1962 Den
23. august 1962 blev matrikel nr. 228 på 770 m2 frastykket matrikel
nr. 25, der var ejet af gartner Henrik Peter Hansen og hustru Trinke Marie
Dorthea Hansen Færgevej 20. Daværende gårdejer Heinrich Peter Madsen
og hustru Christine
Clausen Madsen f. Kock , Nedervej 25 købte derefter byggegrunden af
Trinke og Henrik Peter Hansen for en købesum på 5.080 kr., og på dette blev der
udstedt et skøde d. 24. september 1962.
Heinrich Peter Madsen var født i Bjerndrup d. 2. Marts 1913 som
søn af murer Peter Madsen og hustru Christine Madsen f. Jørgensen i Bjerndrup,
og han var blevet gift med Christine Clausen Koch der var født i Asserballe d.
5. februar 1915 som datter af gårdejer Christen Clausen Koch og hustru Kathrine
M. Clausen i Asserballe.
Christine og Heinrich Peter Madsen havde sønnerne:
1966 Da
deres nye hus var færdig flyttede de derind, og solgte huset til frøken Marie
Eriksen for en købesum på 65.000 kr., og d. 11. maj 1966 blev der
udstedt et tinglyst skøde på denne overtagelse. Marie Eriksen var
født d. 19. april 1904 som datter af Andrea
Kathrine og Jørgen Eriksen på Østervej 18, og senere Østervej 17 i
Mjels.
1973 Marie
Eriksen døde d. 18. maj 1973 i en alder af 69 år, og efter en skiftebehandling d.
8. august 1973 overgik huset til arvingerne Jørgen Eriksen, Niels Eriksen, Nora
Snabe, Chr. Philipsen og Ellen Pedersen. Huset blev derefter solgt til Jens
Hoffmann og hustru Christa Hoffmann for en købesum på 130.000 kr. til
overtagelse d 1. september 1973, og d. 4. september 1973 blev der udstedt et
tinglyst skøde på dette. De kom tilflyttende fra et lejemål i Klingbjerg ved
Svenstrup. Jens Hoffmann er født d. 27. januar 1945 på Sjælland og Christa
Hoffmann er født Kolmos d. 27. september 1950 og datter af Jens Jensen Kolmos og hustru Helga Kolmos f. Espensen,
Paragraf 5 i Svenstrup sogn.
Christa og Jens Hoffmann fik adoptivbørnene: