Nedervej 10


Matrikel nr. 17 af Mjels ejerlav
 

”Nederholm”

17xx       Stedet her har givet vis været ejet af en Rasmus Christiansen. Han blev gift i Oksbøl kirke d. 18. februar 1748 med Ellen Christensdatter i Mjels.

Ellen og Rasmus Christiansen fik sønnen:

  • Christian Rasmussen, døbt d. 5. april 1748. (han overtog stedet)


1779       På udskiftningskortet fra 1779 efter udstykningen fra ”Mjelsgaard”, er Christian Rasmussen noteret som ejer af fæstebol nr. 16 hvilket er stedet her.

1779
Udsnit af udskiftningskortet viser stedets daværende placering.

Christian Rasmussen blev indskrevet i skyld og panteprotokollen d. 4. marts 1791 som bolsmand på bol nr. 16 i Mjels med noget vedrørende noget fra d. 21. januar 1786. Hvad det drejer sig om vides ikke.

Christian Rasmussen var blevet gift i Oksbøl kirke d. 19. november 1774 med Christina Hansdatter fra Broballe der var født omkring 1743-1745.

Christina og Christian Rasmussen fik børnene:

  • Ellen Christiansdatter, døbt d. 26. marts 1775.
  • Hans Abraham Christiansen, døbt d. 25. november 1777. (han overtog stedet)
  • Rasmus Christiansen, døbt d. 25. september 1780, død og begravet d. 18. januar 1784.
  • Anna Christiansdatter, døbt d. 25. juni 1783, død og begravet d. 18. januar 1784.

Ved alle børns fødsel og dåb er der i kirkebogen noteret at Christian Rasmussen boede i ”Langergaf”.

 

1803       Ved folketællingen d. 13. februar 1803 boede 2/3 gårdmand Christian Rasmussen her på stedet sammen med sin hustru Christina og deres børn Hans Abraham Christiansen og Anna Christiansdatter. Deres datter Ellen Christiansdatter, der var blevet gift med styrmand Jørgen Brandt boede der også sammen med deres søn Christian Brandt, der var født d. 19. november 1802.

 

1811       Christian Rasmussen overlod ejendommen til sin søn Hans Abraham Christiansen d. 2. april 1811, og samme dag blev der indskrevet et aftægt i skyld og panteprotokollen til Christina og Christian Rasmussen.

 

1814       Hans Abraham Christiansen blev gift i Oksbøl kirke d. 22. oktober 1814 med den 12 år yngre Marie Kirstine Madsen (Schmidt) der var født d. 25. januar 1790 som datter af smed Mads Hansen Schmidt og hustru Anne Margrethe Spangsmosevej 5 i Broballe.

Marie Kirstine og Hans Abraham Christiansen fik børnene:

  • Christian Hansen Abraham, født d. 27. juni 1815. (han overtog stedet)
  • Mads Hansen Abraham, født d. 12. marts 1818, død d. 23. maj 1827.
  • Christina Hansen Abraham, født d. 24. marts 1820.


1820       Hans Abraham Christiansens hustru Marie Kirstine døde d. 3. april 1820 i barselseng i en alder af kun 30 år, og han sad derefter tilbage med sine 2 mindre sønner og en nyfødt datter. Han fandt sig dog hurtigt en ny livsledsager og d. 28. oktober 1820 blev han gift i Oksbøl kirke med den omkring 12 år yngre tjenestepige Anna Maria Lauritzen fra Elsmark i Havnbjerg sogn og som var født omkring 1789.

Anna Maria og Hans Abraham Christiansen fik børnene:

  • Marie Kirstine Hansen Abraham, født d. 18. maj 1821. (senere Spangsmosevej 28 i Broballe)
  • Anna Maria Hansen Abraham, født d. 18. maj 1821, død d. 13. juni 1821.
  • Anna Sophie Abraham, født d. 1. august 1822. (senere Spangsmosevej 28)
  • Hans Hansen Abraham, født d. 4. februar 1824, død d. 21. juni 1827.
  • Anna Maria Abraham, født d. 7. november 1825.
  • Mads Hansen Abraham, født d. 4. juli 1827.
  • Hans Hansen Abraham, født d. 1. juni 1831, død d. 8. juli 1831.


1822       Hans Abraham Christiansens far Christian Rasmussen døde på aftægten d. 2. juni 1822 i en alder af 74 år, og hans mor Christina sad derefter tilbage som enke.

