”Tvedgård”
Hvornår den tidligere ejendom her på stedet er blevet opført kan
ikke siges, men den var på et tidspunkt ejet af en Jes Jørgensen og hustru.
___ og Jes Jørgensen fik sønnen:
Jørgen Jessen
var blevet gift i Oksbøl kirke d. 17. november 1777 med den næsten 23 år yngre
pige Ellen Jørgensdatter fra Oksbøl, der var født i marts 1759 og døbt i Oksbøl
kirke d. 28. marts 1759 som datter af Jørgen Jørgensen og hustru i Oksbøl.
Ellen og Jørgen Jessen fik børnene:
1798 Ellen
Jørgensdatter havde fundet sig en ny livsledsager og d. 31. marts 1798 blev hun
gift i Oksbøl kirke med den 14 år ældre ungkarl Jørgen Hansen der var født i
maj 1773 og døbt i Oksbøl kirke d. 20. maj 1773 som søn af Hans Nissen og
hustru Charlotte Christensdatter Lusigvej 8 i Broballe. Jørgen Hansen
blev herefter indskrevet i skyld og panteprotokollen d. 8. maj 1798 som den nye
sættemand her på stedet.
1803 Ved
folketællingen d. 13. februar 1803 boede sættegårdmand Jørgen Hansen her på
stedet sammen med sin hustru Ellen Jørgensen og hendes 5 børn af første
ægteskab Anna Jørgensdatter, Jørgen Jørgensen, Jes Jørgensen, Nis Jessen og
Dorothea Christina Jessen. (alle børn er i tællingen noteret som Jørgensen) På
ejendommen boede desuden også deres tjenestepige Anna Christine Friedrichsen.
1810 Ellen
Jørgensdatters søn af første ægteskab Jørgen
Jørgensen overtog nu ejendommen og han blev således indskrevet i skyld
og panteprotokollen d. 10. december 1810 som den nye ejer.
1811 Jørgen
Jørgensen blev gift i Oksbøl kirke d. 13. juli 1811 med den godt 1 år yngre Elisabeth
Petersdatter, der var født i juni 1784 og døbt i Oksbøl kirke d. 6. juni 1784
som datter af smed og husmand Peter Friedrichsen og hustru Anna Jesdatter Havnbjergvej
2 i Oksbøl.
Elisabeth og Jørgen Jørgensen fik børnene:
Jørgen Jørgensen
solgte bolstedet til Christen
Andersen Krogh efter en overladelseskontrakt af 29. november 1831, og han
blev således indskrevet i skyld og panteprotokollen som den nye ejer. Det blev samme
dag oprettet en aftægtskontrakt til stedfar Jørgen Hansen.
Elisabeth
og Jørgen Jørgensen fraflyttede stedet, men hvor de flyttede hen vides ikke. De
må være fraflyttet sognet.
Christen
Andersen Krogh var født i Sarup i Lysabild sogn d. 18. juni 1798 som søn af Anders
Krogh og hustru Kirstine Marie Christen Hansesdatter i Sarup.
Han blev
gift i Tandslet kirke d. 24. juni 1831 med den 9½ år yngre Anna Marie
Sandersdatter, der var født d. 8. februar 1808 i ”Skoven” i Ketting sogn som
datter af bolsmand Sander Christensen og hustru Sophia Bonefeldt.
Anna Marie
og Christen Andersen Krogh fik ingen børn.
1832 Aftægtsmand
Jørgen Hansen havde fundet sig en ny livsledsager, og d. 27. maj 1832 blev han
gift med den 13 år yngre tjenestepige Anna Cathrine Thonesen, der var født i
april og døbt i Oksbøl kirke d. 13. april 1786 som datter af Mads
Jørgensen Thonesen og hustru Kirsten Jørgensdatter Oksbøl Østergade 21 Oksbøl.
Anna
Cathrine og Jørgen Hansen blev boende på ejendommens aftægt.
1840 Ved
folketællingen d. 1. februar 1840 boede bolsmand Christen Andersen Krogh her på
stedet sammen med sin hustru Anna Marie Sandersen. Der boede også en onkel til
én af dem ved navn Christen Christensen på ejendommen, og så boede
tjenestefolkene Dominicus Hansen, Eleonore Peters og Hans Jensen Jørgensen der
også. På aftægten boede Jørgen Hansen fortsat sammen med sin hustru Anna
Cathrine Thonesen.
