Spangsmosevej 36


Matrikel nr. 117 af Broballe ejerlav

 

Tidligere udgjorde Spangsmosevej 36 sammen med Spangsmosevej 34 en sammenhængende bygning under ét matrikel nr. 117 af Broballe ejerlav, idet nr. Spangsmosevej 34 udgjorde selve mejeriet og Spangsmosevej nr. 36 udgjorde mejeriets bestyrerbolig. Se Spangsmosevej 34 vedr. bygningens tidligere historie.

 

1969       Hele mejeribygningen med beboelseshus blev solgt til vognmand Carl Rasmussen og hustru Henriette Rasmussen, kaldet Jette, i nabohuset Spangsmosevej 38 for en købesum 100.000 kr. til overtagelsesdato d. 15. oktober 1969, og der blev derefter udstedt et tinglyst skøde på dette d. 5. december 1969.

Carl Rasmussen var født d. 4. februar 1938 i Broballe som søn af Marie og Peter Thøysen Rasmussen på „Foldbjerggaard” Spangsmosevej 32, og han var blevet gift d. 2. december 1961 med Henriette, kaldet Jette, der var født i juli 1941 i Lunden. Jette og Carl Rasmussen fraflyttede Spangsmosevej 38 og flyttede ind i den gamle bestyrerbolig. Herfra drev Carl Rasmussen sin virksomhed ”Ras Taxi”

 

1977       Carl Rasmussen frasolgte den gamle mejeribygning i sommeren 1977, og Spangsmosevej 34 med tilhørende grund på 1765 m2 blev dermed frastykket matrikel nr. 117 og fik sit eget matrikel nr. 180 af Broballe ejerlav. Matriklerne 117, 141 og 146 blev samtidig sammenlagt under matrikel nr. 117 i 1977, således at nr. 117 plus matrikel 205 af Mjels ejerlav derefter udgjorde én samlet ejendom.

 

1980       Henriette og Carl Rasmussen fraflyttede den gamle bestyrerbolig og flyttede hver til sit. Henriette flyttede til et lejemål i Oksbøl Søndergade 13 og Carl Rasmussen flyttede til Langesø før han i 1981 flyttede til Skolebakken 14. Huset blev derfor solgt til Irene og Bjarne T. Jensen for en købesum på 410.000 kr., og de fik deres skøde på huset d. 5. februar 1980. Irene Jensen må være fraflyttet huset, for i efteråret 1981 boede der en Flemming B. Nielsen sammen med Bjarne T. Jensen.

 

1982       Huset blev solgt til Anne Marie Frank og John Trugaard Wolff for en købesum på 375.000 kr., og d. 22. oktober 1982 blev denne overtagelse tinglyst.



2000
2000
Foto af huset som det så ud i 2000.


2017       Anne Marie Frank og John Trugaard Wolff ejer og bebor fortsat huset.




til top
Ajourført november 2017
www.jessenb.dk