Fattighuset i Tornbjerg


Matrikel nr. ? af Oksbøl ejerlav

 

Ude i Tornbjerg ved Oksbøl lå der engang et fattighus. I gammel tid var det ret almindeligt at gemme de fattige af vejen og her var Tornbjerg et ideelt sted helt ude ved sognets udkant. Stedet blev bygget på noget præstejord, og da der ikke er fundet noget matrikel nummer på dette sted, så det har givet vis hørt ind under kirken eller måske det kommunale.

Om dette fattighus skriver Hans Hansen Oksbøl Søndergade 21 i sine ”Gamle minder og optegnelser for Oksbøl Sogn” gengivet her som han selv skrev det i 1945.

70 Aar om ikke mere er det siden det blev drøftet i Sogneraadet om at bygge et saakaldt ”Fattighus” et hus hvor Sognet kunde give de fattige i Sognet Husly. Der blev raadført med Præsten og han viste dem en Plads an ude i sin skovparcel i Tornbjerg. Saavidt skulde de fattigste af de fattige ud at bo paa Sognets grense. Huset blev bygget til to Familier med Indgang paa hver ende. Huset var nu intet Slot men Husly var der dog.

Da jeg gik i Skole, boede i den ene Ende en gammel Mand ved Navn Hans Christensen (Lausen) som tog sig lidt Sadlerarbejde an, rundt om ved Bønderne. Hans Dygtighed var vel ikke meget værd da hans Haandværks tøi var meget primitiv. Han havde altid det Mundhel ”Det er Synd at sidde og fryse i en skov Naar Jeg lægger en stang hen til Huset saver jeg altid først 2-3 Skiver af, som jeg straks brender, saa er der ingen der mistænkeliggør mig. I den anden Ende boede en som blev kaldt Peter Pisk. Navnet Pisk stammer fra en i dennes familie længere tilbage i Tiden der blev straffet med piskeslag paa Ridepladsen Nordborg for en af ham begaaet strafskyldig Handling.

Fattighuset blev opført før 1855, idet Jens Jensen Bang boede i fattighuset som fattigfoged ved folketællingen d. 1. februar 1855.

Denne Jens Jensen Bang blev indskrevet i skyld og panteprotokollen d. 8. juli 1832 som inster og besidder af 2½ tønde land ved Oksbøl på den lille ejendom der lå her i Tornbjerg.

Han var født d. 30. januar 1792 i Oksbøl som søn af Jens Jensen Bang og hustru Cathrine Hansdatter i Oksbøl, og han var blevet gift i Oksbøl kirke d. 6. november 1814 med den 1½ år yngre Anne Marie Jensen Weiss, der var født d. 15. august 1793 i Broballe som datter af husmand Jens Hansen Weiss og hustru Karen Christensdatter Fjordvej 8 Broballemark.

Før Jens Jensen Bang kom til Tornbjerg var han i 1814 tjenestekarl i Broballe hos bolsmand Jørgen Pedersen. (Det kan være Spangsmosevej 26)

Anne Marie og Jens Jensen Bang fik børnene:

  • Jens Jensen Bang, født d. 12. februar 1814 i Broballe, død d. 7. april 1814.
  • Anna Cathrine Jensen Bang, født d. 2. juli 1818 i Broballe. (senere Tvendalvej 2 Oksbøl)
 

Anne Marie og Jens Jensen Bang må være kommet til Tornbjerg allerede i 1821, idet han i kirkebogen på det tidspunkt er indskrevet som parcellist i Tornbjerg.

Efter af Anne Marie og Jens Jensen Bang var kommet her til Tornbjerg fik de børnene:

  • Jens Jensen Bang, født d. 25. september 1821 i Tornbjerg.
  • Hans Christian Jensen Bang, født d. 24. november 1823. (senere Spangsmosevej 28 Broballe)
  • Anne Marie Jensen Bang, født d. 15. februar 1826.
  • Maren Jensen Bang, født d. 11. juni 1828. (senere Oksbøl Søndergade 4 Oksbøl)
  • Iver Jensen Bang, født d. 17. august 1830. (senere Lusigvej 24)
  • Hans Jensen Bang, født d. 7. juli 1833.
  • Anna Jensen Bang, født d. 31. oktober 1835. (senere Oksbøl Søndergade 4 Oksbøl)
  • Dorothea Margrethe Jensen Bang, født d. 21. oktober 1838.
 

