Denne ejendom
havde jord på det tidligere ”Fladbjerg”, og dækkede et område der omfatter de
nuværende huse Færgevej 38, Færgevej 40, Færgevej 42 samt Gyden 6 og noget af
Gyden 4 plus noget af Nedervej 9.
Halvbonde
Nis Steffensen var født omkring 1725 og som bolsmand var han blevet gift i
Oksbøl kirke d. 6. oktober 1752 med den omkring 5 år yngre Margrethe
Petersdatter fra Oksbøl, der var født omkring 1730.
Margrethe og Nis Steffensen fik bl.a. datteren:
Karen og Johan Petersen fik børnene:
1788 Bolsmand
Johan Petersen døde d. 6. juli 1788 i en alder af kun 50 år, og hans hustru
Karen Nisdatter sad derefter tilbage som enke.
1790 Karen
Nisdatter havde fundet sig en ny livsledsager og d. 8. maj 1790 blev hun gift
igen i Oksbøl kirke med den omkring 9 år yngre ungkarl Jørgen Hansen fra
Snogebæk i Sottrup sogn, og han var født omkring 1767. Jørgen Hansen blev derefter den nye bolsmand på ejendommen.
Karen og Jørgen Hansen fik børnene:
1803 Ved
folketællingen d. 13. februar 1803 boede halvgårdmand Jørgen Hansen her på
stedet sammen med sin hustru Karen Nissen og deres 4 børn Hans Hansen, Anna
Margaretha Hansen, Maren Hansen og Helena Hansen. På aftægten boede Karen
Nissens far Nis Steffensen, og der boede desuden en tjenestepige ved navn
Gunder Iversen på 20 år.
18xx Hvornår
den tidligere ejer Nis Steffensen døde vides ikke. Han er tilsyneladende ikke
død i Oksbøl sogn.
1815 Sættebolsmand
Jørgen Hansen døde d. 14. september 1815 i en alder af kun 47 år, og hans
hustru Karen sad derefter tilbage som enke.
Hvem der
herefter har drevet ejendommen videre kan ikke siges.
1819 Karens
ældste søn Hans Iversen
overtog ejendommen d. 23. februar 1819, og ved den lejlighed måtte han udrede
et pengebeløb til sin mor Karen og et andet pengebeløb til sine søskende Anna
Margaretha, Maren og Helene. Dette blev protokolleret i skyld og panteprotokollen
d. 6. marts 1819, og der blev indført et aftægt til Karen så længe hun levede.
Hans
Iversen blev gift i Oksbøl kirke d. 12. juni 1819 med den 9½ år yngre Cathrine
Elisabeth Iversen der var født d. 21. juli 1800 i Ulbjerg i Nordborg sogn som
datter af parcellist Hans Frederik Bendixen og hustru Maren Henriksdatter i
Ulbjerg
Cathrine Elisabeth og Hans Iversen fik børnene:
1823 Enkefru
Cathrine Elisabeth Iversen havde fundet sig en ny mand, og d. 21. juni 1823
blev hun gift i Oksbøl kirke med den 16 år ældre tjenestekarl i Lunden Jes
Christiansen. Han var født i Lunden i Havnbjerg sogn i 1784 og døbt i Havnbjerg
kirke d. 4. april 1784 søn af bolsmand Christen Mathiesen og hustru Anna
Cathrine Hansdatter i Lunden.
Jes Christiansen blev derefter indskrevet i skyld og
panteprotokollen som den nye ejer sammen med sin hustru Catharina Elisabeth.
Cathrine Elisabeth og Jes Christiansen fik sønnen:
Jes
Christiansens afdøde hustrus svigermor bolsaftægtskone Karen, der nu er kaldet
Jørgensen, sikkert efter sin afdøde mands fornavn, døde d. 7. oktober 1827 i en
alder af 70 år, efter at have levet som enke i 12 år.
Jes
Christiansen fandt sig ret hurtigt en ny livsledsager, og han blev gift igen i
Oksbøl kirke d. 30. december 1827 med den 10 år yngre Anna Hansen Torre der var
født d. 19. juni 1794 i Stevning i Svenstrup sogn som datter af bolsmand Hans
Poulsen Torre og hustru Mette Nielsdatter Speggers i Stevning.
Anna og Jes Christiansen fik børnene:
1838 Efter
en købs og overladelseskontrakt af 30. oktober 1838 solgte Jes Christiansen den
gamle ejendom til Peter Nissen
Leerberg i Mjels efter købs og overladelseskontrakt af 30. oktober 1838.
