1768 Jørgen
Rasmussen blev indskrevet i skyld og panteprotokollen d. 19. marts 1768
som kådner på stedet her og det havde dengang betegnelsen
kådnersted nr. 63 i Oksbøl.
Han var fra Varnæs, og som ungkarl var han blevet gift i Oksbøl kirke d. 26.
juli 1766 med en Maren Christensdatter fra Mjels.
De kom her
til Oksbøl fra Mjels, men hvor det har været i Mjels kan ikke siges.
Maren og Jørgen Rasmussen havde datteren:
Anne Marie og Hans Hansen Martin fik børnene:
1800 Husmandsstedet
blev d. 1. april 1800 overladt til Marens svigersøn Hans Hansen Martin,
og han blev herefter indskrevet i skyld og panteprotokollen som den nye ejer,
og der blev samtidig oprettet en aftægtskontrakt der sikrede Maren et godt
aftægt.
1803 Ved
folketællingen d. 13. februar 1803 boede husmand Hans Hansen Martin her på
stedet sammen med sin hustru Anne Marie og deres datter Mette Marie Martin. Anne
Maries mor Maren, her kaldet Jørgensen, boede der også og ernærede sig som
spinder. De havde desuden en ugift 70-årik kone ved navn Anna Petersen boende
på stedet der boede til leje og som ernærede sig som spinder og daglønner.
18xx Hvornår
Hans Hansen Martins svigermor Maren Christensdatter (Jørgensen) døde er ikke fundet.
1823 Anne
Marie og Hans Hansen Martins datter Mette Marie Martin blev gift i Oksbøl kirke
d. 8. november 1823 med den knap 2 år ældre Hans Fridrichsen der var født d. 1.
januar 1799 i Oksbøl som søn af bolsmand Fridrich Nicolaisen og hustru Maren Hansdatter
i bol nr. 49, en gård der dengang lå på Oksbøl Søndergade på et jordstykke
omtrændt på grunden til nuværende Oksbøl Søndergade 9 og 11 og som i 1869 blev flyttet ud på
Færgevej 5 hvor den fik navnet ”Tvendalsgaard”
Mette Marie og Hans Fridrichsen fik børnene:
1833 Anne
Marie Jørgensdatters svigersøn Hans
Friedrichsen overtog kådnerstedet her i 1833, og han blev således
indskrevet i skyld og panteprotokollen som den nye ejer. Den 27. juni 1833 blev
der noteret forskellige forhold hvor han skulle sørge for aftægt til sin
svigermor, hvor han havde optaget lån og hvor han skulle tage sig af sin
hustrus søster Maren Martin underhold.
1840 Ved
folketællingen d. 1. februar 1840 boede husmand Hans Friedrichsen her på stedet
sammen med sin hustru Mette Marie og deres 3 børn Hans Hansen Friedrichsen, Frederik
Hansen Friedrichsen og Nicolai Friedrichsen. Mette Maries mor Anne Marie
Jørgensdatter boede desuden også hos dem.
1845 Ved
folketællingen d. 1. februar 1845 boede husmand og bødker Hans Friedrichsen fortsat
her på stedet sammen med sin hustru Mette Marie Martin og deres 2 børn Maren
Friedrichsen og Nicolai Friedrichsen. Mette Maries mor Anne Marie Jørgensdatter
boede stadigvæk hos dem.
1855 Ved
folketællingen d. 1. februar 1855 boede husmand og bødker Hans Friedrichsen
stadigvæk her på stedet sammen med sin hustru Mette Marie Martin og deres
datter Maren Friedrichsen. Mette Maries mor Anne Marie Jørgensdatter boede
fortsat her på stedet sammen med sin datter Maren Martin.
1856 Mette
Marie Martins mor Anne Marie Jørgensdatter døde d. 25. februar 1856 i en alder
af 89¼ år, efter at have levet som enke i 26½ år.
1860 Ved
folketællingen d. 1. februar 1860 boede husmand og bødker Hans Friedrichsen
endnu her på stedet sammen med sin hustru Mette Marie Martin og deres datter
Maren Friedrichsen. Mette Maries ugifte søster Maren Martin boede fortsat her
på stedet.
Hans
Friedrichsen døde d. 24. november 1860 i en alder af kun næsten 62 år og hans
hustru Mette Marie sad derefter tilbage som enke.
1862 Mette
Marie Martin døde d. 30. juli 1862 i en alder af kun 61½ år, efter at have
levet som enke i godt 1½ år.
Ifølge BBR
registret er stedet her opført i 1862, måske efter en brand. Efter sigende
brændte en stor del af Oksbøls sydlige del i 1856 hvor branden opstod i et
husmandssted og bredte sig til flere huse og gårde, der alle blev lagt i
ruiner. Om stedet her har været en del af dette kan ikke siges.
1869 Sønnen
Frederik Hansen Frederiksen blev indskrevet i den preussiske
grundbog som husmand og ejer af stedet her efter en arvedelingsnota af 15. juni
1869 og et skøde af 30. juni 1869 samt efter den efterfølgende preussiske lov
af 27. maj 1873. Det formodes at det er Frederik Hansen Frederiksen der har
drevet stedet videre efter forældrenes død.
Frederik
Hansen Frederiksen
var blevet gift i Oksbøl kirke d. 22. oktober 1863 med den godt 16 år yngre Kjersten
Lauritzen, der var født d. 7. april 1842 som datter af bolsparcellist Lauritz
Hansen og hustru Anna født Christiansen Vikkebjergvej 13 Broballemark.