1845 Ved
folketællingen d. 1. februar 1845 boede bolsmand Christen Andersen Krogh her på
stedet sammen med sin hustru Anna Marie. De havde tjenestekarlene Friedrich
Lesemann og Hans Friedrichsen fra Oksbøl samt tjenestepigerne Maren Martin og
Karen Hansen, ligeledes fra Oksbøl, boende på ejendommen. På ejendommens aftægt
boede Jørgen Hansen og hans hustru Anna Cathrine Thonesen stadigvæk.
Aftægtsmand
Jørgen Hansen døde på aftægten d. 18. marts 1845 i en alder af 72 år, og hans hustru
Anna Cathrine Thonesen sad derefter tilbage som enke. Hun må herefter være
fraflyttet, idet hun ikke er fundet opført som død i sognet.
1854 Christen
Andersen Krogh solgte bolstedet efter en overladelseskontrakt d. 28. marts 1854
til Mathias Hansen Krogh, og
samme dag blev der oprettet en aftægtskontrakt til Anne Marie og Christen Andersen
Krogh. Han blev ved overtagelsen desuden også indskrevet i skyld og panteprotokollen.
Mathias
Hansen Krogh var født i Sarup i Lysabild d. 15. december 1826 som søn af bolsmand
Hans Andersen Krogh og hustru Marie Hansen i Sarup. Han var blevet gift i Lysabild
kirke d. 26. maj 1850 med den 1½ år yngre Anna Margrethe Bladt, der var født i
Lysabildskov i Lysabild sogn d. 9. maj 1828 som datter af bolsmand Hans
Jørgensen Bladt og hustru Marie Andersen i Lysabildskov.
Anna Margrethe og Mathias Hansen Krogh fik børnene:
1856 I
1856 brændte en stor del af den sydlige del af Oksbøl. Branden opstod i et
husmandssted og bredte sig til flere huse og gårde, der alle blev lagt i
ruiner. Der var en overgang stor fare for at ejendommen her også blev flammernes
bytte, men den blev reddet.
1860 Ved
folketællingen d. 1. februar 1860 boede bolsmand Mathias Hansen Krogh fortsat
her på stedet sammen med sin hustru Anna Margrethe og deres 4 børn Cathrine
Marie Krogh, Hans Andersen Krogh, Anna Marie Krogh og Christen Andersen Krogh.
Deres tjenestefolk Hans Madsen Thomsen fra Oksbøl, Christen Christensen fra
Holm, Anna Kathrine Reichardt fra Havnbjerg og Marie Kirstine Hildebrandt fra
Broager sogn boede også her på gården. I ejendommens aftægtshus boede Christen
Andersen Krogh stadigvæk sammen med sin hustru Anna Marie Sandersen og deres
plejesøn Jens Hansen Møller, og de havde den 55-årig enke og tjenestepige Maria
Arendt fra Tranderup boende hos sig.
1872 Bolsmand
Matthias Hansen Krogh døde d. 6. september 1872 i en alder af kun 46 år, og
hans hustru Anna Margrethe sad derefter tilbage som enke med sine 5 børn.
1873 Ejendommens
tidligere ejer Christen Andersen Krogh døde på aftægten af en ubestemt sygdom
d. 19. oktober 1873 i en alder af godt 75 år, og hans hustru Anna Marie Sandersen
sad derefter tilbage på aftægten som enke.
1874 Anna
Margrethe Kroghs søn Christen
Andersen Krogh blev indskrevet i den preussiske grundbog som ejer af
ejendommen efter en arvedelingsnota af 4. november 1874 og den da gældende preussiske
lov af 27. maj 1873.
Christen
Andersen Kroghs mor Anna Margrethe Krogh havde fundet sig en ny mand, og hun
blev derfor gift i Oksbøl kirke d. 25. september 1874 med den godt 6 år ældre
ungkarl Hans Lesemann, der var født d. 21. januar 1822 som søn af skrædder og inderste
Christian Friedrich Lesemann og hustru Dorothea Margarethe f. Andresen Oksbøl Søndergade
24 i Oksbøl.
Anna
Margrethe og Hans Lesemann bosatte sig på ejendommen hos Christen Andersen
Krogh. De fik ingen børn sammen.
1882 Hans
Lesemann døde d. 2. marts 1882 i en alder af 60 år, og hans hustru Anna
Margrethe Lesemann sad derefter tilbage som enke for anden gang.
1884 Anna
Margrethe Lesemann døde d. 19. april 1884 i en alder af kun næsten 56 år.
