1967 Den 11. juli 1967 blev matrikel nr. 252
på 780 m2 frastykket matrikel nr. 15 tilhørende Katharina og Niels Kristian Sigurd Sørensen ”Pommersgaard” Færgevej 50, og
ejerskabet til den nye matrikel forblev hos dem.
På det tidspunkt var huset blevet opført,
idet BBR registret skriver opført i 1964.
Katharina og Niels Kristian Sigurd Sørensen havde
overladt deres ejendom til deres søn og svigerdatter Sigurd
Krogh Sørensen og Lisa
Andrea Krogh Sørensen til overtagelse d.
1. november 1967, så de gik derefter på aftægt i huset her.
1997 Kate Sørensen, der var født d. 4. marts
1907, kom på plejehjem i Nordborg i 1997, og her døde hun d. 1. januar 1999 i
en alder af knap 92 år, efter at have levet som enke i 5½ år.
1999 Den 2. marts 1999 blev der tinglyst en
skifteattest der tilgodeså boet, og samme dag blev der tinglyst skøde på huset
til Erik Krogh Sørensen Færgevej
58, der for en købesum på 250.000 kr. havde overtaget stedet.
Huset
blev derefter udlejet til Torben Philipsen, der var fraflyttet et lejemål hos
samme ejer på Færgevej 52, og han boede der til engang i 2001.
2017 Huset ejes fortsat af Erik Krogh Sørensen, og det beboes fortsat af Jytte Boye Nørgaard og Jørn Nørgaard.