Ejendommen
var tidligere matrikel nr. 18 af Mjels ejerlav.
Peter
Nissen var født omkring 1741 og han var blevet gift i Oksbøl kirke d. 25.
november 1761 med den omkring 8 år ældre Margrethe Jørgensen, der var født i
1733 og døbt d. 14. oktober 1733 som datter af Jørgen Christiansen i Mjels.
Margrethe og Peter Nissen fik sønnen:
Thøre og Nis Petersen Leerberg fik børnene:
1812 Bolsmand
Peter Nissen Leerberg døde d. 5. oktober 1812 i en alder af 70 år, og hans
hustru Margrethe sad derefter tilbage som enke. Herefter må sønnen Nis Petersen Leerberg have
overtaget ejendomen. (Dette er ikke fundet opført noget sted.)
Bolsmand
Nis Petersen Leerberg købte Hinrich Knudsens husmandssted i 1812, et sted der
dengang lå hvor nuværende Hjørnet 8 ligger.
1816 Nis
Petersen Leerbergs mor Margrethe døde d. 3. juni 1816 i en alder af 83 år,
efter at have levet som enke i 3½ år.
1817 Mens
Peter Nissen Leerberg arbejdede som tjenestekarl hos sin far Nis Petersen
Leerberg blev han gift i Oksbøl kirke d. 15. november 1817 med den 2 år yngre
tjenestepige Anna Maria Nissen, der var født d. 26. juli 1791 som datter af
husmand og byggemester Nis Marcussen og hustru Anna f. Knudsen Nedervej 20
Mjelsmark.
Anna Maria og Peter Nissen Leerberg fik børnene:
184x Thøre
og Nis Petersen Leerbergs søn Peter Nissen Leerberg, der hidtil havde boet på
Færgevej 40 er på et ikke kendt tidspunkt efter folketællingen i 1840 og inden
folketællingen i 1845 fraflyttet Færgevej 40 og flyttet hertil Færgevej 39 sammen
med sin hustru Anna Maria Nissen og deres datter Thøre. Han må på et tidspunkt
have overtaget stedet her, men det er ikke fundet opført nogen steder.
Peter
Nissen Leerberg var derfor i besiddelse af både Færgevej 39 og ejendommen på
Færgevej 40.
1845 Thøre
Leerberg døde d. 5. januar 1845 i en alder af 78 år og hendes mand Nis Petersen
Leerberg sad derefter tilbage som enkemand.
Ved
folketællingen d. 1. februar 1845 boede enkemand og bolsmand Nis Petersen
Leerberg har på stedet. Hans søn Peter Nissen Leerberg boede også på ejendommen
som bolsmand sammen med sin hustru Anna Marie Nissen og deres datter Thøre
Petersen Leerberg. Tjenestekarlen Jes Christensen Baurup var stadigvæk på
gården, og desuden boede tjenestefolkene Peter Christiansen og Lars Larsen fra
Mjels og Kirsten Petra Dominicus fra Broballe også her på ejendommen. I en lejebolig
tilknyttet stedet her boede der en enkemand ved navn Christian Christiansen og
i en anden lejebolig boede enken Anna Cathrine Christiansen sammen med den
ugift Mette Christine Christiansen. I en tredje lejebolig boede enken Anna M.
Christiansen sammen med sin søn Christian Petersen
1848 Den
gamle bolsmand Nis Petersen Leerberg døde d. 18. maj 1848 i en alder af næsten
85 år efter at have levet som enkemand i godt 3 år.
1850 Peter
Nissen Leerberg solgte bolstedet her til sin søn Nis Petersen Leerberg
efter en købekontrakt af 26. november 1850, og d. 20. februar 1851 blev der
protokolleret en aftægtskontrakt i skyld og panteprotokollen hvormed Peter
Nissen Leerberg og hustru Anna Marie Leerberg blev tilsikres et nærmere
beskreven aftægt.