Af én eller anden grund bibeholdt Jens Jensen Bang ikke ejerskabet af landstedet her i Tornbjerg, idet han i kirkebogen i 1835 og 1838 er noteret som daglejer i Tornbjerg, og det har måske været hos den efterfølgende ejer af landstedet Jørgen Petersen Wrang at han er blevet boende i et lejemål hos ham.

Ved folketællingen d. 1. februar 1840 boede daglønner Jens Jensen Bang i et lejet hus i Oksbøl sammen med sin hustru Anne Marie Jensen og deres 6 børn Anne Marie Jensen Bang, Maren Jensen Bang, Iver Jensen Bang, Hans Jensen Bang, Anna Jensen Bang og Dorothea Margrethe Jensen Bang, men hvor det har været kan ikke siges.

Ved folketællingen d. 1. februar 1845 boede daglønner Jens Jensen Bang fortsat i et lejet hus sammen med sin hustru Anne Marie Jensen og de levede delvis af almisser. Deres 4 børn Iver Jensen Bang, Hans Jensen Bang, Anna Jensen Bang og Dorothea Margrethe Jensen Bang boede der også.

 

1855       Ved folketællingen d. 1. februar 1855 boede Jens Jensen Bang i fattighuset som fattigfoged sammen med sin hustru Anne Marie Jensen og deres 2 børn Anna Jensen Bang og Dorothea Margrethe Jensen Bang. Der boede også en skrædder ved navn Johan Jacob Gilbert i huset.

 

1857       I 1857 kom der en skrædder ved navn Peter Lorenzen til at bo her i fattighusets anden lejlighed. Han var krøbling, og han blev født d. 7. juni 1836 i Oksbøl som søn af daglejer Peter Lorenzen og hustru Mette Maria f. Jessen i Oksbøl og i en alder af kun knap 20 år, blev han gift i Oksbøl kirke d. 16. april 1856 med den 14 år ældre Anna Maria Petersen, der var født d. 17. april 1822 som datter af inderste Peter Petersen og hustru Anna Margrethe i Oksbøl.

Anna Maria Petersen havde før ægteskabet fået en søn Hans Petersen, der var født d. 15. februar 1851 med soldat Hans Poul Ohlsen fra Fyn som udlagt barnefader, og ved Folketællingen d. 1. februar 1855 havde hun boet på Oksbøl Søndergade 19 sammen med ham.

Anna Maria og Peter Lorenzen fik børnene:

  • Dødfødt pigebarn d. 25. juli 1856 i Oksbøl.
  • Anna Margrethe Lorenzen, født d. 27. oktober 1857 her i Tornbjerg.
  • Mette Marie Lorenzen, født d. 10. februar 1860.
  • Peter Lorenzen, født d. 11. december 1862.
  • Anna Maria Lorenzen, født d. 15. juni 1865.

1860       Ved folketællingen d. 1. februar 1860 boede fattigfoged Jens Jensen Bang fortsat i fattighusets ene lejlighed sammen med sin hustru Anne Marie Jensen og deres 2 børn Anna Jensen Bang og Dorothea Margrethe Jensen Bang.

I den anden lejlighed boede skrædder Peter Lorenzen, der var krøbling, sammen med sin hustru Anna Maria Petersen og hendes søn Hans Petersen og deres fælles datter Anna Margrethe Lorenzen.

Fattigfoged Jens Jensen Bang døde d. 5. juli 1860 i en alder af 68½ år, og hans hustru Anne Marie sad derefter tilbage som enke.

 

1861       Skrædder Peter Lorenzens stedsøn Hans Petersen døde d. 12. april 1861 i en alder af kun 10 år.

 

1868       Der var tilsyneladende også tilflyttet en anden Peter Lorenzen her til fattighuset, idet kirkebogen kan berette om arbejdsmand i fattighuset Peter Lorenzen, der var kommet i undersøgelsesarresten i amtsretsfængslet i Nordborg, og som her tog sit eget liv ved at hænge sig selv d. 16. marts 1868. Han blev 66 år gammel. (man kunne fristes til at tro at han var far til skrædder Peter Lorenzen, men hans far var født i 1813, og han ville i 1868 kun være 55 år.) Hvem den Peter Lorenzen var, kan ikke siges, men han er muligvis i familie med skrædder Peter Lorenzen, og Skrædder Peter Lorensen er måske identisk med den ”Peter Pisk” som Hans Hansen skrev om i sine minder og optegnelser. (Skrædder Peter Lorenzens forældre er ikke fundet døde i Oksbøl sogn.)

