Spangsmosevej 2


Matrikel nr. 165 af Broballe ejerlav

 

1960       Starten på stedet her går tilbage til 1960 hvor ejeren af Spangsmosevej 4 Hans Peters Nicolaisens søn Hans Peter Nicolaisen jun. sammen med ejerne af Oksbøl Byggeforretning Børge Enevoldsen og Frederik Mikael Christensen startede første etape af et mørtelværk på den jord der tilhørte Spangsmosevej 4.

1960
Foto fra 1960 af begyndelsen til stedet her.


1963       Efter af Hans Peter Nicolaisen jun. d. 17. januar 1962 havde fået skøde på det hele efter sin far, fik han i 1963 frastykket jordstykket her der bestod af 491 m2 fra matrikel nr. 21 og 1.725 m2 fra matrikel nr. 230, og det hele blev samlet til matrikel nr. 165 af Broballe ejerlav og derefter tinglyst d. 10. august 1963.

 

1964       Hans Peter Nicolaisen solgte matrikel nr. 165 til Broballe Mørtel og Betonvarefabrik, der i fællesskab var ejet af Hans Peter Nicolaisen jun., Børge Enevoldsen og Frederik Mikael Christensen for en købesum på 10.240 kr. og d. 14. juli 1964 blev denne overtagelse tinglyst og der blev udstedt et tinglyst skøde på dette.

Firmaet startede først som kalkværk og senere med cementstøberi.

 

1967       For en købesum på 34.859,17 kr. købte Hans Peter Nicolaisen nu halvdelen af forretningen således at han nu var eneejer, og på dette blev der d. 20. januar 1967 udstedt et tinglyst skøde.



efter 1969
1969
Foto af virksomheden fra efter 1969.


1986       Firmaet blev lavet om til et anpartsselskab, og d. 27. august 1986 blev der tinglyst et skøde til Broballe Mørtel og Betonvarefabrik Aps. Købesummen var da sat til 310.000 kr.

 

1989       Hans Peter Nicolaisen døde d. 21. juli 1989 i en alder af kun næsten 55 år. Firmaet blev derefter overtaget af sønnen Hans Henrik Nicolaisen Kokhøjvej 2.



2000
2000
Foto af virksomheden som den så ud i 2000.


2013       Hans Henrik Nicolaisen, nu Løjtertoft 2 Nordborg, driver fortsat firmaet.

 
2016       Hans Henrik Nicolaisen lukkede firmaet Broballe Mørtel og Betonvarefabrik ApS, og solgte stedet til John Schou for en kontant købesum på 35.000 kr. og han fik skøde på dette d. 28. juni 2016. Han har firmaet JCS Transport der har til huse på Møllegade 27 i Holm ved Nordborg.

 
2017       John Schou ejer fortsat stedet, der mest anvendes som lagerplads..




til top
Ajourført november 2017
www.jessenb.dk