Østervej 17


Matrikel nr. 63 af Mjels ejerlav

 

På udstykningskortet fra 1779 efter udstykningen fra ”Mjelsgaard” var der her på stedet et bolsted nr. 2 og det var ejet af en fæstebolsmand ved navn Friedrich Christian.


1779
1779
Udsnit af udskiftningskortet viser stedets daværende placering.

Friedrich Christian var blevet gift med en kvinde ved navn Sidsel, men hun døde i en alder af 67 år og var blevet begravet på Oksbøl kirkegård d. 15. april 1777. Friedrich Christian havde fundet sig en ny livsledsager, og d. 20. november 1778 blev han gift igen i Oksbøl kirke med pigen Anne Marie Jørgensdatter fra Holm, der var født omkring 1747-1749.

Anne Marie og Friedrich Christian fik sønnen:

  • Christian døbt d. 20. februar 1780, død og begravet d. 30. april 1780.


1792       Friedrich Christian solgte bolstedet til Jørgen Christensen Grau efter en købs og overladelseskontrakt af 8. februar 1792, og d. 15. februar 1792 blev der i skyld og panteprotokollen indskrevet en aftægtskontrakt der sikrede Friedrich Christian samt hans hustru og datter et godt aftægt. Denne datter må være et barn fra hans første ægteskab.

Friedrich Christian døde på aftægten d. 19. december 1792 i en alder af 67 år, og hans hustru Anne Marie sad derefter tilbage som enke.

Jørgen Christensen Grau var født i Holm i Nordborg landsogn som søn af bolsmand Christen Christensen Grau og hustru Thøre Hansdatter, og han bar blevet døbt d. 15. juni 1752. Han blev gift i Oksbøl kirke d. 23. juni 1792 med den 18 år yngre Maren Petersdatter, der var født på Mjelsmark og døbt d. 28. januar 1770 som datter af bolsmand Peter Christiansen og hustru Anne Marie Christiansdatter på ”Skovsgaard” Nedervej 27 Mjelsmark.

 

1793       Jørgen Christensen Grau udflyttede ejendommen til sine jorder på nuværende Byllemose 4, og stedet her blev derefter solgt til Lass Hansen.

Den tidligere ejer Friedrich Christians enke Anne Marie flyttede med ud på Byllemose 4 hvor hun døde d. 30. december 1809 i en alder af 62 år.

 

1794       Lass Hansen blev d. 25. januar 1794 indskrevet i skyld og panteprotokollen med en gældsforpligtigelse som han havde påtaget sig d. 17. januar 1794, og det må have været overtagelsen af de gamle bindingsværks bygninger på stedet her.

Lass Hansen var født i Mjels omkring 1762/1764 og han var blevet gift i Oksbøl kirke d. 15. oktober 1791 med Anna Kirstine Hansdatter der var født i Mjels omkring 1767.

Anna Kirstine og Lass Hansen fik børnene:

  • Anna Catharina Hansen, døbt d. 14. februar 1792.
  • Catharina Maria Hansen, døbt d. 11. februar 1794.
  • Hans Lassen, døbt d. 9. juni 1797.
  • Peter Lassen, døbt d. 31. marts 1800. (senere Hjørnet 10 Mjels)
  • Las Lassen, født d. 17. juni 1804.


1803       Ved folketællingen d. 13. februar 1803 boede inderste uden land Lass Hansen her på stedet sammen med sin hustru Anna Kirstine og deres 4 børn Anna Catharina Hansen, Catharina Maria Hansen, Hans Hansen og Peter Hansen.

 

1826       Lass Hansen døde d. 14. juni 1826 i en alder af 64 år, og hans hustru sad derefter tilbage som enke.

 

18xx       Sønnen Las Lassen var på et ikke kendt tidspunkt blevet gift med den omkring 3 år ældre Anna Cathrine Hansen der var født omkring 1801.

Anna Cathrine og Las Lassen fik børnene:

  • Las Lassen, født d. 22. juni 1828. (han overtog stedet)
  • Peter Lassen, født d. 29. september 1830, død d. 3. februar 1831.