 

1870       Enkefru Anne Marie Jensen døde af alderdomssvaghed her i fattighuset på Tornbjerg d. 20. februar 1870 i en alder af 76½ år, efter at have levet som enke i 9½ år.

 

1875       Hans Hansen skrev i sine minder og optegnelser om en gammel mand ved navn Hans Christensen (Lausen) der boede i husets ene ende.

Denne Hans Christensen var født d. 14. august 1828 i Mjels som søn af inderste Christen Lauritzen og hustru Anna Margrethe f. Tinnesen Færgevej 30 i Mjels. Han var blevet gift med en Anne Cathrine Petersen Birkemand som døde d. 21. maj 1856, og i dette ægteskab fik han en datter. Derefter var han senere igen blevet gift i Løjt kirke i Aabenraa amt d. 15. marts 1872 med den 11 år ældre Mette Christine f. Christensen, der var født d. 20. august 1817 som datter af gårdmand Christian Christensen og hustru Marianne Thomasdatter i Gammelgaard i Sønder Felding sogn i Ringkøbing amt. De havde bosat sig i Broballe hvor Hans Christensen arbejdede som skomager. De fik ingen børn i deres ægteskab. Mette Christine Christensen døde d. 7. maj 1874 i en alder af godt 56½ år, og Hans Christensen sad derefter tilbage som enkemand for anden gang. Han havde igen fundet sig en ny livsledsager, og han blev derefter gift i Egen kirke d. 4. februar 1875 med den 4½ år yngre Ellen Nielsen der var født d. 18. juli 1833 i Elstrup i Egen som datter af Christian Nielsen og hustru Anna Cathrine Jensen i Elstrup.

Ellen og Hans Christensen var blevet anvist en bolig her i fattighuset, og her fik de sønnen:

Hans Christensen, født d. 14. januar 1876. (senere Oksbøl Søndergade 19, Kådnervej 1, Oksbøl Søndergade 2 og Oksbøl Søndergade 10)

 

1876       Peter Lorenzens ældste datter fruentimmer Anna Margrethe Lorenzen fik en såkaldt uægte søn hvor faderen var ukendt:

  • Peter Lorenzen, født d. 24. december 1876.
 

1880       Peter Lorenzens næstældste datter fruentimmer Mette Marie Lorenzen fik også en såkaldt uægte datter hvor faderen var ukendt:

  • Anna Maria Lorenzen, født d. 3. december 1880.
 

1882       Skomager og fattiglem Hans Christensens hustru Ellen Christensen døde d. 27. april 1882 i en alder af kun 49½ år, og han sad derefter tilbage i fattighuset som enkemand sammen med sin kun 6 år gamle søn Hans Christensen. (I Oksbøl kirkebog ved hendes død står noteret at Ellen Nielsen var født d. 25. april 1833 i Elstrup, men rent faktisk som anført i Egen kirkebog ved hendes dåb var hun født d. 18. juli 1833)

Om fattigdommen fortælles der at Hans Christensen tog sin søn med på arbejde hos bønderne i håb om at han så også kunne få en skive rugbrød eller andet spiseligt til sin søn den dag.

Peter Lorenzens datter næstældste datter fruentimmer Mette Marie Lorenzen fik igen en såkaldt uægte søn hvor faderen var ukendt:

  • Peter Lorenzen, født d. 9. december 1882.

 

1885       Peter Lorenzens yngste datter fruentimmer Anna Maria Lorenzen fik en såkaldt uægte datter hvor faderen var en Jes Petersen fra Nordborg som nu boende i Broballe:

Peter Lorenzen, født d. 9. december 1882.

 

1886       Skrædder i fattighuset Peter Lorenzen døde d. 30. september 1886 i en alder af kun godt 50 år, og ved sin død efterlod han sig sin hustru som enke og sine 4 børn.

Hvor Anna Maria Lorenzen er flyttet hen vides ikke. Hun er ikke fundet død i Oksbøl sogn.

 

1896       Hvor længe Hans Christensen blev boende i fattighuset kan ikke siges, men han døde som arbejdsmand i Oksbøl d. 28. januar 1896 i en alder af 67½ år og efter at have levet som enkemand i knap 14 år.

Hvor længe der har været fattighus i Tornbjerg kan ikke siges. Ej heller hvornår stedet er blevet nedbrudt.



til top
Ajourført februar 2013
www.jessenb.dk