 

1825       Hans Abraham Christiansens mor Christina Christians døde på aftægten d. 9. april 1825 i en alder af 80 år, efter at have levet som enke i knap 3 år.

 

1840       Ved folketællingen d. 1. februar 1840 boede bolsmand Hans Abraham Christiansen her på stedet sammen med sin hustru Anna Maria og hans søn af første ægteskab Christian Hansen Abraham og deres 3 fælles børn Anna Sophie Abraham, Anna Maria Abraham og Mads Hansen Abrabam. Desuden boede deres tjenestekarl Christian Hansen Schmidt også her på ejendommen. Han var på det tidspunkt ejer af ejendommen Færgevej 46A i Mjels.

Bolsmand Hans Abraham Christiansen døde d. 30. september 1840 i en alder af 63 år, og hans hustru Anna Maria sad derefter tilbage som enke.

 

1841       Hans Abraham Christiansens søn af første ægteskab Christian Hansen Abraham overtog ejendommen efter et skifte d. 27. juli 1841. I skyld og panteprotokollen blev det d. 2. august 1841 protokolleret at Christian Hansen Abraham skulle udrede 414 Rigsbankdaler til Mads Hansen Abraham Christiansen, 207 Rigsbankdaler til Anna Maria Abraham Christiansen, 207 Rigsbankdaler til Anna Sophie Abraham Christiansen og 207 Rigsbankdaler til Marie Kirstine Abraham Christiansen. Samtidig blev der også protokolleret en aftægtskontrakt til hans stedmor Anna Maria Lauritzen, der sikrede hende så længe hun levede.

Christian Hansen Abraham var blevet gift i Oksbøl kirke d. 13. december 1840 med den godt 1 år yngre Kirstine Christiansen, der var født d. 21. august 1816 i Mjels som datter af parcellist Christen Hansen og hustru Cecilia i Mjels.

Kirstine og Christian Hansen Abraham fik børnene:

  • Marie Kirstine Abraham, født d. 4. marts 1841.
  • Kirstine Abraham, født d. 24. april 1843.
  • Anne Margrethe Abraham, født d. 1. januar 1847.
  • Hans Abraham, født d. 16. december 1849.
  • Christian Abraham, født d. 24. marts 1853, død d. 30. november 1862.


1845       Ved folketællingen d. 1. februar 1845 boede bolsmand Christian Hansen Abraham her på ejendommen sammen med sin hustru Kirstine og deres 2 døtre Marie Kirstine Abraham og Kirstine Abraham. Deres to tjenestekarle Hans Christian Samuelsen fra Holm og Hans Henrik Dall fra Nordborg samt tjenestepigen Cecilie Christiansen fra Elsmark boede også på gården. På gårdens aftægt boede Christian Hansen Abrahams stedmor enkefru Anna Maria Hansen Abraham sammen med sin datter Marie Kirstine Hansen Abraham.

 

1848       Christian Hansen Abraham solgte ejendommen bol nr. 16 til bolsmand Henrik Hansen Erichsen Færgevej 58 efter en købekontrakt af 29. februar 1848 for en købesum på 6400 Rigsbankdaler. Der blev udbetalt 2400 Rigsbankdaler og de resterende 4000 Rigsbankdaler skulle i afdrag forrentes med 4%. Dette blev indskrevet i skyld og panteprotokollen d. 29. februar 1848.

Først d. 27. august 1850 købte Christian Hansen Abraham det gamle Mjelsgård parcelsted nr. 18 på Rødenæbvej 8 Mjelsmark, så hvor de har boet i mellemtiden vides ikke, men de er nok muligvis blevet boende her på gården indtil de flyttede til Rødenæbvej 8.

Bolstedets nye ejer Henrik Hansen Erichsen var samtidig med sit nye ejerskabet at bol nr. 16 også ejer af bol nr. 14 Færgevej 58 i Mjels.

Christian Hansen Abrahams stedmor enkefru Anna Maria Hansen Abraham blev boende i gårdens aftægt sammen med sin datter Marie Kirstine Hansen Abraham.

 

1855       Hvem der boede på ejendommen ved folketællingen d. 1. februar 1855 kan ikke ses. Muligvis var det slet ingen, siden der intet er opført. I et aftægtshus boede Christian Hansen Abrahams stedmor enkefru Anna Maria Hansen Abraham sammen med sin datter Marie Kirstine Hansen Abraham, der arbejdede som væverske.

