På
udstykningskortet over Broballe fra 1779 er stedet her betegnet som nr. 146 med
en Hans Mangelsen som ejer.
Der vides
ikke noget om Hans Mangelsen, men d. 13. juni 1781 blev en gammel og fattig
mand fra Angel ved navn Jacob Mangelsen begravet på Oksbøl kirkegård. Han kan
meget vel have været far til Hans Mangelsen.
1803 Ved
folketællingen d. 13. februar 1803 boede der her på stedet en skoleholder ved
navn Thomas Thomsen, der var født omkring 1766, sammen med sin 4 år ældre hustru
Maren Christensen Have, der var født omkring 1762 og deres 2 børn Kirsten
Thomsen, der var født omkring 1797, og Christen Thomsen der var født d. 26.
januar 1800 her på skolen.
Hvad der
herefter er sket på stedet kan ikke opspores.
**********
Anna Wrang var
født Anna Dominicussen d. 12. august 1857 som datter af husmand Dominicus
Petersen og hustru Anne Marie født Nielsen i Holm i Nordborg landsogn.
Mens den
unge Anna Dominicussen var tjenestepige i Holm fik hun d. 17. april 1877 et
såkaldt uægte barn, en dreng der fik navnet Jens Dominicussen. (han findes
senere på Spangsmosevej 10 og på Lusigvej 12 i Broballe).
Anna
Dominicussen fik arbejde som tjenestepige i Pøl, og i 1879 ventede hun igen et
barn. Hun fødte igen et såkaldt uægte barn d. 25. juli 1879, og det blev en
dreng der fik navnet Johan Heinrich Dominicussen.
Anna
Dominicussen arbejdede fortsat som tjenestepige i Pøl, og i 1889 ventede hun så
sit tredje uægte barn. Den 30. september 1889 fødte hun en lille pige, men hun
levede kun i én time og døde udøbt, og blev efterfølgende begravet på Nordborg
kirkegård d. 4. oktober 1889.
Anna
Dominicussen fik arbejde i Nordborg som tjenestepige og også her gik det galt.
Hun ventede igen et barn, og d. 13. marts fødte hun sit fjerde uægte barn. Det
blev en dreng som fik navnet Hans Friedrich Dominicussen.
Stadigvæk
som ugift tjenestepige fik Anna Dominicussen året efter sit femte uægte barn.
Det blev en pige der blev født d. 28. juni 1893 og hun fik navnet Maria Petrea
Dominicussen.
På et
tidspunkt kom Anna Dominicussen til Broballe hvor hun arbejdede som
tjenestepige, og her fik hun så igen endnu et uægte barn d. 17. januar 1895.
Det blev en pige og hun fik navnet Anne Christine Dominicussen ved dåben i
Oksbøl kirke d. 3. marts 1895, og ligesom ved de tidligere børn er
barnefaderens navn ikke anført. Knap 2 måneder senere blev Anna Dominicussen
gift i Oksbøl kirke d. 13. marts 1895 med den godt 8 år yngre Frederik Clausen
Wrang, og det kan jo meget vel have været ham der var barnefader til det sidste
barn. Frederik Clausen Wrang var født 12. november 1865 i Broballe som søn af
indsidder Frederik Clausen Wrang og hustru Maren Wrang f. Møller, men hvor i
Broballe de boede vides ikke.
Anna og Frederik
Clausen Wrang fik datteren Christine Clausen Wrang d. 30. november 1897 og hun
blev døbt i Oksbøl kirke d. 9. januar 1898. Hvor i Broballe de har boet kan
ikke siges.
Frederik
Clausen Wrang var arbejdsmand i Broballe, og han døde d. 11. juni 1906 i en
alder af kun 40½ år, og blev begravet på Oksbøl kirkegård. Præsten har i
kirkebogen anført at han efterlod sin enke og 3 børn.
Anna og Frederik Clausen Wrang havde fået datteren:
Maria
Petrea Paulsen, som hun nu hed, døde d. 26. november 1918 i en alder af kun 24
år.
