Banevej 4


Matrikel nr. 239 af Oksbøl ejerlav

 

1956       Daværende ejer af Oksbøl Nørregade 9, Peter Dominicussen solgte ejendommen til Bodil og Harald Lauritzen til overtagelse d. 1. april 1956, og dermed kom de så også til at eje jordstykket her.

 

1978       Den 12. september 1978 blev det tinglyst at matrikel nr. 239 af Oksbøl ejerlav var blevet frastykket matrikel nr. 9 Oksbøl Nørregade 9 uden ejerskifte.

Bodil og Harald Lauritzen, lod derefter et hus opføre her på stedet, og derefter blev huset udlejet til flere forskellige beboere. Således var huset i 1981 beboet af Birthe Fusager og Poul E. Jensen. I efteråret 1984 af Ulla A. Hansen og postbud Gunnar, der så derefter flyttede til et lejemål på Oksbøl Søndergade 21A. I efteråret 1985 af Marianne T. Ries og Ole Knap.

 

1987       I 1987 blev huset lejet ud til Annelise Elisabeth og Thomas Bucha Iwersen efter at de havde lukket deres købmandsbutik på Oksbøl Søndergade 15, i juli 1982.

 

1992       Annelise Iwersen, der var født Krogh d. 22. december 1919 døde d. 4. november 1992 næsten 73 år gammel, og hendes mand Thomas Bucha Iwersen, der var født d. 23. januar 1920 boede der så alene indtil han i 2000 kom på plejehjemmet i Nordborg hvor han døde d. 31. marts 2002 i en alder af 82 år.

2000
2000
Foto af huset fra 2000.

2001       I foråret 2001 boede Lene E. og Ulrik Pedersen i huset, og da de rejste stod huset tomt et stykke tid.

 

2002       Bodil og Harald Lauritzen flyttede ind i huset først i september 2002, efter at de havde solgt deres ejendom på Oksbøl Nørregade 9.

 

2017       Bodil og Harald Lauritzen ejer og bebor fortsat deres hus.





til top
Ajourført november 2017
www.jessenb.dk