Havnbjergvej 2


Matrikel nr. 18 af Oksbøl ejerlav

 

16__       Det er givet at smeden var den første håndværker i Oksbøl sogn. I de fleste tilfælde har de første smede dog nok ikke etableret sig som det, vi i dag forstår som selvstændige, men blev ansat af bønderne, idet det i regelen var dem, der ejede smedjen. Smeden fik ret til at bruge smedjen samt beboelseshuset og fik derudover løn i naturalier i form af korn og brændsel. Ligeledes fik han også et stykke jord som bønderne skulle være ham behjælpelig med at dyrke og høste, og der blev derfor oprettet en kontrakt mellem parterne hvoraf der fremgik hvilke rettigheder og pligter man havde over for hinanden. En af de første smedjer i Oksbøl sogn er måske den, hvis bygning lå i Oksbøl mellem ”E Smirredam” og kirken, men som blev nedbrudt sidst i august 2002.

I jord bogen for Oksbøl sogn er stedet her opført som kådnersted nr. 60.

 

1630       I 1630 var der i Oksbøl en smed ved navn Peder Schmed og han var opført i Oksbøl kirkes stolestadefortegnelse fra 1630 med plads nr. 1. Den efterfølgende Hans Schmed havde i 1670 samme stolestade nummer, og har givet vis været en søn af Peder Schmed. Efterfølgeren efter Hans Schmed var Peter Hansen Smed, og har givet vis været en søn af Hans Schmed. Han var født omkring 1673 og gift med Margrethe der var født omkring 1664

Margrethe og Peter Hansen Smed havde sønnen:

  • Mads Petersen Schmidt, født omkring 1700. (han må have overtaget stedet)

1726       Mads Petersen Schmidt blev gift d. 20. oktober 1726 i Oksbøl kirke med den omkring 1 år yngre Eva Marie Frederiksdatter der var født i 1701 i Oksbøl som datter af bolsmand Frederik Iversen hustru Anna Rasmusdatter på Oksbøl Nørregade 7.

Mads Petersen Schmidt må herefter have overtaget kådnerstedet og hvervet som smed her på stedet.

Eva Marie og Mads Petersen Schmidt fik børnene:

  • Margrethe Madsdatter, døbt d. 3. juni 1727. (senere Spangsmosevej 5 i Broballe)
  • Dødfødt datter i 1729.
  • Friedrich Madsen Schmidt, døbt d. 2. juli 1730. (han overtog stedet)

 

1732       Mads Petersen Schmidts far Peter Hansen Smed af Oksbøl blev begravet d. 13. februar 1732 i en alder af 59 år, og hans hustru Margrethe sad derefter tilbage som enke.

 

1737       Mads Petersen Schmidts mor Margrethe blev begravet d. 13. januar 1737 i en alder af 73 år, efter at have levet som enke i knap 5 år.

 

1752       Det var sønnen Friedrich Madsen Schmidt der overtog hvervet som smed og kådner efter sin far Mads Petersen Schmidt, men hvornår der har været kan ikke ses, men givet vis efter at han var blevet gift d. 24. oktober 1752 i Oksbøl kirke med den knap 9 år ældre Elsebeth Petersdatter der var født i november 1721 i Brandsbøl som datter af bolsmand Peter Jensen Møller og hustru Margrethe Christensdatter i Brandsbøl.

Elsebeth og Friedrich Madsen Schmidt fik børnene:

  • Mads Friedrichsen, døbt d. 19. december 1753. (senere Spangsmosevej 27 Broballe.)
  • Peter Friedrichsen, døbt d. 25. januar 1756. (han overtog stedet)
  • Friedrich Friedrichsen, døbt d. 25. marts 1760.
 

Friedrich Madsen Schmidt var en meget dygtig smed, og han fremstillede værkerne til de standure, der foruden at vise tiden, også kunne vise dato og månefaser. En del af disse fine gamle ure skulle efter sigende stadigvæk være bevaret og være fungerende.

 

1776       Friedrich Madsen Schmidts far Mads Petersen Schmidt blev enkemand i 1776 da hans mor Eva Marie Frederiksdatter døde i en alder af 75 år og hun blev derefter begravet på Oksbøl kirkegård d. 24. november 1776.

 

1779       På udskiftningskortet over Oksbøl er Friedrich Madsen Schmidt noteret som værende ejer af stedet her.

 

1781       Friedrich Madsen Schmidts far Mads Petersen Schmidt døde i en alder af 81 år, og han blev derefter begravet på Oksbøl kirkegård d. 16. september 1781 efter at have levet som enkemand i knap 5 år.