Anna og Jes
Christiansen fraflyttede stedet og flyttede til Lervandstedvej 3 som de
ligeledes efter en købs og overladelseskontrakt af 30. oktober 1838 havde
overtaget
Peter
Nissen Leerberg var født d. 19. august
1789 som søn af bolsmand Nis Petersen Leerberg og hustru Thøre
Petersdatter bol nr. 10 nuværende Færgevej
39 og mens han arbejdede som tjenestekarl hos sin far Nis Petersen
Leerberg var han blevet gift i Oksbøl kirke d. 15. november 1817 med den 2 år
yngre tjenestepige Anna Maria Nissen, der var født d. 26. juli 1791 som datter
af husmand og byggemester Nis Marcussen og hustru Anna f. Knudsen Nedervej 20
Mjelsmark.
Anna Maria og Peter Nissen Leerberg fik børnene:
184x På
et ikke kendt tidspunkt efter folketællingen i 1840 og inden folketællingen i
1845 er Peter Nissen Leerberg fraflyttet stedet her sammen med sin hustru Anna
Maria Nissen og deres datter Thøre til hans barndomshjem Færgevej 39 hvor de
boede sammen med hans far bolsmand Nis Petersen Leerberg. Peter Nissen Leerberg
må på et tidspunkt have overtaget bol nr. 10 Færgevej 39 , men det er ikke
fundet opført nogen steder.
I hvert
fald solgte Peter Nissen Leerberg bolsted nr. 10 til sin søn Nis Petersen Leerberg efter en
købekontrakt af 26. november 1850, og d. 20. februar 1851 blev der
protokolleret en aftægtskontrakt i skyld og panteprotokollen hvormed Peter
Nissen Leerberg og hustru Anna Marie Leerberg blev tilsikres et nærmere
beskreven aftægt.
1855 Peter
Nissen Leerberg har tilsyneladende beholdt stedet her i sin ejendom, men ifølge
skøde af 25. september 1855 solgte han i alt 8 tønder og 2 17/32 skæppe land
fra stedet her, og ligeledes efter et andet skøde af skøde af 25. september
1855 solgte han et fra stedet her udlagt kådsted på 3 tønder 2 17/32 skæppe
land, som der ikke vides hvad har været, til sin søn og svigerdatter Nis Petersen
Leerberg og hustru Marie Cathrine Færgevej 39.
Peter
Nissen Leerberg solgte desuden ifølge skøde af 25. september 1855 resten af stedet
her på i alt 8 tønder 5 6/10 skæppe til sin datter og svigersøn Thøre og Jes
Christian Jessen, der var bolsfol på stedet lige overfor på bolsted nr. 5 der
hvor det nuværende Hjørnet 2 og vejen Hjørnet er beliggende.
1868 Ejendommens
tidligere ejer Peter Nissen Leerberg døde på aftægten d. 9. december 1868 i en
alder af godt 79 år, og hans hustru Anna Maria sad derefter tilbage på aftægten
som enke. Om det har været på Færgevej 39 eller her på Færgevej 40 vides ikke.
1870 Anna
Maria Leerberg døde d. 21. august 1870 i en alder af 79 år efter at have levet
som enke i 1½ år.
Den gamle
ejendom er på et ikke kendt tidspunkt blevet nedbrudt, og jorden er blevet
dyrket.
**********
Tidligere lå
der et lille hus i ”Bonde's Affelgård”, en æblegård tilhørende matrikel nr. 4
Østervej 1, på det det sted hvor det nuværende Lillegade 1 ligger, men da huset
dengang lå på såkaldt ”fremmed grund” blev det revet ned af den daværende ejer
Hans Jensen Bang og genopført på det nuværende areal.
1884 Hans
Jensen Bang købte jordstykket her, der var blevet frastykket og som må
have været ejet af ejeren af Færgevej 39 Thomas Petersen Schmidt, og efter en
købsaftale af 8. december 1884 havde han så en grund til sit hus. Han blev
derfor indskrevet i den preussiske grundbog som ejer efter den da gældende preussiske
lov af 27. maj 1873.
Hans Jensen
Bang var murer og arbejdsmand, og han opførte så sit hus her på den
nyerhvervede grund. Han var sammen med sin familie kommet her til Mjels fra
Broballe i perioden efter 18. juli 1866 og før 11. januar 1869, men hvorfra det
har været vides ikke. Han var født i Tornbjerg ved Oksbøl d. 7. juli 1833 som
søn af Jens Bang og hustru Anna Maria Weiss og han var blevet gift i Oksbøl
kirke d. 1. februar 1855 med den omkring 4 år ældre Ellen Rasmussen der var
født i Oksbøl d. 21. april 1829 som datter af kådner og bolslandbesidder Christen
Rasmussen og hustru Dorothea Christina Jessen Oksbøl Nørregade 5 i Oksbøl.
