Færgevej 55


Matrikel nr. 217 af Mjels ejerlav

 

1961       Den 4. januar 1961 blev matrikel nr. 217 på 827 m2 frastykket matrikel nr. 95, der var ejet af Chresten Jacobsen Færgevej 57, og derefter købt af murer Hans Erik Witte og hustru Margrethe Witte for en købesum på 3.781 kr. På dette blev der så udstedt et skøde d. 16. februar 1961. Hans Erik Witte påbegyndte så derefter opførelsen af huset på grunden.

Hans Erik Witte var født d. 10. april 1926 i Oksbøl som søn af murermester Jacob Witte og hustru Sophie Witte, sidst boende på Svingbjergvej 2 Mjels, og hans hustru Margrethe Marie Witte var født Feldstedt d. 16. august 1927 som datter af Marie Kjestine og Peter Jørgen Feldstedt Uglebjergvej 1 Broballe.

Margrethe Marie og Hans Erik Witte fik døtrene:

  • Nina Witte. (senere Havnbjergvej 5B)
  • Bente Witte.
  • Alice Witte.
  • Mona Witte.


1997       Margrethe Marie og Hans Erik Witte havde købt Havnbjergvej 5 i Oksbøl af sin bror Frede Witte og de flyttede dertil, og solgte huset til Petersen &Thomsen Aps for en købesum på 275.000 kr. Det blev der efterfølgende udstedt et skøde på d. 24. marts 1997.

Huset blev solgt igen til Lena Marie Andersen og Michael Andersen for en købesum på 488.625 kr., og på denne handel blev der udstedt et tinglyst skøde d. 29. september 1997.



2000
2000
Foto af huset som det så ud i 2000.


2013       Lena Marie og Michael Andersen ”Paloma Duo” ejer og bebor fortsat huset.





til top
Ajourført december 2017
www.jessenb.dk