 

1859       Henrik Hansen Erichsen solgte ejendommen her efter en købekontrakt af 27. september 1859 til sin datter af første ægteskab Helene Erichsen og svigersøn Peter Madsen, og de fik et skøde på dette den samme dag. Der blev desuden oprettet en aftægtskontrakt til Anna Cathrine og Henrik Hansen Eriksen som sikrede dem et godt aftægt.

Datteren Helene Eriksen var blevet gift i Oksbøl Kirke d. 8. september 1859 med den næsten 8 år ældre Peter Madsen, der var født i Oksbøl d. 8. marts 1832 som søn af bols og synsmand Mads Nissen Madsen og hustru Anna Sophia f. Jørgensdatter Vogt, Oksbøl Nørregade 9 i Oksbøl.

Helene og Peter Madsen fik børnene:

  • Maren Madsen, født d. 12. april 1860, død d. 9. februar 1878.
  • Anna Sophie Madsen, født d. 16. oktober 1863.
  • Anna Cathrine Madsen, født d. 14. april 1865.
  • Mads Madsen, født d. 19. juni 1867.
  • Heinrich Madsen, født d. 20. april 1870. (han overtog stedet)
  • Peter Madsen, født d. 24. februar 1874.
  • Jørgen Madsen, født d. 17. januar 1876. (senere Havnbjergvej 2 Oksbøl)


1860       Ved folketællingen d. 1. februar 1860 boede gårdmand Peter Madsen her på stedet sammen med sin hustru Helene og deres tjenestefolk Hans Johannsen fra Havnbjerg, Kirsten Hansen Tinnesen fra Oksbøl sogn og Anna Helene Hansen ligeledes fra Oksbøl sogn. I aftægtshuset boede enkefru Anna Maria Hansen Abraham nu alene.

Den 1. marts 1860 blev der protokolleret i skyld og panteprotokollen at Peder og Helene Madsen efter købekontrakten af 27. september 1859 erkender at de af købesummen for bolet nr. 16 i Mjels skylder 3600 af datidens penge som skulle forrentes med 3% pro anno indtil betaling forelå.

Enkefru Anna Maria Hansen Abraham døde på aftægten d. 12. august 1860 i Mjels i en alder af 71 år efter at have levet som enke i næsten 20 år.

 

1874       Gården brændte i 1874 og blev genopbygget igen i det samme år.

 

1884       Den 31. oktober 1884 blev der tinglyst en forpligtigelse til ejendommen der gik ud på at der årligt skulle leveres 5 neg tagstrå til Oksbøl Pastorat. (Denne forpligtelse blev først aflyst d. 17. marts 1954.)

 

1899       Helene og Peter Madsen overlod ejendommen til deres søn Heinrich Madsen og deres svigerdatter Anne Kirstine Madsen d. 23. maj 1899, og de gik derefter på aftægt.

Heinrich Madsen var blevet gift i Oksbøl kirke d. 5. maj 1899 med den 10 år yngre Anne Kirstine Clausen, der var født d. 22. august 1880 som datter af bolsmand Claus Clausen og hustru Thøre Dorthea Margrethe Clausen f. Petersen Nedervej 21.

Anne Kirstine og Heinrich Madsen fik børnene:

  • Helene Margrethe Madsen, født d. 18. december 1901. (hun overtog stedet)
  • Peter Madsen, født d. 11. april 1904, død d. 1. november 1923.


1908       Heinrich Madsens far Peter Madsen døde d. 23. december 1908 på gårdens aftægt i en alder af godt 76½ år, og efterlod sig sin hustru Helene Madsen som enke. Hun levede videre i næsten 10 år indtil hun døde d. 7. november 1918 i en alder af 78 år.

 

1918       Heinrich Madsens mor Helene Madsen døde d. 7. november 1918 i en alder af 78 år efter at have levet som enke i næsten 10 år.

 

1921       Hvem der boede på ejendommen ved den første folketællingen, efter den tyske tid, der fandt sted d. 1. februar 1921 vides ikke. (Det kan ikke ses i den samlede liste.)

 

1940       Gården blev i 1940 forpagtet ud til deres svigersøn Jes Jessen. Deres datter Helene Margrethe Madsen var blevet gift d. 24. marts 1922 med den 2 år ældre Jes Jessen der var født d. 6. november 1899 i Nybøl sogn som søn af gårdejer Jes Jessen og hustru Thøre Jessen f. Bonde.

Helene Margrethe og Jes Jessen kom hertil fra Himmark i Svenstrup sogn hvor de havde boet indtil da. Da de overtog gården i 1940 var der et opdyrket areal på 65 tønder land, og der var en besætning på 4 heste, 12 køer, 8 ungkvæg og 12 svin.