1831       Anna Cathrine Hansen døde d. 5. november 1831 i en alder af kun 30 år, og skomager Las Lassen sad derefter tilbage som enkemand.

 

1832       Skomager Las Lassen havde fundet sig en ny livsledsager, og d. 11. november 1832 blev han gift i Oksbøl kirke med den omkring 1 år ældre tjenestepige fra Fredericia Kirstine Madses (Stilling), der var født omkring 1803.

Kirstine og Las Lassen fik børnene:

  • Matthias Matzen Lassen, født d. 31. maj 1833.
  • Dødfødt drengebarn d. 2. juli 1834.
  • Anna Cathrine Kirstine Lassen, født d. 14. august 1835.


1837       Sønnen Las Lassen overtog huset d. 30. maj 1837, og d. 6. september 1837 blev der protokolleret et aftægt af 30. maj samme år til hans mor enkefru Anna Kirstine (Hansen) Lassen.

 

1840       Ved folketællingen d. 1. februar 1840 boede inderste og skrædder Las Lassen her på stedet sammen med sin hustru Kirstine og hans søn af første ægteskab Las Lassen samt deres fælles børn Matthias Matzen Lassen og Anna Cathrine Kirstine Lassen. I huset boede der også en Cathrine Margrethe Enghoff med sin nyfødte søn Carl Gottlieb Stilling, der var født d. 28. januar 1840. Hun var gift med teglarbejder Michael Stilling, men hvor han var henne vides ikke.

Las Lassens mor Anna Kirstine Hansen Jørgensen, boede også her som aftægtskone.

I husets anden ende boede lejefolkene fisker Joachim Hinrich Bang med sin hustru Anna Kirstine Lassen og deres 3 børn Dorothea Christine Bang, Christine Juliane Bang og Lorenz Andreas Bang.

Joachim Hinrich Bang var født omkring 1808 og han var gift med Anna Kirstine Lassen var født omkring 1807

Anna Kirstine og Joachim Hinrich Bang fik børnene:

  • Dorothea Christine Bang, født d. 15. juli 1830.
  • Christine Juliane Bang, født d. 7. februar 1834.
  • Andreas Bang, født d. 3. april 1836, død d. 2. april 1837.
  • Andreas Bang, født d. 7. marts 1838, død d. 18. marts 1838.
  • Lorenz Andreas Bang, født d. 24. juni 1839.
  • Anna Cathrine Bang, født d. 12. marts 1842.
  • Joachim Hinrich Bang, født d. 6. juni 1846.


1843       Las Lassens mor Anna Kirstine Hansen Jørgensen døde d. 19. oktober 1843 i en alder af 75 år, efter at have levet som enke i godt 17 år.

 

1845       Ved folketællingen d. 1. februar 1845 boede Las Lassen fortsat her på stedet sammen med sin hustru Kirstine og deres børn Matthias Matzen Lassen og Anna Cathrine Kirstine Lassen. I husets anden ende boede lejefolkene fisker Joachim Hinrich Bang sammen med sin hustru Anna Kirstine Lassen og deres 4 børn Dorothea Christine Bang, Christine Juliane Bang, Lorenz Andreas Bang og Anna Cathrine Bang.

 

1855       Ved folketællingen d. 1. februar 1855 var Las Lassen nu blevet skomager, men han boede stadigvæk her på stedet sammen med sin hustru Kirstine og deres datter Anna Cathrine Kirstine Lassen. I husets anden ende var der kommet nye lejefolk og her boede daglejer Thor Mathias Mathiesen sammen med sin hustru Henriette f. Petersen og deres 3 børn Kirstine Marie Matthiesen, Peter Matthiesen og Matthias Matthiesen.

Thor Mathias Mathiesen var født omkring 1821 i Aalborg og han var gift med Henriette Petersen der var født omkring 1819 i Augustenborg.

Henriette og Thor Matthias Matthiesen fik børnene:

  • Kirstine Marie Matthiesen, født d. 20. oktober 1847.
  • Peter Matthiesen, født d. 21. september 1849.
  • Christian Matthiesen, født d. 16. januar 1852.
  • Matthias Matthiesen, født d. 10. december 1854.

