Færgevej 67


Matrikel nr. 8 af Mjels ejerlav

 

1779       På udstykningskortet fra 1779 efter udstykningen fra ”Mjelsgaard”, er stedet her betegnet som kvartfæstebol nr. 20 og med færgemand Lorenz Brandt som ejer af dette.


1779


Hardeshøj færgegård var altså dengang ejet af Lorenz Brandt. Han var født omkring 1742 og han var gift med den omkring 10 år yngre Martha Catharina Brodersen der var født omkring 1752.

Martha Catharina og Lorenz Brandt fik børnene:

  • Mette Marie Brandt, døbt d. 24. november 1775. (hun overtog stedet)
  • Fredericia Laurenze Brandt, døbt d. 14. maj 1778.
  • Anna Sophie Brandt, døbt d. 14. september 1780.
  • Lorenz Jensen Brandt, døbt d. 16. oktober 1782.
  • Eleonore Elisabeth Brandt, døbt d. 25. maj 1785.
  • Dorothea Margrethe Brandt, døbt d. 25. juli 1787.
  • Johannes Peter Brandt, født d. 8. juli 1789.
  • Jens Brandt, født d. 23. september 1792
  • Martha Cathrine Brandt, født d. 2. april 1795.


1799       Martha Catharina og Lorenz Brandts datter Mette Marie Brandt blev gift i Oksbøl kirke d. 18. april 1799 med den omkring 11 år ældre Christian Hansen Schmidt der var født i Broballe i august 1764 som søn af smed og værtshusholder Hans Christiansen og hustru Margrethe Madsdatter, Spangsmosevej 5 i Broballe.

Mette Marie og Christian Hansen Schmidt fik børnene:

  • Lorenz Christian Schmidt, født d. 14. september 1799.
  • Margrethe Schmidt, født d. 7. februar 1801. (senere Præstegårdsvej 2 Oksbøl).
  • Martha Cathrine Schmidt, født d. 27. februar 1803. (senere Nedervej 12 Mjels)
  • Frederikke Louise Schmidt d. 28. januar 1805. (senere Oksbøl Nørregade 7 i Oksbøl)


1800       Lorenz Brandt solgte færgegården og færgeriet d. 4. februar 1800 til sin svigersøn Christian Hansen Schmidt, og der blev samme dag udfærdiget en aftægtskontrakt til Martha Catharina og Lorenz Brandt.

 

1803       Ved folketællingen d. 13. februar 1803 boede Christian Hansen Schmidt her på stedet som fjerdedel gårdmand og færgemand sammen med sin hustru Mette Marie og deres 2 børn Lorenz Christian Schmidt og Margrethe Schmidt. Hans svigerforældre Martha Catharina og Lorenz Brandt boede på aftægten sammen med deres 2 børn Johannes Brandt og Martha Cathrine Brandt. Deres tjenestefolk Jens Nielsen og Kirstine Jendrersen boede også på ejendommen.

Den forhenværende færgemand Lorenz Brandt døde på aftægten d. 1. juli 1803 i en alder af 61 år, og hans hustru Martha Catharina sad derefter tilbage som enke.

 

1807       Christian Hansen Schmidt døde d. 3. juni 1807 i en alder af kun næsten 43 år, og hans hustru Mette Marie sad så derefter tilbage som enke med sin lille datter.

 

1808       Mette Marie havde fundet sig en ny livsledsager, og d. 9. september 1808 blev hun gift igen i Oksbøl kirke med den omkring 5 år yngre Christian August Diedrichsen der var født omkring 1780 i Feldsted. Han fortsatte derefter som færgemand på overfarten.

Mette Marie og Christian August Diedrichsen fik børnene:

  • Christian Peter Diedrichsen, født d. 4. februar 1809.
  • Christian Hansen Diedrichsen, født d. 21. juli 1810. (senere Oksbøl Søndergade 17 Oksbøl)
  • Helene Marie Diedrichsen, født d. 1. april 1813.
  • Mette Marie Diedrichsen, født d. 7. juni 1815 i Hardeshøj, død d. 20. juni 1815.
  • Mette Marie Diedrichsen, født d. 6. august 1816 i Hardeshøj. (senere Færgevej 58)
Efter at de kom var kommet til Oksbøl fik de sønnen:
  • Peter Diedrichsen, født d. 31. august 1820.


1817       Christian Hansen Schmidts arvinger solgte kro og færgerettigheder til Henning Hansen d. 1. maj 1817, og Mette Marie og Christian August Diedrichsen flyttede derefter til Oksbøl hvor de bosatte sig på Oksbøl kro, Oksbøl Søndergade 17.