Nis Petersen Leerberg var blevet gift i Oksbøl kirke d. 17. maj
1844 med den omkring 4 år yngre Marie
Cathrine Jørgensen var født d. 8. august 1822 i Lysabild, som datter af daværende
daglejer Jens Iversen Jørgensen og hustru Kjestine Marie Iversen i Lysabild, senere
bolsfolk i Oksbøl på en gård, der oprindelig lå ved Oksbøl Søndergade ved branddammen på det
ubebyggede jordstykke ved siden af Oksbøl Søndergade 14, men som senere blev til Brandsbølvej 2.
Nis Petersen Leerberg var halvgårdmand i Rufas i Ullerup sogn, og her fik Marie Cathrine og Nis Petersen Leerberg sønnen:
Marie
Cathrine og Nis Petersen Leerberg købte ifølge skøde af 25. september 1855 i
alt 8 tønder og 2 17/32 skæppe land af hans far Peter Nissen Leerberg fra bolet
nr. 17 (Færgevej 40) og efter et andet skøde af skøde af 25. september 1855 købte
de ligeledes af hans far et fra bol nr. 17 udlagt kådsted på 3 tønder 2 17/32
skæppe land. (Hvad det har drejet sig om vides ikke.)
1857 Nis
Petersen Leerberg købte kådnersted nr. 31, Færgevej 44 lige overfor, efter en
købekontrakt 29. oktober 1857 og efter et skøde af 29. december 1857 blev han
indskrevet i skyld og panteprotokollen som den nye ejer af dette med tilkøbte
jorder af bolet nr. 8 Mjelsgård parceljord og en part af Mjelsgårds sø
1860 Ved
folketællingen d. 1. februar 1860 boede bolsmand Nis Petersen Leerberg
stadigvæk her på gården sammen med sin hustru Marie Cathrine og deres 5 børn Peter
Leerberg, Kirstine Marie Leerberg, Jens Leerberg, Anne Marie Leerberg og
Christian Leerberg. Deres tjenestefolk Hans Klausen, Kirsten Kristensen og
Dorothea Margrethe Kristiansen der alle var fra Oksbøl sogn boede også her på
gården. I gårdens aftægtshus boede Nis Petersen Leerbergs forældre Anna Maria og
Peter Nissen Leerberg stadigvæk.
Bolsmand og
synsmand Nis Petersen Leerberg døde d. 3. oktober 1860 i en alder af kun 42 år,
og hans hustru Marie Cathrine sad derefter tilbage som enke på gården. Hvem der
har drevet ejendommen videre kan ikke siges.
Sammen med
høker og kromand Christen Christensen Mjels Kro Færgevej 54, bolsmand Johannes
Christensen, der boede på den gård der dengang lå ved siden af ejendommen
Færgevej 39, over for Gyden, men som sammen med Færgevej 39 nedbrændte omkring
1890 og derefter blev udflyttet og genopført på Færgevej 62 halvvejs mellem
Mjels og Hardeshøj i 1892, og bolsaftægtsmand Hans Christensen, der boede på
den gård der dengang var beliggende på nuværende Hjørnet 1 og 2, var Nis
Petersen Leerberg på vej hjem fra Sønderborg til Hardeshøj i en båd, der i en
hård storm ud for Snogbækhage kæntrede og alle fire druknede. Johannes Christensen
blev fundet d. 15. oktober mens Nis Petersen Leerberg blev fundet d. 24. oktober
og Hans Christensen blev fundet d. 31. oktober. Christen Christensen blev først
fundet d. 16. juni 1861.
1868 Ejendommens
tidligere ejer Peter Nissen Leerberg døde på aftægten d. 9. december 1868 i en
alder af godt 79 år, og hans hustru Anna Maria sad derefter tilbage på aftægten
som enke.
1878 Marie
Cathrine Leerbergs søn Peter Leerberg
blev indskrevet i den preussiske grundbog som gårdmand og sø interessent efter
en arvedelingsnota af 16. juli 1878 og efter den da gældende preussiske lov af
27. maj 1873.
Peter
Leerberg var gift med Hansine Rasmussen. Hun var fra Fyn, og hun var født
omkring 1847, så de er givet vis blevet gift et sted på Fyn. De fik
tilsyneladende ingen børn.
