Oksbøl Søndergade 11


Matrikel nr. 114 af Oksbøl ejerlav

 

1932       Enkefru Dorothea Thomsen købte grunden fra nabogården Oksbøl Søndergade 13 af den daværende ejer Chr. P. Kock for en købesum på 440 kr., og på dette fik hun et tinglyst skøde d. 6. oktober 1932. Hun lod herefter huset opføre på grunden.

Dorothea Thomsen var født Duus d. 29. maj 1878 i Hardeshøj som datter af daværende færge ejer, gårdmand og kromand Jørgen Jacobsen Duus og hustru Anne Sophie f. Berg Hardeshøj Færgekro, og hun var enke efter Jens Thomsen der faldt under 1. Verdenskrig i 1918. Sammen havde de haft „Lyshøjgaard” på Espehøjvej 14 i Broballe, men den havde hun solgt i februar 1918, efter mandens død, til Christian Petersen Sarsgaard.

Ved folketællingen d. 5. november 1930 boede enkefru Dorothea Thomsen et ikke kendt sted i Oksbøl sammen med datteren Anne Sophie Thomsen.

Dorothea og Jens Thomsen havde børnene:

  • Jørgen Thomsen, født d. 8. september 1902.
  • Anne Sophie Thomsen, født d. 22. november 1903. (hun overtog huset)


1933       Enkefru Dorothea Thomsen solgte huset til sin datter frøken Anna Sophie Thomsen for en købesum på 4.600 kr. plus boligret til en værdi af 6.500 kr. plus 500 kr. i løsøre, og denne overtagelse samt boligretten blev derefter tinglyst d. 18. januar 1933.

 

1969       Den gamle enkefru Dorothea Thomsen døde d. 1. april 1969 kun et par måneder før sin 91 års fødselsdag, og hendes datter Anne Sophie Thomsen sad derefter alene tilbage i huset. Knap 4 måneder senere døde også hun d. 22. juli 1969 i en alder af godt 65½ år.

Efter en behandling i skifteretten d. 13. november 1969 fik huset en ny ejer.

Efterfølgende har familiens ejere i marts 2020 ønsket den skrevne historik på huset ejere slettet.



2000
2000
Foto af huset som det så ud i 2000.






til top
Ajourført marts 2020
www.jessenb.dk