Spangsmosevej 37


Matrikel nr. 176 af Broballe ejerlav

 

1960       I 1960 blev noget jord tilhørende gårdejer Nis Valdemar Petersen Schmidt Spangsmosevej 29 eksproprieret til fordel for Oksbøl Sognekommune, og her blev der så opføres en ny skole med tilhørende lærerboliger, der tilsammen skulle være Oksbøl Sogns Centralskole. I første omgang var nr. 39, nr. 41 og nr. 43 blevet bygget.

 

1962       I løbet af 1962-63 blev et større anlægsarbejde gennemført, idet skrænten syd for de første huse blev gravet af, så der blev plads til en vej samt nye byggegrunde. Huset her blev så opført som den tredje lærerbolig, og det blev så taget i brug d. 1. august 1963 af lærerinde Christine Jørgensen, som så boede her indtil hun i 1972 blev gift med Ole Kristian Boje Ballebrovej 6 i Hardeshøj.

 

1970       Ved kommunesammenlægningen i 1970 overgik skolen med tilhørende lærerboliger til Nordborg kommune. Lærerinde Christine Jørgensen fraflyttede huset, og derefter tilflyttede kommunebogholder John Borggreen og hustru Birgit Borggreen så et lejemål i huset.

 

1975       I november 1975 blev huset så sammen med en grund på 1363 m2 frastykket Oksbøl skole, matrikel nr. 161, og det fik så sit eget matrikel nr. 176 af Broballe ejerlav, Oksbøl. Huset blev sat til salg af Nordborg Kommune og det blev derefter købt af John Borggren og hustru Birgit Borggreen for en købesum på 215.000 kr., og de fik så skøde på huset d. 10. december 1975.

 

1985       Birgit og John Borggreen fraflyttede sognet og flyttede til Augustenborg. De solgte derfor huset til Jytte Marie Christensen Struck og Svend Otto Schøber i lige sameje for en købesum på 550.000 kr. De kom tilflyttende fra et lejemål i Søholmvej 8A, og de fik deres skøde på dette d. 6. december 1985.



2000
2000
Foto af huset som det så ud i 2000.


2018       Jytte Marie Christensen Struck og Svend Otto Schøber solgte huset til Dennis Wriborg Christensen og Mia Wriborg Christensen, der fraflyttede Havnbjergvej 4 i Oksbøl, og skødedatoen er ifølge OIS ejendomsdata sat til d. 18. juli 2018. Jytte Marie Christensen Struck og Svend Otto Schøber flyttede midlertidigt til Apotekerhaven i Nordborg..
 



til top
Ajourført august 2018
www.jessenb.dk