1884 Den
30. oktober 1884 blev der tinglyst en forpligtigelse til årligt at levere 5 neg
tagstrå til Oksbøl Pastorat fra denne matrikel, og 6 neg fra matrikel nr. 169.
Denne pligt havde sin oprindelse i en lov af 27. maj 1873, og 31. januar 1879,
og denne pligt ophørte først d. 17. marts 1954.
1890 Omkring
1890 nedbrændte Peter Lerbjergs ejendom sammen med naboejendommen den tidligere
matrikel nr. 11 af Mjels ejerlav, der lå over for Gyden. Peter Leerbeerg lod
derefter stedet her genopbygge i 1891, og på jordstykket overfor, det tidligere
”Fladbjerg” som også var i Peter Leerbergs eje, lod han også opføre et
aftægtshus i 1891, det nuværende Færgevej 44.
1901 Peter
Leerbergs mor Marie Cathrine Leerberg døde på aftægten d. 24. januar 1901 i en
alder af 78½ år, efter at have levet som enke i 40 år. (det har sikkert været i
huset overfor på Færgevej 44)
1902 Peter
Leerberg solgte ejendommen til landmand Iver
Peter Zachariasen i Møllmark på Broager land, som fik denne overladt d.
17. april 1902, og han blev således indskrevet i den preussiske grundbog som
den nye ejer.
Hansine og
Peter Leerberg flyttede ind i aftægt i huset overfor på Færgevej 44
Iver Peter
Zachariasen var født d. 8. november 1874 i Møllmark på Broager land som søn af
bolsmand Hans Christian Zachariasen og hustru Margrethe Marie Paulsen, og han var
gift med Catharine Christine f. Jacobsen.
Catharine Christine og Iver Peter Zachariasen fik børnene:
Iver Peter
Zachariasen beholdt huset overfor på Færgevej 44 samt ”Fladbjerg” i sit
ejerskab.
Iver Peter
Zachariasen og hustru Catharine Christine f. Jacobsen samt deres børn Hans
Zachariasen, Margrethe Zachariasen, Jens Zachariasen og Iver Peter Zachariasen fraflyttede
sognet og flyttede til Møllmark på Broager land. Iver Peter Zachariassen døde
på Nybølmark ved Gråsten d. 26. september 1923 i en alder af kun knap 49 år.
Thomas
Petersen Schmidt blev indskrevet i den preussiske grundbog som ejer af stedet
her efter den da gældende preussiske lov af 27. maj 1873.
Thomas
Petersen Schmidt var født d. 21. januar 1845 som søn af bolsmand Peter Hansen
Schmidt og hustru Anna Nissen i Lavensby i Havnbjerg sogn, og han blev gift på
Standesamt i Mjels d. 24. juli 1884 og samme dag i en kirkelig vielse i Oksbøl
kirke med den 11½ år yngre Anna Marie Krogh, der var født d. 24. juli 1856 som
datter af bolsmand Mathias Hansen Krogh og hustru Anna Margrethe f. Bladt på Oksbøl
Søndergade 5 i Oksbøl. De havde indtil nu drevet ejendommen på Østervej 15 i
Mjels.
Anna Marie og Thomas Petersen Schmidt, der altid blev kaldt ”Anmaj og Tammes” fik børnene:
Peter
Petersen Schmidt var kommet hjem igen efter at have deltaget i krigen 1914-18.
Thomas
Petersen Schmidt overlod ejendommen til sin søn landmand Peter Petersen
Schmidt og han fik dette tilskødet d. 24. februar 1921.
Da Peter
Petersen Schmidt overtog ejendommen i 1921 var der et opdyrket areal på 50
tønder land, og der var en besætning på 4 heste, 10 køer, 7 ungkvæg og 20 svin. I
1943 var det opdyrkede areal det samme men der var nu en besætning på 5 heste,
12 køer, 10 ungkvæg og 22 svin.
Anna Marie
og Thomas Petersen Schmidt gik derefter på aftægt.