 

1784       Friedrich Madsen Schmidt overlod stedet til sin søn Peter Friedrichsen d. 15. marts 1784 efter en overladelseskontrakt af samme dato, og han blev således indskrevet i skyld og panteprotokollen som den nye ejer. Samtidig med blev der også oprettet en aftægtskontrakt der sikrede hans forældre Elsebeth og Friedrich Madsen Schmidt et godt aftægt.

Peter Friedrichsen blev således den næste smed og husmand i rækken her på Havnbjergvej 2. Han var blevet gift i Oksbøl kirke d. 31. maj 1783 med Anna Jesdatter der kom fra Løjt, og som var født på et tidspunkt mellem 1757 og 1761.

Anna og Peter Friedrichsen fik børnene:

  • Elsebeth Petersdatter, døbt d. 6. juni 1784. (senere Oksbøl Søndergade 5)
  • Friedrich (Petersen) Schmidt, døbt d. 11. juni 1786. (han overtog stedet)
  • Johanne Marie Schmidt, født d. 7. november 1787, død d. 11. august 1791.
  • Johanne Marie Schmidt, født d. 26. oktober 1792, død d. 4. februar 1815.
 

1799       Peter Friedrichsens mor Elsebeth Petersdatter døde på aftægten d. 26. januar 1799 i en alder af 77 år, og hans far Friedrich Madsen Schmidt sad derefter tilbage som enkemand.

 

1803       Ved folketællingen d. 13. februar 1803 boede husmand og smed med land Peter Friedrichsen her på stedet sammen med sin hustru Anna, der her er noteret med efternavnet Thielsen, og deres tre børn Elsebeth Petersdatter, Friedrich Schmidt og Johanne Marie Schmidt. Peter Friedrichsens far Friedrich Madsen Schmidt boede der også som aftægtsmand og urmager sammen med sin ugifte søn Friedrich Friedrichsen der var urmagersvend.

 

1805       Peter Friedrichsens far Friederich Madsen Schmidt døde på aftægten d. 30. juni 1805 i en alder af knap 75 år, efter at have levet som enkemand i 6½ år.

 

1813       Peter Friedrichsen overlod husmandsstedet og smedekaldet til sin søn Friedrich Petersen Schmidt efter en overladelseskontrakt af 2. juli 1813, og dette blev således indskrevet i skyld og panteprotokollen. Samtidig blev der oprettet og indskrevet en aftægtskontrakt der sikrede Anna og Peter Friedrichsen et godt aftægt.

Friedrich Petersen Schmidt var blevet gift i Nordborg kirke d. 29. februar 1807 med den godt 2 år yngre Maren Christensdatter der var født d. 10. september 1788 i Augustenhof i Nordborg landsogn som datter af Christen Christensen Mattesen og hustru Johanne Andersdatter i Augustenhof.

Maren og Friedrich Petersen Schmidt fik børnene:

  • Anna Johanna Petersen Schmidt, født d. 25. august 1813. (senere Oksbøl Søndergade 2)
  • Maren Petersen Schmidt, født d. 5. oktober 1815, død d. 16. marts 1818.
  • Elsebeth Petersen Schmidt, født d. 3. september 1817.
  • Maren Petersen Schmidt, født d. 7. august 1819, død d. 28. september 1819.
  • Christen Petersen Schmidt, født d. 12. september 1820.
  • Frederik Petersen Schmidt, født d. 21. juli 1822. (han overtog stedet)
  • Matthias Petersen Schmidt, født d. 20. januar 1825, død d. 3. juni 1825.
  • Matthias Petersen Schmidt, født d. 5. marts 1826, død d. 5. december 1846.
  • Maren Petersen Schmidt, født d. 16. april 1829.
  • Ellen Petersen Schmidt, født d. 25. juni 1830. (senere Nedervej 29 Mjelsmark)
  • Kirstine Petersen Schmidt, født d. 20. juli 1834, død d. 7. august 1837.
 

1817       Friedrich Petersen Schmidts far Peter Friedrichsen døde på aftægten d. 20. maj 1817 i en alder af kun 61 år, og hans mor Anna Petersen Schmidt sad derefter tilbage som enke.

