1907 Huset
er iflg. BBR registret opført i 1907, men hvem der har opført dette er indtil
videre ikke fundet.
1921 Mekaniker
Frederik Christensen i Mjels købte huset her for en købesum på
3.500 kr., og han fik dette tilskødet d. 27. juli 1921. Han blev således
indskrevet i en ny oprettet preussiske grundbog af de danske myndigheder, men
hvem han købte stedet af er ikke noteret.
Frederik
Christensen var født d. 25. april 1897 som søn af smed Jens Hansen Christensen
og hustru Cathrine Marie f. Frederiksen i beboelseshuset overfor smedjen Færgevej
34 på det nuværende Hjørnet 3 i Mjels.
1925 Frederik
Christensen blev gift i Oksbøl kirke d. 7. juni 1925 med den godt 5 år yngre
pige Anna Petersen i Oksbøl præstegård der var født i Nordborg d. 10. august
1902 som datter af Matthias Petersen og hustru Marie Magdalene f. Schmidt i
Nordborg.
Anna og Frederik Christensen fik datteren:
Frederik
Christensen trak sig derefter tilbage fra smedefaget for at nyde tit otium.
1972 Smedemester
Frederik Christensen døde d. 25. januar 1972 i en alder af knap 75 år, og hans
hustru sad derefter tilbage som enke. Efter et privat skifte blev der d. 13.
marts 1972 tinglyst at Frederik Christensens enke Anna Christensen f. Petersen nu var ejer af huset.
1988 Inger
Christensen solgte huset til Steen Demuth for en købesum på 260.400
kr. og det fik han et tinglyst skøde på d. 8. januar 1988.
1992 Steen
Demuth flyttede til Egevej i Havnbjerg og han solgte derfor huset til sin nabo Jens
Frede Hansen Mjelsvigvej 3 for
en købesum på 147.500 kr., og det blev der efterfølgende udstedt et tinglyst
skøde på d. 13. januar 1992. Hvem der derefter har beboet huset vides ikke.
2000 Jens
Frede Hansen solgte huset til Elin
Nyby Laurenz Grønnekærvej 10 i Dybbøl for en købesum på 170.000 kr., og
d. 8. august 2000 blev der udstedt et tinglyst skøde på dette.
2007 Huset
blev pr. 1. januar 2007 udlejet til en mand ved navn Torsten Priess. Huset ejes
fortsat af Elin Nyby Laurenz i Dybbøl.
2013 Huset ejes fortsat af Elin Nyby Laurenz i Dybbøl, og bebos fortsat af Torsten Priess.
2014 Huset blev sat til salg i august 2014 til en købesum på 465.000 kr.
2015 Huset
blev købt at Henrik Kragh Christensen
for en købesum på 425.000 kr. og på dette fik han et tinglyst skøde d. 23.
marts 2015.
Henrik Kragh
Christensen, der var født d. 7. marts 1966, døde d. 31. august 2015. Han blev
bisat fra Østre Kapel i Næstved ifølge en dødsannonce.
2016 Den 13. september 2016 blev der udstedt et auktionsskøde efter en tvangsauktion til en købesum på 365.000 kr. til VB 1 ApS der er et foretagende i Hørsholm, der i 2017 er under konkurs.
2017 Huset er i 2017 i OIS ejendomsdata ejet af Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank med en skødedato d. 18. august 2017.