Den nye kro og færgemand Henning Hansen var født omkring 1774, og kom hertil fra ”Ballegaard” i Ullerup sogn som han var ejer af. Han var gift med Frederikke Sophie Møller der var født omkring 1780 i Sandberg.

Frederikke Sophie og Henning Hansen havde børnene:

  • Conrad Christian Hansen, født omkring 1803, sikkert i Ullerup.
  • Frederikke Johanna Hansen, født omkring 1809, sikkert i Ullerup.
  • Anna Hansen, født omkring 1813, sikkert i Ullerup.
  • Cathrine Marie Hansen, født omkring 1816, sikkert i Ullerup.
Senere fik Frederikke Sophie og Henning Hansen sønnen:
  • Henning Hansen, født d. 14. juli 1819 i Hardeshøj.


1818       Martha Catharina Brandt døde på aftægten d. 11. juni 1818 i en alder af 66 år, efter at have levet som enke i 15 år.

 

1819       Efter kun 2½ år solgte Henning Hansen d. 26. oktober 1819 bol nr. 20 og en parcel af nr. 12 til Jørgen Friedrich Bendixen, der så herefter blev den nye gæstgiver og færgemand. Der blev desuden udfærdiget en aftægtskontrakt der tilgodeså Frederikke Sophie og Henning Hansen og som blev protokolleret i skyld og panteprotokollen d. 9. november 1819.

Jørgen Friedrich Bendixen var født i Nordborg d. 6. maj 1789 som søn af smed Johan Bendixen og hustru Mette Cathrine Frederiksdatter. Mens han arbejdede som smedesvend i Broballe blev han d. 11. november 1815 gift i Oksbøl kirke med den næsten 9 år yngre Maren Bendixen, der var født i Ulbjerg ved Nordborg d. 22. marts 1798 som datter af parcellist Hans Frederik Bendixen og hustru Maren Henriksdatter i Ulbjerg. Jørgen Friedrich Bendixen og Maren Bendixen havde samme oldeforældre.

Maren og Jørgen Friedrich Bendixen kom hertil stedet fra den nu nedlagte ejendom der har ligget i området hvor nu Færgevej 41 er.

Maren og Jørgen Friedrich Bendixen fik børnene:

  • Hans Hinrich Bendixen, født d. 31. januar 1816 i Mjels. (han overtog stedet)
  • Cathrine Bendixen, født d. 9. september 1817 i Mjels, død d. 12. december 1817.
  • Cathrine Bendixen, født d. 13. august 1818 i Mjels, død d. 14. august 1818.
  • Johan Bendixen, født d. 25. juli 1819. (senere Rødenæbvej 8 i Mjels)
  • Friedrich Bendixen, født d. 8. april 1821, død d. 27. juni 1821.
  • Friedrich Bendixen, født d. 3. juli 1822.
  • Cathrine Marie Bendixen, født d. 10. juli 1826. (plejedatter hos Jes Christiansen Lervandstedvej 3, senere Stegvej 6 Mjelsmark)
  • Maren Bendixen, født d. 10. januar 1829.
  • Anna Elisabeth Bendixen, født d. 24. maj 1833.
  • Sophie Charlotte Bendixen, født d. 24. maj 1833, død d. 22. januar 1834.


1829       Den tidligere kro og færgemand Henning Hansen døde på aftægten d. 15. september 1829 i en alder af kun 55 år, og hans hustru Frederikke Sophie sad derefter tilbage som enke.

 

1837       Maren Bendixen døde d. 27. januar 1837 i en alder af kun næsten 39 år, og Jørgen Friedrich Bendixen sad så tilbage som enkemand.

Han fandt sig hurtig en ny hustru, idet han allerede d. 13. maj 1837 blev gift i Oksbøl kirke med den 17 år yngre enke efter Hans Wollesen i Varnæs, Anna Hansen. Dette ægteskab kom ikke til at vare længe. Kun 16 dage senere døde færgemand Jørgen Friedrich Bendixen d. 29. maj 1837 i en alder af kun 48 år, og hans nye hustru sad derefter tilbage som enke for anden gang. Kun 25 dage senere døde Anna Bendixen d. 24. juni 1837 kun 30 år gammel.

