Vikkebjergvej 3


Matrikel nr. 120 af Broballe ejerlav

 

1915       Snedker Jørgen Jørgensen erhvervede sig dette sted d. 5. januar 1915, og han blev derefter indskrevet i den preussiske grundbog den samme dag som stedets ejer. Hvem han erhvervede det fra vides ikke. Herfra stedet drev Jørgen Jørgensen sin snedkerivirksomhed.

Jørgen Jørgensen var født i Oksbøl d. 26. november 1884 som søn af snedker Jørgen Jørgensen og hustru Anna Marie f. Nommesen Oksbøl Østergade 9 i Oksbøl.

Jørgen Jørgensen var blevet gift var gift i Oksbøl kirke d. 12. juli 1907 med Cecilie Petersen, der var født d. 9. august 1878 i Skelde i Broager sogn.

Cecilie og Jørgen Jørgensen fik børnene:

  • Anne Marie Jørgensen, født d. 7. april 1908.
  • Jørgen Jørgensen, født d. 14. september 1909.
  • Ella Cecilie Jørgensen, født d. 19. oktober 1910.
  • Peter Jørgensen, født d. 5. december 1912.


1921       Ved en første folketællingen, efter den tyske tid, der fandt sted d. 1. februar 1921 boede snedkermester Jørgen Jørgensen her på stedet sammen med sin hustru Cecilie og deres fire børn Anne Marie Jørgensen, Jørgen Jørgensen, Ella Cecilie Jørgensen og Peter Jørgensen.

 

1924       Cecilie og Jørgen Jørgensen flyttede fra sognet, og solgte snedkeri og hus til snedkermester Henrik Schlichting, der tidligere havde haft værksted på Spangsmosevej 17. Han fik sit skøde på dette d. 23. januar 1924, og han fortsatte derefter sin snedkervirksomhed som bygnings- og møbelsnedker.

Henrik Schlichting var født i Dybbøl d. 9. december 1894 som søn af Hans Peter August Schlichting og hustru Anne Marie Hedvig Margrethe Søholmvej 6 i Broballe, og han var blevet gift i Oksbøl kirke d. 8. juni 1920 med den næsten 3 år yngre Christine Jørgensen der var født d. 16. august 1897 i Mjels som datter af arbejdsmand Christian Jørgensen og hustru Christine Jørgensen f. Henriksen Færgevej 38 i Mjels.

Ved Folketællingen i 1921 boede de hos Christines forældre på Færgevej 38, og er derefter på et ikke kendt tidspunkt tilflyttet Broballe

Som så mange snedkere i landsbyerne lavede han ligkister og fungerede som bedemand, hovedsageligt for Broballe området.

Christine og Henrik Schlichting fik børnene:

  • Hans Christian Schlichting, født d. 30. juli 1920 i Mjels. (han overtog stedet)
  • Marie Christine Schlichting, født d. 3. januar 1929.
  • Nis Schlichting, født d. 5. november 1933. (han overtog stedet)


omkr. 1925
1925
Foto af huset fra omkring 1925.


1942       Christine Schlichtings far Christian Jørgensen Færgevej 38 i Mjels døde d. 28. februar 1942 og hendes mor Christine Jørgensen flyttede så her til Broballe hvor hun kun 11 dage senere døde d. 11. marts 1942 i en alder af 77 år. Der blev derefter holdt skifte i boet, og d. 13. september 1942 blev det så tinglyst at Christine Schlichting herefter var ejer af Færgevej 38.

 

1974       Henrik Schlichting var aktiv snedker indtil han døde d. 15. april 1974 i en alder af knap 79½ år, og hans hustru Christine sad derefter tilbage som enke.

Efter en skiftebehandling i boet og huset d. 7. maj 1974 overgik ejendommen nu officielt til enkefru Christine Schlichting, men hun solgte så derefter huset til sin søn toldbetjent Nis Schlichting Ørstedsgade 26 Sønderborg for en købesum på 120.000 kr. og han fik så sit skøde på dette d. 12. juni 1974.

Christine Schlichting og sønnen Hans Christian Schlichting blev fortsat boende i huset.

 

1975       Nis Schlichting solgte huset året efter til sin bror Hans Christian Schlichting for en købesum på 130.000 kr., og det blev der udstedt et tinglyst skøde på d. 17. september 1975. Værkstedet henlå stadigvæk og blev så benyttet lidt engang imellem af Hans Christian Schlichting, der indtil han gik på pension, havde sit daglige arbejde som snedkersvend på Danfoss.

 

1986       Christine Schlichting døde d. 26. august 1986 i en alder af 89 år og efter at have levet som enke i godt 12 år. Hans Christian Schlichting boede derefter alene i huset.



ukendt årstal
19xx
Foto af huset fra ukendt årstal.


1998       Hans Christian Schlichting solgte huset til Tommy Rasmussen og Lars J. Esbjerg for en købesum på 271.900 kr., og på denne handel blev der udstedt et tinglyst skøde d. 6. februar 1998.

De beboede huset, og i efteråret 1999 boede der desuden også en Brian D. Hansen i huset.

Hans Christian Schlichting flyttede til Sønderborg hvor han døde d. 26. juni 2005 i en alder af 84 år.

 

2000       Huset blev solgt til Malene Kruse Callesen og Leo Franson for en købesum på 395.454 kr. og på denne overtagelse fik de et tinglyst skøde d. 12. januar 2000.



2000
2000
Foto af huset som det så ud i 2000.


2004       Huset blev solgt til Betina Franson og Kim Seidelmann for en købesum på 680.000 kr., og d. 2. marts 2004 fik de et tinglyst skøde på dette.

 

2008       Huset blev sat til salg i februar 2008 som værende opført i 1900 med en bolig på 159 m2 og en grund på 820 m2 til en købesum på 945.000 kr. Huset blev derefter købt af Mads Bruncke og skødedatoen blev sat til d. 29. maj 2008.

Betina Franson flyttede til Tontoft i Nordborg og Kim Seidelmann flyttede til Lærkevej i Langesø.

 

2013       Mads Bruncke ejer og bebor fortsat huset.





til top
Ajourført oktober 2013
www.jessenb.dk