Søholmvej 1


Matrikel nr. 200 af Mjels ejerlav

 

1950       For en købesum på 1.651 kr. købte tømrermester Frederik Jensen tidligere Søholmvej 5 et jordstykke af Hans Peter Nicolaisen Spangsmosevej 4 som han fik tinglyst d. 16. august 1950. Han lod derefter et hus opføre på grunden.

Frederik Jensen var født d. 24. oktober 1911 og han var gift med Anny Karna Jensen f. Jensen der var født d. 21. februar 1912. De havde tidligere ejet og beboet Søholmvej 5 som de solgte til Oksbøl sognekommune i januar 1950.

Anny Karna og Frederik Jensen fik børnene:

  • Kurt Jensen.
  • Urban Jensen. (senere Skolemarken 4 Broballe)
  • Anne Lise Jensen.
  • Erik Jensen, født d. 4. marts 1949.


1955       Frederik Jensen havde i 1953 købt en byggegrund der blev til Skolebakken 38, og da han havde opført et hus på denne grund, flyttede Anny Karna og Frederik Jensen dertil. Han solgte derfor huset til Erik Jacobsen og Nilsine Hansen i fællesskab for en købesum på 16.500 kr., og denne handel blev tinglyst d. 19. december 1955.

 

1960       Nilsine og Erik Jacobsen solgte huset til fabriksarbejder Diedrich Schlott for en købesum på 22.615 kr., og det fik de et tinglyst skøde på d, 21. april 1960.

 

1971       Husets næste ejere blev Bjørn Weile og hustru Erna Marie Weile f. Willesen, og det blev deres ejendom i fællesskab for en købesum på 80.000 kr. De fik skødet på dette d. 13. august 1971.

 

1984       Erna Marie og Bjørn Weile solgte huset til Gynther Finmann for en købesum på 469.451,54 kr. og det fik han et skøde på d. 15. maj 1984.

Gynther Finmann tilflyttede huset sammen med Else M. Seidelmann. Hun fraflyttede imidlertid igen omkring 1987/1988 hvorefter Gynther Finmann boede alene i en årrække. I 1992 tilflyttede Lillian Konstmann så huset.

 

1997       Gynther Finmann solgte halvdelen af huset til sin hustru Lillian Konstmann Finmann for en købesum på 127.107 kr., således at de hver ejede en halvdel, og dette blev derefter tinglyst d. 10. januar 1997.

 

1999       Lillian og Gynther Finnmann fraflyttede huset, og derefter stod det tomt. I september 1999 blev der ikke registreret nogen med fast adresse i huset. På et tidspunkt herefter tilflyttede Ove Jensen og Anne Grethe Landt så huset og boede der endnu i marts 2001.



2000
2000
Foto af huset som det så ud i 2000.


2002       Lillian Konstmann Finmann tilflyttede huset alene igen og boede der igen i april 2002.

 

2013       Huset ejes fortsat af Lillian Konstmann Finmann med det bebos af Gynther Finmann og Mina H. Jørgensen. 

 

2017       Huset ejes fortsat af Gynther Finmann, der bebor huset..





til top
Ajourført november 2017
www.jessenb.dk