 

1838       Efter en arve og skiftedelingssag af 29. maj 1838 overtog sønnen Hans Hinrich Bendixen herefter den gamle færgegård. Ved denne overtagelse måtte Hans Hinrich Bendixen udrede et pengebeløb til hver af sine søskende Johan Bendixen, Friedrich Bendixen, Cathrine Marie Bendixen, Maren Bendixen og Anna Elisabeth Bendixen.

Hinrich Bendixen var blevet gift i Oksbøl kirke d. 29. juli 1837 med den godt 2 år yngre Marie Elisabeth Dorothea Bendixen der var født i Gelting i Tyskland d. 24. april 1818 som datter af Johan Bendixen og hustru Elisabeth.

Marie Elisabeth Dorothea og Hans Hinrich Bendixen fik børnene:

  • Maren Bendixen, født d. 22. juni 1838.
  • Friedrich Bendixen, født d. 29. januar 1840, (senere ”Stensgaard” Færgevej 10)
  • Johan Bendixen, født d. 5. juni 1842.
  • Cathrine Elisabeth Bendixen, født d. 2. juni 1845, død i Vesterlund 20. juli 1856.
  • Hans Henrik Bendixen, født d. 30. marts 1847.
  • Dorothea Sophie Wilhelmine Bendixen, født d. 24. maj 1849.
  • Christian Peter Bendixen, født d. 20. april 1852 i Vesterlund.
  • Marie Elisabeth Bendixen, født d. 14. februar 1855 i Vesterlund, død d. 20. maj 1855.
  • Charlotte Sophie Bendixen, født d. 14. februar 1855 i Vesterlund, død d. 26. juli 1855.


1840       Ved folketællingen d. 1. februar 1840 boede bols og færgemand Hans Hinrich Bendixen her på stedet sammen med sin hustru Marie Elisabeth Dorothea og børnene Maren Bendixen og Friedrich Bendixen. De havde desuden en række tjenestefolk boende på gården. Det var hans to brødre Johan Bendixen og Friedrich Bendixen, og så var det Lauritz Lauritzen Høi, Hans Jensen, Cicilie Erichsen og Anna Maria Clausen. På gårdens aftægt boede enken Frederikke Sophie Møller og hendes datter Cathrine Marie Hansen.

 

1845       Ved folketællingen d. 1. februar 1845 boede bols og færgemand Hans Hinrich Bendixen fortsat her på stedet sammen med sin hustru Marie Elisabeth Dorothea og deres børn Maren Bendixen, Friedrich Bendixen og Johan Bendixen. Tjenestefolkene Anna Maria Christians fra Mjels, Kathrine Jørgensen fra Mjels, Johann Christian Petersen fra Blans og Jacob Jensen fra Bro boede også på gården sammen med en færgekarl ved navn Hans Christian fra Ærø. På gårdens aftægt boede Frederikke Sophie Møller stadigvæk sammen med sin datter Anna Hansen og Cathrine Marie Hansen.

 

1849       Frederikke Sophie Møller døde på aftægten d. 20. januar 1849 i en alder af 71 år efter at have levet som enke i næsten 19½ år.

 

1852       Omkring april 1852 fraflyttede Marie Elisabeth Dorothea og Hans Hinrich Bendixen Hardeshøj Færgegård og flyttede til ”Lysmose” i Vesterlund, Færgevej 6, som de havde købt og hvor de slog sig ned som parcellister. Her døde Hans Hinrich Bendixen d. 17. februar 1856 i en alder af kun 40 år, og Marie Elisabeth Dorothea Bendixen døde der d. 8. Januar 1885 næsten 67 år gammel efter at have levet som enke i 29 år.

Færgegården, bol nr. 20 og en parcel af bol nr. 12, blev solgt og overtaget af Hans Jensen Jørgensen, som fik skøde på dette d. 25. maj 1852. Han fortsatte derefter også som færgemand. Han var født omkring 1815, og han var gift med den omkring 7 år yngre Mette Marie Poulsen der var født omkring 1822 i Ullerup i Ullerup sogn. De kom hertil fra Rinkenæs sogn.

Mette Marie og Hans Jensen Jørgensen fik børnene:

  • Jens Jørgensen, født omkring 1852 i Rinkenæs.
  • Jørgen Jensen Jørgensen, født d. 17. maj 1853.
  • Hans Jensen Jørgensen, født d. 29. juni 1854.
  • Peter Jørgensen, født d. 1. marts 1856, død d. 25. august 1860.
  • Knud Jensen Jørgensen, født d. 19. september 1857.
  • Metha Marie Jørgensen, født d. 2. august 1861, død d. 18. oktober 1868.
  • Peter Jørgensen, født d. 17. februar 1864, død d. 23. oktober 1868.


