Hjørnet 1


Matrikel nr. 246 af Mjels ejerlav
 

På noget af grundstykket her lå der tidligere en mindre landbrugsejendom. Se mere om denne ejendom under Hjørnet 2.

 

1966       Murermester Paul Thomsen Kjærgaard, Kokhøjvej 10 Broballe købte daværende matrikel nr. 239 af tidligere gårdejer Hans Chr. Petersen Østervej 15 / Hjørnet 2 i Mjels for en købesum på 21.157,50 kr., og det fik han skøde på d. 26. september 1966. Han købte også matrikel nr. 41 af Fritz Requate for en købesum på 2.180,50 kr., som han efterfølgende fik skøde på d. 17. november 1966. Hele arealet blev det nuværende Hjørnet, og Paul Thomsen Kjærgaard påbegyndte derefter en udstykning af det samlede areal til byggegrunde.

 

1972       Snedker Hans Grau Olesen købte byggegrunden matrikel nr. 246 på 1109 m2 af Paul Thomsen Kjærgaard for en købesum på 17.206 kr. men samtidig med solgte han så den ene halvdel til sin bror Aksel Svend Olesen for en købesum på 8.603 kr., således at de begge to nu hver ejede en halvdel. Det fik de derefter et skøde på d. 26. september 1972.

De påbegyndte derefter opførelsen af et selvbyggerhus på grunden.

Hans Grau Olesen og Aksel Svend Olesen er sønner af Emil Svend Olesen og hustru Cathrine Christensen Olesen f. Grau, forpagter af ”Elshøjgaard” Lervandstedvej 3 og senere Færgevej 44.

 

1976       Aksel Svend Olesen solgte sin halvdel til Hans Grau Olesen for en købesum på 137.702,76 kr. således at han nu var eneejer og det fik han så et skøde på d. 20. april 1976. Hans Grau Olesen boede så alene i huset, indtil Laila C. Toft tilflyttede huset engang i 1985.

 

1986       I 1986 tilflyttede Inga Christiansen huset og hun boede der til engang i 2004.



2000
2000
Foto af huset som det så ud i 2000.


2009       Hans Grau Olesen ejer og bebor fortsat huset, og bor der sammen med Morten G. Olesen.

 

2017       Hans Grau Olesen ejer og bebor fortsat huset.





til top
Ajourført december 2017
www.jessenb.dk