Ellen og Hans Jensen Bang havde fået børnene:
Hans Jensen
Bang var derefter blevet gift igen i Oksbøl kirke d. 3. august 1871 med den ¾
år ældre Marie Margrethe Erichsen der var født i Svenstrup d. 7. november 1832
som datter af inderste Erich Nissen og hustru Maren Christen Sørensdatter i
Svenstrup.
1915 Hans
Jensen Bang døde d. 15. februar 1915 i en alder af 81½ år, og hans hustru Marie
Margrethe Bang sad så derefter tilbage som enke. Det gjorde hun dog ikke længe
idet hun døde ½ år senere, d. 18. august 1915 i en alder af næsten 82 år.
Efter et
testamente af 23. februar 1915 blev datteren Anna Kirstine Jensen Bang
nu indført som ejer af huset i den preussiske grundbog d. 31. august 1915.
Anna
Kirstine Jensen Bang ernærede sig som sy pige og hun var en
hyggelig og rar dame
der forblev ugift.
1921 Ved
den første folketællingen, efter den tyske tid, der fandt sted d. 1. februar
1921 boede den ugifte sypige Anna Kirstine Jensen Bang alene her i huset.
1941 Anna
Kirstine Jensen Bang døde d. 8. januar 1941 i en alder af 75½ år, og hendes
testamente lød på, at den der havde siddet ved hende i hendes sidste stund,
skulle arve hendes sager. Det blev bagerens kone Anna Petersen.
Den 24.
januar 1941 blev huset og boet taget under offentlig skiftebehandling, og hendes
ejendele kom derefter på auktion i Mjels Kro. Skifteretten for Als Nørre og Søndre herreder der
behandlede boet, udstedte et skøde til husets nye ejer rentenyder Hans
Christian Dominicussen fra Havnbjerg, der havde købt huset for en
købesum på 2.800 kr., og dette blev så tinglyst d. 2. maj 1941.
1943 Hans
Christian Dominicussen solgte huset til fru Anna Cathrine Hansen
f. Nielsen for en købesum på 2.700kr., og dette blev der udstedt et tinglyst
skøde på d. 23. februar 1943.
Anna
Cathrine Nielsen var født d. 26. august 1883 i Mjels Næs som datter
af husmand Jørgen Nielsen og hustru Anne
Marie f. Tinnesen, Næsvej 36. Hun var blevet gift i Oksbøl
kirke d. 22. februar 1912 med den næsten 3 år yngre Frederik Hansen der var
født d. 13. juni 1886 i Mjels som søn af møller på Mjels mølle Peter Hansen og
hustru Caroline
Magdalene Henriette f. Ehlers, Færgevej 20.
Anna Cathrine og Frederik Hansen havde fået børnene:
1950 Frederik
Hansen døde d. 19. oktober 1950 i en alder af godt 64 år, og hans hustru Anna
Cathrine Hansen sad så tilbage som enke.
Husets
næste ejer blev Nis Schlichting, og han fik huset for en købesum
på 120.000 kr. Der blev udstedt et nyt skøde på dette d. 3. september 1979.
1980 Året
efter solgte Nis Schlichting huset til brødrene Svend Otto Schøber
og Gunnar Schøber i lige sameje for en købesum på 100.000 kr. og
dette fik de et tinglyst skøde på d. 3. december 1980.
1981 Efter
en gennemgribende ombygning af huset solgte Svend Otto og Gunnar Schøber huset
til deres svigerinde Else Schøber og mand Bent Schøber for en
købesum på 344.000 kr. og dette fik hun derefter et tinglyst skøde på d. 24.
april 1981.
1983 Den
10. februar 1983 blev huset solgt på tvangsauktion, og derefter købt af Kirsten
B. Andersen og Leif Johannesen for en købesum på 400.000
kr. De fik deres tinglyste skøde på dette d. 19. september 1983.
Else
Schøber tilflyttede nabohuset Færgevej 36 på et tidspunkt, og Bent Schøber
fraflyttede sognet.
1986 Kirsten
B. Andersen og Leif Johannesen fraflyttede huset og solgte det i juli 1986 til Pia
og Svend Meier for en købesum på 434.000 kr. De ejer og bebor fortsat
huset her i 2003.