1855       Ved folketællingen d. 1. februar 1855 boede gårdmand og færgemand Hans Jensen Jørgensen her på stedet sammen med sin hustru Mette Marie og deres børn Jens Jørgensen, Jørgen Jensen Jørgensen og Hans Jensen Jørgensen. Deres tjenestefolk Christen Nicolaisen fra Svenstrup, Christen Johansen fra Oksbøl, Ane Margrethe Christiansen fra Mjels, Caroline Auguste Hansen fra Oksbøl og Lisette Sophie Marie Westphal fra Nordborg boede også her på gården. I gårdens aftægts hus boede færgesvenden Bertel N. Ravn med sin hustru Kim Ravn f. Beck og deres børn Ellen Ravn og Mette Ravn samt en Anna Hansen fra Mjels der ernærer sig med håndarbejde.

 

1860       Ved folketællingen d. 1. februar 1860 boede gårdmand og færgemand Hans Jensen Jørgensen fortsat her på stedet sammen med sin hustru Mette Marie og deres børn Jens Jørgensen, Jørgen Jensen Jørgensen, Hans Jensen Jørgensen, Peter Jørgensen og Knud Jensen Jørgensen. De havde en færgekarl ved navn Kristian Petersen fra Ærø boende, og så boede deres tjenestefolk Ingeborg Kristine Johansen fra Nordborg, Karsten Ful fra Nordborg, Jørgen Frederiksen fra Svenstrup samt Kristen Nicolaisen fra Svenstrup og hans hustru Anne Marie Møller og deres datter Anna Sophie Nicolaisen også her på gården.

 

1872       Efter en købekontrakt af 5. oktober 1872 købte Jacob Jørgensen Duus fra Avnbølgaard den gamle Færgegård med kro og landbrug for en købesum på 12.750 Mark af Hans Jensen Jørgensen. Mette Marie og Hans Jensen Jørgensen må være fraflyttet, idet de ikke er funder døde her i sognet.

Jacob Jørgensen Duus var født d. 23. november 1811 i Adsbøl, og han var blevet gift d. 21. juni 1846 med Dorthea Schmidt. Hvor de er blevet gift og hvem hun var vides ikke.

Dorthea og Jacob Jørgensen Duus fik børnene:

  • Jørgen Duus, født d. 27. juni 1846 i Avnbøl i Ullerup sogn.
  • Jørgen Jacobsen Duus, født d. 14. juni 1847 i Avnbøl i Ullerup sogn (han overtog stedet)
  • Christian Jacobsen Duus, født d. _____.
  • Ingeborg Duus, født d. 17. februar 1850 i Avnbøl i Ullerup sogn.


1876       Jacob Jørgensen Duus solgte den gamle færgegård, bol nr. 20, til sin søn Jørgen Jacobsen Duus d. 2. august 1876, og han blev derved indskrevet i den preussiske grundbog som ejer af stedet efter den da gældende tyske lov af 27. maj 1873. Han blev dermed den næste færge ejer, gårdmand og kromand her på stedet. Dorthea og Jacob Jørgensen Duus gik derefter på aftægt efter at dette var dem tilsikret og protokolleret i skyld og panteprotokollen.

Jørgen Jacobsen Duus blev gift i Oksbøl kirke d. 14. juni 1877 med den 7½ år yngre Anne Sophie Berg, der var født d. 28. februar 1855 i Brandsbøl i Havnbjerg sogn som datter af møller Hans Berg og hustru Kjerstine f. Lauritzen i Brandsbøl mølle Vesterballe 19.

Anne Sophie og Jørgen Jacobsen Duus fik datteren:

  • Dorothea Duus, født d. 29. maj 1878.


1878       Jørgen Jacobsen Duus far Jacob Jørgensen Duus døde på aftægten d. 25. februar 1878 i en alder af 66½ år, og hans mor Dorthea Duus sad så tilbage som enke. Hun må være fraflyttet sognet, idet hun ikke er fundet død her i sognet.

 

1879       I 1879 nedbrændte udhusene til landbrugsejendommen overfor (det nuværende Færgevej 70).



omkr. 1900
1900
Foto af kroen som den så ud omkring 1900.