Christen Andersen Krogh var nu herefter alene på gården. Han havde dog fundet
sig en pige som han ville dele sit liv med, og han blev derfor gift d. 1.
oktober 1884 i Mjels Standesamt og dagen efter d. 2. oktober 1884 kirkelig viet
i Oksbøl kirke med den godt 3½ år yngre Anna Marie Andersen der var født i
Lysabildskov d. 11. august 1862 som datter af bolsmand Peter Jensen Andersen og
hustru Catharina Maria f. Jørgensen i Lysabildskov.
Anna Marie og Christen Andersen Krogh fik børnene:
1900 Bolsmand
Christen Andersen Krogh døde d. 18. december 1900 i en alder af kun 42 år, og
hans hustru Anna Marie Krogh sad derefter tilbage som enke med en række mindre
børn og ventende sit tiende barn.
1901 Den
10. januar 1901 blev enke Anna Marie
Krogh f. Andersen og børnene: Matthias
Andersen Krogh, Anna
Margrethe Krogh, Peter
Andersen Krogh, Andreas
Andersen Krogh, Cathrine
Krogh, Marie Krogh, Christen Andersen Krogh, Hans Krogh og Anna Krogh indskrevet som arving
til ejendommen her.
1912 Hen
på natten d. 14.
juli 1912 lød Brandhornet gennem Oksbøl by. Ejendommen stod i lys lue, og det
varede ikke længe før den stråtækkede gård var et ildhav. Hvordan ilden opstod
kunne ikke siges med bestemthed men man formodede at det var sønnen Peter, som
et par år før var blevet gift med Marie Nicolaisen og som havde været kørende
med flere af familien til sønderherred, og da han om natten kom tilbage og
satte vognen ind i laden har han muligvis glemt sin tændte cigar på den med
tang udstoppede agerstol.
Dagbladet Dybbøl Posten skrev d. 14. juli 1912
Gårdbrand. I går aftes
klokken 10 ¼ blev folk her på egnen opskræmte vad brandalarm. Der var udbrudt
ild i Kroghs enkes gård i Oksbøl. I løbet af
få minuttet stod gården. Der var meget gammel, og stråtækt, omspændt af
flammerne. Alt nedbrændte til grunden. Også aftægtsboligen, der ellers ikke var
sammenbygget med de øvrige bygninger. Husets beboere, der var gået i seng,
reddede sig kun i sidste øjeblik i det blotte linned. Der indebrændte en hest,
5 køer og 8 svin. Et held var det, at alle køer var på marken, de skulle have
været sat på stalden i dag. I løbet af
en times tid ankom til brandstedet et antal sprøjter fra de omliggende byer.
Fra Nordborg nåede folk at komme med toget 10.36 herhen, men al hjælp var
forgæves. |
Matthias
Andersen Krogh var blevet gift i Oksbøl kirke d. 27. februar 1918 med den 7½ år
yngre Thøre Jørgensen fra Broballemark. Hun var født i Købingsmark i Nordborg
sogn d. 8. maj 1893 som datter af gårdejer Christen Jørgensen og hustru Anna
Marie født Fangel Espehøjvej 13.
Thøre og Matthias
Andersen Krogh havde efter vielsen bosat sig i Broballe, men hvor det har været
vides ikke.
Thøre og Matthias Andersen Krogh fik børnene:
1930 Ved
folketællingen d. 5. november 1930 boede gårdejer Matthias Andersen Krogh
fortsat her på stedet sammen med sin hustru Thøre Krogh og deres to børn
Christen Andersen Krogh og Mathias Andersen Krogh.
1931 Matthias
Andersen Krogh døde på statshospitalet i Sønderborg d. 16. november 1931 i en
alder af kun 46 år, og hans hustru Thøre sad derefter tilbage som enke med sine
to drenge.
Efter en
skiftebehandling d. 4. december 1931 overgik ejendommen til enke Thøre Krogh der herefter hensad
i uskiftet bo.
1932 Økonomien
har ikke kunnet nå sammen for Thøre Krogh, og d. 28. september 1932 blev det
tinglyst at ejendommen var overtaget ved en endelig tvangsauktion.
1933 For
en købesum på 57.000 kr. overtog Thøre Kroghs svigermor enke Anna Marie Krogh f. Andersen igen
gården i 1933 og på dette fik hun derefter et såkaldt fogedudlægsskøde.
1934 Thøre
Krogh arvede huset på Oksbøl Søndergade 2 og ejendommen på Espehøjvej 13 efter
hendes forældre Anna Maria og Christen Jørgensen efter et tinglyst privatskifte
d. 25. august 1934.
