Skolemarken 40


Matrikel nr. 150 af Oksbøl ejerlav

 

1960       Daværende tømrer Willi Plumhoff og hustru Anne C. Plumhoff købte byggegrunden af den daværende Oksbøl Sognekommune for en købesum på 2000 kr., og dette fik de et skøde på d. 5. juli 1960. De påbegyndte derefter opførelsen af huset. Willi Plumhoff, der var født d. 24. juni 1906 døde d. 2. juni 1974 68 år gammel. Hans hustru Anne C. Plumhoff boede så alene i huset indtil i 1986 hvor hun kom på plejehjem i Aabenraa.

 

1986       Ved et tinglyst skifte d. 8. november 1986 overgik huset nu officielt til hustruen Anne C. Plumhoff, men huset var da blevet solgt til Katharina Thomsen for en købesum på 320.000 kr. og samme dag blev der så også udstedt et skøde til husets nye ejer. Katharina Thomsen havde tidligere boet på Stegvej 2, men var fraflyttet der efter at hendes mand Johannes Thomsen var død d. 3. august 1986. Katharina Thomsen kom således nu til at bo tæt ved sine 3 sønner Ejnar Thomsen i nr. 30, Johannes Thomsen i nr. 32 og Nis Chresten Thomsen i nr. 14.

 

1997       Katharina Thomsen, der var født d. 27. juli 1903, døde d. 2. april 1997, knap 94 år gammel efter at have levet som enke i 11 år.

Ved et tinglyst skifte d. 26. juni 1997 overgik huset nu til arvingerne Johannes Thomsen, Ejner Thomsen, Bent Thomsen og Nis Chresten Thomsen, der derefter solgte huset videre til Ketty og Ole Christoffersen for en købesum på 307.500 kr. Dette fik de et tinglyst skøde på d. 19. august 1997.



2000
2000
Foto af huset som det så ud i 2000.


2012       Huset blev købt af Jonny Andersen og Mai-Britt Kolb Andersen, og skødedatoen blev sat til d. 27. januar 2012.

 

2017       Jonny Andersen og Mai-Britt Kolb Andersen ejer og bebor fortsat huset.





til top
Ajourført november 2017
www.jessenb.dk