Friedrich Petersen Schmidt var også ejer af inderstested nr. 72 og nr. 75 i Oksbøl med et stykke Nordborgs parceljord dertil i Stevning (det må være Stevning mose) og det solgte han efter et skøde af 29. september 1817 til Christian August Diedrichsen Oksbøl Søndergade 17. Hvilke to stedet der har været tale om kan ikke siges, men de har ligget i området omkring Oksbøl Søndergade 17 og Oksbøl Søndergade 19. Det ene af dem har muligvis været beboet af Friedrich Petersen Schmidts far Peter Friedrichsen.

 

1829       Friedrich Petersen Schmidts mor Anna Petersen Schmidt døde d. 6. januar 1829 efter at have levet som enke i godt 11½ år. (Hendes alder er i kirkebogen noteret til 68 år hvilket skulle betyde at hun var født i 1761, men hendes alder ved FT i 1803 var 46 hvilket er født i 1757.)

 

1840       Ved folketællingen d. 1. februar 1840 boede husmand og smed Friedrich Petersen Schmidt her på stedet sammen med sin hustru Maren og deres fem børn Christen Petersen Schmidt, Matthias Petersen Schmidt, Maren Petersen Schmidt og Ellen Petersen Schmidt.

Maren og Friedrich Petersen Schmidts ældste datter Anna Johanna Petersen Schmidt var blevet gift i Oksbøl kirke d. 28. november 1830 med den 12 år ældre smedesvend i Oksbøl Matthias Jessen, og de havde fået børnene:

  • Jes Matthiesen Schmidt, født d. 6. marts 1831.
  • Anna Matthiesen Schmidt, født d. 23. juni 1833.
  • Frederik Matthiesen, født d. 5. oktober 1834, død d. 12. oktober 1834.
  • Maren Matthiesen Schmidt, født d. 7. oktober 1835, død d. 9. juli 1844.
 

Anna Johanna og Matthias Jessen var rejst til Dyndved i Egen sogn sammen med sønnen Jes Matthiesen Schmidt, og deres to døtrene Anna Matthiesen Schmidt og Maren Matthiesen Schmidt var blevet boende her på Havnbjergvej 2, hvor de boede her ved folketællingen i 1840.

Friedrich Petersen Schmidts hustru Maren døde d. 15. maj 1840 i en alder af kun godt 51½ år, og han sad derefter tilbage som enkemand, men der gik ikke lang tid inden han igen stod foran alteret i Oksbøl kirke, hvor han d. 4. december 1840 blev gift med den knap 12 år yngre tjenestepige Dorothea Kirstine Christiansen, der var født d. 5. april 1798 som datter af bolsmand Christian Jørgensen og hustru Anna Jørgensdatter Oksbøl Nørregade 4 i Oksbøl.

Dorothea Kirstine og Friedrich Petersen Schmidt fik ingen børn.

 

1844       Friedrich Petersen Schmidts barnebarn Maren Matthiesen Schmidt døde d. 9. juli 1844 i en alder af kun 8½ år.

 

1845       Ved folketællingen d. 1. februar 1845 boede husmand og smed Friedrich Petersen Schmidt her på stedet sammen med sin hustru Dorothea Kirstine og hans børn af 1. ægteskab Frederik Petersen Schmidt, Matthias Petersen Schmidt, Maren Petersen Schmidt, Ellen Petersen Schmidt samt hans barnebarn Anna Matthiesen Schmidt. Hans datter Anna Johanna Petersen Schmidt er desuden også opført på listen som værende ugift og boende her på stedet. (Er dette en fejl på listen eller er hun virkelig fraflyttet sin mand Matthias Jessen i Dyndved og ikke længere gift. Ja det er et spørgsmål der ikke kan besvares.)

 

1847       Friedrich Petersen Schmidts søn af første ægteskab Frederik Petersen Schmidt blev gift i Oksbøl kirke d. 17. juni 1847 med den knap 4 år yngre Anna Marie Hansen der var født d. 27. april 1826 som datter af Jes Hansen og hustru Marie Elisabeth Jensdatter i Elsmark.

Anna Marie og Frederik Petersen Schmidt fik børnene:

  • Maren Frederiksen, født d. 8. marts 1848. (hun overtog stedet)
  • Dødfødt dreng d. 23. november 1850.
  • Dødfødt dreng d. 21. januar 1852.
  • Maria Elisabeth Frederiksen Schmidt, født d. 28. maj 1853.
  • Dødfødt pige d. 8. februar 1856.
  • Dødfødt dreng d. 3. februar 1858.
 