1901       Anne Sophie og Jørgen Jacobsen Duus gik på aftægt, og datteren Dorothea Thomsen fik nu færgegården overladt d. 26. september 1901. Hun var blevet gift i Oksbøl kirke d. 10. september 1901 med den ¾ år ældre Jens Thomsen der var født i Elsmark i Havnbjerg sogn d. 24. september 1877 som søn af bolsmand Peter Thomsen Kelsen og hustru Ellen f. Jessen Klyhn i Elsmark. Den 10. oktober 1901 blev det så tinglyst at både Dorothea og Jens Thomsen nu sammen var ejere af stedet.

Dorothea og Jens Thomsen fik børnene:

  • Jørgen Thomsen, født d. 8. september 1902.
  • Anne Sophie Thomsen, født d. 22. november 1903.


1903       Dorothea Thomsens mor Anne Sophie Duus døde på aftægten d. 7. juli 1903 i en alder af hun godt 48 år, og hendes far Jørgen Jacobsen Duus sad så tilbage som enkemand.

 

1904       Den 7. april 1904 købte Jens Thomsen ejendommen „Lyshøjgaard” beliggende på Espehøjvej 14 i Broballe, og kroen blev derefter forpagtet af Jens Thomsens bror Peter Thomsen. Jørgen Jacobsen Duus blev fortsat boende på aftægten.

Den nye forpagter Peter Thomsen var født d. 26. juni 1875 i Elsmark i Havnbjerg sogn som søn af bolsmand Peter Thomsen Kelsen og hustru Ellen f. Jessen Klyhn i Elsmark, og han var blevet gift i Havnbjerg kirke d. 23. september 1904 med den knap 7 år yngre Anne Marie Christensen, der var født d. 9. april 1882 i Maikro som datter af Jørgen Christensen og hustru Ellen Christensen i Elsmark Havnbjerg sogn.

Anne Marie og Peter Thomsen fik børnene:

  • Peter Thomsen, født d. 20. juni 1905, død d. 8. november 1905.
  • Peter Thomsen, født d. 21. januar 1907.
  • Jørgen Thomsen, født d. 5. april 1908.


1907       Jørgen Jacobsen Duus døde d. 2. maj 1907 på aftægten i en alder af kun næsten 60 år.

 

1911       Peter Thomsens forpagtning ophørte i 1911 og familien fraflyttede sognet og flyttede til Elsmark hvor han fortsatte tilværelsen som landmand. Her fik Anne Marie og Peter Thomsen datteren Ellen Thomsen d. 6. november 1913. (hun blev senere gift med ”Fidde Maikro”). (Peter Thomsen døde i Elsmark d. 8. april 1942 og hans hustru Anne Marie døde d. 4. december 1947).

Dorothea og Jens Thomsen solgte Færgekroen til landmand og gæstgiver Christian Thomsen i Hardeshøj d. 31. november 1911. Hvem han var er ikke kendt.

Ved dette salg blev kro og landbrug adskilt. Kroen beholdt det gamle matrikel nummer mens gården blev frastykket så ejendommen fremover blev en selvstændig landbrugsejendom med matrikel nr. 141 af Mjels ejerlav. (Det er det nuværende Færgevej 70)

 

1919       Der kom nye folk til kroen, idet husmand Andreas Christian Thomsen og hustru Marike Margrethe f. Kindberg, der d. 14. maj 1919 havde solgt deres ejendom på Lyngevej 6 Mjelsmark, tilflyttede stedet her. Ejeren Christian Thomsen har givet vis været i familie med Andreas Christian Thomsen, som givet vis har forpagtet kroen og nu var blevet den nye gæstgiver.

Andreas Christian Thomsen var født d. 12. november 1871 som søn af husmand Christen Thomsen og hustru Margrethe Marie f. Kramer på Lyngevej 6 Mjelsmark. Han var blevet gift i Oksbøl kirke d. 29. september 1896 med den 6 år ældre Marike Margrethe Kindberg, der var født d. 12. december 1865 i Blans i Ullerup sogn som datter af parcellist Christian Sørensen Kindberg og hustru Cecilie i Blans

Marike Margrethe og Andreas Christian Thomsen havde børnene:

  • Margrethe Thomsen, født d. 30. august 1897.
  • Christian Thomsen, født d. 20. marts 1899, død d. 24. november 1903.
  • Christen Thomsen, født d. 27. december 1900.
  • Christian Thomsen, født d. 19. april 1905.


