette d. 15.
september 1960.
1962 Oksbøl
Sognekommune solgte denne byggegrund til Carlo Victor Larsen og
hustru Inga Larsen for en købesum på 4.135,10 kr. og dette fik de derefter et
tinglyst skøde på d. 11. maj 1962.
Carlo V.
Larsen var født d. 13. september 1936 i Rønnebæk sogn i Præstø amt som søn af vognmand
Henry Larsen og hustru Maren Larsen, Søholmvej 18, og han var mælkehandler, et
arbejde han havde overtaget efter sin far. Han var blevet gift hos sognefoged
for Oksbøl sogn Jørgen Nicolaisen d. 16. marts 1963 med den knap 8 år yngre
husassistent Inga Fabricius, der var født d. 2. juli 1944 i Sønderborg.
1975 Inga
og Carlo Victor Larsen flyttede til Blæsborg ved Augustenborg og solgte derfor
huset til Erling Peter Andersen og hustru Helga Andersen for
en købesum på 325.000 kr., og dette fik de så et tinglyst skøde på d. 19.
november 1975.
1983 Erling
Peter Andersen solgte nu huset til sin hustru Helga Andersen for
en købesum på 500.000 kr., og dette fik hun så et tinglyst skøde på d. 29. juni
1983.