Huset er
sammenbygget med Oksbøl Søndergade 8, og det er ifølge BBR registret opført i
1883. Tidligere havde huset udgang til Oksbøl Søndergade, og må på det
tidspunkt have haft nr. 6.
17xx Her
på stedet lå der tidligere et inderste sted nr. 80 som var ejet af en Diedrich Nissen. Han var døbt d.
14. maj 1724 i Oksbøl som søn af bolsmand Nis Madsen og hustru Eleonore
Johansdatter Oksbøl Nørregade 9 og han var blevet gift i Oksbøl kirke d. 14.
juni 1754 med den godt 2 år yngre Maren Jørgensdatter, der var døbt d. 11.
august 1726 af Jørgen Christensen og hustru i Mjels.
Maren og Diedrich Nissen fik børnene:
1793 Maren
og Diedrich Nissens datter Anna Eleonore blev gift i Oksbøl kirke d. 7. juni
1793 med den 1½ år yngre Mads Frederiksen, der var døbt d. 16. juni 1765 i
Nordborg kirke som søn af hjulmand Frederik Jørgensen og hustru Anna
Petersdatter i Holm i Nordborg landsogn.
Anna Eleonora og Mads Frederiksen fik børnene:
1803 Ved
folketællingen d. 13. februar 1803 boede inderste med land Mads Frederiksen her
på stedet sammen med sin hustru Anna Eleonora og deres 2 døtre Maren og Anna
Kirstine. På stedets aftægt boede Mads Frederiksens svigerforældre Maren og Diedrich
Nissen.
Mads
Frederiksen køber på et tidspunkt nabostedet kåd nr. 62, nuværende Oksbøl
Søndergade 8. Det er ikke helt klart hvad der sker, idet stedets ejer Jørgen
Hansen ifølge en kontraktprotokol sælger sit kådnersted d. 1. november 1803 til
en Hans Jørgensen, men der står samtidig notet at han sælger dette igen den
samme dato, men til hvem? Det kan så kun være til Mads Frederiksen, idet der
skyld og panteprotokollens side overføres til Mads Frederiksens side i bogen.
Mads
Frederiksen må derefter være flyttet til Oksbøl Søndergade 8 og stedet her har
så sikkert været aftægt.
1811 Diedrich
Nissen døde d. 29. august 1811 i en alder af godt 87 år, og hans hustru Maren
sad derefter tilbage som enke.
1815 Afdøde
Diedrich Nissens enke Maren døde i marts 1815 i en alder af 84 år efter at have
levet som enke i knap 4 år, og hun blev begravet på Oksbøl kirkegård d. 28.
marts 1815. (I den ene kirkebog står der at hun døde d. 20. marts, i den anden
står der at hun døde d. 24. marts. Begravelsesdagen er noteret ens i begge
bøger.)
18xx Hvem
der har beboet stedet her op gennem tiderne vides ikke.
1853 Inderstested
nr. 80 forblev i Mads Frederiksens ejerskab indtil han døde d. 21. maj 1853 og
efterfølgerne på Oksbøl Søndergade 8, Hans
Petersen og hustru Anna f.
Nicolaisen Laut overtog dette d. 27. december 1853 og blev indskrevet i
skyld og panteprotokollen som de nye ejere af kådnersted nr. 62 i Oksbøl,
Præsteinderstested nr. 80 i Oksbøl samt 1 tønde Nordborg parceljord af nr. 70,
samt endnu en tønde Nordborg parceljord.
1856 I
1856 opstod der en voldsom brand i Oksbøls sydlige del hvor mange huse og
ejendomme nedbrændte. Det formodes at stedet her har været et af dem og er
derefter senere igen genopbygget. Hvem der så har beboet dette kan ikke siges.
1862 Ejerforholdet
af stedet her gik sammen med Oksbøl Søndergade 8 efter et skøde af 29. april
1862 over til smed og husmand Frederik
Petersen Schmidt Havnbjergvej 2.
1881 Da
ejeren Frederik Petersen Schmidt døde d. 12. januar 1881 gik ejerskabet af
Havnbjergvej 2 samt stedet her og Oksbøl Søndergade 8 over til hans datter og
svigersøn Maren og Mads Christensen som blev indskrevet i skyld
og panteprotokollen efter en arv og overladelseskontrakt af 7. februar 1881. De
må således have solgt stedet her til den efterfølgende Jørgen Jørgensen.
1882 Efter
en erklæring af 14. februar 1882 og den da gældende preussiske lov af 27. maj
1873 blev snedker og husmand Jørgen Jørgensen indskrevet i den
preussiske grundbog som ejer af stedet her. Der gættes på at det er ham der har
ladet huset opføre.