Helene Margrethe og Jes Jessen havde da fået børnene:

  • Thyra Jessen, født d. 4. juni 1922 i Himmark.
  • Anna Christine Jessen, født d. 21. oktober 1923 i Himmark.


Anna Kirstine og Heinrich Madsen flyttede herefter på aftægt sikkert i huset overfor på Nedervej 13.

 

1943       I 1943 var det opdyrkede areal fortsat på 65 tønder land men besætningen var nu på 4 heste, 15 køer, 8 ungkvæg og 20 svin.

 

1947       Anna Kirstine og Heinrich Madsen solgte ejendommen til deres datter og svigersøn Helene Margrethe og Jes Jessen for en købesum på 40.000 kr. plus aftægt med løsøre på 11.925 kr., og d. 18. juni 1947 blev dette efterfølgende tinglyst. Der blev desuden udarbejdet et aftægtsdokument der blev tinglyst samme dato.

 

1958       Jes Jessen døde d. 28. august 1958 i en alder af kun godt 58½ år, og hans hustru Helene Margrethe Jessen sad derefter tilbage som enke. Hun drev gården videre.

 

1962       Helene Margrethe Jessens mor Anne Kristine Madsen døde d. 28. januar 1962 på aftægten i en alder af 81½ år, og hendes far Heinrich Madsen sad derefter tilbage som enkemand.

 

1963       Helene Margrethe Jessens far Heinrich Madsen døde d. 17. juli 1963 i en alder af 93 år efter at have levet som enkemand i 1½ år.



1978
1978
Foto af stuehuset som det så ud i 1978.


1983       Ejendommens drift var blevet overtaget at Helene Margrethe Jessens datter og svigersøn Thyra og Peter Christian Bonde Østervej 16, og d. 3. oktober 1983 blev der tinglyst en livsvarig boligret for Helene Margrethe Jessen til en årlig værdi af 7.200 kr.

 

1986       Thyra Bonde overlod ejendommen matrikel nr. 17, der også omfattede matriklerne 296 og 297 af Mjels ejerlav samt matrikel nr. 89 af Brandsbøl ejerlav til sin datter og svigersøn Karin Eriksen og Egon Eriksen for en købesum på 532.544 kr. og på dette fik de et tinglyst skøde d. 16. december 1986.

 

1987       Thyra Bonde overlod nu også matriklerne 287 og 288 af Mjels ejerlav til Karin og Egon Eriksen for en købesum på 98.940 kr., og det fik de deres tinglyste skøde på d. 26. august 1987.

 

1991       Helene Margrethe Jessen flyttede på et tidspunkt ind på Nordborg plejehjem hvor hun døde d. 14. oktober 1997 i en alder af næsten 96 år, efter at have levet som enke i 39 år.

 

1993       De mange forskellige matrikelnumre blev på et tidspunkt sammenlagt med ejendommen her og udgik derefter af matriklen. Der blev i 1993 frastykket 1222 m2 der blev til matrikel nr. 324 og som blev solgt til ”Pehama Holding A/S”.

Ejendommen blev solgt til Bente Holm for en købesum på 400.000 kr. og på dette fik hun et tinglyst skøde d. 18. maj 1993. Bente Holm er gift med Hans Frederik H. Holm der driver servicestationen på Løjtertoft i Nordborg.



2000
2000
Foto af ejendommen som den så ud i 2000.


2008       Bente Holm og Hans Frederik H. Holm satte ejendommen til salg i april 2008. I salgsannoncen blev den beskrevet som nedlagt ejendom med ca. 2 ha. jord, opført i 1870 med en grund på 20084 m2 og en bolig på 172 m2 til en købspris på 2.095.000 kr.

 

2009       Bente Holm og Hans Frederik H. Holm fraflyttede sognet, og i februar 2009 blev prisen sat ned til 1.995.000 kr. Ejendommen blev derefter købt af Lisbeth Jensen og Brian Pustelnik og skødedatoen blev sat til d. 27. november 2009.

2013       Lisbeth Jensen og Brian Pustelnik ejer og bebor fortsat ejendommen.

 

2016       Efter en bodelings overenskomst mellem Lisbeth Jensen og Brian Pustelnik d. 19. september 2016 blev Brian Pustelnik eneejer af ejendommen for en købesum på 713.000 kr.

 

2017       Brian Pustelnik ejer og bebor fortsat ejendommen.





til top
Ajourført december 2017
www.jessenb.dk