Hun
tilflyttede Oksbøl Søndergade 2 og her døde hun d. 15. februar 1965 i en alder
af knap 72 år, og efter at have levet som enke i næsten 33½ år.
1938 Anna
Marie Krogh solgte nu ejendommen til sin søn Peter Andersen Krogh Oksbøl Nørregade 10 for en købesum på
55.876 kr. plus aftægt og på denne overtagelse blev der udstedt et tinglyst
skøde d. 26. oktober 1938. Han var hermed ejer af to ejendomme i Oksbøl.
Peter
Andersen Krogh, der var født d. 12. maj 1888, var blevet gift d. 30. maj 1912 i Oksbøl Standesamt
med den knap 2 år yngre Marie Nielsen, der var født 15. marts 1890 som datter
af bolsmand Chresten Nielsen og
hustru Anna Cathrine Jørgensen Steg på Oksbøl Nørregade 10.
Da Peter
Andersen Krogh overtog gården var der et opdyrket areal på 22 tønder land og en
besætningen på 2 heste, 7 køer, 4 ungkvæg, 20 svin og 2 får.
Marie og Peter Andersen Krogh havde fået sønnerne:
1942 I
1942 havde ejendommen
et opdyrket areal på 32 tønder idet der var forpagtet 10 tønder
land mere, og besætning var da på 3 heste, 8 køer, 8 ungkvæg og 25 svin.
Peter
Andersen Krogh døde d. 28. september 1942 i en alder af kun 54 år, og hans
hustru Marie Krogh sad derefter tilbage som enke.
1943 Efter
en skiftebehandling d. 22. juni 1943 overgik ejendommen nu til enkefru Marie
Krogh f. Nielsen der herefter hensad i uskiftet bo. Hun havde imidlertid solgt
gården til sin ældste søn Chresten
Krogh og hustru Anne Marie
Krogh f. Schmidt i fællesskab for en købesum på 62.368,18 kr. plus
aftægt og boligret, og på dette blev der så den samme dag d. 22. juni 1943
udstedt et tinglyst skøde. Christen Krogh blev således den 4.
generation på ejendommen.
Chresten
Krogh var blevet gift i Oksbøl kirke d. 28. oktober 1938 med den
2½ år ældre Anne Marie Andresen Schmidt, der var født i Brandsbøl d. 22. marts
1910 som datter af købmand Andreas
Andresen Schmidt og hustru Dorothea Sophie Andresen Schmidt.
Anne Marie og Chresten Krogh fik børnene:
1974 Sønnen Bent Peder Krogh forpagtede gården
i 1974 af sin far, og Anne Marie og Chresten Krogh gik så på aftægt i
stuehusets vestlige ende.
1976 Bent Peder Krogh
købte nu gården for en købesum på 575.000 kr., og d. 27. februar 1976 fik han
skøde og dermed bevis på sin ejendomsret på gården. Han var blevet gift d. 30. september 1972 med den
knap 5 år yngre Kirsten Marie Jacobsen der var født d. 11. juli 1951 som datter
af Anne og Christian Marinus Jacobsen i Røllum i Ensted sogn.
Kirsten Marie og Bent Peder Krogh fik børnene:
1988 Bent Peder Krogh købte naboejendommen Oksbøl Søndergade l den 1.
juni 1988 for en købesum på 535.000 kr., og bygningerne blev derefter brugt til
svineproduktion og stuehuset blev udlejet til forskellige lejere.
1990 I 1990-1991 blev gården drevet med en
kvægproduktion på 48 årskøer, 90 ungdyr og 28 slagtekalve af racerne
Simmentaler og SDM, samt 100 slagtesvin. Der var et opdyrket areal på 35,6 hektar
hvoraf de 10 hektar var tilkøbt, og så var der 1 hektar skov.
1992 Bent Peder Kroghs mor Anne Marie Krogh døde d. 31. marts
1992, og hans far Chresten Krogh sad derefter tilbage som enkemand.
2003 Bent
Peder Kroghs far Chresten
Krogh døde på aftægten d. 7. maj 2003 i en alder af 90½ år, efter at have levet
som enkemand i godt 11 år.
2009 Kirsten
og Bent Peder Krogh ejer og bebor fortsat ejendommen.
2011 Kirsten
Marie Krogh døde d. 7. marts 2011 i en alder af kun 59 år, og Bent
Peter Krogh sad derefter tilbage som enkemand.
2017 Bent
Peder Krogh ejer og bebor fortsat ejendommen.