Efter sønnens ægteskab overlod Friedrich Petersen Schmidt sit kådner og smedested til sin søn Frederik Petersen Schmidt d. 29. juni 1847, og han blev således indskrevet i skyld og panteprotokollen som den nye ejer. Samme dag blev der indskrevet et aftægt der sikrede Dorothea Kirstine og Friedrich Petersen Schmidt et godt aftægt.

 

1855       Ved folketællingen d. 1. februar 1855 boede husmand og smed Frederik Petersen Schmidt her på stedet sammen med sin hustru Anna Marie og deres to børn Maren Frederiksen, her kaldet Petersen og Maria Elisabeth Petersen. De havde en tjenestepige ved navn Mette Esther Jørgensen fra Oksbøl boende hos sig, og i aftægtshuset boede Frederik Petersen Schmidts far Friedrich Petersen Schmidt sammen med sin hustru Dorothea Kirstine Christiansen.

 

1857       Den 27. december 1857 blev der oprettet en ny smedekontrakt mellem bolsmændene i Oksbøl og smed Frederik Petersen Schmidt.

 

1860       Ved folketællingen d. 1. februar 1860 boede smed Frederik Petersen Schmidt fortsat her på stedet sammen med sin hustru Anna Marie og deres to børn Maren Frederiksen, her kaldet Petersen og Maria Elisabeth Petersen. I aftægtshuset boede Frederik Petersen Schmidts far Friedrich Petersen Schmidt stadigvæk sammen med sin hustru Dorthea Kirstine Christiansen.

 

1861       Frederik Petersen Schmidts stedmor Dorothea Kirstine Schmidt døde i aftægten d. 23. maj 1861 i en alder af 63 år og hans far Friedrich Petersen Schmidt sad igen tilbage som enkemand.

 

1862       I skyld og panteprotokollen blev der d. 29. april 1862 indskrevet at Frederik Petersen Schmidt efter et skøde af samme dato havde købt kådnersted nr. 62 og inderstested nr. 80 i Oksbøl samt noget Nordborg parceljord af kådner Hans Petersen og hustru Anna f. Nicolaisen, og d. 4. juni 1862 blev der ligeledes indskrevet et aftægt til Anna og Hans Petersen. (Inderstested nr. 80 lå dengang omtrent i området mellem Oksbøl Søndergade 4 og Oksbøl Søndergade 8. Kådnersted nr. 62 lå dengang omtrent på nuværende Oksbøl Søndergade 8.)

 

1867       Frederik Petersen Schmidts far Friedrich Petersen Schmidt døde på aftægten d. 24. februar 1867 i en alder af godt 80½ år efter at have levet som enkemand i knap 6 år.

 

1876       Anna Marie og Frederik Petersen Schmidts datter Maren Frederiksen blev gift d. 8. marts 1876 på Oksbøl Standesamt, og dagen efter i en kirkelig vielse i Oksbøl kirke d. 9. marts 1876 med den 1½ år yngre ungkarl og smedesvend Mads Christensen, der var født d. 15. november 1849 i Holm i Nordborg sogn som søn af husmand Christen Jensen og hustru Maren Bonde i Holm.

Maren og Mads Christensen fik børnene:

  • Anna Marie Christensen, født d. 30. juni 1876. (senere Tvedgårdvej 2 / Nedermarkvej 2 i Broballe)
  • Frederik Christensen, født d. 7. september 1877, død d. 3. februar 1878.
  • Maren Christensen, født d. 3. februar 1879.
  • Maria Elisabeth Christensen, født d. 6. januar 1881.
  • Ellen Christensen, født d. 2. marts 1882. (hun overtog stedet)
  • Frederik Christensen, født d. 5. marts 1884.
  • Christen Christensen, født d. 26. december 1888.
  • Mads Christensen, født d. 26. december 1888.

 

1881       Frederik Petersen Schmidt døde d. 12. januar 1881 i en alder af kun 58½ år, og hans hustru Anne Marie Schmidt sad derefter tilbage som enke.

Efter en arv og overladelseskontrakt af 7. februar 1881 samt den da gældende preussiske lov af 27. maj 1873 blev datteren og svigersønnen Maren og Mads Christensen nu indskrevet i den preussiske grundbog som ejere af stedet med hver en halvdel.

Mads Christensen blev således den næste smed og husmand her på stedet.

omkring 1900
1900
Tegning af smedestedet set fra vest, som det så ud omkring 1900.

