Nedervej 13


Matrikel nr. 281 af Mjels ejerlav

 

Hvornår huset er opført vides ikke. Det blev opført som aftægts hus til ejendommen overfor på Nedervej 10, og har så haft de samme ejere som denne. Ejendommens ældre og tidligere ejere har så nok haft deres bosted her som aftægtsfolk.



1978
1978
Foto af huset som det så ud i 1978.


1978       Helene Margrethe Jessen, der var ejer af matrikel nr. 17, Nedervej 10, og dermed også aftægts huset her, udstykkede huset sammen med et jordstykke på 930 m2 fra matrikel 17. Dette blev så tinglyst d. 6. oktober 1978, og det fik tildelt matrikel nr. 281. Huset havde forskellige lejere, og således boede Annette Preuss og Bjarne F. Busch der i 1981 og 1982, inden de flyttede til Kokhøjvej 3 i Broballe.

 

1983       Helene Margrethe Jessen solgte huset til Anne Marie og Peter Hansen for en købesum på 226.000 kr., og det fik de så et tinglyst skøde på d. 22. september 1983.

Anne Marie og Peter Hansen har børnene:

  • Henning Hansen. (senere i Svenstrup)
  • Finn Hansen.
  • Leif Hansen.


2000
2000
Foto af huset som det så ud i 2000.


2005       Peter Hansen døde d. 25. juni 2005 i en alder af 75 år, og blev derefter begravet i Nordborg. Anne Marie Hansen sad derefter tilbage som enke. Anne Marie Hansen blev herefter ejer af huset.

 

2014       Huset blev sat til salg i juli 2014 til en købesum på 325.000 kr.. nedsat i 2015 til 295.000 kr. og senere igen til 245.000 kr.

 

2017       Huset salgspris var i januar 2017 sat ned til 200.000 kr. og det blev således købt af Anders Bjørn Pedersen, Nedervej 9 og han fik skøde på dette d. 29. maj 2017. Anne Marie Hansen flyttede sognet og flyttede til Søby Have i Havnbjerg sogn.




til top
Ajourført december 2017
www.jessenb.dk