Lillegade 3


Matrikel nr. 255 af Mjels ejerlav

 

1970       Ejerne af matrikel nr. 4 Østervej 1, Thyra og Peter Christian Bonde, havde tidligere haft udstykket en del af denne til byggegrunde og de udstykkede så igen d. 24. oktober 1969 en byggegrund, matrikel nr. 255 på 886 m2. Denne byggegrund blev købt af landmand Jacob Jepsen og hustru Lis Jepsen for en købesum på 4.330 kr., og det fik de derefter et tinglyst skøde på d. 6. maj 1970. De påbegyndte derefter opførelsen af huset. Jacob Jepsen var fra Købingsmark og hans hustru Lis Jepsen var født Thomsen.

 

1974       Lis og Jacob Jepsen solgte nu huset til Find Olsen og hustru Conni Olsen for en købesum på 275.000 kr. til overtagelse d. 1. juli 1974. Find Olsen var født i 1945 i Øsløs ved Thisted.

Conni og Find Olsen havde børnene:

  • Jens Peter Olsen.
  • Tina Olsen.


1982       Find Olsen fraflyttede huset og flyttede til Rypevej i Langesø. Der blev derefter d. 21. maj 1982 foretaget en bodelingsoverenskomst hvor huset overgik til Conni Olsen for en købesum på 320.000 kr.

 

1983       Conni Olsen solgte så huset til Poul Erik Petersen og hustru Bodil Petersen for en købesum på 354.000 kr., og dette fik de derefter et tinglyst skøde på d. 17. februar 1983.

Poul Erik Petersen er søn af landmand Peter Knudsen Petersen og hustru Anne Marie f. Kohlhoff Rødenæbvej 3.

Bodil og Poul Erik Petersen fik børnene:

  • Torben Petersen.
  • Anita Petersen.


2000       På et tidspunkt i 2000 fraflyttede Bodil Petersen så huset og flyttede til Egevej i Havnbjerg. Poul Erik Petersen blev boende i huset. På et tidspunkt herefter tilflyttede Elin Kaufmann Petersen huset og boede sammen med Poul Erik Petersen.


2000
2000
Foto af huset som det så ud i 2000.


2005       Poul Erik Petersen solgte halvdelen af huset til Elin Kaufmann Petersen således at de nu begge ejede en halvpart, og på dette blev der d. 20. september 2005 udstedt et tinglyst skøde.

 

2017       Elin Kaufmann Petersen og Poul Erik Petersen ejer og bebor stadigvæk huset.





til top
Ajourført december 2017
www.jessenb.dk