Jørgen
Jørgensen var født d. 30. april 1855 i Oksbøl som søn af handelsmand Jørgen
Jørgensen og hustru Ellen f. Hansen Wriborg Præstegårdsvej 4 i Oksbøl, og han blev
gift i Oksbøl kirke d. 5. oktober 1882 med den godt 1 år yngre Anne Marie
Nommesen, der var født d. 23. juni 1856 i Lavensby i Havnbjerg sogn som datter
af skomager Christen Hansen Nommesen og hustru Cathrine f. Christensen i
Lavensby.
Anne Marie og Jørgen Jørgensen fik børnene:
1921 Ved
den første folketællingen, efter den tyske tid, der fandt sted d. 1. februar
1921 boede snedker Jørgen Jørgensen her på stedet sammen med sin hustru Anne
Marie og deres datter Cathrine Jørgensen. De havde desuden et barn boende hos
sig ved navn Hans Jørgen Jørgensen. Han var født d. 26. maj 1916 som søn af deres
yngste datter tjenestepige Anne Marie Jørgensen, og en tysk soldat, der blev meldt savnet i Rusland under 1. verdenskrig.
1927 Snedkermester
Jørgen Jørgensens hustru Anne Marie Jørgensen døde d. 17. marts 1927 i en alder
af godt 70½ år. (Pastor Nicolai Blichfeldt har i kirkebogen noteret:
Aldersrentenyder og enke. Hun opholdt sig hos husmand Peter Thomsen i Oksbøl
By.)
1930 Ved
folketællingen d. 5. november 1930 boede snedkermester Jørgen Jørgensen her på
stedet sammen med sin datter og husbestyrerinde Cathrine Jørgensen.
1935 Snedkermester
Jørgen Jørgensen døde d. 24. juni 1935 i en alder af 80 år. (her har pastor
Nicolai Blichfeldt noteret: Han havde været gift med Anne Marie Nommesen som døde
d. 17. marts 1927 i Oksbøl hvor deres sidste fælles bopæl var.) (det set derfor
underligt ud med det han har noteret ved dødsfaldet i 1927.)
Jørgen
Jørgensen levede altså 8 år som enkemand. Efter hans død blev snedkeriet
nedlagt.
Den 18.
oktober 1935 blev det tinglyst at Jørgen Jørgensens bo var blevet taget under
skiftebehandling d. 16. oktober 1935, men denne behandling blev så slettet igen
d. 28. maj 1936.
Huset blev herefter
beboet af datteren Cathrine Jørgensen, der boede her indtil sin død i 1950.
1951 Efter
et privat skifte der blev tinglyst d. 8. marts 1951 overgik huset til
arvingerne efter Jørgen Jørgensen og hustru i arvefællesskab. Det var til
snedker Jørgen Jørgensen, købmand Johann Jørgensen, fru Marie Jessen f.
Jørgensen, postbud Hans Chr. Jørgensen, Klaus Jørgensen og Ellen Lauritzen.
De 6
privatskiftende arvinger havde da solgt huset til slagter Martin Bau
fra Hillerød for en købesum på 13.500 kr. og denne overtagelse blev således
tinglyst den samme dag d. 8. marts 1951.
Martin Bau
var født d. 1. marts 1912, og han var gift med den 1½ år yngre Anne Marie
Christine Bau, der var født d. 13. oktober 1913.
1959 Martin
Bau døde d. 24. maj 1959 i en alder af kun 47 år, og hans hustru Anne Marie
Christine Bau sad derefter tilbage som enke.
1962 Efter
en skifteattest var huset kommet til at tilhøre enkefru Anne Marie Christine
Bau, men hun havde solgt huset til Jacob
Johannsen for en købesum på 20.100 kr., og han havde derefter fået et
tinglyst skøde på dette d. 4. maj 1962.
Hvor Anne
Marie Christine Bau flyttede hen vides ikke. Hun døde d. 10. maj 1991 i en
alder af 77½ år, efter at have levet som enke i 32 år.
Jacob Johansen var
gift med Inge Lise Johannsen.
Hvem de i øvrigt var vides ikke.
1981 Jacob
Johansen solgte huset til Hans Jørgen Gregersen og hustru Sonja
M. Thügesen for en købesum på 375.000 kr., og d. 28. april 1981 blev der
udstedt et tinglyst skøde på dette.
2007 Sonja
Gregersen, der var født Külper d. 4. juni 1947, døde d. 11. august 2007 i en
alder af kun 60 år, og hendes mand Hans Jørgen Gregersen sad derefter tilbage
som enkemand.
2017 Hans
Jørgen Gregersen ejer og bebor fortsat huset.