Gyden 7


Matrikel nr. 218 af Mjels ejerlav

 

1961       Den 18. februar 1961 blev det tinglyst at matrikel nr. 218 på 952m2 var frastykket matrikel nr. 17 Nedervej 10 af den daværende ejer Helene Margrethe Jessen f. Madsen, og solgt til maskinarbejder Peter Christensen for en købesum på 4.997 kr. Han fik et tinglyst skøde på dette d. 1. maj 1961, og han påbegyndte derefter opførelsen af huset.

Peter Christensen blev født på Oldenorvej 8 Oldenor d. 23. januar 1937 som søn af arbejdsmand Hans Christensen og hustru Kirstine Johanne Marie f. Sørensen, og han var gift med Gurli Maria Butzbach Christensen.

Da huset var indflytningsklart tilflyttede Peter Christensen huset sammen med sin hustru Gurli Maria Butzbach Christensen og børnene Merete B. B. Christensen og Jan M. B. Christensen fra et lejemål i Færgevej 52.

 

1965       Peter Christensen havde købt Nedervej 7 i Mjels som han havde fået skøde på d. 6. oktober 1965, og han solgte derfor huset her til Erik Henriksen for en købesum på 93.000 kr., og dette fik han et tinglyst skøde på d. 5. november 1965.

 

1979       Erik Henriksen rejste til Egernsund og solgte derfor huset til Peter Thøysen Rasmussen og Lone Holm Andersen med hver en ideel halvdel for en købesum 460.000 kr., og d. 13. juni 1979 blev der udstedt et skøde på denne handel.

Peter Thøysen Rasmussen blev født som søn af gårdejer Peter Rasmussen, og hustru af Magdalene Margrethe Rasmussen f. Petersen Spangsmosevej 32 i Broballe. Han var blevet gift med Lone Holm Andersen der var født som datter af postmester Hans Peter Andersen og hustru Tove Andersen, senere Stegvej 2 Mjelsmark.

 

1986       Lone og Peter Thøysen Rasmussen havde købt ”Engsletgaard” på Engsletvej 1 i Mjels til overtagelse d. 30. juni 1986, og de solgte derfor huset til Lone H. Poulsen og Finn S. Clausen for en købesum på 427.860 kr., og dette fik de et skøde på d. 10. september 1986.

 

1987       Lone H. Poulsen og Finn S. Clausen fraflyttede huset og solgte det til Jeppe Jespersen og Toni Jensen med hver en ideel halvdel for en købesum på 475.000 kr., og denne handel blev så tinglyst d. 18. maj 1987 hvor der blev udstedt et skøde.

 

1994       De økonomiske forpligtigelser blev ikke overholdt, og d. 24. juni 1994 blev huset solgt ved en endelig tvangsauktion. Toni Jensen og Jeppe Jespersen flyttede til Østervej 16 i Mjels i et lejemål.

Den 16. december 1994 blev der udstedt et auktionsskøde til Jan Petersen og Hanne Nielsen som havde købt huset for en købesum på 300.000 kr.

 

1996       Jan Petersen og Hanne Nielsen flyttede til Gammelskovvej i Pøl og solgte derfor huset til Vicki J. Frikke og Ronny Hansen med hver en ideel halvdel for en købesum på 495.000 kr., og d. 18. oktober 1996 fik de et tinglyst skøde på dette. (d. 3. april 1998 blev en navneattest forevist tingkontoret hvorefter Frikke blev ændret til Jessen).



2000
2000
Foto af huset som det så ud i 2000.


2007       Huset blev sat til salg i juni 2007 men den tilkomne nye ejer vil ikke have oplysninger her på siden.

 

2017       Ifølge BBR registret er der i 2017 en ny ejer af huset med samme efternavn, men der er ikke noteret nogen skødedato.





til top
Ajourført december 2017
www.jessenb.dk