1921       Ved den første folketællingen, efter den tyske tid, der fandt sted d. 1. februar 1921 boede gæstgiver Andreas Christian Thomsen her på stedet sammen med sin hustru Marike Margrethe og deres barnebarn Carl Friedrich Pieper, der var født d. 4. december 1914 som søn af deres datter Margrethe og hendes mand Friedrich Christian Johann Pieper. På kroen boede også deres tjenestekarl Hans Hansen fra Nakskov og deres tjenestepige Sophie Schlichting fra Dybbøl. På aftægten boede hans mor enkefru Margrethe Marie Thomsen.

 

1923       Andreas Christian Thomsens mor Margrethe Marie Thomsen døde på aftægten d. 21. marts 1923 i en alder af 81 år, efter at have levet som enke i næsten 21 år.

 

1927       Driften af kroen er ikke gået som forventet, og ejeren må være gået fallit, idet der d. 15. juni 1927 blev udstedt et såkaldt fogedudlægsskøde til købmand og gæstgiver Bendix Johannes Petersen Hardeshøj for en købesum på 23.000 kr. Bendix Johannes Petersen var søn af daværende maskinhandler Hans Petersen i Sønderborg.

Hvor Marike Margrethe og Andreas Christian Thomsen er rejst hen vides ikke.

 

1929       Heller ikke Bendix Johannes Petersen formåede at drive kroen, og han gik også fallit. Den 2. juli 1929 blev det nemlig tinglyst at kroen var solgt ved en endelig tvangsauktion. Det var fru Marie Margrethe Jacobsen f. Hansen af Hardeshøj som havde købt kroen som særeje for en købesum på 17.500 kr. plus 500 kr. for løsøre, og dette blev så tinglyst d. 21. august 1929 hvor hun fik et fogedudlægsskøde på dette. Den 13. september 1929 blev der så udstedt skøde fra fru Marie Margrethe Jacobsen til fru Marie Rasmussen f. Petersen Sønderborg for en købesum på 19.000 kr. plus 1.300 kr. i løsøre som særeje ifølge bosondring.

Mens Marie Rasmussen ejede kroen var der flere forskellige forpagtere,

 

1944       Fru Marie Rasmussen solgte kroen til gæstgiver Peter Petersen Hardeshøj for en købesum på 17.155,91 kr., og dette blev efterfølgende tinglyst d. 5. september 1944.

 

1961       Peter Petersen solgte så kroen og gæstgiveriet til Petra Elmine Rasmussen og mand Jørgen Rasmussen for en købesum på 85.700 kr. og hun fik derefter sit skøde på sin nye besiddelse d. 21. december 1961.

 

1963       Petra Elmine Rasmussen solgte kroen til gæstgiver Jørgen Thomsen Egernsund for en købesum på 105.700 kr. til overtagelse d. 15. oktober 1963, og han fik sit tinglyste skøde på dette d. 5. oktober 1963.

 

1969       Jørgen Thomsen solgte kroen til Andreas Jørgen Møller for en købesum på 116.500 kr. til overtagelse d. 15. marts 1969 og han fik derefter sit skøde d. 27. maj 1969. Andreas Jørgen Møller havde tidligere haft en pølsevogn i Nordborg og derefter et cafeteria i Nordborg.

 

1974       Andreas Jørgen Møller solgte kroen til Grethe Marcussen for en købesum på 325.000 kr. til overtagelse d. 10. oktober 1974 og hun fik sit skøde på denne overtagelse d. 25. oktober 1974.

I 1978 boede Peter Søby her på kroen. Han havde tidligere boet på aftægt på Søby kro men var nu flyttet ind hos Grethe Marcussen der havde tjent ham på Søby kro tidligere. Peter Søby var født d. 5. november 1893.



1986
1986
Foto af kroen som den så ud i 1986.


1996       Den 29. februar 1996 forelå der en købsaftale fra Petersen og Thomsen Aps reg. nr. 204316 for en købesum på 1.300.000 kr., og de blev således kroens nye ejer. Kroen blev bestyret af Claus Hvidsten.


2000
2000
Foto af kroen som den så ud i 2000.


2001       Kroen blev solgt til Knud Peter Bøll for en købesum på 1.400.000 kr. og skødedato blev sat til d. 25. maj 2001. Kroen blev derefter ombygget og indrettet til ferieboliger.

 

2014       Knud Peter Bøll satte ejendommen til salg i foråret 2014 til en købesum på 3.800.000 kr.

 

2016       Jens Rom købte ejendommen for en købesum på 4.200.000 kr. og han fik skøde på dette d. 8. marts 2016.

 

2017       Jens Rom er fortsat ejer af ejendommen.





til top
Ajourført december 2017
www.jessenb.dk