1900
Tegning af smedestedet set fra syd, som det så ud omkring 1900.

1900
Grundplan over smedestedet fra omkring 1900.

 

1908       Maren og Mads Christensens datter Ellen Christensen blev gift d. 3. april 1908 på Oksbøl Standesamt og den samme dag i en kirkelig vielse i Oksbøl kirke med den godt 4 år yngre Jørgen Madsen der var født d. 17. januar 1876 i Mjels, som søn af husmand Peter Madsen og hustru Helene Erichsen i Mjels Nedervej 10 i Mjels.

Efter ægteskabet overlod Maren og Mads Christensen nu ejendommen til datter og svigersøn Ellen og Jørgen Madsen med hver en halvdel og denne overtagelse blev tinglyst d. 25. juni 1908. Maren og Mads Christensen gik så derefter på aftægt.

Ellen og Jørgen Madsen fik børnene:

  • Mary Madsen, født d. 1. marts 1909.
  • Petra Madsen, født d. 3. februar 1911.
  • Mads Madsen, født d. 30. oktober 1913. (han overtog stedet)
  • Helene Elisabeth Madsen, født d. 26. december 1915. (senere Færgevej 59, Hardeshøj.)

 

1909       Anne Marie Schmidt døde d. 24. februar 1909 i en alder af næsten 83 år, efter at have levet som enke i 28 år.

 

1914       Jørgen Madsens svigermor Maren Frederiksen Christensen døde på aftægten d. 29. december 1914 i en alder af godt 66½ år, og hendes mand Mads Christensen sad derefter tilbage på aftægten som enkemand.

Hvornår Mads Christensen ophørte med at drive smedestedet vides ikke, men det har muligvis været i 1908 da han overlod stedet til datteren og svigersønnen.


ukendt årstal
19xx19xx

Foto af den gamle smedje ved kirkediget fra ukendte årstal.

 

1921       Ved den første folketællingen, efter den tyske tid, der fandt sted d. 1. februar 1921 boede landmand Jørgen Madsen her på stedet sammen med sin hustru Ellen og deres 4 børn Mary Madsen, Petra Madsen, Mads Madsen og Helene Elisabeth Madsen. Jørgen Madsens svigerfar Mads Christensen boede på aftægten som enkemand.

1925
1925
Foto af ejendommens stuehus som det så ud i 1925.

 

1935       Jørgen Madsen døde på statshospitalet i Sønderborg d. 28. februar 1935 kun 59 år gammel, og hans hustru Ellen sad derefter tilbage på stedet som enke, og ejendommen overgik så derefter til hende. (Dette er dog ikke indskrevet i grundbogen)

Ellen Madsens far Mads Christensen døde på aftægten d. 9. oktober 1935 i en alder af næsten 86 år efter at have levet som enkemand i næsten 21 år.

 

1941       Ellen Madsen solgte ejendommen til sin søn Mads Madsen for en købesum på 23.000 kr. plus aftægt og boligret, og d. 24. oktober 1941 fik han et tinglyst skøde på dette.

Ved overtagelsen var der dengang opdyrket 24 tønder land, og der var en besætning på 2 heste, 7 køer, 4 ungkvæg og 10 svin.

 

1943       I 1943 var det opdyrkede areal fortsat på 24 tønder land, og besætningen var også uændret.

 

1946       Ungkarl og gårdejer Mads Madsen blev gift hos sognefoged for Oksbøl sogn Jørgen Nicolaisen d. 28. marts 1946 med den ½ år ældre husbestyrerinde Klara Henriette Andersen f. Olsen. Hun var født i Birkerød sogn i Frederiksborg amt d. 2. april 1914, og hun havde tidligere været gift, men var nu fraskilt.

Klara Henriette og Mads Madsen fik bl.a. datteren:

  • Else Madsen, født d. 20. februar 1947.

 

1955       Mads Madsens mor Ellen Madsen døde på aftægten d. 27. marts 1955 i en alder af 73 år og efter at have levet som enke i 20 år.

 

1996       Mads Madsen døde d. 12. februar 1996 i en alder af 82 år, og hans hustru Klara Henriette levede så videre som enke i 69 dage, idet hun døde d. 21. april 1996 kun 19 dage før sin 82 års fødselsdag.

Ejendommen blev derefter solgt til Jørgen Erik Grau for en købesum på 871.000 kr., og dette blev der udstedt et tinglyst skøde på d. 2. oktober 1996.

1980
1980
Tegning fra 1980 af det gamle smedested ved kirkediget.