1930 Peter
Petersen Schmidts far Thomas Petersen Schmidt døde på aftægten d. 3. juni 1930
i en alder af næsten 85½ år, og hans mor Anna Marie Schmidt sad derefter
tilbage som enke.
1931 Peter
Petersen Schmidts mor Anna Marie Schmidt døde på aftægten d. 12. december 1931
i en alder af 75½ år, efter at have levet som enke i 1½ år.
1948 Peter
Petersen Schmidt forblev ugift, og han drev ejendommen her frem til 1948, hvor han
solgte den til sin nevø landmand Hans
Christian Petersen Østervej 15 i Mjels for en købesum på 60.000 kr. plus aftægt og løsøre til
17.750 kr., og d. 10. februar 1948 fik han sit tinglyste skøde på dette.
Peter
Petersen Schmidt havde d. 10. februar 1947 fået et tinglyst skøde på huset
Nedervej 2 i Mjels som han havde købt som sin aftægtsbolig, og efter salget af
ejendommen her tilflyttede han sit nye hjem.
Hans
Christian Petersen, der var født d. 11. marts 1913, var søn af Peter Petersen
Schmidts søster Margrethe
Schmidt og hendes mand Jacob Petersen Østervej 15 og han var blevet gift med
den jævnaldrende Agnes C. Petersen, der var født d. 4.
juni 1913 som datter
af gårdejer Jørgen Peter Petersen i Kær i Ulkebøl sogn. De havde drevet
ejendommen Østervej 15 siden 1942, men tilflyttede nu ejendommen her i stedet
for.
Agnes og Hans Christian Petersen fik sønnen:
Agnes og
Hans Christian Petersen havde indtil 1966 haft jorden på det nuværende
”Hjørnet” og som tidligere var blevet kaldt ”Trekanten”. Efter at de i 1966
havde solgt denne jord til murermester Paul Thomsen Kjærgaard, Kokhøjvej 10
Broballe til byggegrunde havde de beholdt et jordstykke på 787m2 der
blev til Hjørnet 2 med matrikel nr. 185 af Mjels ejerlav. De dette jordstykke
opførte de et aftægtshus som de tilflyttede efter overdragelsen til sommen.
Hans Jacob Petersen blev gift med Astrid Christensen fra Lysabild, og de fik børnene:
1977 I
sommeren før høsten 1977 påbegyndtes udgravningerne til den nye gård på
Solbækvej 2.
1978 Den
16. januar blev svinene flyttet herfra og ud til den nye gård og produktionen
fortsatte så derefter på dette sted. I foråret 1978 tilflyttede Astrid og Hans
Jacob Petersen deres nyopførte ejendom.
Den 28.
juni 1978 blev det tinglyst at bygningerne med er tilhørende jordstykke på 6997
m2 blev frastykket matriklerne 18 og 185 af Mjels ejerlav og
oprettet med et nyt matrikel nr. 279 af Mjels ejerlav. Hans Jacob Petersen
solgte derefter matrikel nr. 279 til Nordborg
kommune for en købesum på 400.000 kr.. og på denne overtagelse blev der
udstedt et tinglyst skøde d. 10. august 1978. Matrikel nr. 18 af Mjels ejerlav
blev flyttet med ud til den nye gård.
Nordborg kommune havde herefter forskellige aktiviteter på stedet: Beskæftigelsescenter, Mjels-center, Als Kraft Mjels og Heldagsskole.
2008 Sønderborg
kommune satte stedet til salg i slutningen af marts 2008 som en tidligere
landejendom med hovedbygning og flere stald eller ladebygninger samt garage og
maskinhus til en forventet købspris på 2.000.000 kr.
I september
2008 blev prisen sat ned til 1.400.000 kr.
2013 Sønderborg kommune er fortsat ejer af den gamle ejendom, der drives som Mjels Heldagsskole.
2015 Ejendommen blev købt af Steffan Petersen for en købesum på 280.000 kr. og skødedatoen blev sat til d. 22. juli 2015.
2017 Ejendommen ejes fortsat af Steffan Petersen.