På et tidspunkt flyttede Henriette og Thor Matthias Matthiesen til Broballe hvor de fik børnene:

  • Anna Eleonore Matthiesen, født d. 31. maj 1858 i Broballe.
  • Anna Kirstine Matthiesen, født d. 25. august 1861 i Broballe.

(Man kan dermed undre sig over at de ikke er opført i folketællingen fra Broballe i 1860.)

 

1858       Kirstine Lassen f. Stilling døde d. 27. august 1858 i en alder af kun 56 år, og skomager Las Lassen sad derefter tilbage som enkemand.

 

1859       Skomager Las Lassen havde igen fundet sig en ny livsledsager, og d. 17. februar 1859 blev han gift for tredje dang i Oksbøl kirke med den omkring 10 år yngre pige Charlotte Sophie Hess der var født d. 22. januar 1814 som datter af Christian Hess og hustru Magdalene f. Maj der dengang var husfolk hos afdøde Christen Clausens enke i Mjels, men som senere kom til Stegvej 5 Mjelsmark.

 

1860       Ved folketællingen d. 1. februar 1860 boede skomager Las Lassen fortsat her på stedet sammen med sin hustru Charlotte Sophie Hess og hans datter af andet ægteskab Anna Cathrine Kirstine Lassen. Hans søn af første ægteskab Las Lassen var fraværende på folketællingstidspunktet.

I husets anden ende var der kommet nye lejefolk, og her boede daglejer Peter Dominicussen sammen med sin hustru Hanne Mikkelsen og deres datter Ellen Dominicussen. De flyttede i 1870 til Kådnervej 1 i Oksbøl.

 

1863       Skomager Las Lassens søn af første ægteskab Las Lassen blev gift i Oksbøl kirke d. 25. juni 1863 med den 2 år yngre Kirstine Clausen, der var født d. 4. juli 1830 i Sottrup i Sottrup sogn som datter af gårdmand Christen Clausen i Sottrup. De overtog det gamle hus ifølge et skøde af 28. maj 1863 Las Lassen og hustru Kirstine Lassen f. Clausen blev indskrevet i den preussiske grundbog som ejer af det gamle hus efter en købs og overladelseskontrakt af 31. marts 1863 samt den senere gældende preussiske lov af 27. maj 1873. De blev dermed ejere af en parcel af bolet nr. 2 i Mjels.

Kirstine og Las Lassen fik ingen børn.

 

1875       Kirstine Lassen døde d. 9. oktober 1875 i en alder af 45 år, og Las Lassen sad derefter tilbage som enkemand.

 

1876       Las Lassen blev gift igen i Oksbøl kirke d. 2. marts 1876 med den 7½ år yngre Anna Marie Hansen Christiansen, der var født d. 20. januar 1836 i Broballe som datter af daglejer Hans Christian Hansen og hustru Anne Kirstine Hansen f. Jessen i Broballe.

Anna Marie og Las Lassen fik ingen børn.

 

1921       Ved den første folketællingen, efter den tyske tid, der fandt sted d. 1. februar 1921 boede forhenværende skomager Las Lassen her i huset sammen med sin hustru Anna Marie.

Skomager Lass Lassen døde d. 5. marts 1921 i en alder af næsten 93 år, og hans hustru Anna Marie Lassen levede så derefter videre som enke.

 

1928       Anna Marie Lassen døde d. 11. november 1928 i en alder af næsten 93 år, efter at have levet som enke i 7½ år.

 

1929       Den 5. marts 1929 blev der tinglyst en arveattest til enken Anna Marie Lassen f. Christensen efter den officielle indkaldelse af 19. november 1928. Samme dato blev der så tinglyst en overladelseskontrakt mellem enken Anna Marie Hansen Lassen og gårdejer Jørgen Eriksen Østervej 18 og købesummen var her sat til 6000 kr. Det var sådan at Anna Marie og Las Lasses havde testamenteret huset til Andrea Kathrine og Jørgen Eriksen mod at de skulle forsørge, passe og pleje dem på deres gamle dage.



ukendt årstal
19xx
Foto af det gamle bindingsværkshus.
Foto fra ukendt årstal.
.