Kjersten og Frederik Hansen Frederiksen fik datteren:
Datteren
Mette Marie Frederiksen var blevet gift i Oksbøl kirke d. 10. maj 1894 med den
næsten 3 år yngre ungkarl Peter Thomsen, der var født d. 6. december 1863 i
Gammelskov ved Pøl i Nordborg sogn som søn af landbesidder Christian Thomsen og
hustru Maren Jepsen i Gammelskov.
Mette Marie
og Peter Thomsen fik ingen børn, men de havde en plejesøn Ernst Nürnberger, der
var født d. 18. juli 1913 i Broballe som søn af arbejdsmand Poul Herman
Nürnberger og hustru Marie Auguste født Hvid.
1898 Frederik
Hansen Frederiksen døde d. 11. januar 1898 i en alder af 72 år, og hans hustru Kjersten
Frederiksen sad derefter tilbage som enke. På et ikke kendt tidspunkt flyttede
hun til et ikke kendt sted i Broballe, og her døde hun så d. 17. april 1927, 10
dage efter sin 85 års fødselsdag.
1921 Ved
den første folketællingen, efter den tyske tid, der fandt sted d. 1. februar
1921 boede landmand Peter Thomsen her på stedet sammen med sin hustru Mette
Marie. Peter Thomsens svigermor Kjersten Frederiksen boede hos dem her på
stedet.
192x På
et ikke kendt tidspunkt flyttede Kjersten Frederiksen her fra stedet og
flyttede til et ikke kendt sted i Broballe, hvor hun døde d. 17. april 1927, 10
dage efter sin 85 års fødselsdag, og efter at have levet som enke i godt 29 år.
1930 Ved
folketællingen d. 5. november 1930 boede landmand Peter Thomsen fortsat her på
stedet sammen med sin hustru Mette Marie og deres plejebarn og medhjælper Ernst
Nürnberger.
1935 Mette
Marie og Peter Thomsen solgte husmandsstedet til deres plejesøn Ernst
Nürnberger for en købesum på 7.000 kr. og dette blev så derefter
tinglyst d. 2. maj 1935. Mette Marie og Peter Thomsen gik derefter på aftægt.
Ernst
Nürnberger blev gift i Oksbøl kirke d. 28. juni 1935 med den jævnaldrende Anna
Marcussen der var født d. 3. juni 1913 som datter af smed Peter Marcussen og
hustru Marie Magdalene
født Hansen på Tvedgårdvej 4.
Da Ernst
Nürnberger overtog ejendommen var der et opdyrket areal på 12 tønder land,
hvoraf de 2 tønder land var forpagtet, og der var en besætning på 2 heste, 4
køer, l ungkvæg og 5 svin.
Anna og Ernst Nürnberger fik børnene:
1943 I
1943 var det opdyrkede areal fortsat på 12 tønder land, men besætningen var nu
på 2 heste, l plag, 4 køer, 3 ungkvæg og 10 svin
1950 Anna
og Ernst Nürnberger købte nu huset skråt overfor på Tvedgårdvej 6 af Annas mor
og far Marie Magdalene og Peter Marcussen, og det skulle så bruges som
aftægtsbolig til gården.
1954 Ernst
Nürnberger plejemor Mette
Marie Thomsen døde d. 1. marts 1954 i en alder af 87½ år, efter at have levet
som enke i næsten 12 år.
1979 Efter
at Anna Nürnbergers far Peter
Marcussen var død i februar 1979 flyttede hendes bror Jørgen Marcussen ind i
husmandsstedet hos Anna og Ernst Nürnberger.
1986 Ernst
Nürnberger døde d. 15. oktober 1986, på Sønderborg sygehus 73 år gammel og hans
hustru Anna Nürnberger sad så tilbage som enke her på stedet sammen med sin
bror Jørgen Marcussen.
Anna
Nürnberger og Jørgen Marcussen fraflyttede ejendommen og bosatte sig så i
aftægtsboligen på Tvedgårdvej 6 i stedet for.
1988 D.
1. juni 1988 fik Bent Peter Krogh og hustru Kirsten Krogh fra
nabogården Oksbøl Søndergade 5, et skøde på ejendommen som de netop havde købt
for en købesum på 535.000 kr. Bygningerne blev brugt til svineproduktion og
stuehuset blev udlejet til forskellige lejere. Således boede der en Henrik
Holst Rasmussen fra 1989 til 1995 og derefter boede Lillian A. Pedersen og Erik
S. Hansen i huset til 1997. Efter dem flyttede Anker E. Madsen ind i huset, og
så stod det tomt i en periode i 1998. Husets næste lejer var en Carsten
Christensen der boede der i 1999, og i 2000 boede Mona B. Petersen og Kaj O.
Lauritzen i huset. I 2001 boede Bodil, Søren og Svend C. M. Nielsen i huset,
men så stod huset igen tomt i foråret 2002.
2005 Den
gamle ejendom blev sat til salg i oktober 2005 som værende opført
i 1862 med en bolig på 130 m2 og en grund på 1691m2 til
en købspris på 385.000 kr. På det tidspunkt boede Gitte Nielsen og Finn Jordt
her på stedet i et lejemål. De fraflyttede og flyttede til Nedermarkvej 10 i Broballe.
2006 Ejendommen
blev solgt til Trine Sabrine Leonhard
Housted og Kim Housted
og skødedatoen blev sat til d. 4. april 2006.
2017 Trine
Sabrine Leonhard Housted og Kim Housted ejer og bebor fortsat den gamle ejendom.