 

1997       Jørgen Erik Grau frasolgte bygningerne til Jimmy Søndergaard Simonsen og Camilla Gaul for en købesum på 350.000 kr., og beholdt selv jorden. Der blev udstedt et tinglyst skøde på handlen d. 13. marts 1997.

Jimmy Søndergaard Simonsen boede tidligere i huset på Spangsmosevej 14 i Broballe.

2000
2000
Foto af huset fra 2000.

2002       Det gamle smedested ved kirkediget blev nedbrudt i sommeren 2002, efter at have henligget i mange år som en faldefærdig bygning. Siden den sidste smed Mads Christensen stoppede formegentlig i 1908 havde stedet ligget ubenyttet her.

 

2008       Jimmy Søndergaard Simonsen startede firmaet Sim-Tec sidst i maj 2008.

 

2009       Camilla Gaul Simonsen og Jimmy Søndergaard Simonsen modtog Oksbøl Sogns Forskønnelsespris i 2009 for den fine istandsættelse af deres ejendom

2009
2009
Foto af huset fra 2009.

 

2013       Camilla Gaul Simonsen og Jimmy Søndergaard Simonsen ejer og bebor stadigvæk stedet, men de satte huset til salg i oktober 2013 for en købesum på 1.775.000 kr.

Dagbladet JydskeVestkysten skrev d. 23. oktober 2013:

Lokal virksomhed opgiver kamp for at blive i Oksbøl

OKSBØL: Direktør Jimmy Simonsen, Sim-Tec i Oksbøl har opgivet kampen for at bevare sin virksomhed i Oksbøl. Natur- og Miljøklagenævnet sagde tidligere i år nej til, at han kunne udvide. Det skete med henvisning til den såkaldte Exner-fredning, der skal beskytte indsigt til Oksbøl Kirke. Jimmy Simonsen har nu købt et konkursramt autofirma i Nordborg, H.C. Auto på Tværvej, hvortil han flytter i løbet af en måneds tid.

- Det er ikke, hvad vi har ønsket, og bestemt ikke en beslutning med hjertet. Fordelen er så, at vi får plads til at udvide og i et industriområde er der også andet, der bliver lettere, siger han.

Jimmy Simonsen etablerede Sim-Tec i 2008 i en nedlagt landbrugsejendom som er nærmeste nabo til Oksbøl Kirke. Sidste år søgte han om at opføre en ekstra bygning bag de eksisterende. Trods anbefaling fra Sønderborg Kommune og fra menighedsrådet i Oksbøl, som ikke så problemer i placeringen, fik han afslag.

Formand for menighedsrådet, Johann Petersen, beklager flytningen.

- Jeg er personlig ked af det. Det er menighedsrådet også. Han generer ingen, og selvom han bliver i kommunen, flytter han ud af sognet. Hvis de oppe i systemet er så vanskelige at danse med, så bliver det svært at sætte noget i gang i et udkantsområder, siger han.

Efter afslaget fra Naturklagenævnet havde Sim-Tec kun mulighed for at anlægge en civil retssag. Det afstår han fra, da hans advokat har frarådet det. Han har også forsøgt at få lov at bygge på et hjørne af grunden, der ikke er underlagt Exner-fredningen. Det vil dog kun give mulighed for at samle nogle aktiviteter - og ikke for at udvide. Da han fik mulighed for at købe auto-firmaet af konkursboet, besluttede han derfor at slå en streg i sandet.

Menighedsrådet har hele tiden bakket op om udvidelsen på nabogrunden og formanden har kritiseret kirkelige myndigheder for kritikløst af følge råd fra konsulenter. 


 

2014       Købsprisen blev i januar 2014 nedsat med 75.000 til nu 1.700.000 kr. og i slutningen af januar 2014 flyttede virksomheden her fra Oksbøl til et lejemål på Tværvej 1 i Nordborg.

Camilla Gaul Simonsen og Jimmy Søndergaard Simonsen købte Tværvej 1 og fik skøde på dette d. 17. marts 2014. I april 2014 blev købsprisen på stedet her sat ned til 1.595.000 kr.

2017       Camilla Gaul Simonsen og Jimmy Søndergaard Simonsen ejer fortsat stedet, men huset er nu udlejet.


2019       Huset blev solgt d. 13. november 2019 til Nicolas Simon Pan Bak og Sofie Lund Staugaard for en købesum på 1070.000 kr. og på dette fik de et skøde d. 12. januar 2020.








til top
Ajourført februar 2020
www.jessenb.dk