19xx
Foto af det gamle bindingsværkshus.
Foto fra ukendt årstal.
.


1933       I 1933 blev det gamle bindingsværkshus nedbrudt, og i stedet for opførte Andrea Kathrine og Jørgen Eriksen en ny aftægtsbygning til gården på Østervej 18. Da sønnen Hans Eriksen forpagtede ejendommen i 1933 gik Andrea Kathrine og Jørgen Eriksen på aftægt og blev således det nye hus første beboer.

 

1944       Jørgen Eriksen solgte aftægtsboligen til sin søn Hans Eriksen for en købesum på 4500 kr., og denne overtagelse blev tinglyst d. 8. marts 1844. Det var den samme dag som det blev tinglyst at Hans Eriksen også havde overtaget ejendommen Østervej 18. Der blev desuden også tinglyst et dokument om boligret til aftægtsmand Jørgen Eriksen og hustru Andrea Cathrine f. Asmussen samt en boligret til Hans Eriksens søster frk. Marie Eriksen Mjels så længe hun var ugift, og som først skulle træde i kraft efter bortfald af Andrea Cathrine og Jørgen Eriksen.

 

1952       Andrea Cathrine Eriksen døde d. 17. maj 1952 i en alder af 80 år og Jørgen Eriksen sad derefter tilbage som enkemand. Kun knap 3 måneder senere døde Jørgen Eriksen døde d. 4. august 1952 i en alder af knap 76 år.

Herefter tilflyttede Heinrich Schøber og hustru Meta f. Justesen huset i et lejemål. De boede så her indtil de i 1967 købte byggegrund på Østervej 5 og byggede hus der.

 

1968       Eleonore Frederikke Marie og Hans Eriksen gik nu på aftægt og tilflyttede huset her efter at de havde solgt ejendommen til deres søn og svigerdatter Jørgen og Karoline Eriksen

 

1971       Eleonore Frederikke Marie, kaldet Nora, døde på aftægten d. 18. oktober 1971 i en alder af kun næsten 64 år, og Hans Eriksen sad derefter tilbage som enkemand.



1978
1978
Foto af huset som det så ud i 1978.


1994       Hans Eriksen døde d. 25. februar 1994 i en alder af godt 88 år, efter at have levet som enkemand i godt 22 år.

 

1995       Efter en skiftebehandling blev det tinglyst d. 9. maj 1995 at huset overgik til Hans Eriksens arvinger Jørgen Eriksen, Niels Eriksen, og Nora Snabe f. Eriksen. Herefter blev det d. 11. maj 1995 tinglyst et arveudlægsskøde til Jørgen Eriksen for en købesum på 300.000 kr.

 

19xx       Huset har i de efterfølgende år haft mange forskellige lejere. I 1996 boede Dorthe Hansen der og i 1998 var Jan Detlefsen så også tilflyttet huset. I slutningen af 1998 fraflyttede Dorthe Hansen og Jan Detlefsen så lejemålet og flyttede til Nedervej 2 som de overtog efter Dorthes mor.

I 1999 boede der en Henrik T. Madsen i en kortere periode og i foråret 2000 stod huset igen tomt. I marts 2001 boede Rikke Lauritzen og Rudy M. Korsgaard i huset, og pr. april 2002 boede Rudy M. Korsgaard der sammen med Betina J. og Morten E. Johansen.



2000
2000
Foto af huset som det så ud i 2000.


2017       Jørgen Eriksen Østervej 18 er fortsat ejer af huset, og det bebos fortsat af lejefolk.
 
2018       Jørgen Eriksen Østervej 18 solgte huset d. 19. juni 2018 til Åse Ditlefsen Ferrão for en købesum på 460.000 kr. og der blev ifølge OIS udstedt skøde på dette d. 4. september 2018.
 



til top
Ajourført maj 2019
www.jessenb.dk