1918 Anna
Wrangs datter Anne Christine Dominicussen, der nu hed Anne Christine Clausen
Wrang, fik d. 1. december 1918 også et såkaldt uægte barn. Det var en dreng,
der ved dåben i Oksbøl kirke fik navnet Jacob Jørgensen Wrang.
1921 Ved
den første folketælling, der fandt sted efter den tyske tid, d. 1. februar 1921
boede enken Anna Wrang her på ”Rytterskolen” sammen med sin datter Anne
Christine Clausen Wrang og dennes søn Jacob Jørgensen Wrang, samt sit barnebarn
Christian Mathiesen Dominicussen.
1925 Anna
Wrangs datter Anne Christine Clausen Wrang blev gift med Mathias Petersen og de
købte huset på Lusigvej 6 i Broballe d. 9. januar 1925. Anna Wrang flyttede fra
”Rytterskolen” og flyttede med til Lusigvej hvor hun døde d. 5. januar 1931 i
en alder af 73 år.
Anna Marie Christine og August Max Ebert havde døtrene:
1928 For
en købesum på 4.600 kr. havde trælasthandler Hans Willesen i Høruphav
købt huset, og d. 8. september 1928 blev der udstedt et såkaldt fogedudlægsskøde
til ham på dette.
Huset blev
derefter anvendt som lejebolig, og bl.a. boede Marie Margrethe og Hans
Christensen Grau fra Nedermarksvej 10 her i et lejemål omkring 1932-33.
1944 Den
1. marts 1944 blev det tinglyst at Interessentskabet Hans Willesen &
Søn Trælastforretning i Høruphav for en købesum på 6.500 kr., havde
overtaget huset.
1946 Interessentskabet
Hans Willesen & Søn Trælastforretning solgte huset til tømrer Frederik
Jensen og hustru Anny Karna Jensen f. Jensen fra
Sundsmark i fællesskab for en købesum på 12.000 kr., og denne handel blev
tinglyst d. 2. juli 1946.
Anny Karna og Frederik Jensen fik børnene:
1950 Anny
Karna og Frederik Jensen solgte huset til Oksbøl Sognekommune for
en købesum på 20.000 kr., og dette blev der udstedt et tinglyst skøde på d. 7.
januar 1950. Huset blev herefter anvendt som kommunekontor på 1. sal.
Anny Karna
og Frederik Jensen fraflyttede stedet, men hvor de bosatte sig vides ikke. De
købte et jordstykke af Hans Peter Nicolaisen Spangsmosevej 4 som de fik et
tinglyst skøde på d. 16. august 1950, og som blev til Søholmvej 1 matrikel 200
af Mjels ejerlav.
1962 Oksbøl
Sognekommune solgte huset til Christen Jacobsen Christensen for
en købesum på 27.600 kr. og dette blev derefter tinglyst d. 12. december 1962.
Christen
Jacobsen Christensen blev født i Tandshede i Tandslet sogn d. 28-07-1924 som
søn af Christen Jacobsen Christensen og hustru Marie Cathrine f.
Christiansen, senere Søholmvej 2 / Søholmvej 6 , og han var blevet gift hos sognefoged for Oksbøl sogn
Jørgen Nicolaisen d. 23. april 1947 med den knap 2 år ældre husassistent i
Broballe Marie Magdalene Lassen, der var født d. 10. oktober 1922 i Tandsholm i
Tandslet sogn.
Før de kom her havde de boet i et lejemål i Spangsmosevej 19.
Marie Magdalene og Christen Jacobsen Christensen fik børnene:
Christen
Jacobsen Christensen døde på Tangshave d. 2. november 2007 i en alder af 83 år,
efter at have levet som enkemand i godt 18 år.
2005 Huset
blev købt af Ann Dorthe Andersen Grau
og Karsten Høyer Grau Storegade
i Nordborg for en købesum på 275.000 kr., og d. 28. september 2005 fik de denne
overtagelse tinglyst og der blev udstedt et tinglyst skøde på dette.
2013 Ann Dorthe Andersen Grau og Karsten Høyer Grau ejer fortsat huset og er i gang med en større renovering. Huset bebos pt. ikke.
2017 Ann
Dorthe Andersen Grau og Karsten Høyer Grau ejer og bebor nu huset.